Læsetid: 10 min.

Kan Tyskland fejre Marx efter det, han har betydet for Sovjet, DDR og Kina?

På lørdag ville Karl Marx være fyldt 200 år, og jubilæet har medført en del ballade om fejringen af ’kommunismens fader’. I hans fødeby Trier slår butikkerne kapital på hans navn, Kina har doneret en statue, mens overborgmestereren insisterer på at vise skellet mellem kritikeren Marx og den virkningshistorie, bysbarnets værk bliver tillagt
Bronzestatuen af Karl Marx er skabt af den kinesiske kunstner Wu Weishan, måler 4,4 meter og vejer 2,3 tons. Den er en gave fra Kina til byen Trier, hvor Marx blev født for 200 år siden, den 5. maj 1818. Statuen er indpakket indtil den indvies lørdag d. 5. maj 2018.

Bronzestatuen af Karl Marx er skabt af den kinesiske kunstner Wu Weishan, måler 4,4 meter og vejer 2,3 tons. Den er en gave fra Kina til byen Trier, hvor Marx blev født for 200 år siden, den 5. maj 1818. Statuen er indpakket indtil den indvies lørdag d. 5. maj 2018.

Harald Tittel

1. maj 2018

TRIER — Butikkerne sælger Marx-vin, Marx-kopper, Marx-småkageforme og Marx-sparebøsser med indskriften Mein Kapital. De tager tre euro for en nuleuroseddel med Marx-motiv; hele første oplag er gået som varmt brød, og nu sælges de for op til 30 euro på eBay. 

En Marx-statue står der også, indhegnet, bevogtet og indhyllet i grå filt og gaffatape, klar til at blive afsløret på lørdag – på 200-årsdagen for Karl Marx’ fødsel netop her i Trier, hvor de frodige vinskråninger hælder ned mod Moselfloden.

Indpakningen afholder ikke en gruppe kinesiske turister med påfaldende ens solhatte fra flittigt at fotografere den. Man kan da også fint fornemme storheden i den 5,5 meter høje figur, der troner på en piedestal bag Triers godt 1.800 år gamle byport Porta Nigra.

En klog og kritisk omgang

Fejringen kommer ikke til at gå stille for sig. Selv om Triers historie går tilbage til romertiden, er Karl Marx byens suverænt mest kendte og omstridte bysbarn gennem tiderne. Og så er der den tvivlsomme detalje, at statuen er en gave fra Folkerepublikken Kina.

»Alternative für Deutschland har allerede anmeldt en demonstration mod figuren og fejringen, så der skal nok blive gang i den. Bevogtningen er for, at den ikke smøres til med graffiti eller det, der er værre,« fortæller historieprofessor Beatrix Bouvier.

Hun sidder med direkte udsigt til statuen fra sit skrivebord i Karl Marx 2018 GmbH – et selskab, der er oprettet til Marx-jubilæet, og som fra politisk side er udstyret med omkring 40 mio. kroner.

Beatrix Bouvier er en af Tysklands mest anerkendte Marx-eksperter og leder af Triers omfattende jubilæumsudstillinger om Marx’ liv, værk og samtid. Hendes kolleger har koordineret sommerens væld af foredrag, guidede ture, revyer og musicals med pangtitler som »Marx! Love! Revolution!«.

»I udstillingerne vil vi vise Marx og ikke kun den virkningshistorie, han har skabt eller tillægges. Nogle kritikere trækker en lige linje fra Marx’ skrifter til Gulag. Vi arbejder derimod på at tage Marx ud af det 20. århundrede, ud af den dogmatiske tænkning, som man projicerer ind i ham, for at se, hvad der måtte ligge bagved,« siger Beatrix Bouvier.

»Først da kan vi også se, hvor meget han har præget os i det 21. århundrede og spørge til, om vi kan bruge noget af hans teori i dag. Der behøver man efter min mening hverken at sige finanskrise eller rovdyrskapitalisme for at svare ja til det. På flere punkter er han i dag mere relevant end i sin samtid,« siger Bouvier, før hun begynder et mindre foredrag om Marx’ centrale begreber som fremmedgørelse, religionskritik og ’profitratens tendens til fald’.

