Læsetid: 3 min.

Israels og Ruslands indbyrdes forståelse om Syrien er brudt

De før så hjertelige forbindelser mellem Netanyahu og Putin sættes på prøve. Israels lynangreb søndag på en af Assads flybaser i Syrien skete ikke med russisk velsignelse, men israelerne har tabt tilliden til, at Moskva kan inddæmme den iranske indflydelse i regionen
De før så hjertelige forbindelser mellem Netanyahu og Putin sættes på prøve. Israels lynangreb søndag på en af Assads flybaser i Syrien skete ikke med russisk velsignelse, men israelerne har tabt tilliden til, at Moskva kan inddæmme den iranske indflydelse i regionen

Mikhail Metzel

11. april 2018

At Rusland har besluttet sig for at holde Israel ansvarlig for søndagens angreb på en syrisk regime-flybase øst for Homs, markerer et overraskende sammenbrud i de førhen så hjertelige forbindelser mellem Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den russiske præsident, Vladimir Putin.

Israel har tidligere gennemført angrebsaktioner i Syrien – primært for at beskytte sine grænser mod den iranskstøttede Hizbollah-milits’ oprustning af tropper på Golan-højderne. Derimod har Israel som hovedregel afstået fra at angribe al-Qaedas eller Islamisk Stats stillinger i Syrien.

Rusland har siden sin militære intervention i forsvar for Bashar al-Assads regime i 2015 kontrolleret det syriske luftrum – og vendt det blinde øje til. Øjensynligt har begge lande haft den stiltiende forståelse, at Israels interesser i Syrien ville blive varetaget af Rusland, primært ved at russerne sørgede for at begrænse tilstedeværelsen af ​​iranskstøttede tropper i Syriens sydvestlige del.

Hvad israelerne imidlertid vedvarende frygter, er, at adgang til den syriske side af Golan-højderne skal skabe en åbning for, at Hizbollah kan iværksætte direkte angreb mod Israel.

Det har ikke altid stået klart, om Israel har givet Moskva forudgående varsler om sine forebyggelsesangreb, eller om Rusland har været indforstået med ikke at advare det syriske regime på forhånd. Ved de fleste af disse angrebsaktioner er Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, dog blevet underrettet af israelerne. Officielt har Israel ikke for vane hverken at bekræfte eller at afvise angreb.

Lynangrebet søndag aften er anderledes, fordi det så prompte blev fordømt af den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, som »en meget farlig udvikling«.

Aktionen viser, at Israel er blevet bekymret for, om Rusland er i stand til at holde Iran og dets militære stedfortræderstyrker tilbage.

USA, Frankrig, Storbritannien og nødhjælpsorganisationer i Douma, herunder De Hvide Hjelme, har anklaget Assads regime for at stå bag det kemiske angreb i Douma.
Læs også

Over de seneste uger har israelerne udsendt tre advarselssignaler: De har gennemført en militærøvelse efter et tænkt scenarie, hvor Rusland vil forhindre et israelsk angreb på Syrien. De har for første gang officielt bekræftet at have gennemført luftangreb mod en potentiel atomreaktor i Syrien, og i februar iværksatte de et omfattende luftangreb mod Syrien som reaktion på en syrisk militærdrones krænkelse af israelsk luftrum. Sidstnævnte blev betegnet som det største angreb, som israelsk luftvåben har gennemført i Syrien siden Libanonkrigen i 1982.

Israel har konkluderet, at den politiske alliance mellem Rusland og Iran omkring Syriens fremtid kun vil blive styrket. Det betyder, at det israelske håb om, at de iranske styrker – der ifølge nogle opgørelser tæller 80.000 mand – ikke vil få permanent tilstedeværelse i Syrien, især i sydvest, i stigende grad fortoner sig.

Israels angreb søndag aften kan derfor lige så vel tolkes som en opportunistisk aktion, der skulle udnytte det internationale ramaskrig over det påståede syriske kemiske angreb i Douma, som det kan tolkes som videreførelse af tidligere israelske straffeaktioner imod den syriske regering.

Men Israel har med dette angreb også sendt en besked til den amerikanske præsident, Donald Trump, ved at påpege, hvad konsekvenserne ved hans anti-Iran-politik kan blive, hvis han insisterer på at gå videre med sin plan om at trække de tilbageværende 2.000 amerikanske soldater i Syrien tilbage. Israels budskab til USA er, at det ikke går an at se den syriske krig som udelukkende et spørgsmål om at tilføje Islamisk Stat et knusende nederlag. Det er også nødvendigt at stoppe iransk ekspansionisme.

Læs også

Nogle vil hævde, at det bedste håb for fred ligger i at overlade løsningen til Teheran og Moskva. Syriens fremtid vil ikke længere blive besluttet i Genève under en FN-fredsproces ledet af topdiplomaten Staffan de Mistura, men af ​​Rusland, Iran og Tyrkiet gennem den såkaldte Astana-proces.

Præcis dette var den iranske opfattelse, da Rusland, Iran og Tyrkiet mødtes den 4. april for at finde en fælles plan for Syrien. Den iranske præsident, Hassan Rouhani, var eksplicit:

»Amerikanerne og israelerne forsøgte uden held at lægge os hindringer i vejen ... De ville hjælpe terroristerne til at styre regionen. Og de ville gøre det sådan, at truslen ville vare ved, fordi det ville være i deres interesse. De har skabt mange problemer for os ... Modstanderne i vores region havde en plan om at ødelægge Syrien, men det skal ikke lykkes for dem.«

Israels lynangreb var et forsøg på at gøre Rouhani klart, at han triumferer for tidligt.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu