Nyhed
Læsetid: 6 min.

USA’s unge har fået nok af tom snak om våbenlovgivning: »Vote them out!«, siger de om politikerne

’March for Our Lives’-aktioner i Washington, D.C., og andre byer i USA og verden samlede talstærk støtte til et opgør med de amerikanske politikere og våbenlobbyens modstand mod skærpet kontrol med skydevåben. Bevægelsen anføres af overlevende ofre for skoleskyderier
Unge fra hele USA gik lørdag i protestmarch på Pennsylvania Avenue i Washington.

Unge fra hele USA gik lørdag i protestmarch på Pennsylvania Avenue i Washington.

Mike Stocker

Udland
26. marts 2018

WASHINGTON – I fire minutter og 25 sekunder sagde 18-årige Emma Gonzalez ikke en lyd – og fik og dermed også den menneskemængde på flere hundredtusinder, der var forsamlet i den amerikanske hovedstad, til at forholde sig næsten tavs.

Tårerne, der trillede ned ad teenagerens kinder, hendes indimellem sammenknebne øjne og den langstrakte pause var det stærkest tænkelige vidnesbyrd om den tragedie, hun har oplevet på tæt hold.

Umiddelbart før havde hun opråbt navne på hver og en af de medstuderende og lærere, der blev skudt og dræbt under massenedskydningen for fem uger siden. Da Gonzalez brød tavsheden, havde hun opholdt sig på podiet i seks minutter og 20 sekunder – det samme tidsrum, som det tog gerningsmanden at tage 17 menneskers liv på hendes skole, Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida.

Emma Gonzales.

Emma Gonzales.

Mike Stocker

Ingen kunne fatte omfanget og rækkevidden af myrderierne, ingen kunne fatte, hvor det bar hen, sagde hun og tilføjede:

»Til dem, som stadig ikke kan fatte det, fordi de nægter at fatte det, vil jeg gerne fortælle, hvor det bar hen: ned i jorden, i seks fods dybde.«

Demonstranter fra overalt i USA havde fyldt hele Pennsylvania Avenue. De bar bannere og skilte med fordømmelse af den amerikanske våbenvolds epidemiske udbredelse, USA’s handlingslammede politikere og de ekstremistiske våbenrettighedsbevægelser, der holder befolkningen som gidsler.

En efter en gik studerende fra Parkland på podiet og holdt den ene direkte, indignerede og emotionelt ladede tale efte den anden til store bifald fra det talstærke publikums side.

Tanker og bønner, nej tak

David Hogg.

David Hogg.

Olivier Douliery

»Når politikerne sender deres tanker og bønner, så siger vi: Vi vil ikke have dem, hold op!,« sagde 17-årige David Hogg. »Jeg vil sige til politikerne: I må hellere få ajourført jeres cv’er, for I ryger ud.«

»Velkommen til revolutionen,« sagde Cameron Kasky, også 17: »Enten må I repræsentere folket, eller også må I trække jer.«

»Vi har fået nok af at skjule os,« sagde 18-årige Ryan Deitsch. »Vi har fået nok af at skulle leve i konstant frygt. Det her er begyndelsen til enden. Vi begynder vores kamp her og nu«.

Menneskemængden svarede med hyppige udbryd af »Vote them out!« – stem dem ud –  og sang på et tidspunkt fødselsdagssang for Nicholas Dworet, en af de studerende, som blev myrdet den 14. februar og ville være fyldt 18 denne lørdag.

Yderligere tusinder forsamledes i andre amerikanske storbyer og byer, herunder New York, Phoenix, Atlanta, Oakland og Parkland selv – i alt var der planlagt over 800 March for Our Lives-events, flere af dem i udlandet og på alle kontinenter.

Arrangørerne i Washington var ivrige efter at gøre selve hovedemonstrationen til en bredt favnende begivenhed – mange af de mest lidenskabelige taler blev holdt af unge voldsofre fra andre dele af USA.

