Læsetid: 8 min.

»At være kvinde, højreorienteret og konservativ er i Latinamerika uforeneligt med kampen om lighed mellem kønnene«

Søndag træder Chiles præsident Michelle Bachelet tilbage og overlader magten til den konservative milliardær, Sebastián Piñera. Hun har brugt sit politiske embede til at kæmpe for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Information har mødt Bachelet for at få en vurdering af resultaterne af kampen
Chiles afgående præsident, Michelle Bachelet, på besøg i Memorial Park i Buenos Aires, Argentina, for at mindres ofrene for landets militærregime.

Chiles afgående præsident, Michelle Bachelet, på besøg i Memorial Park i Buenos Aires, Argentina, for at mindres ofrene for landets militærregime.

Martin Acosta

10. marts 2018

Chiles præsident, Michelle Bachelet, har igennem hele sit politiske liv kæmpet for kvinders rettigheder, og mere end nogen anden kvindelig, latinamerikansk toppolitiker har hun brugt sin politiske magt til at kæmpe for ligestilling og samfundets dårligst stillede.

Efter sin første præsidentperiode fra 2006 til 2010, blev Michel Bachelet udpeget som direktør for FN’s program for kvinders rettigheder, men vendte tilbage til chilensk politik i 2013 for at føre valgkamp imod den borgerlige, konservative politiker og milliardær Sebastián Piñera, der i 2010 havde overtaget præsidentembedet efter Bachelet.

Hun vandt valget, og især i løbet af hendes anden periode som Chiles præsident fra 2014 har Bachelet gennemført en række reformer, der skal gøre op med de skæve magtfordelinger mellem kønnene og de sociale klasser i chilensk politik og i samfundet i bred forstand. Det har flere gange bragt hende på kant med både det borgerlige, konservative Chile, men også med store dele af den katolske kirke. Især spørgsmålet om kvinders ret til abort har delt vandene.

Information møder Michelle Bachelet i præsidentpaladset, la Moneda, i Santiago de Chile på en af hendes sidste arbejdsdage. Søndag overdrager hun magten til sin evige rival Sebastián Piñera, der for anden gang er arvtager til præsidentembedet efter Bachelet.

– Er det overhovedet muligt at opnå lighed mellem kønnene i Chile?

»Ikke uden at kræve det ved lov,« lyder svaret prompte fra Bachelet.

»Og derfor har vi politisk kæmpet for – og er lykkes med – at få vedtaget et kvotesystem, der garanterer kvinders deltagelse i chilensk politik. Der var stor ideologisk modstand mod den lov, men det lykkedes os altså at få den på plads,« siger Bachelet, der dog også pointerer, hvordan flere partier snyder med kvoten ved at opstille kvinder på de laveste pladser på opstillingslisterne.

»Flere politiske partier prøver at komme uden om loven ved at placere kvindelige kandidater til parlamentet nederst på valglisterne. Alle ved jo, at vælgerne er mere tilbøjelige til at stemme på de øverste kandidater på opstillingslisterne. Så der er tydeligt, at det handler om at omgå lovens hensigt.«

»Derfor var jeg og resten af min politiske gruppe tilhængerne af et såkaldt zebrasystem. Det vil sige, at man skiftevis placerer en mand og en kvinde på listerne. Den detalje fik vi ikke igennem, men vi fik ændret loven, og resultatet er, at det kommende chilenske parlament vil have et højere antal kvindelige medlemmer end tidligere.«

Kirke og kvindekamp

Ofte får den katolske kirke i Latinamerika skylden for at være direkte modstander af kvinders rettigheder, der ses som et anslag imod de traditionelle familieværdier. Ikke mindst spørgsmålet om abort har bragt Bachelet i konflikt med både kirken og de traditionelle borgerlige partier i Chile.

Alligevel mener Michelle Bachelet, at det er for nemt bare at påstå, at de religiøse samfund som sådan forhindrer lighed mellem kønnene i Chile.

