Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ekspert: USA kan gøre det dyrt for Assad at bruge giftgas, men de kan ikke forhindre ham i det

Assad vil formentlig fortsat kunne bruge kemiske våben efter missilangrebet mod Syrien natten til lørdag, erkender Pentagon. Men han vil forhåbentlig tænke grundigt over det først, lyder vurderingen
Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis til pressekonference i Pentagon fredag aften angående missilangrebet mod Syrien.

Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis til pressekonference i Pentagon fredag aften angående missilangrebet mod Syrien.

Carolyn Kaster

Udland
16. april 2018

USA, Frankrig og Storbritannien angreb natten til lørdag kemiske forskningslaboratorier og våbenlagre i tre syriske storbyer, Damaskus, Homs og Aleppo, med krydsermissiler og kampfly uden at have vished om, at nervegas var blevet benyttet i giftgasangrebet for en uge siden i Damaskus-forstaden Douma, hvor mindst 40 mennesker omkom.

Det bekræftede forsvarsminister Jim Mattis til en pressekonference i Pentagon fredag aften.

»Vi har kun fået verificeret, at der blev brugt klorbomber. Vi prøver stadig at finde ud af, hvorvidt nervegassen sarin blev benyttet,« sagde den amerikanske forsvarsminister.

Mattis’ udtalelse afspejler, hvad Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde torsdag – nemlig, at der med sikkerhed var blevet brugt klorbomber.

Internationale våbeninspektører har verificeret, at nervegassen sarin blev kastet ned over en by i det nordlige Syrien i april sidste år. Det udløste et amerikansk missilangreb. I det forløbne år tyder intet på, at syriske styrker har benyttet nervegas til krigsførelse. Til gengæld er der adskillige gange blevet kastet klorbomber fra helikoptere over civile områder.

Internationale våbeninspektører har fået tilladelse af regeringen til at bese det kvarter, der skal være blevet ramt af giftgas i Douma, og er på vej til Syrien. Deres hovedopgave vil bestå i at finde spor af nervegassen sarin.

Ifølge forsvarsministeren planlægger USA og dets to allierede ikke flere angreb mod kemiske våbenfaciliteter i Syrien i denne omgang. Lørdag understregede USA’s FN-ambassadør over for FN’s Sikkerhedsråd dog, at USA var klar til at angribe igen, hvis Assad påny skulle gøre brug af kemiske våben – herunder klorbomber.

På en pressekonference lørdag vurderede stabschef i Pentagon, general McKenzie, at det syriske regime fortsat kunne være i besiddelse af kemiske våben.

»Jeg tror, vi fik ramt på den centrale del med vores angreb. Men jeg kommer ikke til at sige, at de nu vil være ude af stand til at udføre kemiske angreb i fremtiden,« sagde general McKenzie ifølge The New York Times. Han vurderede dog, at de først »vil tænke længe og grundigt over det«.

Klorbomber defineres ikke som en nervegas i Konventionen om Kemiske Våben, som blev underskrevet af den syriske regering i 2013. Trods det anses brugen af klorvåben for at være et brud på internationale normer.

Klorvåben er langt lettere at fremstille end nervegas, da klor er tilgængeligt i alle lande i store og lovlige mængder. Derfor er klorgas ifølge nogle eksperter et større problem end eksempelvis sarin.  

»Villigheden til at bruge kemiske våben er det største problem, når du har at gøre med et regime som dette. Enten skal du afskrække regimet ved at gøre det enormt dyrt at bruge kemiske våben, eller også skal du afskaffe regimet. Men du kan ikke fjerne deres evne til at bruge dem,« siger sikkerhedsekspert Michael Knights fra Washington Institute for Near East Policy til The New York Times.

Mattis forbløffer

Det var lidt af en overraskelse, at forsvarsminister Mattis stillede op i Pentagon fredag aften og hævdede, at han var blevet forelagt belæg for giftgas. I en kongreshøring torsdag havde han udtalt, at der endnu manglede beviser. Men i løbet af fredag skal han have skiftet mening.

Hans meningsskifte virker ikke særligt overbevisende. Våbeneksperter har ugen igennem regnet det for højst sandsynligt, at klorbomber var involveret i giftgasangrebet i Douma. Under kongreshøringen virkede forsvarsministeren endvidere ikke særligt begejstret for et missilangreb på Syrien. Tværtimod understregde han vigtigheden af at følge international lov.

Det allierede angreb mod Syrien omfattede ikke kun krydsermissiler – de af Pentagon foretrukne våben. Imod alle forventninger kunne general Joseph Dunford, formand for værnsstabcheferne, oplyse på pressekonferencen i Pentagon, at pilotbemandede kampfly havde deltaget i angrebet på målene i de tre syriske storbyer.

Civile tab

Der har hidtil ikke været meldinger om civile tab, selv om det på forhånd var umuligt at udelukke, da forskningslaboratorierne ligger i beboede områder i Damaskus.

»Vi fravalgte nogle mål, fordi vi vurderede risikoen for utilsigtede civile tab for at være for høj,« betonede Mattis.

General Dunford kunne oplyse, at russisk militær i Syrien var blevet forhåndsorienteret om amerikanske fly, der ville komme ind over en del af Syriens luftrum.

»Det betyder ikke, at de vidste, hvad der var på færde. Vi underretter dem om patruljering fra luften næsten hver dag,« understregede Dunford.

Kritikere af et missilangreb havde opfordret Det Hvide Hus til at koble en militær aktion sammen med fremlæggelsen af en strategi for, hvordan USA og dets allierede kan presse Rusland, Iran og Tyrkiet til at afslutte den syriske borgerkrig. Vestlige lande er af de tre magter stort set blevet udelukket fra fredsforhandlinger.

Men USA, Frankrig og Storbritannien valgte at fokusere eksklusivt på Assad-regimets kemiske krigsførelse. I en tv-tale lørdag meddelte Trump, at det fortsat er planen at trække de 2.000 udstationerede amerikanske soldater, der kun har haft til opgave at føre krig mod Islamisk Stat, ud af i Syrien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her