17-årige Edna Chavez fra Manuel Arts High School i det sydlige Los Angeles gik på scenen med højre hånd knyttet over hovedet. Med selvbeherskelse, men dirrende af en underliggende vrede, fortalte hun historien om, hvordan hun oplevede sin storebror blive skudt. 

»Jeg har boet i det sydlige Los Angeles hele mit liv og har mistet flere familiemedlemmer på grund af vold med skydevåben. Det er helt normalt. Det er så normalt, at jeg lærte mig at gå i dækning for kugler, før jeg lærte at læse,« sagde hun og opfordrede publikum til i kor at råbe hendes storebrors navn: Ricardo.

»Det var en dag som enhver anden. Solen gik ned over South Central. Jeg hørte brag og tænkte, det må være fyrværkeri. Det var ikke fyrværkeri. Jeg så melaninen på min brors hud blive grå.«

Ucceptabel normalitet

Naomi Wadler fra Alexandria, Virginia, var så veltalende, at man dårligt kunne tro, hun kun er 11 år. Wadler fortalte de andre demonstranter, at hun var kommet for at fortælle om »de afroamerikanske piger, hvis historier ikke kommer på forsiden af landsdækkende aviser; hvis historier ikke kommer i tv’s aftennyheder. De afroamerikanske kvinder er simpelt hen blevet til statistikker i stedet for levende, smukke piger fulde af potentiale.«

Teenagere fra Chicago og New York såvel som ofre for skoleskyderierne på Sandy Hook Elementary School deltog også i massedemonstrationen.

»Jeg er kommet her for at tale på vegne af de unge i Chicago, som føler, at deres stemmer er blevet overhørt alt for længe,« sagde Trevon Bosley, 19. »Og jeg er her for at tale på vegne af alle, der stadig mener, at det aldrig må blive en normaltilstand, at børn bliver skudt og dræbt i Chicago og enhver anden by, og at vi aldrig skal acceptere, at det er sådan.«

Det var ikke kun Emma Gonzalez, der forholdt sig demonstrativt tavs på denne lørdag, hvor hundredtusinder var kommet til Washington. Fra Donald Trump, der tilbragte weekenden på sit landsted i det sydlige Florida, kom der ikke en eneste kommentar, ikke en eneste Twitter-ytring om marcherne.

Før massedemonstrationen kom der dog en kort erklæring fra Det Hvide Hus, der hyldede de »modige unge amerikanere, der gør brug af deres rettigheder fra første forfatningstillæg« – dvs. af retten til ytringsfrihed.

Tavs Trump

Trump, som en overgang forekom lydhør over for nogle af kravene om skærpet våbenkontrol efter tragedien på Parkland, har siden afvist at gå ind i en diskussion efter øget pres fra våbenlobbygruppen NRA. Præsidenten er i stedet gået i brechen for, at man bevæbner skolelærere, så de kan slå angribere tilbage.

Det forslag blev gentagne gange buhet ud af de forsamlede i Washington.

»At bevæbne lærerne vil ikke fungere,« sagde 17-årige Chavez. »Mere sikkerhed på vores skoler virker ikke. Nultolerance fra politiet virker ikke. De får os til at føle som kriminelle. Det handler om, at vi skal kunne føle os trygge og sikre på vores skoler.«

Da protestmarchen sluttede, spredtes deltagerne på gaderne i Downtown DC, men råbte stadig taktfast begivenhedens store slagord, som må have vakt ubehag og bange anelser kort derfra, på Capitol Hill: »Vote them out!«

