Interview
Læsetid: 9 min.

De så sig selv som økologiske og grønne. Men på et år skar tysk familie 13 ton CO2 af sit klimaaftryk

Gennem et helt år har en tysk familie prøvet at leve CO2-neutralt. Nu har de udgivet en bog om, hvordan de uden voldsomme anstrengelser fik reduceret deres klimaaftryk markant – og hvordan grøn transport, argentinske æbler og velisolerede vinduer har givet dem et nyt blik på proportioner, personligt engagement og politisk bevidsthed
I deres bog kritiserer Petra Pinzler og Günther Wessel den forkælede venstreorienterede selvtilfredshed, som også hersker i deres venskabskreds, og det er ikke faldet i god jord hos alle.

I deres bog kritiserer Petra Pinzler og Günther Wessel den forkælede venstreorienterede selvtilfredshed, som også hersker i deres venskabskreds, og det er ikke faldet i god jord hos alle.

Anja Schäfer

Udland
4. april 2018

»Mor, hvor stort er vores families CO2-udslip?«

Så uskyldigt lød spørgsmålet for et par år siden fra den 12-årige Franziska, der var i gang med en opgave om klima og forbrug i skolen. Spørgsmålet har mildest talt sat gang i lidt af hvert. Hendes mor, Petra Pinzler, er nemlig en af Tysklands mest kendte miljø- og klimaskribenter og arbejder ved ugeavisen Die ZEIT, for hvilken hun hudfletter ministre, udfritter forskere og besøger klimakonferencer i hele verden. Men hun anede ikke, hvor stort familiens CO2-udslip var.

Det ved familien i dag – små to år og en bog senere – hvor de med store smil tager imod Information i deres hus i en forstad til Berlin. På køkkenbordet ligger deres let fortalte bog Fire for klimaet, der måned for måned gennemgår, hvordan familien Pinzler-Wessel skridt for skridt undersøger deres CO2-fodaftryk og prøver at omstille sig til en CO2-neutral hverdag.

»CO2-neutral – det lykkedes selvfølgelig ikke,« indrømmer Petra Pinzler over en kande te ved familiens spisebord.

»Men i kraft af Franziskas research ved vi, at vi i udgangspunktet udledte omkring 42 ton CO2 om året. For den mængde kan man faktisk køre rundt om jorden sin i bil – tre gange. Det ligger en lille smule under det tyske gennemsnit. Men det ligger langt, langt over, hvad menneskeheden kan tillade sig, hvis den globale opvarmning skal blive under to grader,« siger hun.

Dit CO2-udslip er alt for højt

Hvis vi vil overholde Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under 2 graders celsius, skal den menneskelige CO2-udledning sænkes mod nul senest mellem 2045 og 2060. Man regner med, at menneskeheden frem til 2050 maksimalt kan udlede ca. 750 mia. ton CO2 i atmosfæren.

Ved en verdensbefolkning på 7,6 mia. svarer det til, at hvert menneske maksimalt må udlede ca. 2,2 ton CO2 (såkaldte CO2-ækvivalenter, en samlebetegnelse for forskellige drivhusgasser) pr. år i gennemsnit frem til 2050 – forudsat at udslippet herefter falder mod nul.

Ca. 2 ton CO2 må hvert menneske i gennemsnit om året udlede frem til 2050.

Uden at medtage importerede varer udleder vi i virkeligheden omtrent:

  • Danmark: ca. 8 ton pr. indbygger om året.
  • Qatar: ca. 35 ton pr. indbygger om året.
  • Congo: ca. 0,1 ton pr. indbygger om året.

Kilder: Global Carbon Atlas, WBGU, Vier fürs Klima

De gode og grønne

Den erkendelse var lidt af et slag for familien. For egentlig gik de og troede, at de hørte til »de gode og de grønne«, som hendes mand og medforfatter Günther Wessel formulerer det.

»Vi sorterede affald, vi fløj ikke så tit og købte ikke bare økologisk mælk, men også økotomater osv. Så er det let i den vellønnede, oplyste middelklasse at pege fingre ad de mindre privilegerede nede i discountsupermarkedet med deres enorme colaer og fede pakker med ti svinekoteletter. Men oftest er deres CO2-aftryk mindre, fordi de forbruger mindre.«

Da de i familien var enige om at skære så meget som muligt uden at gøre deres hverdag og liv alt for besværligt, kom den planlagte sommerferie på Kreta straks til diskussion, fordi flyvning nu engang er en af de værste klimasyndere.