»Det er for plat bare at spørge, om Marx havde ret eller tog fejl og så konstatere, at han tog fejl – eller at forsvare ham med alle mulige sammenligninger, som at Jesus jo heller ikke kunne gøre for korstogene. Vi ønsker en kritisk og klog omgang med Marx, også der hvor lokkemaden er lidt mere populær,« siger hun.

Udstillinger ved Karl Marx-jubilæet i Trier

  • Landesmuseum Trier: Karl Marx 1818–1883. Liv. Værk. Tid. En udstilling om Karl Marx og hans samtid med fokus på Trier.
  • Simeonstift Trier: Stationer i et liv. En udstilling om personen Karl Marx og hans vej fra Trier over Bonn og Paris, Luxembourg og Köln til London.
  • Museum am Dom: Leveværdigt arbejde. En udstilling med samtidskunst om emnerne menneske, arbejde og fremmedgørelse.
  • Karl Marx Haus Trier: Fra Trier og ud i verden: Karl Marx, hans ideer og deres virkninger frem til i dag. Ny permanent udstilling.

Info: www.karl-marx-ausstellung.de

Historiens ironi

Den tilgang til Marx deles ikke just af alle. Ud over Alternative für Deutschland har det fået figurer som DDR-historikeren Hubertus Knabe op i det røde felt, at en kommunistisk-kinesisk udgave af Marx nu atter sættes op på den piedestal, som han med DDR’s fald ellers blev stødt ned fra i både overført og konkret betydning i 1989.

Til daglig leder Knabe museet i det tidligere Stasi-fængsel i Berlin-Hohenschönhausen, hvor han har gjort sig til talsmand for ofrene for DDR-regimet. Som et minimum kræver han, at statuen flankeres af en mindetavle for ofrene for maoisme, leninisme og stalinisme, som Marx har lagt det åndelige grundlag for.

»Marx-kritik betyder ikke bare, at man – som mange venstrefløjspolitikere gør det – kritiserer ’udførelsen’ af hans ideer i DDR, men også at man kalder hans fejlagtige tanker ved rette navn,« har Hubertus Knabe udtalt om Triers fejring af Marx til magasinet Cicero.

»Det gælder f.eks. hans kritik af kapitalismen og dermed af den private foretagsomhed. For historien har lært os: Hvis man afskaffer den økonomiske frihed, afskaffer man også den politiske frihed.«

Den fundamentale afvisning karakteriserer Bouvier som en »plat tilgang til kritikeren Marx«. Hvad statuen over for hendes kontor angår, indrømmer hun derimod »en vis historisk ironi«.

»Kritikken af både Marx og jubilæet handler især om de her bygninger af dogmer, som Marx’ ven Friedrich Engels har været med til at rejse, men som overvejende er skabt efter hans død. Det ironiske er, at jubilæet og Trier bliver indhentet af historien med den her statue fra Kina, som dyrker en ny form for statskapitalistisk kommunisme med en ny brug af Marx. Igen banker den store pakke af dogmatiske udlægninger af Marx på døren, uanset hvad han selv har med det at gøre,« siger hun.

At byen Trier ikke har takket nej til statuen, handler i hendes øjne ikke kun om, at den har givet dollar- og yentegn i øjnene på lokalpolitikerne – Marx trækker tusindvis af kinesiske turister til Trier hvert år.

»Trier har ikke rigtig haft noget valg. Hvis Tyskland vil opretholde sine glimrende økonomiske bånd til Kina, så takker man ikke nej til en sådan gave. Desuden er den allerede en turistfaktor,« siger hun og peger med et grin ud ad vinduet, hvor en skoleklasse nu kigger nærmere på den indpakkede kolos.

Lidt Marx klæder alle

Hvis man fra Marx-statuen går ned ad Triers pittoreske gågade, støder man på ’Modehuset Marx’ – en stor tøjbutik, hvor labre fotomodeller med påklistrede Karl Marx-skæg poserer over det ubekymrede reklameslogan »lidt Marx klæder alle« – før man kommer til byens rådhus. Her er Triers socialdemokratiske overborgmester Wolfram Leibe rasende uenig i Beatrix Bouviers syn på Marx-statuen.

»Vi har ingen nævneværdige økonomiske bånd til Kina her i Trier. Vi er ikke afpresselige, og vi har truffet den beslutning helt uafhængigt af økonomiske overvejelser, også i forhold til turismen,« siger Wolfram Leibe på sit kontor, hvor et håndmalet kalligrafisk Marx-portræt pryder væggen.