Fra skoleskyderi til massedemonstrationer

  • Omkring 180.000 unge deltog i demonstrationen March for Our Lives i USA’s hovedstad, Washington, D.C. Over hele USA fandt lignende demonstrationer sted med krav om strammere våbenlovgivning i USA, så skoleskyderierne i landet kan få en ende.
  • Ligeledes har der i byer over hele verden været demonstrationer i solidaritet med March for Our Lives.
  • Her et overblik over begivenhederne, der har ført til lørdagens store demonstrationer:
  • 14. februar: Den 19-årige Nikolas Cruz dræber 14 elever og tre voksne med en semiautomatisk riffel på sin tidligere skole, Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland i Florida. Cruz arresteres efter skyderiet.
  • 17. februar: 18-årige Emma Gonzales, der er elev på skolen i Parkland, holder tale for en forsamling for strammere våbenlovgivning. Dagen efter annoncerer elever fra skolen planerne for en landsdækkende demonstration for strammere våbenlovgivning, nemlig March for Our Lives.
  • 21. februar: USA’s præsident, Donald Trump, mødes med overlevende fra skoleskyderiet i Parkland. Han foreslår at give skydevåben til skolelærere og omfattende baggrundsundersøgelser ved køb af skydevåben. Flere foreninger for skolelærere afviser Trumps forslag om skydevåben til skolelærere.
  • 9. marts: Floridas guvernør, Rick Scott, underskriver en lov, der blandt andet hæver minimumsalderen for køb af skydevåben fra 18 til 21.
  • 23. marts: Kongressen i USA godkender en lov, der inkluderer beskedne tiltag mod at reducere skyderier. Tiltagende imødekommer langt fra de krav, som fortalere for øget våbenkontrol har arbejdet for.

Kilde: AFP og The New York Times

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

CNN commentator and former Pennsylvania GOP Sen. Rick Santorum on Sunday suggested students protesting for gun control legislation would be better served by taking CPR classes and preparing for active shooter scenarios.

Santorum, "that's latin for asshole.""

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Ken Sass, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Denne protestbølge er noget af det mest opmuntrende der er sket længe. Lad os håbe og bede til at de unge kan holde gejsten oppe for det bliver en hård og lang kamp. Al min støtte til disse skønne unge mennesker

Karsten Aaen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Bent Gregersen, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Jeanne Löwe Lindberg, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Niels Duus Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Ole Falstoft, 25. marts, 2018 - 22:18

Det vil jeg også håbe, - men jeg tvivler på der vil ske andet en det bliver kvalt i blod, og Emma Gonzalez’ bliver det første offer, for the governing establishment(kapitalen), der vil gøre hende til våbenfjende nr. 1 overfor alle ekstremt våben- og skydegale og -lystne patriotiske Amerikanere.

- Masserne skal nemlig holdes i ro - uanset prisen!

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Jens Bryndum og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er opmuntrende at de selvsamme studerende der hidtil har været ofre for diffuse masseskyderier, nu tager skeen i egen hånd. Især op til midtvejsvalget.

De studerende er ret kloge, idet de ikke fordømmer den efterhånden berygtede 2. Tilføjelse til den amerikanske konstitution, nemlig den der giver retten til at bære våben.
De beder bare om at Kongressen vil gøre det ulovligt at købe militære angrebs-rifler. Især til folk der lige er fyldt 18 år.
I USA må man ellers tage kørekort som 15-årig. Men ikke drikke øl før man er 21 år.

Den 2. Forfatningstilføjelse handlede om militser i Syden, der forsøgte at holde slaverne på plads.
Den handlede altså ikke om den almindelige borger, eller de der var slaver.

I 1990'erne blev angrebsvåbnene forbudt under Præsident Clinton. Men igen givet fri under George W. Bush i 80'erne.

Der er flere stater der har øget våbenkontrollen, og der er skudvolden faldet mellem 50-70%.

Problemet er NRA, The National Riffle Association, der i 1978 blev kuppet af visse republikanerne i lommen på våbenindustrien.

Denne lobbyorganisation er mere indflydelsesrig end nogensinde, takket være deres sponsorer i den ene procent af de rige.

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Jeanne Löwe Lindberg og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rettelse :
George W. Bush i 80'erne skulle selvfølgelig have været i 20'erne.

Eva Schwanenflügel

Rettelse :
Jeg ved ikke hvilket århundrede jeg befinder mig i :-)

Karsten Aaen, Espen Bøgh, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Peder Bahne, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Jeanne Löwe Lindberg og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kirsten Schmitt

NRA er ikke problemet. En interessorganisation før præcist det de gør. Problemet er de selviske politikkere der ikke vil det bedste for folket men vil det bedste for dem selv og NRA.

