Læsetid: 6 min.

Jan-Werner Müller: EU må gå hårdt mod Orbáns undergravning af retsstaten

Ungarske domstolsafgørelser skal også respekteres i resten af EU, så når Orbán undergraver deres uafhængighed, vedkommer det hele EU, siger politologen Jan-Werner Müller. Orbáns kispus med EU er en større fare for unionen end Brexit, mener han
Den ungarske premierminister Viktor Orban takker de fremmødte i Budapest, da det står klart, at han selv og partiet Fidesz har fået et kanonvalg til det ungarske valg den 8. april.

Den ungarske premierminister Viktor Orban takker de fremmødte i Budapest, da det står klart, at han selv og partiet Fidesz har fået et kanonvalg til det ungarske valg den 8. april.

Attila Kisbenedek

14. april 2018

De mulige efterdønninger er kun lige begyndt, efter at Viktor Orbán og Fidesz sidste søndag fik 48,5 procent af stemmerne ved det ungarske valg – og pga. den ungarske valglov fra 2011 dermed får det absolutte flertal med over to tredjedele af sæderne i det ungarske parlament.

Valgsejren er nemlig ikke bare baseret på en stærkt nationalistisk antiflygtningekampagne og en voldsom kampagne mod den ungarsk-amerikanske milliardær George Soros, der angiveligt støtter oppositionens udhulning af den ungarske identitet. Langt hen ad vejen har valgkampen med bl.a. Stop Bruxelles-kampagnen også været rettet mod et EU, der står i Orbáns skudlinje, fordi det vil diktere Ungarns flygtninge- og skattepolitik.

Den kritik er dog ikke det store problem for EU, mener den tyske populismeforsker og politologiprofessor ved Princeton University Jan-Werner Müller, der er kendt for bøger som Hvad er populisme og Hvor Europa ender – Ungarn, Bruxelles og det liberale demokratis skæbne.

»Selvfølgelig må Orbáns regering kritisere EU og forsøge at påvirke retningen, f.eks. i en mere nationalstatsorienteret retning,« siger han over telefonen fra New Jersey.

»Det står alle regeringer, politikere og borgere i EU frit for. Det ungarske og dermed europæiske problem ligger i, at centrale demokratiske institutioner er blevet undergravet i Ungarn siden 2010 (hvor Orbáns Fidesz kom til magten, red.). Det angriber kernen af det europæiske projekt, som fra sin begyndelse nok har fokuseret på fred gennem handel, men som senest fra 1970’erne i højere grad har været et politisk projekt med demokrati og retsstat i centrum end et rent økonomisk projekt, der kun stiler mod vækst eller fordeling af støttemidler.«

Fra moderat til illiberal

Fra den såkaldte Venedigkommission – også kaldet Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Lov – har der de seneste år lydt flere advarsler om Ungarns lovgivning mod ngo’er og uddannelsesinstitutioner, der bl.a. anklages for at begrænse forsknings-, forsamlings- og ytringsfriheden, mens de ungarske domstole har oplevet lovmæssige krumspring for at underlægge dem en stærkere politisk styring.

Desuden anklages Ungarn af EU’s antikorruptionsmyndigheder OLAF for en omfattende korruption. Et afgørende europæisk aspekt er i Müllers øjne her, at de illiberale regeringer ikke bare har indflydelse på deres egne landes demokratier og befolkninger.

»Beslutninger fra en ungarsk eller polsk domstol skal også respekteres og kan have virkning i resten af EU. Så når disse domstole mister deres uafhængighed, så vedkommer det ikke kun ungarerne eller polakkerne, men alle med et europæisk pas. EU fungerer kun, hvis alle medlemsstater overholder de forudsatte demokratiske minimumsstandarder,« siger han med henvisning til Københavnskriterierne for retsstatslighed og demokrati, der i 1993 blev formuleret som forudsætning for EU-optagelsesforhandlingerne med bl.a. Ungarn og Polen.

Man kan i populismeforskerens øjne give mange gode historiske og sociologiske bud på, hvorfor disse lande har andre politiske præferencer. Et vigtigt aspekt er kampen om den nationale identitet, hvor mange ungarere både ser ungarske og vesteuropæiske liberale som overbeviste antipatrioter, der truer med at åbne alle sluser for den internationale kapital – og for migranter. Men de forklaringer skal i Jan-Werner Müllers øjne ikke bruges som undskyldning for, at Ungarn skal holde sig til EU’s normative krav til demokratiet.