»Man kan ikke skære alle inden for den katolske eller andre kirker over én kam og konkludere, at de kun står for én værdipolitisk holdning. Man finder også forskellige holdninger og rummelighed inden for kirken. Men når det kommer til de mere substantielle spørgsmål, såsom kvindernes ret til abort eller diversitet i seksualiteten, så bliver det langt mere kompliceret. Dér vælger kirken ofte at forsvare bestemte principper, men vi bor i en verdslig stat, og det er derfor, vi kæmper for at arbejde videre med de her emner og rettigheder, som helt sikkert kan virke meget kontroversielle for en del af det chilenske samfund.«

Blå bog: Michelle Bachelet

  • Uddannet læge og har været Chiles præsident fra 2006 til 2010 og fra 2014 til 2018.
  • Efter endt embedsperiode i 2010 blev Bachelet afløst på præsidentposten af højrefløjens kandidat, Sebastián Piñera, der regerede fra 2010 til 2014.
  • Søndag træder Bachelet tilbage som præsident. Endnu en gang afløses hun af Sebastian Piñera, der skal være Chiles præsident frem til 2022.
  • Fra 2010 til 2013 var Bachelet direktør for FN’s kvindeorganisation, UN Women.
  • Michelle Bachelet regnes som en af de mest indflydelsesrige kvindelige politikere i Latinamerika. I 2017 placerede Forbes Magazine Bachelet som den fjerde mest magtfulde kvinde i verden.

Kampen om kvinders ret til abort spidsede til i 2014, da Bachelet fik gennemført en række politiske tiltag, som blandt andet søgte at afkriminalisere retten til abort i begrænset omfang. Debatten var året inden blusset op, da en pige på 11 år blev voldtaget af sin stedfar. Pigen blev gravid og de konservative partier på den chilenske højrefløj samt store dele af den katoske kirke mente, pigen skulle føde barnet, fordi barnets liv var vigtigere end pigens integritet.

Selv den daværende konservative præsident, Sebastián Piñera, udtalte til pressen, at han var imponeret over pigens modenhed, og at han ikke kunne se noget problem i, at pigen skulle kunne føde og opdrage barnet. Det rystede mange chilenere, og ikke mindst Bachelet, der satte sit politiske liv ind på at ændre lovgivningen.

»Jeg var kandidat til præsident i den tid, og jeg sagde det klart, at jeg ikke delte samme tanker med den daværende præsident Sebastián Piñera. For mig handler det om, at det er ødelæggende at tvinge en lille pige eller en kvinde til at føde under de omstændigheder,« siger Michelle Bachelet.

En konservativ kultur

Trods åbenlyse mangler i forhold til lighed mellem kønnene, er det ikke ualmindeligt at høre, chilenske kvinder i den offentlige debat hævde, at der ikke er problemer med diskrimination imod kvinder i Chile.

Det ærgrer Bachelet, der mener, at det blandt andet skyldes, at det chilenske samfund kulturelt set stadig er meget patriarkalsk og konservativt.

»Det gør mig trist, når jeg hører kvinder herfra sige, at der ikke diskrimineres imod kvinder i Chile,« siger hun.

»For dem, er det sikkert normalt at acceptere traditionen, selv om det ikke betyder, at det er godt for dem. Når folk ser verden på den måde, er det rigtig ærgerligt ikke at kunne have mere egne og kritiske synspunkter. Det kan være, at den type kvinder hovedsageligt har været i selskab med konservative mennesker, som tænker ens, når det gælder visse emner og har ikke haft mulighed for møde andre og blive konfronteret med andre måder at se verden på.«

Michelle Bachelet vandt stort i første runde af det chilenske præsidentvalg, men skal alligevel ud i en anden runde i næste måned.
Læs også

Bachelet mener derfor, at synet på køn, lighed og diskrimination også er et spørgsmål om opvækst, ideologisk ståsted og i en vis udstrækning også om klassetilhørsforhold. Derfor er kampen for ligestilling i sidste ende også et spørgsmål om kampen mellem højre og venstre i chilensk politik.

»Jeg mener, at i praksis er kampen for lighed mellem kønnene ikke forenelig med det at være kvinde, højreorienteret og konservativ. Det er en selvmodsigelse at ville kæmpe for mere lighed, når man samtidig går ind for bevarelsen af status quo. Det er en tydelig selvmodsigelse som disse kvinder ikke indser, måske fordi de blev opdraget på en bestemt måde og ikke har spurgt sig selv, om tingenes tilstand er det rigtige. Det kan godt være, at de er vokset op i et velhavende hjem og ikke magter at se ud over det.«

At opfattelsen af kvinder i Chile er meget stereotyp, har Michelle Bachelet som kvindelig politiker mærket på egen krop. Selv som præsident kan det være svært at bryde igennem muren af fordomme om kvindens rolle og plads i samfundet, mener hun.