Mon ikke unge verden rundt har fået nok, men hvem skal de stemme på? Der findes ingen politikere i noget land, der blot tilnærmelsesvis lever op til det krav om ærlighed, de unge søger.
De vil kende de mennesker, de skal vælge. Ikke som en eller anden kendis, men som de bestemmende folk i deres nærhed i al deres forskellighed.
De kan ikke stole på en politiker. Ikke fordi de er personligt utroværdige, men fordi de har deponeret en del af deres personlighed i partiet.
"Gamle" vælgere har vænnet sig til valgflæsk og partideciplin i en sådan grad, at vi nærmest betragter det som politisk modent.
Unge forventer at kunne stole på folk, og føler et dybt svigt, når den "politiske nødvendighed" viser sit uærlige ansigt. Og det sker for alle politisk valgte i alle lande. Det kaldes bla partideciplin og har selvfølgelig nogle fordele, men for unge i en modenhedsproces kan det være dybt krænkende for deres rollemodelforestillinger.
De unge vil igen opgive at stemmet. De vil uundgåeligt opleve at blive snydt.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

"Den 2. Forfatningstilføjelse handlede om militser i Syden, der forsøgte at holde slaverne på plads."

Der mangler lige et "bl.a.":

https://en.wikipedia.org/wiki/Second_Amendment_to_the_United_States_Cons...

Håber de unge får held med kampagnen, men de er oppe mod stærke kræfter.
Med lidt held vil det inspirere en anti-krigs bevægelse ligesom vi havde i 60-70erne.
Idag er der igen sådan bevægelse selvom der er rigeligt med krige at protestere imod.

Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Espen Bøgh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Utroligt så meget denne sag bliver dækket - men får næsten lyst til at lave en Zetland 2. Ikke at det ikke skal noteres, hvad de slås med i guds eget land, men skal det være så massivt? Bliver vi klogere af det?? Er nogen bange for at DK skal kopiere tillæget fra "the Constitution"?
I øvrigt skyder de som gale jordkloden rundt...

Thomas: og alt er ligegyldigt plidderpladder?

Ole : Ikke forstået???

Jeg vil gerne her nuancere billedet, og argumenterne lidt:

I Montana f.eks. er der flere våben end i andre stater; det er dog mest geværer. Folk i Montana, og andre landbrugs-stater i USA bruger dem mest, når de går på jagt. I byerne i USA er der mest håndvåben, pistoler og revolvere (i ulige størrelser). Og i USA's byer, altså det vi her kan kalde storbyer som Dallas, Austin, San Francisco, Boston. Philadelphia mv., er der de her håndvåben. Og her er det så rimeligt nemt at anskaffe sig et håndvåben for både lovlydige - og knap så lovlydige borgere, kriminelle altså.

NRA har et slogan, der hedder 'guns don't kill people, people kill people'. Og det er for så vidt korrekt. Problemet er bare, at når håndvåben, geværer, og assault rifles (militær standard) er så nemme at fat på i USA, så kan en konflikt lynhurtigt eskalere, komme ud af kontrol, og man kan nemt komme til at gøre noget, man fortryder i f.eks. tage et våben med til en fest :( - og skyde ens modstander ned. Fordi man kan :( - i byerne er det især bander (gangs) der kan skaffe våben, (pistoler, revolvere) og som bruger dem i bande-opgør, eller i opgør om territorier mm. og mv. Og derfor kommer en konflikt nemmere ud i noget, unge mennesker, eller lidt ældre mennesker, ikke kan styre. I Netflix-serien 'on my block' (Neflix, 2018) ser man netop et eksempel på dette...

Løsningen på det her problem, i USA, er ikke, som jeg ser det, at forbyde private at have våben, men bedre kontrol med, hvem der har våben, og hvem der får våben, og hvem der kan, må og bør skaffe sig adgang til våben. Løsningen er selvfølgelig også at forbyde private at købe militære rifler mm. samt forbyde anordninger (devices), der kan få halvautomatiske våben (rifler mm.) til at blive helautomatiske mv.