Læsetid: 4 min.

Professor: I Ungarn er regeringens konspirationsteorier ophøjet til sandhed

Det er lykkedes Fidesz-regeringen at kuppe det højreradikale oppositionsparti Jobbiks stramme udlændingeprofil. Det skyldes desinformation, fake news og konspirationsteorier, mener ungarsk professor
Regeringspartiet Fidezs har overtaget flere af det højreradikale parti Jobbiks mærkesager. Her lytter vælgere til Jobbiks partileder, Gabor Vona.

Regeringspartiet Fidezs har overtaget flere af det højreradikale parti Jobbiks mærkesager. Her lytter vælgere til Jobbiks partileder, Gabor Vona.

Bernadett Szabo

6. april 2018

Udviklingen i Ungarn er uden fortilfælde, mener Péter Krekó, professor i centraleurasiske studier på Indiana University Bloomington og medforfatter til bogen The Hungarian Far Right. Det skyldes, at Fidesz-regeringen har haft held til at ophøje sine konspirationsteorier til rodfæstet del af landets selvforståelse.

»I hjertet af regeringens ideologi finder man en konspirationsteori om, at George Soros, Bruxelles og FN konspirerer om at oversvømme Ungarn med immigranter, hvilket vil føre til nationens død. Der er ingen andre lande i EU, hvor konspirationsteorier og fake news er blevet den nye politiske norm,« siger han.

Péter Krekó mener, at regeringspartiet Fidesz på mange måder har »kapitaliseret« på at overtage det højreradikale oppositionsparti Jobbiks politiske agenda. Oprindeligt var Fidesz et politisk parti for de intellektuelle storbyvælgere og middelklassen.

Men partiet har været igennem en »succesfuld og ekstraordinær forvandling«, efter at det kom til magten i 2010, og i dag har det overtaget flere af det højreradikale parti Jobbiks mærkesager. Fidesz er derfor i dag partiet for pensionisterne, der bor på landet, og de ufaglærte, som traditionelt har stemt på Jobbik.

Fidesz’ bevægelse mod højre tog fart i forbindelse med flygtningekrisen i 2015. Og i dag fremstår Jobbik som et »blødt eller moderat centrumhøjreparti«, mener Péter Krekó.

»Jobbik anser stadig immigration som et vigtigt politisk emne, men fordi det er blevet til Fidesz’ mærkesag, taler de ikke længere ligeså meget om det som Fidesz. Tidligere har Jobbik haft stærke anti-roma og antisemitiske strømninger, men de italesætter dem ikke længere. I stedet taler meget om at redde den ungarske økonomi og om at sætte Ungarn først, ligesom Trump gør det med USA.«

Polariserende retorik

Ifølge Péter Krekó iscenesætter det ungarske regeringsparti sig selv som den eneste rigtige politiske repræsentant for nationen og karakteriserer »alle de andre partier som enten forrædere, agenter for George Soros eller EU. De er åbenlyst aggressive over for oppositionsfigurer.«

Derfor bifalder den ungarske regering ifølge Péter Krekó de russiske fake news-medier, da de forstærker narrativet om, at de vestlige demokratier er i forfald på grund af det store immigrationspres.

»Vesten portrætteres som synderne i en zombieapokalyptisk film,« siger han og fortæller, at de politiske tilstande i lande som Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, Frankrig og Belgien skildres som værende »ubærlig med fravær af sikkerhed og orden«.

Højreekstremismens rødder

Nationalisme er ikke et nyt fænomen i Ungarn. Siden det 19. århundrede har der eksisteret antisemitiske partier i Ungarn, som har haft højreradikale populistiske dagsordener. Men ifølge Péter Krekó var det særligt efter Første Verdenskrig, at landets nuværende form for højreekstremisme opstod.

»Nationalismen fik en genrejsning efter krigens nedbrydning af landet, hvor der opstod et fertilt grundlag for højreekstremismen, herunder antisemitismen og den hvide nationalisme,« siger han.

