Læsetid: 9 min.

Shell står med et valg: Stop med at udvinde olie og gas eller forsvar CO2-udledning ved en domsstol

Det hollandske energiselskab Shell har otte uger til at erklære, at firmaet vil nedbringe dets udledning af drivhusgasser til nul frem mod 2050. Ellers vil miljøorganisationen Friends of The Earth Holland gå rettens vej for at holde Shell ansvarlig for klimaforandringerne. Taber Shell sagen, kan det danne en revolutionerende juridisk præcedens
Så tidligt som i 1986 skrev en gruppe Shell-ansatte i en intern rapport, at forbrændingen af olie, kul og gas ville føre til »markante ændringer i oceanernes vandstand og strømme, nedbørsmønstre, regionale temperaturer og vejret«.

Så tidligt som i 1986 skrev en gruppe Shell-ansatte i en intern rapport, at forbrændingen af olie, kul og gas ville føre til »markante ændringer i oceanernes vandstand og strømme, nedbørsmønstre, regionale temperaturer og vejret«.

Sven Torfinn

5. april 2018

Shell »underminerer« de målsætninger, der er formuleret i Parisaftalen, og firmaets aktiviteter udgør en »alvorlig trussel mod menneskeheden, menneskerettighederne, fremtidige generationer og miljøet«. Sådan lyder det i en erklæring onsdag fra den hollandske gren af miljøorganisationen Friends of The Earth, Milieudefensie.

Milieudefensie kræver, at Shell reducerer sin udvinding af olie og gas så hurtigt, at firmaet slet ikke vil bidrage til klimaforandringerne i 2050. Nægter Shell at forpligte sig til den målsætning inden for otte uger, vil Milieudefensie lægge sag an mod og kræve, at det hollandske retssystem påtvinger selskabet at reducere eller afvikle sine olie- og gasaktiviteter.

»Blot hundrede firmaer står for 71 procent af CO2-forureningen,« siger direktør i Milieudefensie, Donald Pols. »Men firmaerne bidrager stort set ikke til at betale den regning, der er forbundet med omstillingen til ren energi. Stort set hele byrden ligger hos de enkelte husholdninger. Det er moralsk forkasteligt.«

Shells nuværende investeringer i olie- og gasprojekter gør det umuligt at nå klimamålene fra Paris-aftalen, siger Pols.

»Vi hiver Shell i retten for at sikre, at de internationale klimakonventioner også gælder for Shell.«

Klimaretssager

Chancen for at Shell imødekommer Milieudefensies krav er minimal. Alt tyder på, at Milieudefensies ender med at stævne Shell. Allerede nu har miljøorganisationen da også åbnet mulighed for, at både organisationer og enkeltpersoner kan melde sig som medsagsøgere i sagen. Selve retssagen forventes at vare adskillige år.

’Klimaretssagen’ er den første af sin slags. I New York, Californien og Tyskland kører der allerede sager, hvor advokater forsøger at få energiselskaber til at betale for nødvendige klimainitiativer efter princippet om, at forureneren betaler. Men det er første gang, at en miljøorganisation går rettens vej for at få kendt et energiselskabs engagement i fossil energi ulovlig.

I sin seneste årsrapport afviste Shell en række miljøorganisationers bestræbelser på at få selskabet til at udbetale erstatninger for klimaforandringer med det argument, at de var »ubegrundede«. Shell anerkendte dog, at klimaspørgsmålet udgør en substantiel risiko for firmaets forretning. »Taber vi nogle af de disse retssager, kan det påvirke vores omsætning og indtjening negativt,« står der i rapporten.

Jordskred

Ifølge Ivo Giesen, der er professor i erstatnings- og civilprocesret ved Utrecht University, vil det have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis Milieudefensie får medhold i retten.

»Det vil have enorme konsekvenser, hvis virksomhederne kan holdes ansvarlige for klimaudfordringerne,« siger han. Shell er et af verdens ti største energiselskaber.

Det er advokaten Roger Cox, der skal føre sagen for Milieudefensie. Han vandt i 2015 en anden klimasag, som organisationen Urgenda førte mod den hollandske stat. Urgenda vandt sagen, og staten blev pålagt at nedbringe sine udledninger med 25 procent. Sidenhen er der blevet henvist til den usædvanlige dom i klimaretssager over hele verden.

Ligesom det var tilfældet i Urgenda-sagen, vil Roger Cox bærende argument over for Shell være, at det er ulovligt bevidst at skabe en situation, der er farlig for andre mennesker. Retten skal så tage stilling til, om Shell – ligesom en stat – har en ’omsorgspligt’ i sådan en sammenhæng.

Det er langtfra sikkert, at Milieudefensie vil få medhold i sagen. Shell har formel autorisation til alle dets aktiviteter. Det er ikke ulovligt at udvinde og sælge olie og gas, ligesom det ikke er imod loven at udlede CO₂ i den forbindelse.

Men klimalov er et område i hastig udvikling. Særligt efter Urgenda-sagen. I Tyskland har en dommer accepteret at lade en sag komme for retten, hvor en peruviansk bjergguide kræver, at energiselskabet RWE tager initiativ til en række klimaudlignende tiltag. Han mener, at RWE er medansvarlig for regionens problemer med oversvømmelser som følger af en hastigt smeltende gletsjer. Bjergguidens tyske advokat, Roda Verheyen, påpeger, at den gældende lovgivning ikke undtager firmaerne for eventuelle erstatningskrav. Hverken Shell eller RWE har nogensinde fået autorisation til at bringe andre mennesker i fare ved at bidrage til klimakatastrofen mod bedrevidende, fortsætter han.

