Læsetid: 3 min.

Puigdemont på fri fod – men han kan stadig udleveres for misbrug af offentlige midler

Trods anmodning om udleveringsarrestordre fra statsadvokaten har landsretten i Slesvig-Holsten foreløbigt løsladt den catalonske separatistleder Carles Puigdemont mod kaution. Den tungestvejende anklage om oprør mod den spanske stat afvises som grundlag for udlevering
Trods anmodning om udleveringsarrestordre fra statsadvokaten har landsretten i Slesvig-Holsten foreløbigt løsladt den catalonske separatistleder Carles Puigdemont mod kaution. Den tungestvejende anklage om oprør mod den spanske stat afvises som grundlag for udlevering

Frank Molter

7. april 2018

Sagen om den tidligere catalonske regionspræsident Carles Puigdemont tog torsdag aften en uventet drejning, da landsretten i Slesvig-Holsten slog fast, at han ikke kan udleveres på baggrund af den spanske hovedanklage om ’rebellion’ eller oprør mod staten. Til gengæld er det stadig åbent, om separatistlederen vil blive udvist på baggrund af den anden anklage om misbrug af offentlige midler i et omfang af godt halvanden million euro i forbindelse med uafhængighedsafstemningen den 1. oktober 2017, som den spanske regering havde forbudt.

Udleveringsarrestordren, som dermed kun retter sig mod misbruget af offentlige midler, blev torsdag tilmed udskudt, hvormed Puigdemont ifølge den slesvig-holstenske landsret slipper for varetægtsfængsling mod en kaution på 75.000 euro. Han skal samtidig melde sig ugentligt ved det tyske politi og må ikke forlade Tyskland.

»Der ses ikke nogen fare for, at Carles Puigdemont vil udsættes for politisk forfølgelse (…),« hedder det bl.a. i landsrettens kendelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Det er da også et eller andet sted meget underligt at en moderne retsstat kan begrunde frihedsberøvelse af borgerne med henvisning til at de er i opposition mod staten.

Enhvert anklage af denne art bør vel kunne henvise til konkrete ulovlige handlinger foretaget ifbm. vedkommendes væren i opposition

Måske er problemet, at staterne er blevet lige lovlig vant til blot at kunne smide terrorkortet, som begrundelse for at kunne sætte basal retsikkerhed for borgerne ud af funktion.

At det er en "uventet drejning" siger måske mere om journaliststanden end om retssystemet i Tyskland.

Og så vil jeg slet ikke kommentere på at en anklage der er blevet blankt afvist af den tyske landsret fortsat omtales som "Den tungestvejende anklage". Ups, nu gjorde jeg det alligevel...

Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

I så fald burde de måske have forsøgt at få ham udleveret med begrundelse i kontraktbrud, snarere end oprør mod staten?

@ Marie Dam,

Du tager slet ikke hensyn til det retslige grundlag, som domstolen i Schleswig-Holstein anvender i sin afgørelse,

I denne forbindelse er det jo helt ligegyldigt, hvad man mener i Spanien, hvis ikke det er retsligt korrekt. Og her drejer det sig altså en politiker og præsident, der er valgt af sit folk på en fuldt demokratisk måde. Og man kan da ikke fængsle en folkevalgt politiker, der arbejder for det, som han er blevet valgt til.

Jura er jo ikke et begreb, som enhver politiker kan beslutte ud fra egen interesse. - Eller hvad mener du egentlig?