Han gør opmærksom på, at kun 10.000 ud af Triers 80.000 overnattende turister kommer fra Kina, og at de fleste kinesere kun er her i få timer for at se Karl Marx’ fødehus, hvorefter de tager videre uden at bruge de store summer i byen.

Som overborgmester har Leibe kæmpet med næb og kløer for et omfattende Marx-jubilæum. I byrådet var der tilmed stor opbakning til at sætte klækkelige midler af til jubilæet. Kun det liberale FDP og det højrenationale Alternative für Deutschland stemte imod, fortæller Wolfram Leibe.

»Vi har skændtes bragende om udførelsen på bedste demokratiske vis.«

Med et smil sætter han en knap ti centimeter høj Karl Marx-badeand på bordet.

»Jeg giver dem hele tiden som gave for tiden. De provokerer. Og de får folk til at sænke paraderne og diskutere Marx og politik,« siger han.

»At vi i dag har fagforeninger, at der er fokus på ansattes forhold, at der er en bevidsthed om ligevægten mellem kapital og arbejde. Det har også – om end ikke kun – med Karl Marx at gøre, ligesom den katolske sociallære også er præget af Marx.«

Marx med distance

Det sidste store Marx-jubilæum faldt for 50 år siden, altså i 1968 – midt i Den Kolde Krig, hvor Vesttyskland var præget af revolutionære studenter, der skamlæste Das Kapital, mens østtyskerne bl.a. i marxismens navn var spærret inde i Østblokken.

»Genforeningen er snart 30 år siden,« siger Wolfram Leibe.

»Hvis vi ikke havde haft den tidsafstand til DDR, kunne vi ikke gennemføre Karl Marx-jubilæet, som vi gør det nu. Tyskland er klar til det. For bare ti eller tyve år siden havde det stadig ikke været muligt at se Marx med distance, i hans historiske kontekst.«

Som overborgmester har Wolfram Leibe fået adskillige grove protestbreve og -mails om jubilæet. Men de er alle kommet fra borgere i det tidligere DDR, bedyrer han.

»Selv som vesttysker ved jeg udmærket, hvilken forbryderstat DDR var. Min tolerancetærskel er højere over for tilsvininger fra de mennesker, der selv har oplevet den uret på deres egen krop. Men jeg vil holde fast i, at vi med kritisk blik må skelne personen og tænkeren Karl Marx fra staten DDR. Og at vi må give vores borgere en mulighed for at overvinde deres skepsis og selv lære Marx at kende.«

Den strategi bekræftes, da Information falder i snak med den lokale 56-årige sekretær Karin et stenkast fra Karl Marx’ fødehus. Hun har boet i gaden i syv år, så hun kender udmærket strømmen af turistbusser med nysgerrige asiater. Hun har dog aldrig selv været derinde, fordi hendes mand er fra det tidligere DDR og »ikke vil røre ved Marx med en ildrager«. Men med jubilæet er tiden inde til at kigge nærmere på ham, mener hun – »også selv om al den kommercielle hype er træls«.

Den hype er de derimod fint tilfredse med ved Trier Tourism Management, hvor Alexander Schumitz tager imod Information. Han stråler, mens han remser lande op, hvor historien om nuleurosedlerne med billeder af Marx og Trier har fået medieopmærksomhed.

»Det er ubetalelig marketing. Marx får langt mere opmærksomhed end Triers fantastiske historie, vin og vandreture tilsammen,« siger han.

Debatten om Marx og protesterne mod statuen tager han helt afslappet.

»Bad news is good news. Det giver bare opmærksomhed til byen, vi bliver nævnt, og nysgerrigheden vækkes.«

Det bekræfter historieprofessor Beatrix Bouvier.

»Marx er god marketing, netop fordi han er så stridbar,« siger hun.

»Men kommercialisering eller banaliseringen ødelægger ikke Marx som politisk provokatør, som det er sket med Che Guevara, der efterhånden er ren kitsch. Uanset hvor neutralt Marx formidles, er der altid nogen, der tager anstød af det,« siger Bouvier.

Hun mener, at kommercialiseringen ligefrem er en lettelse for mange i Trier, som har et ubehag ved figuren Marx – »lidt som i monarkier, hvor man kan man trække på skuldrene og sige ’nå ja, vi tjener penge på det’«.