»Som kvindelig præsident forventer nogle også, at man næsten skal klæde sig ud som mand for at kunne regere med autoritet. Som leder burde man også kunne spørge, eller bede om noget bliver ordnet på en høflig og rar måde, uden at det skal betyde, at man er svag. Det samme burde kunne gælde for en mand uden at blive stemplet som alt for sensitiv. Som kvindelig præsident har folk også en tendens til at fokusere på mindre vigtige ting, såsom det tøj man klæder sig i, eller hvordan man ser ud. Men der har været store udfordringer i min embedsperiode, og jeg er overbevidst om, at vi efterlader et bedre land at leve i. Det gør mig tilfreds.«

Nepal har indført tiltag for at fremme ligestillingen. Det har f.eks. betydet en tredobling af antallet af kvindelige jordejere i løbet af 10 år og er opnået ved at tilbyde skattefritagelser for at fremme implementeringen af nye arvelove.
Læs også

Bachelet er sikker på, at tingene er i forandring, og at kvinders rettigheder vil bliver styrket med de nye generationer.

»Fokuserer vi på de sidste generationer i Chile, er der allerede et mere åbent syn på livet. Der er lige kommet en ny chilensk film, som hedder En fantastisk kvinde, og den handler om en transseksuel. For et par årtier siden var sådan et emne umuligt at præsentere på den måde, men de unge generationer i Chile har et andet syn på tingene.«

Pendulet svinger mod højre

Michelle Bachelet har været en af de mest populære præsidenter i chilensk historie, især under sin første periode som præsident i årene 2006 til 2010. Hendes popularitet faldt markant under hendes anden periode, blandt andet som følge af korruptionsskandaler tæt på præsidenten, men også på grund af en omfattende skattereform, hun gennemførte med det formål at finansiere gratis videregående uddannelse for alle.

Hun mener selv, at hun tabte valget som følge af den mere generelle højredrejning, samfundet oplever. Alligevel frygter Bachelet ikke, at Sebastian Piñera, der for anden gang afløser Bachelet på præsidentposten, vil få held til at rulle alle hendes reformer tilbage.

»Nej. Den kommende regering har ikke flertal i parlamentet, så jeg mener, at der er gode muligheder for politisk at kunne forsvare de reformer, vi har gennemført de sidste fire år,« siger Michelle Bachelet, der frygter mere for den stigende individualisme, som i stigende grad præger det chilenske samfund.

»Siden demokratiet blev genindført i Chile, har vi forsøgt at reformere store dele af samfundsøkonomien mod mere kollektivisme, men jeg synes, der er ved at opstå en mentalitet i retning af, at ’det jeg har opnået er på grund af min egen præstation, min egen indsats, ingen har hjulpet mig’.«

»Man lægger mindre og mindre vægt på samfundets betydning og det, andre bidrager med. Der er en stigende individualisme, hvor der er mindre plads til værdier som solidaritet og kollektivisme,« siger Michelle Bachelet, der mener, at det også er de politiske partiers skyld. De hænger for ofte fast i gamle ideologier uden blik for de nødvendige forandringer:

»Verden ændrer sig, men jeg synes ikke altid, at vi politikere er gode nok til at afspejle de udviklinger i vores politik. Det er kvindesagen i Latinamerika et godt eksempel på.«

Onsdag fremlagde Michelle Bachelet et forslag, der ved lov skal sikre, at kvinder får samme løn for det samme arbejde som deres mandlige kolleger. Det blev formentlig Bachelets sidste politiske initiativ for at sikre ligestilling mellem kønnene i Chile – i hvert fald som præsident.

Søndag overdrager hun magten til sin efterfølger, og mandag begynder Bachelet, der er uddannet læge, et job som rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Bachelet skal samtidig fungere som politisk konfliktmægler for FN i Latinamerika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
David Zennaro, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for denne artikel, hvor vi får indblik i lande som man ikke taler om i den almindelige dagligdag.
Her er så ikke mange kommentarer at tilføje lige nu.

David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Alt det der ikke står i interviewet: den neoliberalistiske politik hun førte, hvordan hun så passivt til og/eller fængslede de oprindelige folk i Sydchile, da de forsøgte at bevare den oprindelige skov.