Kasper Olesen

Nej, Gert Romme, "jura er ikke altid bare noget, der kan ændres til enhver tid. Forfatningen er den demokratiske retsstats fundament. Den er garantien for vores rettigheder som borgere og vores retssikkerhed. Derfor er forfatninger meget svære at ændre – og det skal de være. Den spanske forfatning, som i øvrigt er meget decentral ligesom den tyske, tillader ikke, at enkelte regioner løsriver sig. Skal den ændres, kræver det bl.a. en folkeafstemning i hele Spanien. Så hvis Catalonien skal løsrive sig, så skal den spanske forfatning først ændres, og det er hele den proces, den catalanske lokalregering forsøgte at kortslutte. Når en myndighed indenfor en stat, som fx en lokalregering, forsøger at tiltage sig rettigheder, som den ikke har i forhold til forfatningen, er der reelt tale om et forsøg på statskup – voldeligt eller ej. Så kan man diskutere, hvor hård reaktionen bør være, men ikke at reagere er ikke en mulighed, for så mister forfatningen sin karakter af fundament for staten og bliver en hensigtserklæring, der bare kan brydes, når det er opportunt – og så forsvinder alle borgeres rettigheder op i den blå luft”. Citat Mogens Stig Møller, SF, som kommentar til Politikens leder om Puigdemont onsdag d. 28.

Mathias Sonne: Den spanske regering har ikke forbudt nogen folkeafstemning, det har domstolene under henvisning til forfatningen.

Gert Romme - Nu er Puigdemont vel ikke kun valgt for at opnå uafhængighed!? Halvdelen af folket i Catalonien ønsker ikke selvstændighed.
Derudover er der stadigvæk en masse, som mange danske journalister og enhedslisten (som jo nok bare søger opmærksomhed på denne sags interesse) ikke har blik for, er al den psykiske pression, som udøves af separatisterne. Der er flere journalister og kunstnere, der har forladt regionen, fordi de ikke var tilhængere af uafhængighed.
Desværre lader mange sig forføre af Puigdemonts retorik og ser dette som en frihedskamp. Det er en kamp fuld af had, manipulation og egeninteresse. Om dette gør Puigdemont skyldig juridisk, ved jeg ikke, men han uden tvivl en meget ubehag demagog, uden interesse for andre end dem, der tænker som ham.

Thomas Østergaard

Det er da forsåvidt korrekt at forfatningen er fundamentet for retstaten, men netop derfor bør den da være så bredt formuleret at ingen i befolkningen kan have rimelige indvendiger imod den, og iøvrigt primært beskæftige sig med befolkningens rettigheder samt begrænse statens og flertallets muligheder for magtudøvelse mod mindretal (og omvendt).

Jura kan ophæves til hver en tid, man skal bare have nok militærmagt at sætte bag. Det var jo f.eks. tilfældet da den katalonske konstitution,blev ophævet med indlemmelsen i det spanske rige (adelsvælde) efter 14 måneders militær belejring i 1714.

Til sammenligning blev Grønland dansk koloni på ca. samme tid, uden militært pres og uden afskaffelse af en eksisterende nedfældet lovsamling (så vidt jeg ved).

Det kunne da være interessant at vide, om Kasper Olesen eller Gert Hansen ville forsvare Danmarks moralske ret til at indespærre Grønlandske og Færøske politikere i 30 år for at arbejde for øernes løsrivelse, såfremt Monrad og Lehrman havde indlagt en passus om at sådant ikke var tilladeligt i Danmarks Riges Grundlov.

Heldigvis havde Monrad og Lehrmann nok ingen idet om at ønsket eksisterede eller kunne risikere at opstå, for det er da den absolut eneste årsag til at man kan finde på at lægge en sådan passus ind i en grundlov.

Nu er lov naturligvis lov, og lov skal holdes, men det skal da ikke forhindre mere oplyste mennesker i at håne umoralsk lovgivning, der tramper basale rettigheder, såsom at være i fredelig/demokratisk opposition til det eksisterende, under fode. Det er trods alt sådan vi mennesker i civilicerede samfund påvirker hinanden - med psykisk pression, f.eks ved at håne eller skamme sig på andres vegne.

