Læsetid: 9 min.

Otte år med Orbán har skabt store økonomiske fremskridt – og en hadsk politisk kultur

Den ungarske premierminister Viktor Orbán har fået ungarerne til at drømme stort, siger Tibor Tehel, der er kernevælger fra provinsen. Men i hovedstaden overvejer den veluddannede Ágnes Rostás at forlade landet. Vi har op til Ungarns valg på søndag mødt begge lejre i en af de politisk set mest splittede befolkninger i Europa
Månederne frem mod valget den 8. april har været præget af afsløringer om korruption og svindel med EU-midler blandt oligarker og andre folk tæt på regeringstoppen og Viktor Orbán.

Månederne frem mod valget den 8. april har været præget af afsløringer om korruption og svindel med EU-midler blandt oligarker og andre folk tæt på regeringstoppen og Viktor Orbán.

Juan Medina

3. april 2018

VESZPRÉM – Første gang Tibor Tehel så Viktor Orbán i fjernsynet, havde han hvide tennissokker på i sorte lædersko. Det var i sommeren 1989, Tibor var selv 15 år gammel, og af en eller anden grund husker han bedst det med tennissokkerne.

På tv-skærmen hjemme i Veszprém kunne han se en ung, ubarberet Orbán med 80’er-frisure stå på Heltepladsen i Budapest foran tusindvis af mennesker og kræve, at de sovjetiske tropper skulle trække sig ud af Ungarn. Viktor Orbáns modige tale blev senere hyldet for at have medvirket til ungarernes befrielse fra Sovjetunionen samme år, hvor landets grænse åbnedes mod Vesteuropa. Og Tibor Tehel har hyldet ham lige siden.

»Da Muren faldt, var jeg mest Orbán taknemmelig for, at nu kunne jeg nemmere få fat i de bedste Scorpions-plader. Senere er han også blevet min helt af andre grunde,« siger han og tager en skefuld af den paprikakrydrede fiskesuppe, som udgør dagens frokostmåltid.

Vi befinder os i Veszprém – en håndboldglad provinsby i det vestlige Ungarn med godt 60.000 indbyggere. Det er frokostpause for medarbejderne på industritrykkeriet OOK-Press, og flere af dem er ligesom Tibor Tehel trasket over gaden til stamrestauranten Viadukt Étterem.

Ved bordet fortæller den i dag 44-årige ungarer, at han efter Murens fald hurtigt fik arbejde på trykkeriet som grafisk trykker. Han havde høje forventninger til fremtiden, men i de følgende par årtier oplevede han, at skiftende regeringer i Ungarn ikke formåede at højne befolkningens levestandard synderligt.

Skuffet over udviklingen tog Tibor Tehel til London for at arbejde til en bedre løn. Først i 2014 returnerede han til hjemlandet, fordi han fornemmede, at Viktor Orbán – der i mellemtiden var blevet premierminister efter en jordskredssejr i 2010 – efterhånden var i færd med at skabe en bedre fremtid for Ungarn.

»De sidste otte år har været den mest succesfulde periode i Ungarn siden 1989,« konstaterer han.

Det taler for genvalg til Orbán

  • Økonomien: 
    Arbejdsløsheden er lav, og væksten er høj. De fleste ungarere har fået lønstigninger i den seneste valgperiode.
  • Kernevælgere i provinsen: 
    Gruppen af omtrent to millioner loyale Fidesz-kernevælgere er nogenlunde intakt i målingerne på trods af den seneste tids korruptionsafsløringer. I alt 80 procent af ungarerne bakker op om det grænsehegn, Orbán byggede i 2015.
  • Valgsystemet: 
    Flere elementer i det valgsystem, som Fidesz selv designede i 2012, vil sandsynligvis være til fordel for regeringspartiet, heriblandt optegningen af de 106 valgdistrikter og spærregrænsen på 5 procent, der kan betyde spildte stemmer til de små oppositionspartier.
  • Oppositionens splittelse: 
    På venstrefløjen er oppositionen opdelt i flere nye partier og et par udbryderpartier, der hverken kan enes med hinanden eller med det gamle socialistparti, MSZP. På højrefløjen ligger oppositionens største parti, Jobbik, og på trods af en mere moderat kurs det seneste par år ønsker ikke alle at ’holde sig for næsen’ i en fælles alliance imod Fidesz.