»Ved de afgørende valg i Ungarn i 2010 og Polen i 2015 gik de nuværende sejrherrer (i Fidesz og PiS, red.) ikke til valg med løfter om, at ’vi ønsker vores land ud af EU’, eller ’vi vil afskaffe den liberale retsstat’, eller ’vi vil reducere mediepluralismen og domstolenes uafhængighed’. De stillede op som udpræget moderate partier af konservativ eller kristendemokratisk observans,« siger han.

»At kigge i bakspejlet og sige: ’Vi har jo hele tiden vidst, at det er lande med hang til det illiberale’ – det, mener jeg, er forkert. Det illiberale har udviklet sig under de nuværende regeringer. Derfor skal EU også støtte de liberale kræfter ved at slå ned på overtrædelserne af retsstatens principper.«

Garant mod det autoritære

Til det formål vil Jan-Werner Müller tage alle forhåndenværende midler i brug. EU har i december 2017 allerede indledt en retsstatsproces – den berømte europæiske atombombe, artikel 7 i EU-traktaten – mod Polen efter landets omstridte justitsreform. Men for at komme i mål og fratage Polen stemmeret i EU-Rådet kræver det en enstemmig beslutning blandt de øvrige lande, og netop det vil Ungarn nedlægge veto mod.

»Jamen, at det er en svær vej, er da ikke et argument for ikke at bruge de stærkeste redskaber, vi trods alt har,« siger Jan-Werner Müller.

»I Polen ser det faktisk ud til at have gjort indtryk på regeringen de sidste måneder. Ikke at indlede retsstatsprocesser er desuden det samme som at acceptere, at medlemslande undergraver retsstaten. Jeg er ikke videre optimistisk i forhold til virkningen af EU’s atombombe, men EU er nødt til at vise, hvor vi står som fællesskab. Ved ikke at gøre noget forråder EU sine egne idealer.«

En anden mulig vej er at knytte fordelingen af EU-midler til retsstatslighed – vel at mærke i et land, der for Ungarns vedkommende er dybt afhængigt af støtten, som udgør 4,3 procent af landets BNP. Det vil blive modarbejdet i Vesteuropa, hvor stærke økonomiske kræfter ønsker at opretholde status quo – f.eks. af Ungarns suverænt største handelspartner, Tyskland. Og økonomiske sanktioner har allerede på forhånd udløst bekymringer for, at det vil ramme den ungarske befolkning i stedet for regeringen, og at det vil gå ud over fattige regioner, som netop skal løftes og mærke den europæiske støtte.

»Det er dybt forsimplet at sige, at det vil skade befolkningen og dermed EU-opbakningen blandt ungarerne,« indvender Jan-Werner Müller.

»Alle de ungarske borgere, som ved østudvidelsen i 2004 håbede på, at deres lande nu ikke mere kunne udvikle sig i en autoritær retning, og som så EU som en garant for demokrati – dem ville vi i så fald give indtrykket af, at vi altså alligevel ikke rigtig mente det alvorligt. Selvfølgelig vil det udløse ballade, hvis der skæres i EU-støtten til de her lande, som er så afhængige af den. Men se engang på, hvor store dele af de her midler ender i Ungarn: hos oligarkerne, hos en kreds omkring Orbán, hvor de er med til at sikre opretholdelsen af det her regime.«

Vil du ud af EU, Orbán?

Dette synspunkt skal ifølge Jan-Werner Müller ses i lyset af, at der i både Polen og Ungarn er en stærk opbakning til EU. Derfor ser han også Orbáns spil med EU som den onde fjende og især retsstatsbruddene som en større fare for EU end Brexit, fordi Ungarn vil blive i det gode selskab og alligevel ikke holde sig til reglerne.

»Orbán truer gerne EU med, at ungarerne bliver så og så EU-skeptiske eller endda forlader unionen, hvis Ungarn får for hård behandling af resten af Europa. Det er teatertorden. For befolkningen vil ikke ud af EU og har slet ikke den samme EU-skepsis som i f.eks. Storbritannien eller Danmark. EU-Kommissionen bør optræde med langt mere selvtillid og sige: Vil du virkelig sætte Ungarns medlemskab på spil, Orbán? Vil du virkelig føre dit land ud af EU?«

For at svække Orbáns billede af Ungarn som oprøreren David mod Goliat i Bruxelles kan EU pænt gøre opmærksom på, at det står Ungarn frit for at organisere et flertal mod EU og træde ud af unionen.