Gert Hansen: Jeg vil vove den påstand, at Puigdemont kun er valgt for at opnå uafhængighed. Han har vist aldrig lagt skjul på at det var hans politiske projekt, og han blev genvalgt til det spanske parlament i december 2017, mens han var på flugt fra de spanske myndigheder, så ingen har vel været i tvivl om hvor han stod.
Skulle det, mod alle odds, lykkes Catalonien at opnå uafhængighed via folkeafstemning, er det naturligvis synd for det forholdsvist store mindretal, der gerne vil noget andet. Men det er jo netop demokratiets grundvilkår at man er nødt til at rette sig efter flertallets afgørelser - og hvis man er grundlæggende uenig med et flertal, der insisterer på at tage bestemmelser for en, er den eneste mulighed for at leve sine drømme ud at løsrive sig, og lave et stemmefællesskab med mennesker man er mere enig med.

Gert Romme. Det er forkert, at Puigdmont er valgt paa en fulgt demokratisk maade. Jeg gentager, ifllg. den spanske grundlov, som Catalunya selv har skrevet under paa, kan Catalunya ikke blive en selvstaendig stat. Det er paa det grundlag, der skal besluttes i Nordtyskland.
Og nej, som der dogsaa rigtignok naevnes laengere oppe i traaden, man kan ikke aendre i fundamentet for retsstaten. Og som det naevnes af Casper Olsen, det er ikke regeringen, der har nedlagt forbud mod en folkeafstemning i Catalunya men domstolene ud fra, hvad der staar i forfatningen.
Bliver Puigdemont udleveret til Spanien, bliver han martyr endnu mere end han allerede er, og nationalismen vil gaa i endnu et selvsving.

Thomas Østergaard

Maria Dam: Naturligvis kan man ændre i fundamentet for retstaten, det er jo f.eks takket være en sådan ændring at du som fruentimmer har stemmeret.

Muligvis også jeg selv, da jeg nedstammer fra en lang linie af fjolser, og iøvrigt har mindst en oldefar der bevisligt var folkehold.

Hvis nu man nu fra det danske patriarkis side ikke havde ønsket at give kvinder stemmeret (med henvisning til forfatningen), og de, takket være samme forfatning, ikke havde ret til at stemme for det selv, så kunne en måde at få gennemført en ændring af forfatningen på vel sagtens have været...åh, jeg ved ikke...måske fredelig civil ulydighed? F.eks. afgivning af ikke-gyldige stemmer ved folke- og rigstingsvalg?

Og så ville det jo være ganske rart hvis der ikke var tradition, endsige juridisk mulighed, for at give udøvere af sådanne civile protester med kniplen og indspærre lederne i 30 år.

I hvert fald efter en nutidig standard - det er jo svinedyrt for samfundet anno 2018 at holde folk fængslet så længe.

Et andet problem, som sjældent tages op i forbindelse med Puigdemont og de catalanske separatister er de journalister og kunstnere, som har forladt regionen, fordi de ikke var tilhængere af uafhængighed. Ligesom det sociale pres, der har været og er på mange mht. sociale relationer og arbejde. Det kan sagen kaldes psykisk vold. De fleste i Danmark læser eller høre paroler med frihed og demokrati, men der er reelt kun frihed til at ville det samme ... hvilket forsømmer halvdelen af catalonierne.
Jeg kan intet interessant se i det projekt andet end arrogance og egoisme.

Jørgen Christian Wind Nielsen

".... at han ikke kan udleveres på baggrund af den spanske hovedanklage om ’rebellion’ eller oprør mod staten." Du mener rebelión. Den spanske straffelov er ikke skrevet på engelsk. Hold op med den slags sprogligt sjusk.

Thomas Østergaard: Nu handler det vel ikke om at Puigdemont er imod. Det må han gerne, men udenfor lovens rammer. Hen acceptere ikke disse rammer, når han afholder ulovlige valg, derudover er hans handlinger tvivlsomme, når han står i tæt forbindelse med politiet ...

Thomas Østergaard

Gert Hansen: Jeg antager, at du mente "indenfor lovens rammer".