»Vores regering hjælper familierne, vi har flere penge mellem hænderne, og vi har sikret Ungarns og Europas grænse mod muslimske indvandrere. Der er flere jobs at få, og vigtigst af alt har Orbán fået ungarere til at turde drømme stort igen,« siger Tibor Tehel, der for ti år siden tjente knap 5.000 kroner om måneden – i dag ligger hans månedsløn på næsten 7.500 kroner i den samme stilling på trykkeriet i Veszprém.

Bedre levestandard, men ...

Ungarns økonomiske nøgletal vidner om fremgang, siden Orbáns nationalkonservative Fidesz-parti fik magten i 2010: Arbejdsløsheden er faldet fra 10-12 procent til rekordlave 3,8 procent ved indgangen til 2018. Væksten sidste år var relativt høje 3-4 procent, hvilket er et pænt stykke over EU’s gennemsnit. Det har ført til lønstigninger, samtidig med at skatten på arbejde er blevet sat ned.

Men Ungarn er også det næstmest politisk polariserede land i EU efter Cypern, vurderer en rapport fra Det Centraleuropæiske Universitet. I det ungarske samfund er stort set alt politiseret – selv ’uafhængige’ analyseinstitutter læner sig mod politiske standpunkter. Som journalist skal man derfor gerne have fat i to forskellige eksperter til at fortolke og nuancere landets økonomiske udvikling. Den ene er Samuel Agoston Mraz, leder af det Orbán-venlige Nézőpont Institute:

»Vi hører oftest om migration, når vi taler om Orbán, men der er flere årsager til den fortsatte opbakning til Fidesz-regeringen. Lønnen er steget med 12 procent det seneste år, og der er sket en klar forbedring af levestandarden. Økonomien er igen blevet nationaliseret, efter at udenlandske kapitalister havde sat sig på det liberaliserede Ungarn op gennem 1990’erne. Derudover har vi en social ro uden strejker eller protestbevægelser, og klart størstedelen af den ungarske befolkning accepterer den nuværende situation og kan leve med den,« lyder analysen fra Samuel Agoston Mraz.

Hos det mere progressive og Orbán-kritiske analyseinstitut Republikon medgiver direktør Csaba Tóth, at »en betragtelig del af den ungarske befolkning lever et bedre liv«, end før Orbán kom til magten.

»Men jeg vil så tilføje, at jo tættere du befinder dig på regeringen, desto bedre stillet er du. I mange andre dele af befolkningen er der en voksende frustration. Korruption har altid været et stort emne, men det fylder mere og er anderledes struktureret nu end under den tidligere regering. Den voksende frustration skyldes til dels, at ungarere er et meget egalitært folk, som ikke bryder sig om folk, der rager til sig,« mener Csaba Tóth.

I alt 80 procent af ungarerne bakker op om det grænsehegn, Orbán byggede i 2015.

Nikoly Doychinov/Scanpix

Mentalitet som under kommunismen

Frustrationerne over Orbán-regeringen kommer hovedsagelig til udtryk i hovedstaden Budapest i form af demonstrationer og skæve happenings, men sjældent særlig længe ad gangen.

»Det ungarske samfund er stadig tynget af den berygtede mentalitet fra kommunisttiden: Man bøjer hovedet, stiller ingen spørgsmål og arbejder bare videre som en robot,« siger 35-årige Ágnes Rostás på en gåtur langs Donau-floden i den nordlige del af hovedstaden.

Efter en jobsamtale tidligere på dagen skal den økonomuddannede ungarer hente sin fireårige datter i børnehaven. For nylig opsagde hun sit job som direktionssekretær i en bank på grund af manglende udfordringer. Hun kommer efter eget udsagn fra en privilegeret familie i den øvre middelklasse og har altid haft politik tæt ind på livet, fordi hendes far i mange år var lokalpolitiker for socialistpartiet MSZP. Selv har Ágnes Rostás dog holdt sig fra politisk aktivitet.

»Jeg har aldrig stemt før, fordi jeg har forsøgt at holde en distance til politik. Men denne gang er der meget mere på spil. Nu har jeg en datter, og jeg tænker på fremtiden, så enten tager jeg hen og stemmer den 8. april, eller også stemmer vi med vores fødder og forlader landet,« lyder det fra Ágnes Rostás.

Sker det sidste, vil hun blive en del af de mere end 300.000 ungarere, der siden 2010 har valgt Ungarn fra til fordel for et liv i den vestlige del af EU.

Det taler imod genvalg til Orbán

  • Høj valgdeltagelse:
    Eksperter mener, at en stemmeprocent på over 65 procent vil være en fordel for oppositionspartierne. Ved seneste valg var den 61,7 procent. Mindst 600.000 ungarere, som regner med at stemme, har endnu ikke besluttet sig.
  • Hódmezővásárhely:
    Det overraskede de fleste, at oppositionspartiernes fælles støtte til én uafhængig kandidat gav et så klart nederlag til Fidesz ved det nylige borgmestervalg i Fidesz-højborgen Hódmezővásárhely. Såfremt den strategi kan kopieres på nationalt niveau, kan Orbán tabe, men det er usandsynligt, at strategien kan spredes til resten af landet med så kort tid til parlamentsvalget.
  • Jobbik:
    Det tidligere meget højreradikale parti har rykket sig mod midten, og selvom det ikke har givet fremgang i meningsmålingerne, viser de måske ikke den reelle opbakning til partiet, fordi nogle ikke vil sige højt, at de vil stemme på Jobbik.

Fra sovjetiske tropper til Soros-imperium

De ungarske funktionærstillinger, som Ágnes Rostás i øjeblikket søger i Budapest, giver en månedsløn på 8.000-9.000 kroner. Men det er ikke udsigten til højere løn i Vesteuropa, der får hende til at overveje at forlade hjemlandet. Det er derimod den politiske kultur, som hun gerne vil skåne sin datter for, mens hun vokser op.

»Når min datter sidder og ser tegnefilm på YouTube, bliver jeg rasende, når der dukker hadske politiske reklamer op midt i videoen, og jeg må hive skærmen ud af hånden på hende, uden at hun forstår, hvorfor hendes mor er vred,« fortæller Ágnes Rostás.

»Som jeg ser det, er vi på vej mod et godgørende diktatur med Orbán i spidsen. Den ledende politiske elite påstår, at den er højreorienteret og antikommunistisk, men det eneste, jeg kan få øje på, er de gode gamle virkemidler fra kommunismen. Propagandaen kører på højtryk – endda helt uden at lægge skjul på, at den er propaganda,« siger hun og påpeger, at hun lige til det sidste er i tvivl om, hvem hun i givet fald skal stemme på.

Vi tager afsked med hinanden ved Kossuth-pladsen foran parlamentsbygningen, hvorfra Ágnes går videre mod datterens børnehave.

Her på pladsen stod Viktor Orbán atter på talerstolen på Ungarns nationaldag den 15. marts. Denne gang iført lysegrønt slips og med hundredvis af ungarske og polske flag vajende i menneskemængden foran sig som bevis på den stærke alliance, de to centraleuropæiske lande har opbygget de senere år til irritation for mange liberale EU-fortalere.

Orbáns retorik vakte minder om talen på Heltepladsen i 1989, men indholdet var anderledes. Nu var det ikke de sovjetiske tropper, men finansmanden George Soros’ påståede netværk af udenlandske mediekoncerner, betalte aktivister og migrantassisterende politikere og ngo’er, der skulle trække sig ud af landet.

»Vi står endnu en gang over for at skulle afgøre Ungarns skæbne,« lød det fra premierministeren.

En demonstrant holder et skilt op med ordene ’R.I.P. uddannelse’ i protest mod regeringens uddannelsespolitik til en demonstration 15. marts.

PETER KOHALMI

Demokratiet på tilbagetog

Den sætning, mange iagttagere bed mest mærke i, var Orbáns tilsyneladende advarsel om, at hans modstandere efter valget kan forvente »moralsk, politisk og juridisk revanche«.

Blandt oppositionspolitikere tolkes det som en klar trussel om en mere autoritær kurs, hvis Fidesz fastholder magten i yderligere fire år. Reaktionen skal ses i lyset af de bøder, som den ungarske rigsrevision – under ledelse af en tidligere Fidesz-politiker – uddelte til flere oppositionspartier i begyndelsen af valgkampen. Heriblandt det grønne LMP-parti, som fik en bøde på cirka 200.000 kroner for ifølge rigsrevisionen at have lejet et partikontor i Budapest til mindre end markedsprisen. Der blev ikke givet nogen bøde til regeringspartiet.

»Vi plejede at have uafhængige institutioner i Ungarn, og selvom jeg ved, vi aldrig var det stærkeste demokrati, så havde vi i det mindste demokratiske spilleregler. Nu frygter jeg for, hvad der vil ske efter valget,« siger LMP-partiets leder, Bernadett Szél, til Information.

Csaba Tóth fra analyseinstituttet Republikon supplerer:

»Det er en farlig og bekymrende udvikling. Hvis Fidesz igen får to tredjedele flertal i parlamentet, så det kan ændre forfatningen, er demokratiet i Ungarn forbi. Bøderne fra rigsrevisionen er et varsel om, hvad der vil ske,« siger han.

Endvidere har månederne frem mod valget den 8. april været præget af afsløringer af korruption og svindel med EU-midler blandt oligarker og andre folk tæt på regeringstoppen, heriblandt Viktor Orbáns egen svigersøn samt statsministeriets chef, János Lázár.

Sidstnævnte er tidligere borgmester i den sydlige provinsby med det lidet mundrette navn Hódmezővásárhely, hvor et nyligt borgmestervalg pludselig gav oppositionspartierne håb om, at det ellers urokkelige Fidesz-parti kan rokkes.

Læren af Hódmezővásárhely

De splittede oppositionspartier til både højre og venstre for Fidesz trak deres egne kandidater og gik i stedet sammen om at støtte en uafhængig kandidat, der som følge af en rekordhøj valgdeltagelse snuppede borgmesterposten i Fidesz-højborgen.

Provinsbyen er hurtigt blevet et håbefuldt studie i, hvordan oppositionen kan vriste magten fra Fidesz, mener valgekspert Róbert László fra det Orbán-kritiske analyseinstitut Political Capital.

»Læren af Hódmezővásárhely er, at hvis stemmeprocenten bliver 65 procent eller derover, og hvis venstrefløjen og Jobbik evner at koordinere deres kandidater i valgkredsene, sådan at kun den stærkeste stiller op mod Fidesz, så vil det være muligt at slå Orbán den 8. april,« siger han – men maner straks til besindighed:

»Bortset fra den ubekendte faktor, at op mod en million ungarske vælgere endnu ikke har besluttet sig – og at denne gruppe altså kan få afgørende indflydelse på valgresultatet, hvis de da alle beslutter sig for at stemme ens – så tyder hverken den vedvarede uenighed blandt oppositionspartierne eller meningsmålingerne, som stadig er i Fidesz’ favør, på, at det kommer til at ske,« pointerer Róbert László.

Tilbage i Veszprém bekymrer Tibor Tehel sig ikke om korruptionsanklager, stemmeprocenter eller strategiske valgforbund mellem Jobbik og centrum-venstrepartierne. Han opfordrer sine landsmænd til at gøre deres demokratiske pligt.

»Først når du har givet et parti, du er oprigtigt enig med, din stemme, kan du sige, at du har bidraget til demokratiet og lagt en sten til at bygge Ungarn,« siger han, som frokostpausen er forbi.

»Og min stemme går som altid til Viktor Orbán.«

Serie

Orbánland – valg i Ungarn 2018

Den 8. april skal ungarerne beslutte, om de vil give yderligere fire års mandat til premierminister Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har Ungarn bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og hans modstandere frygter, at et nyt stort flertal til Orbáns Fidesz-parti vil betyde enden på ungarsk demokrati. Men har det liberale Vesten misforstået udviklingen i Orbáns Ungarn?

Seneste artikler

  • EU er tvunget til at reagere på Orbáns undergravning af retsstaten

    10. april 2018
    Orbáns knusende sejr viser, at frygten for indvandring står langt højere på ungarernes tjekliste end korruptionsbekæmpelse og retsstatslighed. Men dermed intensiverer Orbán kampen mod det demokratiske værdigrundlag i EU, som kan blive tvunget til at presse Ungarn dér, hvor det for alvor kan mærkes: på pengepungen
  • »EU skal ikke lave kollektiv afstraffelse af Østeuropa«

    7. april 2018
    Ungarerne bakker stærkt op om EU, der bidrager stort til landets økonomi, mens Viktor Orbán i sin undergravning af den liberale retsstat og sin skingre valgkamp mod flygtninge bruger netop EU som syndebuk. Alligevel vil det være kontraproduktivt at straffe landet økonomisk eller med en usikker retsstatsproces, mener tyske EU- og østeuropaeksperter
  • »Vælgerne skal beslutte, om Ungarn skal være et demokrati eller en bananrepublik«

    7. april 2018
    Premierminister Orbán har kapret Jobbiks dagsordener og tvunget det tidligere så højreradikale parti til at rykke mod midten. 29 år efter kommunismens fald er frygten for alvor vendt tilbage til Ungarn, siger Jobbiks udenrigsordfører
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Orban er én af Søren Espersens "helte", han anbefaler jo, at DK nærmer sig Visegrad-landene, hvor Orban har et stort ord at skulle have sagt.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om Viktor Orbán havde en politisk vision, som han troede og arbejdede på, da han i 1988 gik ind i politik. Men man må nok kunne fastslå, at det har han i hvert fald ikke mere.

Siden har han udviklet sig til en nærmest enerådende korrupt leder, der udelukkende holder sig ved magten gennem at fremføre løgnagtige "sandheder" om udlændinge af enhver slags, og fremvise sig selv som den eneste, er kan holde disse udlændinge borte. Og her har romaer, jøder og intellektuelle en ganske særlig placering.

Og ligesom tilsvarende halv-diktatorer i andre lande, er Viktor Orbán nødt til at holde sig ved magten. For hvis hans ufattelige korruption bliver afsløret, vil han blive straffet for det.

Rejser man i Ungarn, møder man næsten udelukkende mennesker, i alle aldre i øvrigt, der aldrig har mødt en udlænding, men heller ikke vil risikere at "nyde noget". De fraser man hører igen og igen er: - "De er jo ikke som mennesker!" - "De stjæler og voldtager!" Og det er soleklart, at dette kommer fra Viktor Orbán og hans partiapparat.

Egentlig er Ungarn et ganske dejligt land, og Ungarn har rigtigt gode universiteter. Men at det hele hænger nogenlunde sammen økonomisk, skyldes 3 forskellige forhold:
- EU midler. Uden dem ville landet gå helt ned på ganske få måneder.
- Ekstrem lav løn, ca. 5.000 DKK/måned, som man dårligt kan leve for.
- Salg at alt til udlændinge, - landbrugsjord og produktionsvirksomheder med mere.

Men taler man med ungarer, som altså ikke bryder sig om udlændinge, så er det den ekstremt lave levestandard og sundhedsvæsenet, der er det store problem. Og der er faktisk lidt skred i holdningerne ved dette valg, hvor en del vælgere hellere ser en anden "til at holde udlændinge ude" af landet. Og ved regional-valget for nylig blev Viktor Orbán´s parti faktisk sat af til fordel for et mere demokratisk parti.

Som supplement til Gert Romme - Gu' ved hvad der er sket med Ungarn siden kommunismens fald. For hans beskrivelse af landet, svarer slet ikke til det indtryk jeg fik da jeg i 79 opholdt mig en uges tid i landet. Efter at have rejse i både DDR og Tjekkoslovakiet, var det en lise at komme til Budapest. Der var virkelig rart, men jeg var jo også hvid "kristen", der kom med rare D-mark (som jeg ikke havde mange af, så jeg boede på de billigste studenterhostels). Rejste også i provinsen, og til trods for at jeg ikke kunne ét ord på ungarsk, så følte jeg mig overalt vel modtaget.
Desværre kom jeg aldrig tilbage til Ungarn - måske meget godt, hvis landet er degenereret som Gert Romme beskriver, og som det også fremgik af medierne da de store flygtningestrømme i 2015 kom til landet.
Beskrivelserne fra de øvrige Visegrad-lande, tyder på, at det ikke står bedre til der, og at betændt nationalisme og fremmedhad er dagens ret.
Nå, vi skal vist ikke holde os selv for gode her til lands.

@ Arne Lund,

Du spørger, hvad der skete i Ungarn siden kommunismens fald, og der er selvfølgelig sket mange ting. Men som jeg skrev, er Ungarn et dejligt land med gode universiteter og flotte kulturminder. Og grundlæggende er ungarerne faktisk venlige mennesker, der ikke ser alle udlændinge som tyve og voldtagere, trods styret udpeger alle - også europæere.

Men ligesom Østrig - eller måske mere sammen med Østrig har Ungarn en fortid som stolt kriger-nation, hvor den enormt rige overklasse levede en luksustilværelse, medens politiske modstandere blev sultet ihjel i kældrene på det store og fine slot i Brno (Brønd).

Og det er formentlig en form "længsel" efter denne "storhedstid", hvor landet virkelig betød noget, der gjorde, at mange ungarske borgere deltog i det nazistiske pilekors-korpsets jagt på romaer og jøder, som man forsøgte at udrydde. Og det var også her, at den svenske diplomat, Raoul Wallenberg, reddede så mange som muligt under risiko og ganske dramatiske omstændigheder ved at gøre dem til svenske borgere. Han forsvandt dog selv ret sporløst i 1947.

Efter kommunismen, som Viktor Orbán i øvrigt selv er en del af, da han var minister i 1988, var ungarerne efter min opfattelse et åbent, fredeligt og interesseret folk, - præcis som f.eks. Tjekkiet var under Václav Havel, og som f.eks. også Poland var det.

Men netop dette med storheden under det Habsburgske monarki samt de "glade dage" i pilekorsets storhedtid under II. verdenskrig, er det, som Viktor Orbán har benyttet til at sparke dels stolhed og dels fremmedfrygt ind i den ungarske befolkning for at holde sig ved magten.

Måske har "den indre svinehund" ligget lige under overfladen, og måske gør den det hos de fleste af os. Og som bekendt findes pilekors-korpset (Nyilaskeresztes Párt) fortsat - blot under andet navn (Jobbik Magyarországért Mozgalom). Vi havde faktisk "fornøjelsen" at se disse bøller trampe rundt i Budapest en lørdag formiddag i starten af oktober. De gik i fuld uniform, og var tilsyneladende bevæbnede, og mange borgere hang ud af vinduerne, og jublede. - Og politiet - de gik tilsyneladende i takt også - blot ude til siden.

Men grundlæggende tror jeg, at når en befolkning bliver holdt nede i fattigdom og helt uden indflydelse på egen situation, så er det ganske let at udpege syndebukke for deres situation, og det er netop det, som Viktor Orbáns mafiastyre gør. Og så er Viktor Orbán jo også den eneste i hele verden, der vil kæmpe for at redde disse mennesker.