Læsetid: 4 min.

Ekspert: Rusland splitter Europa, missilangrebet i Syrien gør ikke

Missilangrebet mod Syrien har ført til intern kritik i Frankrig, Tyskland og særligt Storbritannien. Men på regeringsniveau virker EU-lederne enige. Det store problem ligger i det splittede forhold til Rusland og Europas mangel på strategi, mener britisk mellemøstekspert
En syrisk soldat filmer skaderne på det nationale syriske forskningscenter, som blev angreb af amerikansk, britisk og fransk militær som reaktion på det formodede kemiske angreb på den syriske civilbefolkning.

En syrisk soldat filmer skaderne på det nationale syriske forskningscenter, som blev angreb af amerikansk, britisk og fransk militær som reaktion på det formodede kemiske angreb på den syriske civilbefolkning.

Hassan Ammar

17. april 2018

Mens lørdagens vestlige missilangreb mod Syrien har fremkaldt stærke reaktioner fra oppositionen i Storbritannien, er der relativ stærk enighed i EU om nødvendigheden af en straffeaktion mod Assad-regimet i anledning af det formodede giftgasangreb i Douma forrige weekend.

»Selv om der vil være protester, er der generelt enighed om at give et klart svar på brugen af kemiske våben,« siger Julien Barnes-Dacey, som er britisk mellemøstekspert ved den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR).

USA, Frankrig og Storbritannien bombede flere mål i Syrien uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, og det blev heller ikke diskuteret eller vedtaget på forhånd i de tre landes parlamenter – hverken i den amerikanske kongres, i den franske nationalforsamling eller i det britiske underhus.

Læs også

»Weekendens militære aktion var juridisk tvivlsom. Regeringens egen retfærdiggørelse, som i høj grad hviler på den stærkt anfægtede doktrin om humanitær indgriben, lever ikke engang op til dens egne standarder,« lyder kritikken fra blandt andre Labour-leder Jeremy Corbyn.

Labour udsendte mandag en fem sider lang juridisk redegørelse, der sår tvivl om lovligheden af missilangrebet.

Labour-topfigurer som Shami Chakrabarti har påpeget, at det – set i lyset af, at der ikke var nogen akut fare for Storbritannien – var uacceptabelt, at man ikke rådførte sig med parlamentet på forhånd. Hendes kritik blev bl.a. bakket op af den skotske førsteminister Nicola Sturgeon, der talte om »en risiko for en farlig eskalation«.

Men trods den britiske kritik ser Julien Barnes-Dacey nærmere en bred opbakning blandt EU’s medlemslande end en stor forestående europæisk debat for sig.

»Angrebet er nok formelt i strid med FN-pagten. Men der var tale om et meget begrænset indgreb rettet mod kemiske anlæg og med relativt få skader – og dermed formentlig også med en meget begrænset strategisk effekt,« siger Julien Barnes-Dacey.

Den udlægning bakkes op af, at f.eks. den spanske udenrigsminister Alfonso Dastis, EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg samstemmende betegnede missilangrebene som »legitime« og »rimelige« svar på brugen af giftgas, mens EU-Rådets formand Donald Tusk på Twitter understregede, at »EU vil stå sammen med vores allierede på retfærdighedens side«.

Selv den tyske kansler Angela Merkel, der entydigt havde meldt ud, at Tyskland ikke ville deltage i angreb i Syrien, talte om »nødvendige og begrænsede« angreb. Hun og forsvarsminister Ursula von der Leyen henviste bl.a. til den russiske blokering i FN’s Sikkerhedsråd og til, at der med Storbritannien, Frankrig og England er tale om tre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Internt i Tyskland har det udløst stærk kritik fra bl.a. Die Linke og avisen TAZ, der bebrejdede Merkel for at være »åbenlyst og fuldstændigt ligeglad med folkeretten«.

Macrons misforståelse

Fra fransk side har præsident Macron betonet, at de tre lande var tvunget til at handle på grund af Ruslands veto i FN’s Sikkerhedsråd, og at der var tale om »internationalt legitime angreb«, der stilede mod at gennemføre international humanitær ret.

Ifølge mellemøstekspert Julien Barnes-Daceys var der samtidig tale om en strategisk set god lejlighed for Macron til at træde mere resolut ind på den internationale scene.

»Macron har gjort flere forsøg på at få Frankrig til at spille en større rolle internationalt – især i Syrien,« siger han og henviser til, at Macron bl.a. har plæderet for diplomatiske initiativer, der inkluderer Rusland og Tyrkiet.

»Men generelt har hans bestræbelser endnu ikke ført til noget substantielt.«

Macron gav i weekenden indtryk af, at han op til missilangrebet havde overtalt Trump til at lade de amerikanske soldater blive i Syrien. Det er ifølge amerikanske embedsmænd en misforståelse, skriver New York Times. De 2.000 amerikanske soldater i Syrien er fortsat på vej ud, blot i et lidt langsommere tempo.

Den ømme tå

Selv om Rusland ikke fik opbakning til en fordømmelse af missilangrebet i FN’s Sikkerhedsråd, er netop forholdet til Rusland det ømmeste stridspunkt – både for en samlet EU-strategi, men også for kritikerne af missilangrebene, mener Julien Barnes-Dacey.

»I debatten om angrebene og de gældende internationale regler kan der altid henvises til, at Rusland har blokeret for et mere kraftfuldt indgreb med FN i ryggen. I betragtning af, at angrebet var af meget begrænset omfang, at det nu engang har fundet sted, og at det angiveligt kun havde ringe konsekvenser, så ser jeg ikke en stor debat for mig i EU,« siger han.