Nu var min position fra starten jo udelukkende, at det ikke var en moderne retstat værdigt, at man har en lovgivning eller et retsystem, der gør det muligt at give 30 års fængsel til folk for at være i fredelig opposition til den eksisterende måde at gøre tingene på, uden iøvrigt at henvise til andet end at det er ulovligt.

På en skala fra 1-10 hvor 1 er moderne retstat, 5 er et moderat antal piskeslag for utroskab og 10 er dødstraf for homosexualitet, vil jeg nok sætte det til 6-7 stykker.

Og anklagerne for misbrug af offentlige midler virker i allerhøjeste grad fabrikerede til lejligheden, hvad der jo sætter magtens tredeling i Spanien i et lidt uheldigt lys.

Jeg har tidligere gjort min mening om Finn Jannings argumentationsform og filosofiske habitus klar i kommentarsporet til https://www.information.dk/debat/2017/10/catalanerne-opfoerer-selvretfae...
At han fik vendt spansk voldelig opførsel for at forhindre Catalonien i at erklære sin uafhængighed, til at det var Catalonien der opførte sig som en urimelig husbond i et knirkende ægteskab illustrerer glimrende hvordan det meste politisk agitation er psykisk pression. Eller "vold" som du kalder det (hvorfor ikke bare gå skridtet videre og sætte -tægt på? Det virker ligesom bedre)

Thomas Oestergaard. Vedroerende "spansk voldelig opfoersel"¨: hvor er voldsofrene i dag? Hvorfor staar de ikke frem? Om separatisterne har taget af kassen? Det ved vi ikke noget om endnu.

Thomas Østergaard - indenfor, ja!

Jeg beskæftigere mig ikke med straffeudmåling, men påpeger det problematiske i at catalanske politikere ukritisk anvender politiske spøgelser. Det var derfor jeg regerede til Janning, som jeg nu ikke mener argumenterer for vold, men nuanceringer.
Og misbrug af midler, korruption og manglende deling af magten - hører vist til i hele Spanien - inklusiv i Catalonien.

Thomas Østergaard

Maria Dam: Nu kræver det jo ikke bare at der er nogle der er villige til at stå frem, men også at der er medier der er interesserede i at bringe (og verificere) historien, fremfor bare at videreformidle hvad folk nu har skrevet på Twitter. Men mon ikke nogle af mainstream medierne ville have opdaget det, hvis det var et fupnummer. Det er trods alt ikke komplet at bedrive undersøgende journalistik i Barcelona. og der er nok fortsat et par medier der gør det.

Og på http://www.bbc.com/news/world-europe-41461032 kan du da ihvertfald se nogle få på hatten af de spanske regeringstropper, i en grad der formodentlig kræver skadestuebesøg, hvis du ellers er villig til at acceptere BBC som uafhængig nyhedskilde efter brexit. Iøvrigt har Spanien vist aldrig benægtet at folk kom til skade ved deres intervenering.

Gert Hansen: Jeg beskyldte ikke Janning for at opfordre til vold, men for at benytte sig af det du kalder "psykisk pres" eller "psykisk vold" ved at sammenligne Catalonien med en urimelig ægtemand, kort tid efter at deres afstemning for løsrivelse var blevet imødegået med vold. Præcis som jeg iøvrigt selv gjorde ved at lade min skala for retstaten indbefatte vold mod kvinder og homosexuelle i stedet for helt almindelige borgerrrettigheder, som ingen kerer sig om. Og som de fleste partier gjorde ved afstemningen af EU-forbeholdet, da de anførte at modstanderne understøttede pædofili ifbm. afvisning af Interpol-samarbejdet. Heraf min påstand om at det meste politiske agitation indbefatter ogen grad af psykisk pres fremfor ren præsentation af fakta.

