Læsetid: 3 min.

Lad os gøre som Sverige og indføre ’flygskatt’

Danmark er nu omgivet af lande, der beskatter flybilletter – modsat os. Og den ekstra skat til gavn for klimaet er blevet positivt modtaget hos vores naboer
I Sverige har man indført en ’flygskatt’ Fra 1. april opkræves 60 svenske kroner (ca. 45 danske kroner) oven i hver rejse fra svenske lufthavne til europæiske rejsemål og op til 400 sv. kr. (ca. 300 kr.) på en billet til fjernere destinationer. Og svenskerne tager godt imod den ny afgift.

I Sverige har man indført en ’flygskatt’ Fra 1. april opkræves 60 svenske kroner (ca. 45 danske kroner) oven i hver rejse fra svenske lufthavne til europæiske rejsemål og op til 400 sv. kr. (ca. 300 kr.) på en billet til fjernere destinationer. Og svenskerne tager godt imod den ny afgift.

Jens Dresling

18. april 2018

Med en ny flygskatt slutter Sverige sig til en lang række lande, der via en afgift på flybilletter vil dæmpe luftfartens stigende indhug i den ration drivhusgasser, vi har tilbage at udlede. Fra 1. april opkræves 60 svenske kroner (ca. 45 danske kroner) oven i hver rejse fra svenske lufthavne til europæiske rejsemål og op til 400 sv. kr. (ca. 300 kr.) på en billet til fjernere destinationer. Svenskerne tager godt imod den ny afgift: 48 procent er positive, 33 procent er negative, viste en meningsmål fra opinionsmåleren Sifo i marts.

En ekstra skat, sådan uden videre, plejer ikke at tage kegler nogen steder, så responsen forekommer usædvanligt positiv. Luftfartslobbyens skingre argumenter imod flyafgiften har tilsyneladende ikke overbevist mange. At fremstille flyselskaberne som ofre, vi bør have medlidenhed med, kræver også sin spindoktor, for luftfartens betingelser er som taget ud af en flyejers hedeste drøm.

Chicagokonventionen fra 1944 garanterer fritagelse for alle brændstofafgifter plus momsfritagelse, og det stiller flyselskaberne vanvittigt gunstigt i konkurrencen med togtrafik, busser og biler. Derfor er det billigere at flyve på jetbrændstof fra København til Stockholm end at tage det eldrevne tog, som sandsynligvis kører på vind- eller vandkraft. Beskatningen af flyrejser sigter på at mindske dette misforhold.

Erfaringerne fra andre lande, bl.a. Frankrig, Østrig, Tyskland, Norge og Storbritannien viser, at forslag om flyskat typisk udløser sabelraslen fra luftfartslobbyen med beregninger og rapporter om, at lufthavne vil lukke, selskaber gå rabundus og tusindvis af arbejdspladser gå tabt. Når afgiften så indføres alligevel, sker der et mirakel: Det går ikke så galt som forudsagt, og flyene kan stadig fint konkurrere med landevejen og jernbanen.

Storbritanniens flypassagerafgift, der er rundt regnet dobbelt så høj som Sveriges, blev indført i 1994, og siden da er antallet af flyrejsende i landet mere end fordoblet.

Dansk flyskat afskaffet

Et af lobbyargumenterne kan der dog være lidt om. Den svenske afgift kan have uønskede bivirkninger (forvridende effekter), fordi nogle så vil rejse længere via Danmark alene for at spare afgiften.

Netop den form for forvridende effekter blev fremhævet i folketingsdebatten, da fremsynede MF’ere fra Enhedslisten, De Radikale, SF og Socialdemokratiet i 2005 forgæves talte imod Anders Fogh Rasmussens (V) forslag om at afskaffe den danske flyskat på 75 kr. pr. flybillet – indført i 1991. Det er dumt at afskaffe den, sagde de, nu da Norge og Sverige overvejer noget tilsvarende.

Men afskaffet blev den, og hvis nogen er skyld i forvridende effekter, peger pilen nu på Danmark. Siden 2005 er passagertallet i danske lufthavne steget med 45 procent til 17,5 millioner afrejsende i ­­­2017, og prognoserne peger bare opad, opad, opad.

Alle vores nabolande, Norge, Sverige, Tyskland, England og Skotland har deres egen flyskat for at rette lidt op på luftfartens 70 år gamle særregler om afgiftsfritagelse, som også skattepolitisk er uhensigtsmæssige. Den danske regering, Dansk Folkeparti – og siden 2011 også Socialdemokratiet og De Radikale – vil hellere undvære skattekronerne og fastholde luftfartens privilegier, som allerede har udraderet vores nattog og sovevogne og fortsætter med at underminere andre, mere klimavenlige løsninger.

FN’s luftfartsorganisation ICAO står for en aftale indgået i 2016 om at gøre noget. Helt konkret hvad er stadig uklart, men aftalen træder i kraft på frivillig basis i 2021 og bliver obligatorisk i 2027. Specielt luftfartslobbyens begejstring over denne klimaaftale siger en hel del om, hvor tandløs den er blevet.

Det er derfor, Sveriges regering har rykket, og hvis vi er rigtig kloge, rykker vi med.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Hans Larsen
  • Carsten Munk
  • Christian Estrup
  • Dorte Sørensen
  • Dina Hald
  • Peter Knap
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Hans Larsen, Carsten Munk, Christian Estrup, Dorte Sørensen, Dina Hald, Peter Knap og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men det væsentligste vil dog være at udvikle co2-neutrale drivmidler hurtigst muligt.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Jensen

De lande som har indført flyskat har alle noteret en stigning i traffikken = mere CO2.
Hvis det skal have en adfærdsregulerende virkning skal der MOMS på luftfarten - ligesom på gulerødder!

Britta Hansen

Og mens vi venter på, at en flyskat indføres i en uvis fremtid, er der mulighed for, selv at udligne sit CO2-forbrug!

https://www.atmosfair.de/en/

Ved at indtaste Fra - Til-stederne udregnes beløbet, som så går til klimaprojekter. En rejse Danmark - Grækenland t/r har kostet mig knap 200 kr i alt. Værre er det så heller ikke, men måske det værd.

Jørgen Wind-Willassen

Fly bliver aldrig drevet CO-2 neutrale, bortset fra eksotiske flykonstruktioner.
Det skyldes at flyet skal "bære" sin egen energiforsyning, tyngdekraften virker jo også på brændstoffet, og det koster på energiregnskabet.
Lange flyture, dvs mere end ca.4 timer er også uheldige energiøkonomisk, såvel som de helt korte.
I mangel af en fælles international beskatning af flybrændstof, så er en national skat en rigtig fornuftig løsning.
Konkurrencen med den jordbundne transport bliver samtidig mere lige.
Løsningen skal dog være gennemtænkt, så der ikke opstår "grænsehandels lignende" tilstande.

@Britta B Hansen, den slags kaldes aflad. CO2-problemet løses ikke ved afladsbetaling, men ved at man afholder sig fra at flyve.

Forslaget er typisk for den måde klimadebatten udfolder sig på - totalt latterligt!

Eftersom en flyskat på 40-400 DKK/flyrejse næppe afholder én eneste fra at begive sig ud på en flyrejse, er forslaget meningsløst - totalt meningsløst (men giver sikkert et skatteprovenu, som glæder finansministeren).

For at afgiften skal have en miljømæssig mening, skal den være af en størrelse, hvor den afgørende påvirker forbrugernes dispositioner. Fx en afgift på 5.000 DKK pr. vej på regionale og 20.000 DKK pr. vej på interkontinentale flyvninger. Flytransport skal være så dyr, at den kun undtagelsesvist benyttes af andre end de rigeste.

Men selv de mest indædte miljøfanatikere vil helt sikkert være imod afgifter i den størrelse. Man vil hellere nøjes med små-afgifter, som ikke har nogen adfærdsregulerende effekt overhoveder, men alene en feel-good effekt - dvs. købe aflad, "vi gør skam noget for miljøet...".