»Det kunne bidrage til at afsløre Orbáns bluff,« siger Jan-Werner Müller.

Dermed kan det også bidrage til at begrænse faren for, at de illiberale forestillinger breder sig yderligere.

»For år tilbage hed det: ’Åh ja, det er slemt med Ungarn, men det er en undtagelse.’ Nej. Ungarn har allerede skabt præcedens for andre lande, især for Polen, og der kan komme flere til,« siger politologiprofessoren og sukker så dybt, at det kan høres på tværs af Atlanten.

»Orbán har været god til at gå til grænsen og ofte også over den. Tre skridt frem og ét tilbage for at undgå den store eskalationen. Polen har ageret mindre … elegant. Her er risiko for, at der opstår en slags feedbackloop, hvor de to lande bekræfter hinanden i, hvad der er muligt som EU-land. Orbán lagde ud, men Polen har overtrumfet Ungarn i sit angreb på forfatningsdomstolens uafhængighed,« siger Jan-Werner Müller.

»Derfor må EU træde hårdt på bremsen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
Robert Ørsted-Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Folkevalgte Magthavere som Viktor Orban spiller på, at EU medlemskabet det kan ikke ophæves. Ergo er du først inde, så kan du gøre, hvad det passer dig. Hvad tidligere er aftalt omkring konditionerne for medlemskabet. Det er fortid.

EU´s trussel om at fratage Ungarn stemmeretten efter en uendelig lang proces ligner et forsøg på at slukke en højreekstremistisk steppebrand med en vandpistol.

EU står foran et troværdighedsproblem: Hvis flere lande skrider i retning af at bevæge sig fra demokrati over mod diktatur, hvor længe kan de lande så fortsat være medlem af Unionen ?

Robert Ørsted-Jensen, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Arne Lund, Søren Fosberg, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"We have a problem" - hørt i Bruxelles.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Hvis EU ikke respekterer demokratiske valg i medlemsstaterne, hvilket de indikerede første gang i Østrig i 2000, kan man med rette karakterisere EU som endnu en totalitær konstruktion i Europa. Ikke fler' af dem. Please.

Per Torbensen, Karsten Lundsby, Hans Aagaard, Jan Kauffmann og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Kan vi ikkelige så godt tage Polens Jarosław Kaczyński med ved samme lejlighed, for her er også én mand der vil bestemme det hele selv.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Peder Bahne,

Jeg er ikke ekspert i ungarske forhold, som jeg er med Balkan. Men jeg kender Ungarn ganske godt - også indefra, bl.a. fordi jeg kommer der flere gange om året, og fordi jeg er ved at købe en ejendom i det sydlige Ungarn.

Og jeg mener:
- Når man bl.a. ændrer valgsystemet i parlamentet, så det entydigt gavner ens eget parti.
- Når man bl.a. begrænser andre partiers mulighed for at kommunikere deres budskab ud i medierne.
- Når man bl.a. etablere en egen partiorienteret kontrolenhed, der kan give andre partier store bøder for at give enhver sag en fremstilling ens eget parti er imod.
- Når man bl.a. helt ensidigt sidder på al kommunikation og politiske budskaber til landbefolkningen.
- Når man bl.a. andet føre usandfærdig politik mod alle minoriterer, romaer, sionister, homoseksuelle, udlændinge fra ethvert land - også EU-lande.
- Og når man bl.a. kun har en enkelt politik - at holde alle andre en ungarer ude af landet.
At så kan man altså ikke påstå, at Ungarns seneste eller det forrige valg har været demokratisk. Og i øvrigt var OSCE også meget kritisk.

Ungarns, Slovakiets og Polands forhold og bevæggrunde er vidt forskellige, og kan ikke sammenlignes. Men efter min opfattelse har udemokratiske lande ingen plads i EU. Og hvis de ikke lever op til EU´s regler og værdigrundlag for demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed, bør de ikke kunne stemme i EU, og de bør slet ikke have vores penge. Poland har en stærk økonomi, og kan omstille sig, men både Slovakiet og især Ungarn er helt på røven uden EU-penge.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Søren Fosberg og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

