Læsetid: 6 min.

EU: Det grønne skal i centrum af en ny fælles landbrugspolitik

Om kort tid begynder forhandlingerne om reglerne for fordeling af flere hundrede milliarder i EU-landbrugsstøtte. Striden kommer til at stå om hektarstøtten, der favoriserer storbønderne, og om landbrugets miljø- og klimaforpligtelser
I en offentlig høringsproces gennemført af EU-kommissionen peger 55 pct. af borgerne på, at belastningen af miljø, natur og klima er den vigtigste udfordring for landbruget, mens 28 pct. af landmændene gør det samme.

I en offentlig høringsproces gennemført af EU-kommissionen peger 55 pct. af borgerne på, at belastningen af miljø, natur og klima er den vigtigste udfordring for landbruget, mens 28 pct. af landmændene gør det samme.

Jakob Dall

11. april 2018

I mere end et halvt århundrede har landmænd i det europæiske fællesskab været på støtten. Oprindeligt for at sikre fødevarer nok til befolkningen, i dag for at sikre landmændenes konkurrenceevne i kampen mod hinanden og mod producenter uden for Europa.

For tiden beslaglægger landbrugsstøtten 38 pct. af EU’s samlede budget, svarende til godt 430 mia. kr. årligt – uden sammenligning den største støtte til et enkeltstående erhverv i EU. Den direkte støtte har de seneste 10 år udgjort næsten halvdelen af landmændenes indtægt. For danske landmænd er det sågar mere end den halve indkomst, oplyser EU-Kommissionen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Ruth Gjesing, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening :
"Passiv produktionsstøtte må og skal erstattes med betaling til landmanden for det, samfundet ønsker, landbruget skal levere ud over fødevarer: rent drikkevand, rigere natur og biodiversitet, klimaløsninger, æstetiske landskaber, frugtbar jord, genetisk mangfoldighed, husdyr uden antibiotikaresistens, liv i landdistrikterne og borgernes adgang til landbrugslandskabet. Kort sagt: fælles samfundsgoder."

En meget smuk målsætning.
Hvad vi istedet får bliver nok det stik modsatte :-(

Torben Skov, Michael Waterstradt, David Joelsen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Nu er det altså hverken EU-parlamentet eller EU-kommissionen der beslutter i EU, for det gør EU-ministerrådet.

Og det er korrekt, at der faktisk er enighed blandt miniserrådets medlemmer om at følge forslaget fra kommission, som parlamentet har gennemgået og trimmet. Men - alle afgørelser i ministerrådet skal tages i enighed, og blot et medlemsland stemmer imod, er der faktisk ingen aftale overhovedet.

Derfor - hvad tror man egentlig, at Danmark vil stemme, som er det land, der tilgodeser svinebønder og konventionelle landmænd på naturens, drikkevandets og økologiens vegne?

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

God informativ artikel. Jo, vi ved, at Danmark bliver fodslæbende. Gad vidst hvad en S-regering ville gøre. S er jo nok også bange for det store hartkorn (Karen Hækkerup).

Randi Christiansen

Ja, karen du kan jo bare se på, hvad der skete sidst, vi havde en s ledet regering. Aftrykkene på lovgivning og administration var asociale og tilmed uintelligente - f.eks det man udsatte lærere og elever for, da man gik reformamok på skoleområdet, og salget af dong var heller ikke socialt intelligent men tilgodeså kun de få og på bekostning af fællesskabet.

Socialdemokraterne står med et ben på bredden, et i båden og har efterhånden fået så meget buksevand, at de er svære at tage alvorligt.

Men tilstrækkelig mange danske vælgere er åbenbart til fals for dansk folkepartis asociale opportunisme og kyniske men snæversynede kalkuler, således at det parti ikke til at komme udenom, hvis man vil sidde i regering.

Og hvorfor er vælgerne så nemme at narre? Det må jo være fordi, den socialistiske vision i økonomisk henseende ikke overbeviser. Og det på trods af at den hidtil førte asociale politik har flere lig end liv i lasten.

Så længe forvaltningerne ikke har styr på den grundlæggende fordelingsnøgle i vore integrerede samfund, er det svært at se os fri for df's og co's dræbende og uvederhæftige smålighed.

Og pilen peger på --> de, der har ansvaret for fordelingsnøglen. Og kan det være andre end pengemagten? Som åbenbart ønsker den verdens(u)orden, som følger af måden, de bruger pengene på - med andre ord er ressourceadministrationen pengemagtens ansvar.