På evig flugt

For historikeren er et andet spørgsmål afgørende, nemlig om Marx og Trier overhovedet er så tæt forbundne som den forestående festivitas antyder. Marx lærte sin kone Jenny, som han fik tre børn med, at kende i sin tid i Trier. Men allerede som 17-årig nybagt student flyttede Marx væk fra Trier, som han siden ikke havde meget pænt at sige om.

Alligevel har byen indirekte præget ham, mener Bouvier. Efter den franske revolution havde Trier været fransk gennem 20 år, hvor den liberale franske lovgivning nåede at sætte dybe spor, før byen blev prøjsisk i 1815 – tre år før Karl Marx’ fødsel.

»Marx voksede op i den franske revolutions og oplysningens ånd,« siger Beatrix Bouvier.

»Det liberale klima, som prægede Trier og Marx’ familie, har været afgørende for hans liv og tænkning. Han var åben over for verden og fremtiden. Han sættes ofte op som den revolutionære, der altid var imod, der bekæmpede sin oplevelse af undertrykkelse. Men de oplevelser får han først senere som ung mand med et Prøjsen, der bliver stadig mere undertrykkende, og som også stod i vejen for hans akademiske løbebane,« fortæller hun om Marx, der i stedet satsede på journalistikken, selv om den også havde trange kår under den prøjsiske censur.

»Der var dyb fattigdom og store udvandringsbølger i Trier. Men der var ikke den store personlige oplevelse af udgrænsning, som kan forklare Marx’ senere radikalisering. Det var en intellektuel udvikling, der skete i hans studentertid i Berlin. Altså hele historien med Hegels filosofi,« fortsætter Beatrix Bouvier og skeler med et opgivende smil mod sin fulde bogreol.

Løs forbindelse

Marx endte med at leve det meste af sit liv i landflygtighed i Paris, Bruxelles og London efter den mislykkede tyske revolution i 1849. Han afgav endda sit prøjsiske statsborgerskab og valgte at leve mere end halvdelen af sit liv som statsløs.

»Det hører også med til jubilæet i Trier. Marx var langt hen ad vejen hjemstavnsløs. Højrefløjen har gerne påpeget det som et tegn på hans livsfjerne rodløshed – den ’hjemløse intelligentsia’,« siger Beatrix Bouvier.

»Det kan diskuteres, men faktum er, at Trier mest har præget ham i kraft af den liberale frihed, han oplevede her.«

Denne løse forbindelse er måske grunden til, at det ikke lykkes Information at få andet end skuldertrækkende reaktioner fra de lokale triere, der flanerer forbi den omstridte og indhyllede Marx-statue.

»Et er teori. Noget andet er, hvad den bruges til. Det kan Marx vel ikke gøre for. Men jeg ved ikke så meget om det,« siger en ung mor, der kommer slæbende med to børn og et enormt indkøb.

En vejarbejder, der er ved at gøre pladsen klar, synes, det er fint, at Marx faktisk bekymrede sig om, at folk kunne leve anstændigt af deres løn. En lokal lærer, der kalder sig Peter, »hælder mest til den skeptiske side på grund af kineserne«, men i det store og hele ser han Marx som »interessant historie, der er gået af mode«.

Triers politi tager det ikke helt så afslappet. På lørdag kommer den kinesiske ambassadør, den nye SPD-forkvinde Andrea Nahles og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker til den store store Marx-fest, hvor Marx-statuen afsløres. Alternative für Deutschland vil demonstrere oven i forsamlingen af mange tusind mennesker, og også ’Karl-Marx-forbundet i Trier’ har anmeldt en demonstration for Marx og skulpturen.

»Det er en kamp om historien, om tydningen. Helt sikkert,« siger Beatrix Bouvier i sit kontor.

»Forhåbentlig er det ikke kun de platte budskaber, der løber med opmærksomheden, men også nogle af de kloge.«

På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Poul Erik Riis
Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kan lobbyister og konsulentfirmaer og andre i finansverdenen fejre demoteringen af demokratiet?

Espen Bøgh, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Aleksander Laursen, John Andersen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

30/apr/2018

Ja, vi kan godt fejre Karl Marx og hans tanker.

