Læsetid: 6 min.

EU: Det grønne skal i centrum af en ny fælles landbrugspolitik

Om kort tid begynder forhandlingerne om reglerne for fordeling af flere hundrede milliarder i EU-landbrugsstøtte. Striden kommer til at stå om hektarstøtten, der favoriserer storbønderne, og om landbrugets miljø- og klimaforpligtelser
I en offentlig høringsproces gennemført af EU-kommissionen peger 55 pct. af borgerne på, at belastningen af miljø, natur og klima er den vigtigste udfordring for landbruget, mens 28 pct. af landmændene gør det samme.

I en offentlig høringsproces gennemført af EU-kommissionen peger 55 pct. af borgerne på, at belastningen af miljø, natur og klima er den vigtigste udfordring for landbruget, mens 28 pct. af landmændene gør det samme.

Jakob Dall

11. april 2018

I mere end et halvt århundrede har landmænd i det europæiske fællesskab været på støtten. Oprindeligt for at sikre fødevarer nok til befolkningen, i dag for at sikre landmændenes konkurrenceevne i kampen mod hinanden og mod producenter uden for Europa.

For tiden beslaglægger landbrugsstøtten 38 pct. af EU’s samlede budget, svarende til godt 430 mia. kr. årligt – uden sammenligning den største støtte til et enkeltstående erhverv i EU. Den direkte støtte har de seneste 10 år udgjort næsten halvdelen af landmændenes indtægt. For danske landmænd er det sågar mere end den halve indkomst, oplyser EU-Kommissionen.

Den 2. maj offentliggør EU-Kommissionen sit forslag til nyt syvårigt budget for EU – kaldet Multiannual Financial Framework – og når denne samlede økonomiske ramme er forhandlet på plads af EU’s stats- og regeringschefer, vil kommissionen inden sommer præsentere sit bud på en reform af den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2020. Som udgangspunkt ventes et beskåret landbrugsbudget, bl.a. fordi bidraget fra Storbritannien vil forsvinde.

Kommissionens udspil bliver derfor givetvis begyndelsen på et intenst og langvarigt slagsmål mellem de forskellige lande, mellem landbrug og civilsamfund og mellem forskellige landbrugsorganisationer med hver sin vision for erhvervets fremtid og for CAP, The Common Agricultural Policy.

EU-kommissær for landbrug, Phil Hogan, har det seneste år sendt ét gennemgående signal om sin egen og kommissionens ambition for den store landbrugsreform: Europæisk landbrug og fødevareproduktion »skal placeres i hjertet af vore internationale forpligtelser om klima og bæredygtighed«.

Det lyder løfterigt, men hvad Hogan og kommissionen konkret mener, er foreløbig ikke klart, og i øvrigt er det ikke kommissionen, men forhandlingerne mellem EU-landene, der i sidste ende afgør, hvordan landbruget fremover skal støttes, forpligtes og omstilles.

Landmænd og øvrige borgere uenige

Hvad EU’s landmænd og EU’s øvrige borgere ønsker sig af en landbrugsreform afspejles i resultaterne af en offentlig høringsproces gennemført af kommissionen sidste år.

Præsenteret for seks udfordringer for landbruget, nævner 32 pct. af landmændene »en fair levestandard for landmænd« som vigtigste udfordring, mens blot 22 pct. af andre borgere end landmænd peger på dette som vigtigste udfordring. Omvendt peger 55 pct. af borgerne på belastningen af miljø, natur og klima som vigtigste udfordring for landbruget, mens 28 pct. af landmændene gør det samme.

En nyere meningsmåling, offentliggjort af Eurobarometer i februar, skelner ikke mellem landmænd og ’andre borgere’, men spørger bredt i EU-befolkningen og får bl.a. det svar, at 50 pct. af EU-borgerne mener, at beskyttelse af miljøet og klimaet bør være hovedmål for landbrugspolitikken.

Man kunne i meningsmålingen pege på flere prioriteter for den nye CAP, og 62 pct. af de adspurgte nævner også levering af sikre, sunde kvalitetsfødevarer som en topprioritet.

De store tager det meste

Afgørende for den ny landbrugspolitiks konsekvenser bliver, hvordan landbrugsstøtten fordeles, til hvem og på hvilke vilkår.

I dag gives støtten som direkte indkomststøtte til landmændene samt mere indirekte via landdistriktsprogrammet, der støtter udvikling af landdistrikterne. Dertil den såkaldte markedsordning, der skal kunne yde økonomisk hjælp ved kriser i form af f.eks. pludselige prisfald.

72 pct. af EU’s landbrugsbudget går i dag til den direkte støtte, ofte omtalt som hektarstøtte, fordi det meste af den er bestemt af, hvor mange hektar landmanden har. I Danmark er det f.eks. 65 pct. af den direkte støtte, der følger arealet, mens det meste af resten – 30 pct. – er betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav: bredt afgrødevalg, bevarelse af græsarealer og etablering af miljøfokusområder.

Hektarstøtten begunstiger i sagens natur de største landbrug. På EU-plan går 80 pct. af den direkte støtte ifølge EU-Kommissionen til 20 pct. af landmændene.

Hvis den direkte støtte til dansk landbrug blev fordelt ligeligt til alle ansøgere, ville der være omkring 150.000 kr. til hver bedrift med et gennemsnitsareal på godt 65 hektar.

I virkeligheden modtog f.eks. det 3.465 hektar store Bregentved Gods 6,2 mio. kr. i direkte støtte i 2016, heraf de 4,17 mio. i hektarstøtte. Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt modtog til sit 643 hektar store landbrug Kirstineberg 2,1 mio. kr. i hektarstøtte foruden næsten én mio. i grøn støtte.

Til den direkte støtte kommer så støtten  via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Også her er de store landbrug i praksis begunstiget – sidste år modtog Bregentved Gods således via Miljø- og Fødevareministeriet 28 mio. kr. af disse udviklingsmidler til etablering af fire store svinestalde.

»Den kendsgerning, at 20 pct. af landmændene modtager 80 pct. af udbetalingerne udløser nogle gange anklager om manglende fairness,« erkender EU-Kommissionen.

»Der er brug for en mere afbalanceret fordeling af støtten til landmænd,« fastslår man derfor i et notat om den forestående reform af CAP’en.

Reform eller justering?

Et nøglespørgsmål for kommissionen og for medlemslandene bliver derfor, hvordan man på én gang kan ændre i støtten, så den bliver mindre uretfærdig, og samtidig i højere grad gør landbruget til aktør for miljø-, klima- og naturbeskyttelse. Ifølge kommissionen har europæisk landbrug siden 1990 formået at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 24 pct.

»Uden opbakning fra en stærkere og mere ambitiøs politik er det imidlertid usandsynligt, at udledningerne fra EU’s landbrug vil blive ved at falde med samme takt,« påpeger kommissionen.

Den europæiske sammenslutning af økologiske landbrugsorganisationer, IFOAM EU, der tæller Økologisk Landsforening blandt sine medlemmer, foreslår en vidtgående reform, hvor produktionsstøtten pr. hektar droppes til fordel for betaling for de fælles goder, landmanden kan levere.

Som udtrykt af formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster:

»Passiv produktionsstøtte må og skal erstattes med betaling til landmanden for det, samfundet ønsker, landbruget skal levere ud over fødevarer: rent drikkevand, rigere natur og biodiversitet, klimaløsninger, æstetiske landskaber, frugtbar jord, genetisk mangfoldighed, husdyr uden antibiotikaresistens, liv i landdistrikterne og borgernes adgang til landbrugslandskabet. Kort sagt: fælles samfundsgoder.«

Konkret foreslår økologerne, at mindst 50 pct. af EU’s landbrugsbudget om 10 år anvendes til betaling for samfundsgoder, stigende til 80 pct. i 2034.

En sådan ambitiøs reform er meget langt fra, hvad Landbrug & Fødevarer (L&F) og det konventionelle landbrugs europæiske fællesorganisation, Copa & Cogeca, arbejder for.

Det er »vigtigt at skabe økonomisk stabilitet og forudsigelighed for landmændene. Derfor er der udelukkende brug for justeringer af landbrugspolitikken og ikke en fundamental reform«, skrev L&F sidste år til sine medlemmer i en opfordring til at give sit besyv med i EU-Kommissionens høring.

»I Landbrug & Fødevarer er vi optagede af, at den direkte arealstøtte (grundbetaling) og EU’s fælles markedsordning er de vigtigste faktorer til at skabe en stabil og forudsigelig indkomst. Derfor skal støtte til eventuelle nye indkomststabiliserende instrumenter ikke finansieres ved at tage midler fra grundbetalingen,« understreges det i et ’inspirationsdokument’ op til høringen.

L&F vil gerne en grønnere CAP, men altså ikke på bekostning af den direkte hektarstøtte. Også Copa & Cogeca har for nylig i en pressemeddelelse understreget »vigtigheden af at bevare de direkte betalinger til landmændene«.

Fælles mål, frivillige virkemidler

Hvad alle – konventionelle og økologiske landbrugsorganisationer, forbruger- og miljøorganisationer samt EU-Kommissionen selv – synes enige om, er, at den kommende CAP skal være enklere og klarere end den nuværende, der både er uhyre kompliceret for landmændene at leve op til og diffus i f.eks. sine grønne ambitioner.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) bud på dette er et regulært ’byrdestop’ i landbrugspolitikken.

»Hver gang der foreslås nye byrder for vores landmænd, så bør der lempes andre steder,« mener ministeren.

Andre er nok så optaget af, at målene bliver mere præcise. Den grundlæggende filosofi i kommissionens forestående udspil ventes at blive klare, fælles EU-mål på især det grønne område, ledsaget af større valgfrihed til landene, når det gælder, hvordan disse mål skal nås.

»Miljø- og klimamæssige mål såvel som andre vigtige elementer i en ny grøn arkitektur vil blive fastlagt på EU-niveau,« sagde kommissær Hogan, da han i marts løftede lidt af sløret for udspillet.

Disse forpligtende fælles mål skal landene hver især leve op til ved at skræddersy en kombination af frivillige og obligatoriske tiltag, der passer til de nationale forhold. Det giver ifølge Phil Hogan større fleksibilitet for landmændene, men det betyder ikke en renationalisering af landbrugspolitikken.

»Alle medlemslandenes planer skal godkendes af kommissionen,« understregede landbrugskommissæren.

Selve princippet om fælles og forpligtende grønne mål, større national frihed til implementering samt forenkling af politikken kan alle formentlig bakke op om. Det er, når de konkrete mål og virkemidler skal defineres, at uenighederne mellem aktørerne vil dukke op og gøre forhandlingerne yderst besværlige. Som sædvanlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Ruth Gjesing, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening :
"Passiv produktionsstøtte må og skal erstattes med betaling til landmanden for det, samfundet ønsker, landbruget skal levere ud over fødevarer: rent drikkevand, rigere natur og biodiversitet, klimaløsninger, æstetiske landskaber, frugtbar jord, genetisk mangfoldighed, husdyr uden antibiotikaresistens, liv i landdistrikterne og borgernes adgang til landbrugslandskabet. Kort sagt: fælles samfundsgoder."

En meget smuk målsætning.
Hvad vi istedet får bliver nok det stik modsatte :-(

Torben Skov, Michael Waterstradt, David Joelsen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Nu er det altså hverken EU-parlamentet eller EU-kommissionen der beslutter i EU, for det gør EU-ministerrådet.

Og det er korrekt, at der faktisk er enighed blandt miniserrådets medlemmer om at følge forslaget fra kommission, som parlamentet har gennemgået og trimmet. Men - alle afgørelser i ministerrådet skal tages i enighed, og blot et medlemsland stemmer imod, er der faktisk ingen aftale overhovedet.

Derfor - hvad tror man egentlig, at Danmark vil stemme, som er det land, der tilgodeser svinebønder og konventionelle landmænd på naturens, drikkevandets og økologiens vegne?

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

God informativ artikel. Jo, vi ved, at Danmark bliver fodslæbende. Gad vidst hvad en S-regering ville gøre. S er jo nok også bange for det store hartkorn (Karen Hækkerup).

Randi Christiansen

Ja, karen du kan jo bare se på, hvad der skete sidst, vi havde en s ledet regering. Aftrykkene på lovgivning og administration var asociale og tilmed uintelligente - f.eks det man udsatte lærere og elever for, da man gik reformamok på skoleområdet, og salget af dong var heller ikke socialt intelligent men tilgodeså kun de få og på bekostning af fællesskabet.

Socialdemokraterne står med et ben på bredden, et i båden og har efterhånden fået så meget buksevand, at de er svære at tage alvorligt.

Men tilstrækkelig mange danske vælgere er åbenbart til fals for dansk folkepartis asociale opportunisme og kyniske men snæversynede kalkuler, således at det parti ikke til at komme udenom, hvis man vil sidde i regering.

Og hvorfor er vælgerne så nemme at narre? Det må jo være fordi, den socialistiske vision i økonomisk henseende ikke overbeviser. Og det på trods af at den hidtil førte asociale politik har flere lig end liv i lasten.

Så længe forvaltningerne ikke har styr på den grundlæggende fordelingsnøgle i vore integrerede samfund, er det svært at se os fri for df's og co's dræbende og uvederhæftige smålighed.

Og pilen peger på --> de, der har ansvaret for fordelingsnøglen. Og kan det være andre end pengemagten? Som åbenbart ønsker den verdens(u)orden, som følger af måden, de bruger pengene på - med andre ord er ressourceadministrationen pengemagtens ansvar.