Dansk Folkebedrag ææælsker både Orban og Brexit og mener, at vi her til lands her brug for begge dele.
Det er det parti, der vil blive Sossernes sengekammerat, hvis Mette Frederiksen vinder. Vi kan vel lige så godt vænne os til, at SD vil gå meget langt og foretage indtil flere kovendinger, for at imødekomme det parlamentariske grundlag. Senest set med tolkegebyret.
Og vi kan ligeså godt vænne os til, at Sf vil gøre alt for at blive 3. hjul til den gig. I Altinget fryder SF's viceborgmester i Gladsaxe og FT-kandidat i Københavns "Amt", Sergei Bilal, sig over, at SF omsider er sluppet af med Özlem Cekic, og at der nu er ro i partiet til at det kan dreje til højre i udlændingepolitikken.
https://www.altinget.dk/artikel/serdal-benli-ozlems-afgang-har-skabt-ro-...
Det næste valg vil vise om Preben Wilhjelms spådom fra 2011 om en AOF-regering nu bliver en realitet.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Gert Romme

Du har utvivlsomt helt ret med hensyn til de demokratiske forringelser i Ungarn. Min pointe er bare at det er den ungarske befolkning, som suverænt vælger deres politikere. Hvis vi sanktionerer Ungarn, rammer vi de ungarske vælgere, og det vil nok ikke gøre EU mere populær i landet generelt. Vi skal lære at handle og interagere med nationer, der er forskellige fra vores i stedet for at tvinge vores politik ned over hovedet på en befolkning, der er i gang med en proces, som vi selv har gennemgået. Giv tid i stedet for at starte en konflikt gennem et overgreb, som ingen vindere har. Handel, samarbejde og respekt er den bedste vej til demokratisk udvikling.

David Joelsen

Nu er politik ikke til for politikerne men for borgerne i landet. Med valgene i USA, Ungarn og Polen virker det som om det er den efterladte politiske elite, som har de største kvaler - og ikke nødvendigvis den enkelte borger.

Hvad gør vores egne demokratisk valgte politikere:

- nedlægger velfærdsstaten sten for sten
- fængsler og isolerer unge under 15 år
- lukker øjnene/ører for tortur
- overfalder og bomber andre lande uden FN mandat
- sender jægersoldater for at stoppe flygtninge
- laver masseanholdelser under demonstrationer
- forhindrer folk i at ytre deres mening (Tibet)
- lyver om andre landes kemiske og atomare våben
- accepterer at landmænd kommer sprøjtegift i vores drikkevand
- bomber skattesystemet til stenalderen
- sælger ud at landets struktur (Dong, Seruminstituttet)
- beskytter ikke egne borgere mod data mining/overvågning

og så har jeg kun taget det med, jeg lige kan huske. I er velkommen til at fylde mere på.

Kim Folke Knudsen

Kære Peter Bahne kl. 10:49

En demokratisk forsamlings dilemma.

Jeg er principielt enig med Dig i, at EU ikke skal fremskynde sin egen opløsning ved at støde medlemslande bort, som bevæger sig ud af en anden vej.

Men den vej som du vælger, er det ikke den vej USA har brugt til at forsøge at gøre Kina til et demokrati ? Det er ikke særlig vellykket på nuværende tidspunkt.

Hvad gør vi ved medlemslande i EU, hvor magthaverne nedbryder demokratiet opbygger deres eget magtimperium, undertrykker opposition og ytringsfrihed ? Som Gert Romme så rigtigt påpeger, så udnytter magthaverne, at de kan høste rigeligt med EU tilskud, som vi andre betaler til at undergrave demokratiet i deres eget land.

Hvis vi accepterer dette, så står hele EU´s eksistens på spil. For i så tilfælde er der alene tale om et handelssamarbejde mellem lande som både kan være demokratier, men også oligarkier eller diktaturer. Der er intet værdifælleskab, ingen demokratiske værdier, eller fælles mål tilbage udover penge, kapital og varer.

Det er for mit vedkommende enden på berettigelsen af EU. Det giver ingen mening med en sådan forsamling. Så kan vi ligeså godt have konkurrerende nationalstater uden samarbejde.

Derfor er vi nød til at sætte en stopper for Viktor Orbans undergravning af demokratiet ved at markere, at Ungarn ikke kan være medlem af EU fremover med den politik. Der er ingen vej udenom, for en demokratisk forsamlings svære valg.

Ungarn og Polens enerådige antidemokratiske sololøb er en umådelig fristelse for Ruslands Vladimir Putin til at nedbryde det europæiske demokratiske projekt indefra. For polakkerne og ungarerne vil det være vejen tilbage til fortids undertrykkelse - en dyb ulykke for begge nationer og deres befolkninger.