Han kan ikke gøre for, hvad andre efterfølgende
har brugt og/eller misbrugt hans tanker til.

Venlig hilsen
Claus

Espen Bøgh, Alvin Jensen, Michael Pedersen, Karen Grue, Ole Henriksen, Flemming Berger, Curt Sørensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Hans Aagaard, John Andersen, Elisabeth From, David Engelby, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"Das Kapital" - Karl Marx´s gennemarbejdede kritiske analyse af kapitalismen i det 18. århundrede har altid været anset af alle for være et epokegørende stykke arbejde af høj validitet og kvalitet.
Først senere skrev Marx og Engels "det kommunistiske manifest" - et bestillingsarbejde fra den socialistiske bevægelse der udviklede sig i Frankrig og Tyskland efter "Pariser-kommunen" i 1871 -
Det ville klæde alle at holde sig til de historiske fakta. Karl Marx skrev kun revolutionens grundlag.

Claus Bødtcher-Hansen, Karen Grue, Ole Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Jeg er ikke marxist. Det var Karl Marx heller ikke. Men Marx er kolossalt vigtig for idéhistorien, for arbejderbevægelsens historie, for demokratiets historie og for diktaturets historie. Han rejser en masse spændende spørgsmål. Kapitalens 1. bog er en af de mest spændende bøger, jeg har læst. Indledning og forord kan jeg godt undvære, men bogen indeholder bl.a. levende reportager fra kapitalismens elendighed under laissez-faire – som nutidens asociale liberalister vil genindføre. Det er fedt, at Trier fejrer Marx.

Espen Bøgh, Alvin Jensen, Stine Frie, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Henrik Brøndum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet med Marx er også, at vi hænger fast i ham, hvor vi burde vriste os fri og kæmpe andre frihedskampe - som måske snarere ligger i den yngre end den ældre Marx. Som alle gode videnskabsmænd tog han pulsen på sin samtid, men han skabte også en forståelse af menneskeværd, som vi ikke længere kan acceptere.

Poul Erik Riis

Ja, Kapitalens 2. bog har jeg ikke læst endnu. Der er jo så mange andre bøger, der er værd at læse.

I øvrigt udkom Det kommunistiske manifest første gang i revolutionsåret 1848, da ikke bare Marx og Engels, men ”paven”, ”zaren” og ”Metternich” troede, at "proletarerne" var på nippet til at indføre kommunisme. Derfor skrev Marx og Engels, at et spøgelse gik gennem Europa - hvilket lyder som en fortalelse, for det var jo kun et spøgelse. Men den arbejderbevægelse, der spirede, var ikke et spøgelse.

Alvin Jensen, Karen Grue, Bent Gregersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
David Engelby

Kan man fejre Adam Smith efter den økonomiske skævvridning og udbytning, vi har været vidne til?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Er der nogen, der fejrer Adam Smith? Der har aldrig været den personkult omkring ham, som der i visse kredse har været om Karl Marx.

twan manders

Hvis man ikke kan fejre Marx skal man afskaffe samtlige helligdage når man ser på den ulykke religioner har forårsaget gennem historien

Alvin Jensen, Karen Grue, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jeg tror at Marx ville vende sig i graven, hvis han havde været vidne til de uhyrligheder, hans tanker har været gidsel for.
Man kan næppe frarøve ham positionen som et af det 19. århundredes største tænkere - og hans kapitalisme-kritik er lige så relevant i dag som den var for 150 år siden. Blot er det endnu ikke lykkedes, at omsætte hans kritik til en bæredygtig, humanistisk samfundsmodel.
Måske fordi det er umuligt.

Claus Bødtcher-Hansen, Karen Grue, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Andersen

Karl Marx teorier ligger så tæt op af kristendoms teorier at det måtte fejle over for den rå Kapitalisme.

Mogens Brolin

Marx kan ikke stilles til ansvar for Stalins ufattelige kriminalitet. Det var alt sammen ikke idéen med Das Kapital. Revolutionære tanker jo, skyldig, men at undertrykke arbejderen og have en top af krigeriske, morderiske, militaristiske tyveknægte absolut ikke.

Kommunismen er en sød tanke men kan kun eksistere som diktatur og må derfor parkeres i papirkurven.

Folkene i Trier burde være stolte af at en revolutionær tænker havde sin barndom der.

Det er folk helt andre steder der burde skamme sig over kommunismrns fortid.

