Vestager byder verdens største agrokemiske fusion velkommen i EU

Der var brede, forventningsfulde smil, da Werner Baumann og Hugh Grant, topchefer for henholdsvis tyske Bayer og amerikanske Monsanto, i september 2016 gav hinanden håndslag på den største fusion nogensinde mellem to agrokemiske selskaber.

»Sammen vil vi skabe og forme fremtiden for landbruget,« sagde Werner Baumann.

»Vi tror på, at denne sammenlægning med Bayer repræsenterer den mest uimodståelige værdi for vore aktionærer,« supplerede Hugh Grant, der selv sidste år fik en lønforhøjelse på 64 procent – til 19,5 millioner dollar – for sin indsats.

Smilene var næppe mindre i går i Bayers hovedkvarter i Leverkusen og hos Monsanto i St. Louis, da EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager efter trekvart års granskning sagde god for fusionen og accepterede Bayers opkøb af Monsanto for 66 milliarder dollar.

Hermed skabes verdens største agrokemiske koncern med forventet kontrol over 30 procent af det globale marked for såsæd og 25 procent af markedet for sprøjtemidler. Sammensmeltningen vil også omfatte selskabernes nye divisioner for digitalt landbrug og dermed skabe verdens største dataindsamlingsplatform for landbrugsbedrifter.

Magtkoncentrationen

Når fusionen er realiseret, vil syv globale agrokemiske selskaber på mindre end tre år være smeltet sammen til blot fire – Bayer-Monsanto, Dow-Dupont, Syngenta-ChemChina samt BASF. Tilsammen vil disse fire giganter ifølge finansmediet Bloomberg kontrollerer 90 procent af det kombinerede marked for såsæd og pesticider.

En voldsom magtkoncentration på markedet i betragtning af, at der for godt 20 år siden fandtes 600 uafhængige selskaber alene i såsædssektoren. Monsanto har undervejs sikret sig kontrol med over 80 mindre agrokemiske virksomheder, mens Bayer har opnået helt eller delvist ejerskab over omkring 50.

Vestagers ja

Ikke desto mindre mener altså Margrethe Vestager og EU-Kommissionen, at Bayer-Monsanto-fusionen – på de sociale medier døbt ’Baysanto’ – kan gennemføres uden at svække konkurrencen på markedet for såsæd og sprøjtemidler i EU.

I sin redegørelse for godkendelsen skriver Vestager, at Monsanto og Bayer hidtil har ligget i indbyrdes konkurrence i EU, når det gælder såsæd af raps, bomuld og grøntsager, når det gælder sprøjtemidler baseret på glyfosat – Monsantos Roundup og Bayers Liberty og Basta – samt når det gælder afgrøder, der ved gensplejsning er gjort resistente mod de to selskabers sprøjtemidler.

Denne konkurrence ville ifølge kommissæren forsvinde, hvis fusionen uden videre blev accepteret, og derfor har hun stillet en række betingelser for godkendelse.

Bayer har således accepteret at sælge næsten hele sin såsædsdivision samt aktiviteterne med glyfosatbaserede sprøjtemidler til konkurrenten BASF, der ikke hidtil har solgt såsæd eller glyfosatmidler.

Hermed vil den hidtidige konkurrence på EU-markedet mellem Bayer og Monsanto blive transformeret til en tilsvarende konkurrence mellem BASF og Monsanto, og dermed er monopolrisikoen angiveligt afværget og Vestager tilfreds.

»Vi har sikret, at antallet af globale spillere, der konkurrerer aktivt på disse markeder, forbliver uændret,« sagde hun i går.

Det forudsætter dog, at EU-Kommissionen også kan godkende handlen mellem BASF og Bayer til en værdi af 5,9 milliarder euro – en stillingtagen fra Vestager ventes ifølge Reuters den 16. april.

Fusionen fra helvede

Siden Bayer og Monsanto annoncerede fusionsplanen i september 2016, har miljø- og forbrugerorganisationer og organisationer for mindre landmænd i både EU og USA protesteret ihærdigt mod, hvad nogle har kaldt ’fusionen fra helvede’.