Men deres første konkrete tiltag blev at bestille en energirådgiver til at gennemgå deres hus fra 1922 fra kælder til kvist. Den beskedne udgift tjente hurtigt sig selv hjem. Samtidig gav rådgivningen med Petra Pinzlers ord den letteste succes, de opnåede i løbet af deres etårige CO2-eksperiment.

Her fik de en ny varmepumpe og rigeligt med formaninger om, at det er langt vigtigere at vaske ved lavere temperaturer end at købe en ny vaskemaskine med et plus mere på energimærket. De fik samtidig slukket for vinkøleskabet i kælderen, mens køleskabet i køkkenet blev skruet op fra fire til syv grader. Men mest afgørende var isoleringen af varmerør og de gamle vinduer, så familien med et langt mindre CO2-forbrug kan holde temperaturen i stuen i nærheden af de 20 grader.

»Nå ja, en sweater er jo den bedste isolering«, griner Günther Wessel og hiver i sin trøjes hjemmestrikkede ærme.

At deres nabolag får sin fjernvarme fra den svenske energikoncern Vattenfall får ham derimod til at rulle opgivende med øjnene. Vattenfall er en af de ivrige kulkraftaktører i den tyske energiverden. Men familien kan ikke vælge det fra uden samtidig at vælge en effektiv energikilde fra.

Oksekød som klimakiller

Den største udfordring var de daglige transportvaner.

»Vi har stadig dieseluhyret,« siger Günther Wessel og peger ud mod familiens gamle Volkswagen Caddy. Med omkring 12.000 km om året plejede den at producere omtrent lige så meget CO2 som én tur i fly til New York og retur. Det er nu stærkt reduceret til fordel for cykel og offentlig transport som de daglige transportmidler.

»Det var nok den sværeste omstilling,« mener Petra Pinzler.

»Men personligt sparer jeg både penge, CO2 og fitnesscentret.«

At familien konstant har tal og CO2-sammenligninger parat, er en af de grundlæggende pointer med projektet.

»Vi vil jo vise, at du selvfølgelig selv kan gøre en masse for at reducere dit CO2-udslip. Men det kræver, at du har en fornemmelse for proportionerne. En klassiker er at køre i bil hen til supermarkedet og købe økologisk og føle, at man gør noget for klimaet,« siger Günther Wessel.

Stikordet ’supermarked’ leder til et nyt kapitel i hans talestrøm. Det indeholder bl.a. »absurd CO2-belastende« kildevand fra Italien eller »så mange fancy typer ølflasker, at pantsystem ikke længere giver mening«, fordi selv de tomme flasker fra et eller andet bayersk bryggeri skal køre tilbage på tværs af Tyskland.

Fire råd fra familien

1) Tjek dit CO2-aftryk på en CO2-aftryksberegner for at finde ud af, hvor din indsats vil nytte mest

2) Få en energirådgiver til at se på din bolig

3) Lav aftaler med familie, venner eller samboer, så det bliver mere forpligtende

4) Under alle omstændigheder: Flyv mindre, spis mindre (okse) kød og køb mindre tøj

Med hensyn til maden, som forårsager knap en femtedel af vores CO2-udslip, er og bliver oksekødet dog den værste klimakiller, som familien kalder det. Produktionen medfører betragtelige mængder metangas, og den kræver et voldsomt stort vand- og energiforbrug – ofte i form af foder, der dyrkes der, hvor der engang var sydamerikansk regnskov. Produktionen af 1 kilo oksekød forårsager således udledning af ca. 13-14 kilo CO2. For svinekød er det 3-4 kilo CO2, mens det ved et kilo kartofler ligger ca. 200 gram CO2.

Når kødtrangen for alvor melder sig i familien, nøjes de derfor med at spise regionalt vildsvinekød.

»Det har hjulpet, at Jakob ikke er en kødfrådende teenager,« siger Günther og dasker til sin nu 17-årige søn på stolen ved siden af. Siden Jakob var 12, har han nemlig været familiens eneste vegetar. Han elsker til gengæld æbler, som han gerne spiser tre af om dagen – eller omkring tusind om året.

Som familiens naturvidenskabelige heltenørd gør han med en forskers hjælp regnskabet op i bogen: Hen omkring marts bliver regionale æbler, der er lagret i klimatiserede kølehaller, i reglen mere klimabelastende end æbler importeret fra for eksempelvis Sydamerika.