Thomas Østergaard: Jeg refererede til et andet indlæg, hvor der står "kendsgerningen er, at de catalanske skoler accepterer stærke politiske symboler og retorik, fx som når forældre hænger bannere eller balloner på skolen fuld af slagord; kendsgerning er, at medier slet ikke viste Marlene Winds debat med Puigdemont i fjernsynet, de viste blot en statsmand, der ukritisk indtog Danmark, etc."
Artiklen er her: https://finnjanning.com/2018/04/08/den-der-raber-lyver/
Og selvom politisk agitation indefatter nogen grad af psykisk pres, så er det vel ikke acceptabelt, ligesom fysisk vold udført af politiet heller ikke er det?

Thomas Østergaard

Gert Hansen: Jeg har svært ved at finde ord for hvor sindsygt ringe jeg finder argumentationen om at der også findes progressive øko-feminister i Madrid, og at Catalonien af samme principielle årsag ikke skal have lov til at løsrive sig.

Derudover går Jannings argumentation på at Catalanerne beskylder resten af Spanien for at være onde Franco-fascister, men hændelsesforløbet omkring afstemningen har vel ikke ligefrem demonteret enhver mistanke folk måtte have haft i den retning.

"Og selvom politisk agitation indefatter nogen grad af psykisk pres, så er det vel ikke acceptabelt, ligesom fysisk vold udført af politiet heller ikke er det?"

Jo, det synes jeg faktisk, fordi pyskisk vold er total udefinerbart, og således til hver en tid vil blive udlagt som "synspunkter jeg er uenig i". "Stauning eller Kaos" var psykisk vold. Det er psykisk vold at jeg skal se på billeder af masse fjolser der forgæves forsøger at se troværdige og pålidelige ud når der er folketings- og kommunalvalg.

Den eneste pålidelige definition af psykisk vold er trusler om fysisk vold, såsom "Hvis du erklærer dig uenig med mig, får du en gang bank og bliver spærret inde i 30 år".

T Østergaard. Jeg kunne sige det samme om din læsning: sindsygt ringe.
Og jeg er ikke enig med dine argumenter, men det passer vel meget fint med emnet.

Kasper Olesen

"Det kunne da være interessant at vide, om Kasper Olesen eller Gert Hansen ville forsvare Danmarks moralske ret til at indespærre Grønlandske og Færøske politikere i 30 år for at arbejde for øernes løsrivelse".
Det evige Grønlandsargument, men ok: ja, hvis en del af det danske rige gør oprør på baggrund af en fupafstemning med 40% deltagelse, det være sig Grønland eller Region Hovedstaden, så ser jeg intet problem i, at de skyldige politikere retsforfølges. Puigdemont har ikke "arbejdet for løsrivelse", det er han velkommen til indenfor retsstatens og forfatningens rammer, men som Mogens Stig påpeger, fandt Puigdemont sig hævet over lov og ret - både spansk og catalansk. Det kunne jo også være, at han var blevet frikendt, hvis ikke han var stukket af.
Mht de tyske dommere, så bør man naturligvis respektere deres vurdering, men at sammenligne oprøret i Catalonien med en voldelig demonstration i Frankfurt lufthavn 1984 virker ærlig talt som komplet mangel på forståelse for situationen i Catalonien. Envidere er finder jeg det tankevækkende, at dommerne anderkender eksistensen af vold, men samtidigt frifinder den anklagede, da oprøret ikke var stærkt nok til at true staten. Det svarer vel til at frifinde en tyv, som blev afsløret i sit foretagende. Bemærk også, trods Puigdemonts demagogiske udtalelser efter at være løsladt mod kaution, at dommernes afgørelse benægter eksistensen af politisk forfølgelse ("Puigdemont retsforfølges for et konkret lovbrud, ikke for sin politiske overbevisning").

