Læsetid: 2 min.

Antisemitisk rap høster tyske priser og forstærker debat om muslimsk antisemitisme

Tyske musikere giver deres ’Echo-priser’ tilbage, efter rapperne Farid Bang og Kollegah fik tildelt priser for et rapalbum med antisemitiske antydninger. Kontroversen lander oven i en aktuel debat om stigende muslimsk antisemitisme i Tyskland, som måske afspejler sig i rappernes yppige salgstal
De kontroversielle rappere Farid Bang og Kollegah modtog for nyligt Echo-priser. Det fik flere tyske musikere til at levere deres Echo-priser tilbage i protest.

De kontroversielle rappere Farid Bang og Kollegah modtog for nyligt Echo-priser. Det fik flere tyske musikere til at levere deres Echo-priser tilbage i protest.

Axel Schmidt

21. april 2018

»Min krop er mere markeret
end en Auschwitz-fanges«.

Eller:

»Lad os atter lave en Holocaust
bare kom an med din Molotov«.

Det er blot to tekstklip fra hiphop-pladen Jung, brutal, gutaussehend 3 (Ung, brutal, lækker 3, red.), som de tyske rappere Farid Bang og Kollegah står bag. Ved uddelingen af årets Echo-musikpriser, som ca. 1,8 mio. tyskere i forgangne uge så i tv, var der kun få, der havde taget anstød af de antisemitiske toner i Farid Bangs og Kollegahs ofte voldelige ordstrøm.

Det har ændret sig siden. Først kaldte den tyske udenrigsminister Heiko Maas teksterne for »beskæmmende«, og i de følgende dage begyndte flere bands og musikere at give deres Echo-priser tilbage som konsekvens af, at en af hovedpriserne gik til Kollegah, der er tysk islamkonvertit, og til Farid Bang, der er spansk-født tysker med marokkanske rødder.

I denne uge gav rocklegenden Marius Müller-Westerhagen endda alle sine Echo-priser tilbage med ordene:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I indeværende uge blev dette billede bekræftet efter et overfald på en kippabærende israeler i Berlin."

Overfaldet skete i Raumerstrasse på Prenzelberg, min Kiez. Det er her, mine børns legeplads lå, her, de boede, da de var helt små.

For 15 - 20 år siden, da folk stadig havde DDR-biografier, ville sådan et racistisk overfald ikke have været muligt. Nazisterne ville fået så mange tærsk, at de havde fået nålepenge fra kommunen i resten af deres elendige liv.

Men i takt med gentrificeringen, indrykket af sydtyskere og Merkels åbne grænser i 2015, er det uacceptable blevet normalt. Sjovt nok er den unge palæstinenser med livremmen en af bydelens enkeltmands-forretninger, som gemmer sine varerunder parkerede biler eller bag legepladsens buske. (Man må godt sælge stoffer; men ikke være jøde).

Danke Mutti.

Svend - med to 14- og 17-årig berlinere i den allernærmeste kreds, kan jeg vist godt svare på det.

Ja. Uden tvivl. Ohne wenn und aber.

Spiegel TV havde for nylig en reportage om den arabiske anti-semitisme på Berlins gader:

http://www.spiegel.tv/videos/1444914-du-jude-als-schimpfwort?utm_source=...

Reportagen flugter helt med det, mine egne drenge - og deres kammerater - fortæller fra deres skolehverdag.

I øvrigt tog forsangeren Campino, fra punk-bandet Toten Hosen også de to sv... - hej, det her er Outzes blad, nazis ER svin - på ordet:

https://www.youtube.com/watch?v=publBP6IVaY

Nu spurgte jeg til de to nævnt i artiklens indledning og ikke til om der kan findes en antisemitisk araber i Berlin. Jeg er sikker på du også sagtens kan finde en antimuslimsk jøde i Berlin.

Iøvrigt vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved betegnelsen “antisemitisk rap”. Det får det til at lyde som om det KUN har til formål at krænke jøder.

Meget rap har også nedværdigende passager om kvinder men er ikke betegnet som værende anti-kvinde.

6ix9ine bruger N-ordet godt og grundigt i sine tekster men er ikke betegnet som racistisk rapper til trods for at han ikke er sort.

Kim Folke Knudsen

Der er ikke plads til at spøge med Auschwitz, og Holocaust i et land, hvor ukrudtet lige akkurat har dækket KZ lejrenes uhyrligheder.

Det er i det hele taget ikke en spøg men en national tragedie af et omfang, der er så stort og sort, at det ikke kan fattes af os enfoldige mennesker.

Holocaust og mordet på medborgeren som var tysk og var jøde. Mordet på naboen som var jøde. Mordet på familiemedlemmet, som var jøde.

Benny Overgaard

Det er skelne imellem om musikken i sig selv er antisemitisk eller om enkelte passager kunne forstås sådan. Enhver der har hørt en smule Drake ved at han rutinemæssigt slutshamer og bruger nedværdigende termer om kvinder. Specielt kvinder der går ud og hygger sig. Drake vinder masser af priser og ingen ramaskrig.

Han bad i øvrigt også en kvinde i O2 i London om at tage hendes tørklæde af. Hun var åbenbart lidt for muslimsk til en pop koncert. Stadig ingen ramaskrig.

Artiklen her understreger efter min mening fint at der er veletablerede dobbeltstandarder alt efter hvilken religion eller gruppe der føler sig truffet og ligeledes efter hvem der er afsender.