Udover at være en del af den populistiske antiestablishmentbølge, der i de senere år har rullet ind over Europa og den vestlige verden, er det særlige ved Ungarn, at det samtidig er del af en centraleuropæisk højredrejning, der bunder i frustrationen over tabt territorium.

Efter Første Verdenskrig, hvor kongedømmet Østrig-Ungarn var på den tabende side, mistede Ungarn en væsentlig del af sit territorium, hvilket i dag betragtes som en national tragedie.

I forbindelse med ’Trianon-traktaten’, der blev underskrevet i Versailles i 1920 af krigens vindende lande, tabte Ungarn to tredjedele af landet, hvilket betød, at flere millioner etniske ungarere blev indlemmet i de omkringliggende lande Rumænien, Slovakiet og Serbien.

»Den dag i dag er mange ungarere kede af at have mistet en del af landets territorium. Mange højreekstremister i Ungarn omtaler Trianon-tabet, hvor to tredjedele af området blev taget fra Ungarn, som et historisk sår, der aldrig kan heles,« siger Péter Krekó.

Jobbik som pioner for regeringen

Oprindelig var det Jobbik, som foreslog at indføre en mindedag til ære for de etniske ungarer, der efter Trianon-tabet pludselig fik en ny nationalitet. Men det var Orbáns regering, der i 2010 indførte en »dag for national enhed« hvert år den 4. juni.

Péter Krekó mener, at Fidesz har ladet sig inspirere voldsomt af Jobbik. Det ses blandt andet i regeringens implementering af flere af Jobbiks politiske tiltag, såsom at rejse et pigtrådshegn og lade militæret vogte landets sydlige grænse for at holde flygtninge ude. Fidesz har også overtaget Jobbiks idé om at indføre en virksomhedsskat for multinationale selskaber.

Oppositionspartiet Jobbik har bevæget sig mod den politiske midte, mens Fidesz har bevæget sig  mod højre, og det bevirker, at partierne synes ligesindede. Alligevel betragter de hinanden som politiske modstandere. Det skyldes særligt rivaliseringen mellem Viktor Orbán og mediemogulen Lajos Simicska, der indtil 2015 bakkede op om regeringspartiet, men som på grund af stridigheder med premierministeren i dag støtter Jobbik.

»Det har udviklet sig til en brutal og bitter rivalisering. De to partier betragter i dag hinanden som ærkefjender. Selv om deres ideologier er meget forenelige, betyder det anspændte politiske forhold, at det er usandsynligt, at de indgår en koalition. Det er ikke en reel mulighed længere.«

Peter Krekó ser Orbáns konspirationsdyrkende politiske styre som Ungarns største udfordring.

»Den høje grad af desinformation, fake news og konspirationsteorier betyder, at Ungarn bevæger sig imod et mere politisk fragmenteret og polariseret samfund, hvor man enten er tilhænger af højrenationalismen eller tager skarp afstand fra den. Det kan ødelægge sammenhængskræften i landet,« siger han.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen omtalte vi fejlagtigt Trianon som et geografisk område, som Ungarn mistede efter Første Verdenskrig. Dette er en beklagelig fejl, da Trianon kun er navnet på selve traktaten, der betød af Ungarn i 1920 mistede to tredjedele af sit areal.

Serie

Orbánland – valg i Ungarn 2018

Den 8. april skal ungarerne beslutte, om de vil give yderligere fire års mandat til premierminister Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har Ungarn bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og hans modstandere frygter, at et nyt stort flertal til Orbáns Fidesz-parti vil betyde enden på ungarsk demokrati. Men har det liberale Vesten misforstået udviklingen i Orbáns Ungarn?