Lise Lotte Rahbek

uh.. jeg er tilbøjelig til at give Winther ret her.

Hvis flyafgiftens formål er at få folk til at holde op med at bruge flytrafikken, skal det være an afgift, der virkelig opfylde formålet. Det skal være rævedyrt!
Hvis det er en afgift som skal få folk til at føle sig bedre med at bruge flytrafik, behøver den ikke være ret høj.

Jens Winther:
Når du nu er så rap til at kalde andres indlæg for totalt latterligt, så syns jeg da du sku forholde dig til dine egne forslags gang på jord:
Hvornår regner du selv med det kan indføres??

Britta Hansen

Korrekt. Det er skadeligt at flyve. Men trods alt: "...60 svenske kroner (ca. 45 danske kroner) oven i hver rejse fra svenske lufthavne til europæiske rejsemål."

Jeg betaler 100 kr per vej til et europæisk rejsemål - regnet pr. kilometer. Det er væsentligt mere, end den svenske flygskatt.

Jeg er glad for, at denne målrettede mulighed findes! Og jeg bruger den gerne.

Britta Hansen

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at de af jer, der påpeger det angivelige hykleri omkring 'afladsbetaling' i form af et frivillig klimabidrag, målrettet den præcise CO2-udledning, min flyrejse medfører ville fortælle mig, hvilke resolutte tiltag de tager for at nulstille deres CO2-forbrug.

Det må fx meget gerne være i forhold til forbrug af animalske produkter. Resolut! Ikke noget med: jeg prøver også at spise mindre kød ... og den slags.

@Britta B Hansen, det centrale er, at du ikke løser noget miljøproblem ved at erlægge en minimal afladsbetaling i forbindelse med en fly-rejse. Miljøproblemet løses alene ved, at du afstår fra din flyrejse.

At prøve at spise mindre kød er et mere ægte bidrag end at gennemføre en flyrejse og lægge 40 DKK i indsamlingsbøssen. I øvrigt kan jeg spise mig mæt i kød dag ind og dag ud i flere år for den klimabelastning en enkelt flyrejse udgør. Men jeg skal måske bare lægge 40 DKK i kassen for at kunne føle mig hellig også?

Hykleri, det er hvad det er!

Britta Hansen

Faktisk ikke helt ved siden af, Jens Winther:

Danske mænd har et gennemsnitligt kødforbrug/år på 62 kg. 1 kg oksekød genererer 36 KG CO2.

Det svarer til, at en dansk mand med et gennemsnitligt (okse)kødforbrug udleder lige så meget CO2/år som 1 flyrejse på 6000 km. Nu spiser de fleste forskellige slags kød, så ændres regnskabet selvfølgelig noget til fordel for den ikke-flyvende, kødspisende danske gennemsnitsmand. Flere år bliver det nok ikke til, men måske 1,5.

Disse tal er selvfølgelig skræmmende - også for mig. Men naturligvis kan disse tal ikke stå alene, da det individuelle CO2-aftryk sammensættes af mange komponenter. Hvordan bor den enkelte, har man bil, hvor meget kører man i den osv. hele vejen igennem ens livsstil.

Jeg har hverken brug for at indhente din eller en andens godkendelse af mine individuelle valg. På intet tidspunkt har jeg påstået, at jeg kan løse miliøproblemET. Derimod har jeg vist en mulighed, aktivt at neutralisere en konkret CO2-udledning, forårsaget af mit miljømæssigt dårlige valg.

Jeg har ikke betalt 40 kr, men 100 kr hver vej. Det gør ikke, at jeg føler mig 'hellig', men jeg er glad for, derigennem at bidrage til skovplantninger el.lign. ude i verden.

Så, måske er det din tur nu, at beregne dit CO2-aftryk. Der er mange steder på nettet, du kan finde om det. Og fortæl mig så venligst, om du virkelig kan tillade dig at kalde andre mennesker for hyklere og kaste den første sten?

@Britta B Hansen, hvis man vil gøre noget for miljøet, skal man (dvs. den enkelte) ændre adfærd - køb af aflad og efterfølgende feel-good hellighed er hykleri!