Læsetid: 3 min.

Cubas nye leder får svært ved at tøjle sin befolkning

Færre og fattigere allierede internationalt og en befolkning, som ønsker mere åbenhed, er nogle af de udfordringer, der venter Miguel Diaz-Canel
Cubas nuværende vicepræsident, den 57-årige ingeniør Miguel Diaz-Canel, der her ses i hvid skjorte i køen til et valgsted, står til at blive sit lands nye leder.

Cubas nuværende vicepræsident, den 57-årige ingeniør Miguel Diaz-Canel, der her ses i hvid skjorte i køen til et valgsted, står til at blive sit lands nye leder.

Alejandro Ernesto

19. april 2018

Når Cuba i dag får ny leder, er det bemærkelsesværdigt af to årsager.

For første gang under det nuværende næsten 60 år gamle kommunistiske regime er det ikke en Castro, der skal regere landet. Det skal derimod – medmindre regimet overrasker – Cubas nuværende vicepræsident, den 57-årige ingeniør Miguel Diaz-Canel.

Samtidig er det også første gang, at Cuba under det nuværende regime får en leder, der er født efter revolutionen i 1959.

Og så er der (mindst) to årsager til, at den nye leder er nødt til at nytænke den cubanske samfundsmodel. Dels står Cuba svagt på den internationale politiske scene, hvilket koster økonomisk.

Dels udfordres det cubanske styre stadig mere åbent af dets befolkning, der benytter ny teknologi til at få adgang til og sprede informationer.

Få og svage allierede

Aktuelt er der ikke bedring i forholdet til Cubas potentielt vigtigste kilde til indtægter, USA.

Med Barack Obama som USA’s præsident fra 2009 til 2017 blev forholdet mellem de to gamle fjender ellers markant bedret. Dette i en sådan grad, at enkelte varegrupper blev undtaget den ellers stramme handelsboykot, direkte flyforbindelser mellem USA og Cuba blev genoptaget, og de to landes diplomatiske repræsentationer i henholdsvis Havanna og Washington blev normaliseret.

Med Donald Trump som amerikansk præsident er forholdet igen iskoldt, og antallet af ansatte på den amerikanske ambassade i Havanna er nede på samme niveau som i 1977 – under Den Kolde Krig.

Under sidste uges generalforsamling i Organisationen af Amerikanske Stater i Perus hovedstad, Lima, tordnede USA’s vicepræsident, Mike Pence, imod Cuba for deres støtte til Venezuela og for at sprede deres »forfejlede ideologi« til andre latinamerikanske lande.

»Mens vi taler her, giver de deres støtte og hjælp til det korrupte diktatur i Venezuela.«

Kritiske toner

Ser den cubanske leder mod Latinamerika, er der ikke samme politiske rygvind at få som tidligere.

Med Venezuelas igangværende økonomiske fald og forrige års præsidentskifte i et andet nøgleland, Ecuador, står blokken af socialistiske lande – de såkaldte ALBA-lande – politisk svagere end nogensinde.

Asley Alfonso Gil arbejder i sin egen cykelforretning i Cienfuegos på Cuba. Efter at Raul overtog magten fra sin storbror Fidel Castro skete der små åbninger af landets økonomi. Blandt andet åbnes der for, at en række erhverv som restauranter, moteller, cykelmekanikere, frisører og en lang række andre serviceydelser kan privatiseres – dog under skrappe restriktioner.
Læs også

Og hvor Cuba tidligere nød en vigtig politisk erkendelse fra store og toneangivende latinamerikanske lande som Argentina og Brasilien, lyder der i dag kritiske toner fra de nye konservative regeringer i Sydamerika.

Det positive for den kommende cubanske leder er, at både de kommercielle og politiske forhold til EU omvendt er bedret, efter at Cuba i mange år var underlagt stram boykot.

Ny medievirkelighed

I alle 59 år med en Castro ved magten har det været økonomisk sløje tider for Cuba, men folkets til tider store utilfredshed har været mulig at tøjle. For hvordan skulle de komme til orde, og hvem skulle kunne lytte?

Den situation forandres i al hast med den teknologiske revolution. Udbredelsen af mobilteknologi og internet betyder, at cubanerne i dag har mulighed for både at få meget mere information, men også at sprede den. De seneste ti år er der dukket adskillige nye cubanske internetmedier op, der har base i udlandet, men som benytter lokale korrespondenter og har redaktioner i Cuba. Sådan gør eksempelvis det Madrid-baserede CiberCuba.

Andre lokale medier vover skindet og gør som 14Ymedio, der udelukkende hører til på Cuba. For dem og andre nye medier er det problematisk og forbundet med chikane at bedrive journalistik, men det er trods alt muligt. Og følger cubanerne de nye mediers dækning af magtskiftet, er det et helt andet billede, de får, end det, der gives i cubansk stats-tv eller i de officielle dagblade som Granma eller Juventud Rebelde.

14Ymedio, der oprindeligt begyndte som en blog af den kendte systemkritikker Yolanda Sanchez, fokuserer blandt andet på cubanernes åbenlyst manglende interesse for valget af Miguel Diaz-Canel som ny leder. I en videoreportage lavet af 14Ymedio kan stort set ingen af de adspurgte huske den kommende leders navn.

På CiberCubas hjemmeside kan man høre interviews med børn i Cuba, der velartikuleret fortæller, at det måske er på tide at se Cuba i andet end et historisk lys. Men de udtrykker også en manglende tro på, at noget virkelig skulle forandre sig.

Som én af de unge slet og ret siger:

»Så længe det kører sådan her, tror jeg ikke på bedring.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu