Læsetid: 4 min.

»EU skal ikke lave kollektiv afstraffelse af Østeuropa«

Ungarerne bakker stærkt op om EU, der bidrager stort til landets økonomi, mens Viktor Orbán i sin undergravning af den liberale retsstat og sin skingre valgkamp mod flygtninge bruger netop EU som syndebuk. Alligevel vil det være kontraproduktivt at straffe landet økonomisk eller med en usikker retsstatsproces, mener tyske EU- og østeuropaeksperter
Viktor Orbán skælder gerne ud på EU og liberale udenlandske kræfter, som han ser i ledtog med oppositionen i Ungarn.

Viktor Orbán skælder gerne ud på EU og liberale udenlandske kræfter, som han ser i ledtog med oppositionen i Ungarn.

Juan Medina

7. april 2018

En pjece udgjorde i 2017 et af de hidtidige lavpunkter i det kølige forhold mellem Ungarn og resten af EU. Pjecens afsender var Viktor Orbáns Fidesz-regering, og modtagerne var de ungarske husstande. Overskriften lød: »Vi må stoppe EU«.

Indholdet rettede sig især mod den europæiske asylpolitik og EU’s krav om, at også Ungarn »trods alle de nylige terrorangreb skal tvinges til at optage illegale indvandrere«, som det lød i pjecen.

Selv efter en entydig dom fra EU-Domstolen i 2017 har Ungarn fortsat afvist kvoteflygtninge. Men også i andre anliggender som f.eks. skattepolitik iscenesætter Orbán gerne sig selv som ungarsk frihedskæmper mod Bruxelles, fortæller Milan Nič, der er østeuropaekspert ved den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP.

»Orbán har gjort etiketten ’illiberal’ til en hædersbevisning. Med den ungarske valglov, med manipulationer og et ensrettet medielandskab kommer vi på søndag til at opleve et af de mindst demokratiske valg i hele EU,« siger han.

Det ungarske forhold til EU betegner han som »paradoksalt og nytteorienteret«. Det gælder både Orbáns linje, men det gælder også den ungarske økonomi, der med 4,3 procent af BNP i høj grad bæres af EU-midler, og det gælder de knap 10 millioner ungarere, der trods Orbáns rasen mod bureaukraterne i Bruxelles er markant mere EU-venlige end det europæiske gennemsnit.

Ungarn er blandt de største nettomodtagere i EU

Ungarn modtager årligt omkring 34 mia. kroner netto i EU-støtte. Støtten udgør ca. 4,3 procent af det ungarske BNP, hvilket kun overgås af Bulgarien. Ca. 80 procent af Ungarns handel foregår med andre EU-lande, herunder er Tyskland landets suverænt største handelspartner.

Kilder: Eurostat, BPB, EU

Atombomber, nej tak

Trods historisk uforudsigelighed formoder Milan Nič, at søndagens valg ender med et simpelt flertal til Orbán – og dermed fire års yderligere konfrontationer med EU.

»Orbán vil ikke ud af EU, han vil ændre EU. Men ud over flygtningespørgsmålet er det umuligt at sige, hvordan den ungarske EU-politik bliver efter den hysteriske valgkamp,« mener han.

»Orbán er den bedste networker blandt lederne i Visegrad-regionen, hvor han har dannet en tæt alliance med Polen. Men Tjekkiet og Slovakiet køber ikke hans anti-EU-propaganda. Det skal altså tages med forbehold, når han kaldes en driver for en illiberal og autoritær agenda i Østeuropa.«

Det nationalkonservative regeringsparti Fidesz, der siden flygtningekrisen i 2015 har taget en politisk højredrejning, står til at blive det ungarske valgs sejrherre,
Læs også

Det billede relativeres af Kai-Olaf Lang, politolog og ekspert i østeuropæisk politik ved Stiftelsen for videnskab og politik, der bl.a. rådgiver den tyske forbundsregering i udenrigspolitiske spørgsmål.

»Orbán er forbillede for EU-skeptiske kræfter i hele unionen. Han behersker paradoksernes politik og lægger konstant arm med EU og viser, hvor langt han kan få sin vilje uden at skabe en komplet eskalation,« mener Lang.