Fra praktisk til politisk

Det er i Tyskland ingen hemmelighed, at Petra Pinzler ikke er fan af »den såkaldte klimakansler Angela Merkel«, som hun kalder hende. Den ny tyske regerings klimapolitik, med hvilken den bl.a. har aflyst 2020-målene, er i hendes øjne lige til at tude over. Hun tøver heller ikke med at kalde den ny miljøminister Svenja Schulze for en »politisk letvægter«.

»Der kommer ikke til at ske meget ovenfra i denne regeringsperiode. Desto mere grund er der til selv at gøre sin hverdag mere CO2-forsvarlig,« mener hun.

Det er nemlig det første skridt mod at blive politisk. Det har konkret vist sig hos datteren Franziska, der er begyndt at interessere sig for emner som offentlig trafik og omstilling af landbruget.

»Det er nok både et praktisk og moralsk spørgsmål,« siger den nu 14-årige Franziska lidt genert.

»Når man oplever det nede fra det praktiske niveau, så ser man også de strukturer, det handler om. Man kan se, at det kan ændres.«

Men man ser også det privates grænser. I løbet af et år lykkedes det familien at reducere sit udslip fra 42 til 29 ton CO2 – altså omtrent med en tredjedel – uden at det gik ud over deres livskvalitet.

»Det er grænsen, hvor det bliver politisk,« siger Petra Pinzler.

»Man kan ikke komme meget længere med det personlige engagement, hvis man skal opretholde et almindeligt liv i det her samfund. Herfra handler det om de store politiske rammer. Men allerede vejen dertil gør dig bevidst om de politiske niveauer. Men det gør også, at man fralægger sig den bekvemme holdning om, at selvfølgelig kører jeg rundt i min alt for store bil inde i byen, så længe der ikke er nogen, der forbyder mig det.«

Anja Schäfer

Forkælet selvtilfredshed

Trods videnskabelig overensstemmelse blandt stort alle biologer, geografer og klimaforskere lykkes det i dag stadig at gøre fakta til ’følte fakta’ – og dermed klimaspørgsmål til holdningsspørgsmål, konstaterer Petra Pinzler beklagende. Derfor er det også stadig muligt at relativere, benægte eller trække på skuldrene ad de omvæltninger, udfordringer og kriser, som en tre, fire eller fem grader varmere verden vil medføre.

I bogen deler familien bl.a. folk ind i dem, som ikke ved eller vil vide af den globale opvarmning, i dem, der tror på teknologiske fiks som redningen, og i dem, som de kalder de verbalradikale antikapitalister. Sidstnævnte mener på den ene side, at klimaet kun kan reddes politisk i kraft af lovgivning, samtidig med at de med deres foragt for markedet ser det private ansvar som endnu et af neoliberalismens påfund for at individualisere ansvaret, så der ikke sættes spørgsmålstegn ved systemet.

»I forlængelse af den holdning er der flere af vores venner, der gerne booker flere flyveture om året til Vietnam eller Caribien,« skriver de besk i bogen.

»Så kan de med ren samvittighed og antikapitalistisk holdning kigge på, mens de første øer går under som følge af den globale opvarmning.«

Denne kritik af en forkælet venstreorienteret selvtilfredshed har været på nippet til at koste Petra Pinzler hendes forhold til en veninde, der følte sig trådt over tæerne og så familien som belærende i deres forsøg på at leve i overensstemmelse med deres indsigt.

Men ellers har reduktionen på 13 ton CO2 ikke gjort ondt, forsikrer Petra Pinzler.

»Næ,« bekræfter Jakob, der bakkes op af sin lillesøster Franziska.

»Okay, jeg skulle lige vænne mig til at droppe de lange bade, men Herregud.«

Han trækker på skuldrene, mens Petra Pinzler tager fat i sin bluse.

»Og så var der garderoben, mine bluser og sommerkjoler. Mine tøjvaner var en akilleshæl i vores CO2-regnskab. For indholdet af mit klædeskab kan man alene – hvad CO2 angår – køre en gang rundt om Jorden i bil. Det er virkelig undervurderet,« siger hun og sukker.

»Jeg ville egentlig ikke vide det. Men nu ved jeg det.«

Med 1 kilowatt-time (kWh) kan du omtrent:

  • Vaske én gang i maskine ved 40 grader
  • Læse i 17 timer med en 60-watt-pære eller 90 timer med en LED-pære med samme lysstyrke
  • Toaste 130 skiver brød
  • Støvsuge 0,5 timer med en 2000-watt-støvsuger eller 1,25 timer med en (lige så effektiv) 800-watt-støvsuger
  • Have en gennemsnitlig husholdnings samlede elektriske apparater på standby i 14 timer

Kilde: P.Pinzler: Vier fürs Klima

Det flyvende vanvid

Mellem eksperimentet og bogudgivelsen er der nu gået omkring et år. Men familien har ikke droppet sine CO2-fattige vaner, fordi projektet er slut.