Karen Grue, Ole Henriksen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese; - 07:44
"Problemet med Marx er også, at vi hænger fast i ham, hvor vi burde vriste os fri og kæmpe andre frihedskampe - som måske snarere ligger i den yngre end den ældre Marx. Som alle gode videnskabsmænd tog han pulsen på sin samtid, men han skabte også en forståelse af menneskeværd, som vi ikke længere kan acceptere."
Well, Marx var politisk filosof og aktivist og måtte i størstedelen af hans liv leve som politisk flygtning; så hvis vi skulle følge den yngre, hvordan skal det da gå, når vi ikke længere nøjes med at tage pulsen på vor samtid, idet: "Man kan næppe frarøve ham positionen som et af det 19. århundredes største tænkere - og hans kapitalisme-kritik er lige så relevant i dag som den var for 150 år siden."
Piketty tager pulsen på vor samtid.

Alvin Jensen, Karen Grue, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg var i årene 1974-78 ofte i Trier, fordi min eksmand er uddannet det og nogle af hans studiekammerater boede der stadigt.
Triers "claim to fame" dengang som nu er, at den er Tysklands ældste by ( i hvert fald når den selv skal sige det) og naturligvis de mange spor efter romerne - og så er der smukt.
MEN - Karl Marx måtte jeg kigge længe efter spor af. Der var hans barndomshjem - indrettet som museum, drevet af SPD - med en plakette uden på. Men der var ingen skilte der pegede derhen, jeg måtte spørge mig frem - og først 3. gang fik jeg svar.
Det var jeg ret chokeret over - jeg er ikke marxist, ikke engang sådan rigtig socialist, men Marx har jo for fanden qua sin tænkning haft stor indflydelse på den idepolitiske slagmark i 150 år.
Senere kunne jeg faktisk godt forstå, det var svært for tyskerne (og borgerne i Trier) at skilte med ham, så længe DDR, hvor en del af dem havde familie, voldtog hans navn til at dække over statens mishandling af egne borgere.
Det er godt, man nu får sin fortjente plads i byens katalog over ting, man kan vise frem.

Alvin Jensen, Karen Grue og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Blot er det endnu ikke lykkedes, at omsætte hans kritik til en bæredygtig, humanistisk samfundsmodel.
Måske fordi det er umuligt."

Marx' kritik havde heller ikke til hensigt at beskrive én model for samfundsudviklingen, men derimod nogle hensigtsmæssige, retfærdige og dynamisk sammenhængende måder at forstå og gribe samfundsinstitutionen an på. Så det er logisk at marxismens tankesæt ofte affejes som museumsgods eller urealisérbare abstraktioner i en tid, hvor der (på vanlig forbrugsorienteret vis) efterspørges færdige modeller, som hurtigt kan tjekkes ud.

De skandinaviske velfærdssamfund er i øvrigt gode eksempler på hvordan marxistisk tænkning kan inspirere til socialstatsudvikling, men som bl.a. Marx også mente, vil det være helt umådeholdent vanskeligt at fastholde udviklingen af socialstaten i en kapitalistisk verdensorden, hvorfor den revolutionære proces skal ske internationalt. Og som bekendt er det lykkedes mangen borgerligt sindet politiker at drive nedskæringspolitik med henvisning til at vi skal kunne konkurrere med udlandet, sammenligne os med det og passe på ikke at 'komme bagefter'.

Alvin Jensen, Stine Frie, Karen Grue, Ole Henriksen, Olav Bo Hessellund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Bettina Jensen
Nej, Marx har ikke anvist vejen til én bestemt samfundsmodel, men der er ved Gud mange, der, med afsæt i Marx' kritik af det kapitalistiske samfund, har forsøgt. Med ringe held.
De skandinaviske velfærdsmodeller er muligvis en undtagelse, uagtet at de næppe kan karakteriseres som eksempler på virkeliggjort, fuldendt socialisme.
I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at de skandinaviske velfærdsmodeller har fungeret på trods af det fremherskende, globale markedsparadigme. I dag er der faktisk mange økonomer og politiske tænkere, der peger på de skandinaviske velfærdsmodeller som eksempler på det stærkeste og mest holdbare samfundssystem.
Men det ændrer naturligvis ikke ved, at velfærdsstaten er under et konstant pres og at nogle borgerlige politikere - på trods af velfærdssamfundets relative succes - ønsker at deregulere og afvikle til fordel for markedsparadigmet.