»De forskellige europæiske landes forhold til Rusland vil stå øverst på agendaen. Men også her forventer jeg højst nogle spage udmeldinger – ikke mindst fordi de europæiske lande har så forskellige hensyn og forhold til Rusland.«

Så lidt som angrebene vil splitte Europa, lige så lidt vil Frankrigs og Storbritanniens medvirken bidrage til fred i Syrien, frygter Barnes-Dacey.

»Missilangrebene er et klart signal, men de udstiller samtidig, at der ikke er en overordnet strategi – de peger ikke mod en overordnet politisk eller militær kurs, som man har tænkt sig at gå videre ad,« beklager han.

»Der er et stort strategisk vakuum hos Vesten, hvor det mere har handlet om gensidig positionering end om situationen på jorden i Syrien. Det vil ikke ændre sig med de her angreb, og på bundlinjen må man konstatere, at der til dato ikke har været en tilstrækkelig stor vilje i Europa til at spille en afgørende rolle i Syrien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Krig uden om folkeretten - og uden for demokratisk kontrol. TAK FOR KAFFE!

Vi er nu for alvor fucked up!

Information ser ud til blot at holde diktafonen, og viderbringe hvad som helst. SUK.

Synd at avisen ikke har en fredsprofil, men tværtimod - understøtter krigsretorik.

Jeg støtter ikke længere avisen økonomisk, idet jeg har opsagt mit abonnement. Det har jeg gjort fordi avisen er så krigerisk.
Alt hvad EU og Nato støtter, det støtter avisen næsten ukritisk.

Tænk hvis avisen var ligeså inkonsistent på den grønne omstillings område.
Så ville der ikke være mange læsere tilbage.
Det må være et aktivt valg?
- og det er sgu trist.

Stine Frie, Espen Bøgh, Erik Boye, Jens Bryndum, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Johnny Christiansen, John Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det er rart med mange forskellige eksperters meget forskellige vurderinger. Det øger også chancen for, at nogen engang kan sige: "Hvad sagde jeg!".
Heldigvis er artiklen særdeles oplysende modsat rabalderoverskriften.

John Andersen

John Christensen@,
Fuldstændig enig med dig . The media is not covering the war. It is promoting the war. Og det gælder dagbladet Information

Stine Frie, Jens Bryndum, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Berthelsen

På kort tid har vi nu oplevet hvordan vore mediesvage politikere gejlet op af en klonfliktsøgende og hysterisk krigsliderlig presse foretager handlinger uden beviser og mere baseret på inderigspolitiske årsager end sund fornuft. Pressen anser Putin som en af hovedfjenderne og gør alt for at skade vores forhold til Rusland. Også Assad, men som Obama så klogt udtalte, så længe vi ikke ved der kommer i stedet, ønsker jeg ham ikke fjernet. Som en herboende syrisk tolk har sagt til mig flere gange: Det er ikke jeres krig, bland jer udenom.

Espen Bøgh, Jens Bryndum, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Hans Aagaard og John Andersen anbefalede denne kommentar

"Vestens" totale forvirring om Mellemøsten er svær at forstå ud fra de påståede motiver. Intet lands politikere har mod til at sige til sin befolkning: "Kære venner vi er teknisk insolvent. Det problem er vi nødt til at forholde os til." For at kunne se en sammenhæng i syriensituationen er det nødvendigt at sætte sig ind i mekanikken i Petrodollarsystemet.

Tænketanke er en besynderlig størrelse, - uanset hvilket fint navn de så er besmykket med, der lugter af objektivitet og uvildighed, eller i hvert fald helst skal foregive at gøre det.

Blot den tanke at den pågældende tænketank; "European Council of Foreign Realtions" skulle være bedre end så mange andre, og først nu udtaler sig som der gives udtryk, - skal ses i lyset af hvad et flertal af lande i EU allerede har udtalt deres støtte til angrebet(uden beviser),, og derfor ville det jo nærmest være utænkeligt der gik imod disse udtalelser fra enkeltlandene på nuværende tidspunkt.

Ser man på de amerikanske "tænketanke", så er de finansieret udefra, og fortrinsvis af "ærkepatrioter", der helst ser det russiske styre falde, og gerne vil medvirke hertil - jo før des bedre endda.

Kampen om isse midler til tænketankene fra konservative republikanere, er hård, og derfor er der også tegn på - at skruen får en ekstra tand hele tiden, så man ligger forrest i feltet for at opnå både de samme midler til rådighed atter engang, - og helst endnu mere, i den konkurrence der er imellem disse tænketanke, for dem der donerer pengene skal helst se de får noget for dem.

- Det kaldes at være markedsorienteret!

Et andet eksempel var fremme for nogle måneder siden, og er fra England, hvor et "bureau for lejesoldater"(- en markedsnoteret på virksomhed på aktier) også beskæftigede sig med lignende vurderinger, - vurderinger som i øvrigt også omfattede de områder de selv havde lejesoldater beskæftiget i, men også mere globalt i omfang, sendte deres vurderinger til politikere m.m.

- At tro på det var i fredens tjeneste de gjorde det vil være naivt, som markedsnoteret virksomhed på aktier, tjente de deres penge ved krig, og et overskud til aktionærerne ville være en selvfølgelighed, ligesom en stigning i aktiekursen, - fred ville jo være dræbende for virksomheden økonomiske fortsættelse!

Man købte så lejesoldater et eksotisk sted(måske Belize, Burundi eller et andet sted), det var nu voksne på omkring 20 år, - som var tidligere børnesoldater, der var kommet ud af krigen, men intet andet arbejde kunne få, og som lod sig indrullere, - til det billigste som virksomheden ville betale, - "kost og logi", og hvis de blev dræbt i det fremmede skulle familien selv betale for at få der dræbte familiemedlem sendt hjem.

- Det er så perverst som det overhovedet kan være!