Både Kai-Olaf Lang og Milan Nič afviser, at EU bør påbegynde en såkaldt Artikel 7-proces, også kaldet ’EU’s atombombe’ eller retsstatsproces, der i sidste ende kan fratage Ungarn stemmeretten i EU’s ministerråd. Som den aktuelle proces mod Polen viser, er det nærmest en umulig vej, fordi den kræver enstemmighed blandt EU-medlemslande.

»Der mangler redskaber i EU’s værktøjskasse til at gøre noget ved det illiberale skred i en række østlige medlemslande,« lyder det fra Milan Nič.

»I den her form kan processerne føre til en opløsning af EU, som vi kender det i dag. Det vil blive set som en vesteuropæisk afstraffelse af den østeuropæiske blok, og det vil give bagslag i befolkningen frem for fremskridt.«

Udhuling af EU

Kai-Olaf Lang ser Orbán som symptomatisk for EU’s situation.

»EU er et normativt værdifællesskab om demokrati, retsstatslighed og pluralisme, som til dels ringeagtes i Ungarn,« siger han med henvisning bl.a. til Orbáns love mod uafhængige NGO’er og mod den liberale milliardær George Soros’ Central European University i Budapest. Love, som har givet Ungarn EU-klagesager på halsen.

»Men EU er også et statsfællesskab, hvor Polen, Ungarn og andre medlemslande ikke ønsker, at EU griber ind i deres ’forfatningsidentitet’,« tilføjer Kai-Olaf Lang.

»Hvis vi som statsfællesskab tillader den illiberale linje, kan det medføre en udhuling af EU som værdifællesskab. På den anden side kan det koste det indre sammenhold, hvis vi bruger alle midler på at gennemtvinge den normative vej. I Ungarn og Polen bliver den stærke opbakning til EU sat på spil, hvis man sætter hårdt mod hårdt. Det vil blive opfattet som en kollektiv afstraffelse af Østeuropa, som vi må undgå.«

Stærk ungarsk opbakning til EU

  • 84 procent af ungarerne er for, at landet forbliver i EU. Kun ni procent ønsker, at landet forlader EU.
  • 69 procent mener, at EU bruges som syndebuk af de ungarske politikere for at aflede opmærksomheden fra egne svagheder.
  • 65 procent af ungarerne mener, at Ungarn spiller en »positiv« eller »meget positiv« rolle i forhold til solidaritet med andre EU-lande.

Kilde: Österreichische Gesellschaft für Europapolitik

Stigende korruption

I årets store budgetforhandlinger i et EU post Brexit er et andet hyppigt forslag at knytte den europæiske udbetaling af støtte og fondsmidler til demokratiske og retsstatslige spørgsmål.

I Kai-Olaf Langs øjne er det afgørende spørgsmål her, hvem det vil ramme.

»Hvis der ikke bygges veje, og hvis væksten går ned, vil det ramme de regioner, som vi vil løfte – også demokratisk. En genoplivning af globalt udsyn og demokrati kan ikke påtvinges udefra,« mener han.

Set med ungarske briller er et af de mest presserende problemer den stigende korruption, som også kan ende med at blive Orbáns største problem. Ifølge en analyse fra nyhedsbureauet Reuters kommer den i høj grad en lille kreds omkring Viktor Orbán til gode, herunder hans svigersøn, István Tiborcz.

Allerede i 2016 opfordrede EU’s enhed for antikorruption, OLAF, derfor Bruxelles til at kræve mere end fire procent af Ungarns EU-tilskud fra årene 2012-15 tilbage på grund af mistanke om korruption.

»Holdt op mod, at en meget stor del af de offentlige ungarske investeringer foregår med EU-midler, er det et oplagt sted at tage fat,« siger Milan Nič.

»Der skal skabes en langt bedre styring af midlerne, en større transparens og en sikring mod misbrug. Det er mere fremadrettet end at tage midler fra den brede befolkning.«

Serie

Orbánland – valg i Ungarn 2018

Den 8. april skal ungarerne beslutte, om de vil give yderligere fire års mandat til premierminister Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har Ungarn bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og hans modstandere frygter, at et nyt stort flertal til Orbáns Fidesz-parti vil betyde enden på ungarsk demokrati. Men har det liberale Vesten misforstået udviklingen i Orbáns Ungarn?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu