ASUNCIÓN – Da Rogelio Goiburú i marts gravede et lig op i en fjern del af det østlige Paraguay, som havde ligget i jorden i 58 år, var nogle få tænder det eneste, der var tilbage at identificere det med.
»Vi kæmper imod tiden,« siger han. Paraguays jord er meget sur, forklarer han. »Det spiser knogler meget hurtigt, så DNA’et forsvinder, og det er meget sværere at lave en genetisk profil.«
62-årige Goiburú er leder af Paraguays Kommission for Historisk Hukommelse og Reparation. Siden 2011 har den underfinansierede institution dokumenteret omkring 450 desaparecidos (forsvundne), lokaliseret og opgravet 37 lig, sat navn på fire, og – hvor det var muligt – returneret dem til nulevende slægtninge.
Alle var ofre for general Alfredo Stroessners regime, som fra 1954 til 1989 fængslede, voldtog og torturerede modstandere og fik dem til at forsvinde i regi af et amerikansk støttet korstog mod kommunisme.
For Goiburú er missionen personlig. Hans far, Agustín Goiburú, er stadig forsvundet.
»Alle mennesker har ret til at vide, hvor deres elskede er,« siger han. »Også jeg.«
Men hans eftersøgning har også en politisk dimension. Til søndagens valg har 46-årige Mario Abdo Benítez, søn af Stroessners privatsekretær, kurs mod præsidentposten.
Efter Argentina, Brasilien, Peru og Chile er Paraguay det seneste land i regionen, der står til at dreje mod højre. Og det har kortere vej at tilbagelægge end de andre.
Den nuværende præsident Horacio Cartes – der ligesom Abdo Benítez er medlem af Stroessners Colorado-parti – har placeret tidligere funktionærer fra diktaturet i nøgleministerier og kaldt generalens fødselsdag »en glad dag«.
Mario Abdo Benítez’ vej mod magten – støttet af kirken og de landdistrikter, der er utilfredse med Cartes’ liberale økonomi – er en smertefuld påmindelse om, hvor lidt Paraguay har gjort op med sin fortid.
© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll.
