Læsetid: 1 min.

Armenien vælger ny leder

Det har været en begivenhedsrig uge i det bjergrige land. Og det er ikke slut endnu
28. april 2018

Armeniens parlament skal vælge ny premierminister den 1. maj, efter at landets leder gennem mere end et årti, Serzh Sargsjan, mandag trådte tilbage.

De folkelige protester mod lederen af det lille bjergrige land med knap tre millioner indbyggere, klemt inde mellem Tyrkiet, Iran, Georgien og Aserbajdsjan, var taget til over de seneste uger. Efter at have været præsident i ti år flyttede Sargsjan en god del magt fra præsidentposten til premierministeren, lovede, at han ikke selv ville gå efter posten, og så lod han sig udnævne til ny regeringsleder.

Den politiske finte, som også er kendt fra storebroren Rusland, var nok til at trække op mod 100.000 mennesker på gaden i hovedstaden Jerevan, herunder adskillige uniformerede soldater.

Til sidst blev det for meget for Sargsjan, der undskyldte og trak sig tilbage.

Hans parti HHK sidder dog fortsat på et flertal i parlamentet, 58 sæder ud af 105, og derfor fortsatte demonstrationerne i dagene efter tilbagetrædelsen med krav om nyvalg.

Tirsdag faldt demonstrationerne tilmed sammen med årsdagen for det armenske folkedrab, der fandt sted fra 1915 til 1917.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu