Læsetid: 4 min.

Corbyns græsrødder: Antisemitisme er mere udbredt i Labour, end vi troede

Labour kan ikke bare afvise anklagerne om antisemitisme som højreorienteret bagvaskelse. Det mener den venstreorienterede græsrodsbevægelse Momentum, som opfordrer Labour til at tage problemet alvorligt
Medlemmer af en britiskjødisk organisation protesterer mod Labours holdning til jøder – de seneste udmeldinger fra partiet stiller heller ikke alle tilfreds.

Medlemmer af en britiskjødisk organisation protesterer mod Labours holdning til jøder – de seneste udmeldinger fra partiet stiller heller ikke alle tilfreds.

Tolga Akmen

4. april 2018

Antisemitisme er et reelt problem i det britiske Labour-parti. Det er ikke bare en tom smædekampagne fremført af kritikere på højrefløjen for at skade partiet. Sådan lyder det i en ny erklæring fra organisationen Momentum, som blev stiftet få uger efter, at Jeremy Corbyn blev valgt som formand for Labour og siden har fungeret som græsrodsbevægelse for partiets venstrefløj.

En ubevidst bias imod jøder er »mere udbredt i Labour-partiet end mange af os troede, selv efter de seneste måneders debat«, skriver Momentum i erklæringen, hvor organisationen også kritiserer Labour for ikke at have gjort nok for at håndtere problemet.

Nu har Momentum sammen med en række andre organisationer omkring partiet taget initiativ til et kursus, der skal gøre partiets medlemmer mere opmærksomme på antisemitisme.

Organisationens ledelse, som har været blandt Jeremy Corbyns væsentligste støtter internt i Labour, blev ifølge Guardians oplysninger enige om at udsende erklæringen denne weekend. Den omstændighed, at partiets modstandere har forsøgt at udnytte problemet til at skade Labour, bør ikke blive en undskyldning for ikke at tage det alvorligt, mener Momentum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

The Guardian har altid gjort hvad de kunne for at sværte Jeremy Corbyn til.
Jeg ved det - fordi jeg abonnerer på sprøjten.

Karsten Aaen, christen thomsen, Jens Falkenberg, Vibeke Hansen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
John Andersen

Du kan ikke kritisere Israel for noget som helst uden at blive beskyldt for at være antisemit.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Thomas Olsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Politisk uenighed er ikke det samme som at være antisemit eller palæstinenser ven.
Køb en pakke Israelske dadler og du er stemplet som tilhænger af nedskydning af palæstinensere.
Tossehovederne på højre og venstefløjen finder hinanden i en fælles fjende -Israel og jøderne.
Ædruelighed tak, også fra journalisterne.

Det virker for mig som om at antisemitisme på venstrefløjen er langt mindre udbredt end islamofobi på højrefløjen. Dog bliver kun den ene ting set somværende et problem.

René Arestrup

Mange på den såkaldte venstrefløj - også her i DK - roder rundt i håbløs begrebsforvirring, hvor etnicitet, politik og statsdannelse bliver rodet sammen i ét stort pæle-mæle. Det er formentlig udtryk for et menneskeligt behov for at skabe entydighed og klarhed i en grumset verden.
Staten Israel begår overgreb mod palæstinenserne. Israel er en jødisk stat. Ergo er jøderne - over en kam - suspekte. Kortslutningen skriger til himlen, men synes ikke desto mindre at være et udbredt rationale blandt mange venstreorienterede.
Javel, rationalet får næring af rabiate israelske politikere, som sjældent forsømmer en lejlighed til at stemple enhver Israel-kritik som et udtryk for antisemitisme. Men det gør ikke rationalet mere rigtigt; Det vidner blot om et slægtskab mellem to radikale yderpositioner.

René Arestrup nu er forvirringen jo også en politisk fordel for Israel når kritikere af Israel skal spilde tiden på at forsvare sig mod antisemitisme i stedet for at debattere Israels gøren og laden fordi de har begået dødssynden at sige "jøderne" i stedet for "de israelske jøder".

Jeg kan godt se det er urimeligt for de jøder som ikke har indflydelse på Israels politik men i min optik bliver det brugt lidt som en taktik til at trampe al kritik ned i jorden at en politiker eller menneskerettighedsaktivist har brugt den første betegnelse i et eller andet interview.

Og en tilføjelse. Hvis nogen siger muslimerne er der intet ramaskrig. Det bliver faktisk brugt rutinemæssigt på i hvert fald højrefløjen her i landet. Så hvorfor er det så meget værre at sige jøderne end det er at sige de kristne eller muslimerne?

René Arestrup

'..de har begået dødssynden at sige "jøderne" i stedet for "de israelske jøder".
Man kunne jo nøjes med at sige 'den israelske regering' eller 'et flertal i Knesset'.
Men der synes at være en udbredt - og for mig at se temmelig suspekt - insisteren på, at blande etnicitet ind i diskussionen. Dermed bliver det jødiske folk som sådan taget som moralske gidsler i en forvrænget diskussion. Det er ikke blot dumt, det er også at gå de rabiates ærinde, uanset om det er ekstremistiske israelske politikere eller forvirrede venstreorienterede i Vesten.

Steffen Gliese, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jo det kunne man men hvem forventer at "den israelske regeringen" definerer så præcist? Det hele er bare palæstinenserne, terroristerne og hamas. Alle synonymt med hinanden.

Nu er det altså jøderne i Israel der insistere på at det er en jødisk stat. Det er ikke de kristne arabere eller de muslimske arabere, ateister, druser osv.

Claus Bødtcher-Hansen

04/apr/2018

Kære Venner,
det handler om at se forskellen:

En Semit versus en Zionist

Vi må alle lære at skelne mellem
anti-semit-isme og anti-zion-isme.

En semit er et menneske, som er
født og opvokset i en jødisk familie.

En zionist er et menneske, som
støtter den politiske ideologi, som
arbejder for et: "Israel über Alles".

Vi er alle mennesker, uanset vor
religion. Det er vor hensigt og ad-
færd, det kommer an på !

Venlig hilsen
Claus

jens peter hansen

Der er såmænd ingen grund til at abbonnere på The Guardian. Den er helt gratis på nettet og tak for det.

Bo Stefan Nielsen

Denne tråds kommentarspor er desværre et meget godt eksempel på hvor hjælpeløst forvrøvlet og ødelæggende debatten af og til kan blive på dele af venstrefløjen. At vrøvlet udgør undtagelsen fremfor reglen, er desværre en ringe trøst, da det selvsagt er enormt skadende.

Kan ikke lade være med at knytte nogle kommentarer til nogle af kommentarerne:

Kommentar 1. "The Guardian har altid gjort hvad de kunne for at sværte Jeremy Corbyn til."
Ja, det er en ukontroversiel påstand, som man hurtigt kan verificere ved at kigge lidt i avisens arkiver. Problemet er selvfølgelig det implicitte argument om, at så er der ikke noget at komme efter her, selv ikke fra Momentum, som udgøres af Labour's mest seriøse, skolede og erfarne venstrefløjsaktivister, hvoraf mange har opbygget palæstinasolidaritetsbevægelsen i UK, og som fra day one har udgjort kernen af Corbyn-støtter.

Kommentar 2. "Du kan ikke kritisere Israel uden at blive beskyldt for antisemitisme."
Også korrekt. Det er en helt fundamental del af den israelske stats propaganda for sig selv og imod sine kritikere at stemple enhver kritik af Israel som antisemitisme. Tusinder af statsligt betalte påvirkningsagenter sidder døgnet rundt klar til at bevise den påstand gennem de mest ufattelige påstande og forsvar for det uforsvarlige i alverdens net-debatter og som læserbrevsskribenter osv. Alene det at påpege dette er, iflg. den israelske stat, antisemitisme, selvom det er et helt ukontroversielt faktum, at staten betaler sådanne civile støtter.
Men hvad er der så galt med ovenstående kommentar i konteksten? Der er selvfølgelig det problem, at det her ikke handler om kritik af staten Israel, men om racisme imod jøder. Vi taler bl.a. om typer, der tager holocaustfornægtelse i forsvar!

Kommentar 3: "Hvis nogen siger muslimerne er der intet ramaskrig. Det bliver faktisk brugt rutinemæssigt på i hvert fald højrefløjen her i landet."
Dette er sørme også korrekt. Desværre går det igen galt: "Så hvorfor er det så meget værre at sige jøderne end det er at sige de kristne eller muslimerne?"
Først: Det er ikke "meget værre" end at skære muslimer over en kam, det er blot det samme. (I øvrigt: Ingen på vore kanter siger "de kristne", når det kommer til kritik af stater. Ingen.)
Men for nu at svare: fordi, kære ven, det er racisme. Er det virkelig så svært at få øje på? Det er racisme at angribe etniske og religiøse grupper for enkeltpersoners eller staters ondskab, uanset hvor led en ondskab, vi taler om. Derfor er det racisme at bagtale eller diskriminere imod muslimer på baggrund af eksempelvis ISIS eller andre vanvittige gruppers ondskab, og derfor er det racisme at "sige jøderne", når kritikken i den forbindelse typisk handler om den israelske stats apartheid, kolonialisme og menneskerettighedskrænkelser.

Samlet set tror jeg, at mange af disse dybt problematiske automatreaktioner bunder i, at afsenderen enten skyder løst fra hoften med usaglige og halvstuderede påstande. Momentums opfordring til Labour om at tage problemet med (anti-jødisk) racisme alvorligt og påbegynde skolingskurser, der skal tage fat om konspirationsteorier og manglende indsigt i statsteori og kapitalistiske strukturer, lyder i den kontekst som den rette medicin (og i øvrigt som noget, der i den grad også burde tilbydes de skræmmende mange muslimhadende racister her til lands). Den anden mulighed, tror jeg, er at nogle af Israels kritikere på venstrefløjen ganske enkelt har opgivet at argumentere sagligt og dermed går de israelske statsideologers ærinde. En håndsrækning til ekstremister på begge sider af hegnet.

Forklaring: Den zionistiske intelligentsia, der i slutningen af det 19. århundrede talte for ideen om en jødisk stat, lagde grunden for den statslige racisme, vi ser udgå de fra de israelske ledere, den voksende fascistiske højrefløj og i militærets propaganda. Statsracismen er et spejlbillede af den såkaldte "uundgåelige antisemitisme", som det formuleres af Teodor Herzl i hans ideologiske hovedværk om zionismen, ‘Jødestaten’ fra 1896. Bogens racistiske konklusion er, at jøderne må sikre sig en religiøst funderet stat kun for jøder. Dette mål lykkedes i vidt omfang, kun "forstyrret" af de ca. 20 pct. af befolkningen i Israel, der er palæstinensere. De er tildelt rollen som andenrangs-borgere og frataget en lang række rettigheder, som er selvfølgelige for jøder. For at en så rabiat nationalistisk politik kan blive levedygtig, må den selvfølgelig bruge et fjendebillede, en trussel imod den nationale idyl. Tænk på, at zionismen på Herzls tid var i ideologisk konkurrence med socialismen om et bud på et sikkert samfund uden pogromer og antisemitisme. Efter 2. verdenskrig var ingen i tvivl om, at antisemitisme var en meget virkelig trussel, og med dette som baggrund blev den ene forbrydelse en undskyldning for den næste, da selve fødslen af den israelske stat medførte en etnisk udrensning, som verdenssamfundet så bort fra. Og siden har den israelske stat haft verdens siden 2. verdenskrig stærkeste supermagt i ryggen som regional aggressor og besættelsesmagt. Teodor Herzl skrev i ‘Jødestaten’, at zionismen er "en kolonialistisk idé", og at en fremtidig zionistisk stat ville blive en "borgmur mod Asien". Storbritannien (den tidligere kolonimagt) og USA, som begge havde støttet zionisterne i oprettelsen af Israel, så da også den anden vej, mens den etniske udrensning mod palæstinenserne, "Nakba", stod på i 1948. Deres støtte til en jødisk stat handlede hverken om humanitære eller ædle motiver. Støtten havde hele vejen igennem været af imperialistisk karakter. Når USA siden 2. verdenskrig har støttet Israel med milliarder hvert år, så er det, fordi USA har brug for et Israel, der dels er afhængigt af deres økonomiske og politiske støtte for at eksistere, men allervigtigst, er en loyal militært allieret i det olierige Mellemøsten. Ronald Reagan formulerede det sådan: "Israel er med deres erfarne militær en fordel for os i Mellemøsten. Hvis den israelske hær ikke var i Mellemøsten, var vi nødt til at indsætte vores egen. Det er ikke bare godgørenhed fra vores side, at vi hjælper Israel."

Endelig er det vigtigt at påpege, at Israels nationalistiske statsideologi i sig selv er antisemitisk. Den jødiske nationalisme, zionismen, rækker ud i alle dele af det israelske samfund, og på den måde tages alle jøder som gidsel af zionisterne, selv om langt fra alle jøder er zionister. Dvs. at rigtig mange israelere og jøder rundt omkring i verden dagligt tages uretfærdigt til indtægt for grove forbrydelser imod menneskeheden. Magter man ikke at se dét åbenlyse massebedrag, så er man ikke et hak bedre end de sørgelige typer, der ikke kan fordrage muslimer pga Taleban.

Karsten Aaen, John Andersen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Please, lad nu være med at "hjælpe" Corbyn og de britiske socialister på den der måde. De har nemlig gang i noget godt og vigtigt.

Bo Stefan Nielsen

Beklager, hvis det blev lidt vel langt, David :)

Og ork ja. Der er et par dødehavsruller plus det løse fra "karrieren" på venstrefløjen, lige fra avisartikler til netdebatter, omhandlende islamofobi (og racisme i det hele taget). En venstrefløjsorganisation, jeg var (meget) aktiv i havde (har) en parole, der lyder: "Muslimer er vor tids jøder". Jeg håber ikke, jeg behøver forklare pointen med den.

Mit håb er egentlig blot, at man ikke udøver kammeratlig støtte ved at spænde ben for kammerater, der er ved at løse deres problemer. "Please, stop helping", som en gammel vittighedstegning engang lød.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Historikeren Mark Mazower fra Columbia University har en række interessante refleksioner i en nylig artikel i New York Times. Hans bedstefar, der selv var jødiske indvandrer i England fra Zartidens Rusland, var aktiv på venstrefløjen i Labour i en anti-zionistisk strømning, og Mazower bruger sin egen families historie til at reflektere over Labours nuværende situation og de forskellige udfordringer England står overfor.

Mark Mazower, Anti-Semitism and Britain’s Hall of Mirrors, New York Times, April 6, 2018 (https://www.nytimes.com/2018/04/06/opinion/anti-semitism-britain-labour-...)