I Europa har over 70 civilsamfundsorganisationer så sent som tirsdag i et fælles brev appelleret til Vestager om at afvise fusionen, mens 137 amerikanske organisationer har sendt samme budskab til Senatet. Mere end en million EU-borgere har underskrevet en protest mod fusionen, og bedømt på ngo-reaktioner i går er der ingen tegn på, at kommissionens betingelser for fusionen beroliger kritikerne.

Den amerikanske landbrugsorganisation Farmers and Families First stiller i en aktuel analyse spørgsmål ved, om Bayers salg af visse aktiviteter til BASF virkelig sikrer konkurrence på det hidtidige niveau. Lige siden 2007 har BASF og Monsanto således haft et nært samarbejde om udvikling af en række gensplejsede, sprøjtemiddelresistente afgrøder, et samarbejdsprogram der »i praksis opererer som et datterselskab helt ejet af Monsanto«.

En række undersøgelser, herunder fra det amerikanske landbrugsministerium, har påvist, hvordan fusionerne i sektoren gennem de senere år gør det nærmest umuligt for nye, mindre selskaber at komme ind på markedet og bidrage til konkurrencen, samt hvordan den stadige koncentration har presset priserne for landmændene op.

En 2016-analyse fra Texas A&M University forudser nye prisstigninger i kølvandet på Dow-DuPont og Bayer-Monsanto-fusionerne på et par procent for såsæd af majs og sojabønner og 18 procent for bomuld.

Magten over bønder og beslutningstagere

Den afgørende problematiske konsekvens af fusionen kan imidlertid vise sig at være mindre håndgribelig. Nemlig den konsekvens, der handler om magt, indflydelse og afhængighed af verdens største agrokemiske koncern og dens kemisk baserede model for landbruget.

For landmændene handler det f.eks. om koncernens absolutte dominans, når det gælder at fremme det nye ’digitale landbrug’, dvs. rollen som leverandør af de platforme for satellitbaseret dataindsamling om vejr, jordbundsforhold med mere, der skal optimere landmandens drift, herunder eksempelvis brugen af sprøjtemidler. Med Bayer-Monsanto som næsten eneleverandør af dette nye redskab kan landmænd blive totalt afhængige af selskabets kombination af digital rådgivning, sprøjtemidler og sprøjtemiddeltilpassede afgrøder.

For forbrugere og miljøorganisationer er bekymringen denne fortsatte binding til en landbrugspraksis, der i disse år viser sig at koste dyrt for bl.a. drikkevandet, bierne og den biologiske mangfoldighed.

For bl.a. politikere drejer det sig om den forstærkede lobbyisme og pression, som den europæisk-amerikanske gigant kan udøve omkring regulering og lovgivning. Striden om Roundup i både EU og USA har tydeligt demonstreret, hvor langt Monsanto går for at lægge pres på beslutningstagere og myndigheder – magten bag dette pres bliver ikke mindre fra en udvidet koncern, der som udgangspunkt repræsenterer en omsætning på 350 milliarder kroner og 120.000 arbejdspladser.

I sin pressemeddelelse skriver Margrethe Vestager:

»Når det gælder såsæd og pesticider, er der naturligvis andre centrale bekymringer hinsides konkurrencepolitikken, herunder forbrugerbeskyttelse, fødevaresikerhed og sikring af de højeste standarder for miljøet og klimaet (...) Selv om disse bekymringer er af stor betydning, kan de ikke danne grundlag for en bedømmelse af fusionen.«

Fusionen skal godkendes på alle Bayers og Monsantos markeder, for at det ny selskab kan operere globalt.

»Bayer har nu opnået godkendelse af handlen fra betydeligt mere end halvdelen af de ca. 30 regulerende myndigheder, inklusive Brasilien og Kina,« lød i går den tilfredse melding fra Bayers CEO Werner Baumann i en pressemeddelelse.

Endnu mangler en stillingtagen fra bl.a. den amerikanske regering.