Thomas Østergaard

Kasper Olesen: Nu VAR fupafstemningen jo altså "oprøret" (Catalonien nåede mig bekendt aldrig at indlevere en formel løsrivelseserklæring). Det er ikke forbudt at holde afstemninger i Danmark, og grundloven indeholder ikke en klausul om rigets udelelighed, der kan bruges som figenblad for arbitrær strafudmåling til folk der skønnes at være en trussel mod denne. Så det er lidt en hypotetisk situation.

Men jeg kan altså forstå på dig, at du synes det er en god ide at indføre det?

Madre de dios, nu bliver jeg helt i tvivl om hvem af os der egentlig er den højrepopulistiske halvfascistoide trussel mod demokratiet her.

Så nytter det vel ikke det mindste at prøve den med, at hvis Catalonien havde været en koloni i Afrika erobret med militærmagt af Spanien i 1714 ville folk have haft en ganske anderledes holdning til deres ønske om at løsrive sig fra den imperialistiske kolonimagt for at blive en bananstat.

Jeg aner ikke hvor sammenligningen mellem Catalonien og Frankfurt 1984 kommer fra, som jeg forstår det er de tyske dommeres afgørelse alene baseret på at Puigdemonts "forbrydelse" ikke ville have været en forbrydelse i Tyskland, ligesom den heller ikke ville have været det i Danmark eller andre civiliserede lande.

Fordi "oprør" ikke er en rigtig anklage, med mindre man har foretaget sig noget voldeligt eller på anden vis begået ulovlige handlinger mod andre borgere. Og nej, det tæller ikke at nogle mener at opleve oprøret som "psykisk vold".

Puigdemonts konkrete lovbrud ER hans politiske overbevisning.

Thomas Østergaard

Gert Hansen: Og således ender vi ud i henholdsvist at kritisere hinandens filosofiske paragoner og læseevner sønder og sammen. Du må da medgive at der er tale om en slags psykisk pres. Måske enddog vold?

Kasper Olesen

Thomas Ø: Puigdemont udråbte på baggrund af fupvalget den catalanske republik d. 10. Oktober 2017. Efterfølgende suspenderede han uafhængigheden "i ønsket om dialog". Rene bøllemetoder. Puigdemont kan tænke, hvad han vil, men ikke ignorere lov og ret, hverken spansk eller catalansk.
At dansk lov er anderledes end spansk er vel ikke et argument? Spansk lov er det spanske folks valg, og den spanske regerings intervention i Catalonien (art. 155) har i øvrigt stor parlamentarisk støtte. Dommerne skal handle i henhold til spansk lov, som er besluttet demokratisk af det spanske folks repræsentanter i parlamentet - og det gør de så. Den spanske grundlov er besluttet demokratisk, med 90 % ja-stemmer i Catalonien, og den skal selvfølgelig forståes i spansk historisk kontekst (her tænker jeg klausulen om udelelighed).
Højrepopulist og fascistkortet, siger du. Du glemte Franco, han plejer også at komme op af hatten. Er Mogens Stigs (SF) fremragende kommentar også højrepopulistisk og fascistoid?
Læs også: https://elpais.com/elpais/2018/04/02/inenglish/1522669225_617960.html

Thomas Østergaard

Kasper Olesen: Hvis det er bøllemetoder, kunne vi godt bruge nogle flere bøllemetoder i verdens brændpunkter.

"At dansk lov er anderledes end spansk er vel ikke et argument?"
Jo. Det eneste jeg overhovedet har argumenteret for i denne tråd, er at moderne retstater ikke bør have gummiparagraffer, der gør det muligt at tildele politiske modstandere fængsel resten af livet for at ønske at lave om på tingene ved fredelige midler, såsom fupafstemninger.

"Du glemte Franco, han plejer også at komme op af hatten"
Jeg glemte ikke Franco, jeg har tidligere i tråden skrevet, at Spanien ikke netop tilbageviste Catalonisternes(?) karakteristik af dem som "Franco-land" (jf. Janning), ved at gribe voldeligt ind og indføre undtagelsestilstand pga en fupafstemning.