Seneste artikler

  • EU er tvunget til at reagere på Orbáns undergravning af retsstaten

    10. april 2018
    Orbáns knusende sejr viser, at frygten for indvandring står langt højere på ungarernes tjekliste end korruptionsbekæmpelse og retsstatslighed. Men dermed intensiverer Orbán kampen mod det demokratiske værdigrundlag i EU, som kan blive tvunget til at presse Ungarn dér, hvor det for alvor kan mærkes: på pengepungen
  • »EU skal ikke lave kollektiv afstraffelse af Østeuropa«

    7. april 2018
    Ungarerne bakker stærkt op om EU, der bidrager stort til landets økonomi, mens Viktor Orbán i sin undergravning af den liberale retsstat og sin skingre valgkamp mod flygtninge bruger netop EU som syndebuk. Alligevel vil det være kontraproduktivt at straffe landet økonomisk eller med en usikker retsstatsproces, mener tyske EU- og østeuropaeksperter
  • »Vælgerne skal beslutte, om Ungarn skal være et demokrati eller en bananrepublik«

    7. april 2018
    Premierminister Orbán har kapret Jobbiks dagsordener og tvunget det tidligere så højreradikale parti til at rykke mod midten. 29 år efter kommunismens fald er frygten for alvor vendt tilbage til Ungarn, siger Jobbiks udenrigsordfører
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er, hvad det meget ansete og politisk totalt uafhængige EXPO mener.

EXPO forsker i både højre- og venstre-ekstremisme, og arbejder udelukkende på midler fra en arv efter Stig Larsson, der er en forlængst afdød forfatter og journalist, hvis bøger forsat sælger godt over hele verden. Derfor er EXPO heller ikke på lønningslisten hos nogen stat eller organisation.

http://expo.se/2018/fidesz-vs-jobbik_7582.html

Bettina Jensen

I Danmark baserer vi også vore politikker på konspirationsteorier og vilde myter:

1) Det var Osama Bin Laden som stod bag 9/11, til trods for at han aldrig formelt har været eftersøgt af FBI. Derfor stod og står Danmark last og brast med USA i krigen mod terror.
2) Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og ville angribe enhver, så derfor gik Danmark med i invasionen af Irak.
3) Muammar Gadaffi stod bag terrorattentater i Berlin og over Lockerbie - og havde i øvrigt planer om at ombringe fredelige demonstranter i Benghazi, så derfor bakkede Danmark bombninger af Tripoli op og deltog i øvrigt i flyveforbudszonemanøvren.
4) Russerne og den syriske regering samarbejder om at terrorisere den syriske befolkning i bestræbelserne på at slå frihedskæmpere ned, så derfor må Danmark deltage i sanktioner, politisk ekskommunikation og militær krænkelse af syrisk territorium.
5) Janukovitj, præsident i Ukraine frem til 2014, var ven af russerne og en despot, som med vold og snigskytter forsøgte at slå et folkeligt oprør i Ukraine ned, så derfor støttede Danmark at der blev foretaget et statskup og startet en krig mod de dele af Ukraine, som ikke ønskede at underlægge sig en kup-regering. Danmark deltager også i sanktioner mod Rusland på dette grundlag - som inkluderer en fortælling om at russerne besatte Krim, selvom befolkningen på halvøen forinden, med overvældende flertal, selv havde tilkendegivet at man ønskede tilknytning til Rusland.

Det var nogle få udenrigspolitiske eksempler, fra den nærmeste fortid og samtid. Vi kunne tilføje at vi i disse dage udfolder (og dermed ophøjer) politik i form af udvisning af russiske diplomater på et absolut spekulativt grundlag, hvor russerne atter ses som konspirator. Dansk udenrigspolitik er i vid udstrækning baseret på konspirationstænkning og mytedannelser.

Indenrigspolitisk skal vi så udholde myter om arbejdsløse, som ikke vil arbejde - og for hvem det ikke kan betale sig. Vi skal høre konspirationsteorier om godhedsindustrien, som blot vil stjæle hårdtarbejdende privatpersoners penge for at føle sig hellige når de forsøger at hjælpe udsatte/ramte mennesker. Og skattevæsenet (med det skattetryk) konspirerer mod selvstændige og erhvervslivet. De venstreorienterede konspirerer mod privatlivets fred og frihed. Det frie marked findes og frihandel er en nødvendighed. Der er ingen alternativer til kapitalisme.

Myter og tæt på paranoide konspirationsteorier, som nærmer sig det behandlingskrævende.