»Det var jo ikke en slankekur – og nu skal den have ordentlig gas igen,« siger Günther Wessel.

»Det var nærmere som at holde op med at ryge. Hvorfor skulle vi begynde igen?«

Hvad ferien angik, kom familien i øvrigt ikke til Kreta det år, fordi flyveture står »allerallerøverst på klimakillerlisten«. De endte i stedet i Sydfrankrig – med bil frem og tilbage, fordi det med telt og bagage havde været tæt på umuligt med tog.

»Trods bilturen kostede ferien kun en fjerdedel af den CO2, som flyveturen til Kreta ville have udledt. Og vi ville jo heller ikke droppe at rejse, men leve et godt, CO2-fattigt liv,« siger Günther Wessel.

»Flyvning er det glade vanvid. Det er absurd, at det er så stærkt støttet, og at brændstoffet stort set er fritaget for afgifter ...«

Petra Pinzler ser ingen anden vej end at skrue stærkt op for afgifterne og overveje forbud, f.eks. mod indenrigsflyvninger.

»Ja, det ville indskrænke min frihed. Men vi glemmer jo, at vores udskejelser indskrænker andres frihed. Det spørgsmål stiller vi for sjældent,« siger hun.

»Det er ikke for at spille hellige. Men i år går sommerferieturen til Danmark. På cykel.«

Petra Pinzler og Günther Wessel: Vier fürs Klima, Droemer Verlag, 303 sider, 18 euro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og så slår artiklen på det der kunne være en målsætning der uden problemer kunne være til kilden til at opfylde de danske klimamål, reduktion af energiforbruget i boligsektoren. Og her kunne der være en målsætning der hed: Ingen etageejendomme med mere end 10 lejligheder skal være i lavere energiklasse end b, resten skal skal være i energiklasse C eller højere om 10 år.

Mange bække små gør en stor Å
Men der skal meget mere til for at redde bare lidt af klimaet.
Den Tyske el-produktion udleder 560 g CO2 per kWh
Næsten ti gange så meget som den Franske.

"Den Tyske el-produktion udleder 560 g CO2 per kWh
Næsten ti gange så meget som den Franske."

Og ved du hvorfor?

Nils Bøjden - Gætter på, at det er fordi ca. 75 pct. af fransk energiproduktion er baseret på kernekraft, mens tyskerne fortsat bruger de beskidte brunkul. Korrekt?
Med til billedet hører, at mange af de franske a-kraftværker er ved at nå pensionsalderen, og lukkes indenfor det kommende årti eller så. Spændende at se om de erstattes af nye, eller om franskmændene omsider vil komme til fornuft, og omstille til 1)besparelser (by-by TGV), 2) vedvarende energi fra havvindmøller osv.

"Gætter på, at det er fordi ca. 75 pct. af fransk energiproduktion er baseret på kernekraft, mens tyskerne fortsat bruger de beskidte brunkul. Korrekt?"

Jeps.

"vedvarende energi fra havvindmøller"

Det er ikke vedvarende. Det stopper af og til. Og kræver derfor en udbygning af andre energikilder for at kunne sikre en stabil forsyning. Og det er et af de store problemer med diverse energikilder baseret på luft og sol. Og indtil man tvinger energiselskaberne til at investere i batterier af en eller anden slags (brintpiller, trykluft, kinetisk energi osv) fortsætter vi med at skulle vedligeholde en konventionel energiforsyning svarende til hvis der ikke kom energi from sol og luft. Og det koster kassen.

Sjældent eksempel på en familie, der ikke kun tror på den menneskabte globale opvarmning, men som også handler på erkendelsen. Et velrettet dask til den udbredte dobbeltmoral hos de allermest ortodokses udsigtsløse opfordringer til alle andres handling her og nu.

"Sjældent eksempel på en familie"
JA
Men også
Tydeligt eksempel på at man kan spare på Skillingen medens politikere og andre lader Daleren rulle.
Dog lidt glædeligt:
I går aftale man at bygge fire atomkraft-anlæg i Tyrkiet.
Russisk design og støtte.