Jørgen Larsen, Karen Grue, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ René Arestrup
01. maj, 2018 - 15:43

"Men det ændrer naturligvis ikke ved, at velfærdsstaten er under et konstant pres og at nogle borgerlige politikere - på trods af velfærdssamfundets relative succes - ønsker at deregulere og afvikle til fordel for markedsparadigmet."

Nej, det har du fuldstændig ret i, René. Spørgsmålet er, HVORFOR politikerne agerer som de tre aber - vil ikke se, høre eller ytre sig - om at der må en kursændring til for at vi skal kunne overleve i længere tid end deres egen valgperiode ? :-/

Der er ingen grund til at læse Marx som Fanden læser Biblen.
Ifølge Marx har vi da på meget fundamental måde del i hinandens liv. Uden de andre var vort liv anderledes, end det faktisk er. Vi har del i de andres liv og de i vort, idet vi i vort fælles virke overtager grundlaget fra tidligere generationer. Kun gennem vort fælles virke gestaltes vort liv på ny og ændres det. Vor tilværelse sker ikke fyldest af sig selv, men kun idet artens subjekt om-sætter sig i virkelighed. Vores forhold til naturen er brudt.
Det tager Habermas op. Den ene komponent er vort tab af instinkt, det mangler vi som ledestjerne modsat dyret. Den anden er selvopholdelsesdriften. Begge komponenter løber sammen i samfundslivet, der er en nødvendig forudsætning for menneskeligt livs opretholdelse. Netop fordi vi mangler instinktets sikkerhed, kan vi kun opretholde livet kollektivt. Selvopholdelsesdriften bliver præget af dialektik, idet den kommer til at stå for kultur og natur. Resten er historie og kan undersøges i Frankfurterskolen som er betegnelsen for en retning inden for nymarxistisk kultur-, sociologi- og samfundsteori i det 20. århundred. Hvem har ikke hørt om Max Horkheimer, Theodor W. Adorno , Herbert Marcuse, Erich Fromm . Jürgen Habermas , Axel Honneth. Sidstnævnte anses for at være Habermas' efterfølger og grundlægger af senmoderne kritisk teori, ligesom han har overtaget dennes position på Institut für Sozialforschung i Frankfurt.

Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Alvin Jensen, Karen Grue og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Skal man så heller ikke hædre Jesus? Og fjerne alle statuer af ham? Ødelæggelserne og undertrykkelsen i hans navn har været betydeligt mere omfattende og længerevarende.

Mogens Brolin

Man kunne vel starte med at fjerne statuer af Stalin og Lenin. Dernæst bomber Harris statue i London og diverse af Ernst Thälmann i Tyskland. Ligeledes kunne man smadre Enola Gay som nok er det klammeste monument der nogensinde er hyldet af menneskeheden. Det morderiske fly kan ses i Dulles International Airport i Washington.

Espen Bøgh

Jeg tilslutter mig meget gerne det som adskillige har nævnt i deres indlæg her på tråden, - man kan ikke stille Karl Marx til regnskab for andres misbrug af han værk om kapitalen.

Må jeg endvidere pege på Stig Bøg's indlæg om den indflydelse vi alle har på hinandens liv, som en del af Karl Marx tankegodt.

Det er lige præcis det modsatte kapitalen ikke vil kendes ved, når deres økonomiske egoisme skal plejes.

Så er der ikke plads til respekten for andre menneskers liv og levned, - tværtimod, handler det om alene og på billigste vis at skaffe sig selv mest mulig, og samtidig lade hånt om denne respekt, og samtidig være mest mulig ligeglad med resten af samfundet omkring sig.

Derfor har vi også set udflytningen af produktion og arbejdspladser til Asien igennem mange år, - for at tjene den sidste ekstra dollar, - hvor få miljøregler, arbejdsregler osv., osv. er til stede, og den menneskelige fornedrelse virkelig økonomisk spytter i bøssen, til dem selv.

Jørgen Larsen

@Torben K L Jensen - Det Kommunistiske Manifest blev altså udgivet i 1848, 1 bind af Das Kapital udkom i 1867 og de efterfølgende bind i 1885 og 1894.