Shell vidste besked

Når Shell kan sagsøges i Holland skyldes det, at virksomhedens hovedkvarter er placeret i Haag, hvor også dets klimapolitik bliver udarbejdet.

Ifølge Milieudefensie bærer Shell et juridisk ansvar for »livsfarlige« klimaforandringer, fordi firmaet har bidraget væsentligt til dem. Amerikanske forskere har regnet sig frem til, at cirka 1,8 procent af alle drivhusgasser, der er blevet udledt i atmosfæren siden den industrielle revolution, kommer fra Shells produkter. Netop nu udleder Shells produkter cirka fire gange så mange drivhusgasser som hele Holland.

De Correspondent og Information har tidligere afsløret, at Shell har været opmærksom på, at udledningen af drivhusgasser forårsager klimaforandringer, der er farlige for menneskeheden, i mere end 30 år. Milieudefensie planlægger at inddrage disse afsløringer i sit søgsmål.

Så tidligt som i 1986 skrev en gruppe Shell-ansatte i en intern rapport, at afbrændingen af olie, kul og gas ville føre til »markante ændringer i oceanernes vandstand og strømme, nedbørsmønstre, regionale temperaturer og vejret«.

»Sådanne relativt hurtige og dramatiske forandringer har konsekvenser for menneskers levevilkår, for deres levestandard og fødevaresikkerhed, ligesom det potentielt kan have store sociale, økonomiske og politiske konsekvenser,« skrev Shell dengang.

I 1991 producerede firmaet endda en film med det formål at advare om konsekvenserne ved global opvarmning. Climate of Concern, som filmen hed, blev produceret i versioner og på flere sprog. I 1990’erne blev filmen vist på skoler og universiteter verden over, inden den gik i glemmebogen. Filmen var ellers fuld af alvorstunge advarsler og konkluderede, 15 år før Al Gores film En ubekvem sandhed, at: »vi har ikke andre muligheder for at sikre os end at skride til handling.«

Imellemtiden fortsatte Shell imidlertid med at finde og udvinde nye olie- og gasreserver. I 2007 indledte det endda en produktion af tjæresandsolie, der er en af de mest forurenende energikilder på Jorden. I den samme periode frasolgte Shell stort set alle de investeringer i vedvarende energi, det havde foretaget siden 1988.

At Shell vidste besked og alligevel fortsatte ufortrødent, gør, ifølge Milieudefensie, selskabet medskyldige i den klimakatastrofe, der truer menneskeheden.

Shell udvinder ikke længere tjæresandsolie, men udvinder og sælger fortsat andre fossile brændstoffer, ligesom firmaet vedholdende bedriver lobbyvirksomhed imod klimapolitiske tiltag, som sigter mod at regulere og begrænse udledningen af drivhusgasser.

Milieudefensie påpeger, at Shell har brudt markedsføringsloven i Holland og Storbritannien ved at udsende reklamer, der tegner et misvisende billede af, hvor bæredygtig virksomheden er. Shell fører altså ikke bare en katastrofal klimapolitik, hævder Milieudefensie. Selskabet vildleder også offentligheden om det.

Officielle udmeldinger

Shell har – som altid – afvist anklagerne. Firmaet anerkender, hvor væsentlige klimaforandringerne er for dets egne aktiviteter, som Shell formulerer det. Intet andet spørgsmål kan disrupte olie- og gasindustrien lige så fundamentalt og drastisk som spørgsmålet om klimaforandringer, udtalte Shells administrerende direktør, Ben van Beurden, i marts i år.

»Samtidig med at verden bliver nødt til at finde en måde at møde den stigende efterspørgsel på energi, bliver vi også nødt til at begrænse den samlede udledning af CO₂, så vi kan bekæmpe klimaforandringerne og holde temperaturstigningerne under to grader. Det er ikke nogen nem opgave,« sagde Ben van Beurden.

Shell vil gerne tage sin del af ansvaret og justere deres forretning, siger Van Beurden. »Vi kan kun blive ved med at tjene på lang sigt, hvis vi leverer den type energi, samfundet har brug for,« siger han.

I november 2017 lancerede Shell sin egen »klimaambition«: Udledninger fra firmaets aktiviteter skal halveres frem mod 2050. Lykkes det, vil firmaet have ageret i »overensstemmelse med det samfund, der prøver at indfri målene i Parisaftalen,« sagde Ben van Beurden.

Utilstrækkelig politik

De Correspondent har i en ny analyse konkluderet, at det simpelthen ikke passer. Shells ambitioner på området er nemlig formuleret på en sådan måde, at det er muligt for selskabet at indfri dem uden overhovedet at have begrænset sit CO2-udslip i 2050, så længe Shell blot producerer en tilsvarende mængde vedvarende energi. Shell har forpligtet sig til at nedbringe sit samlede klimaaftryk, men det indbefatter ikke nødvendigvis, at selskabet begrænser sin samlede udledning i absolutte tal.

Hvis ikke Shell indenfor otte uger lover, at de vil nedbringe deres CO2-udslip til nul i 2050, vil miljøorganisationen Friends of The Earth Holland anlægge en potentielt banebrydende retssag om, at Shell ulovligt handler mod bedre vidende
Læs også

I marts sidste år krævede den etisk orienterede aktionærgruppe Follow This, at Shell skulle rette ind i forhold til Parisaftalen på en række konkrete områder. Firmaet afviste kravet med den begrundelse, at det »ikke var i firmaets interesse« og stod i modsætning til »den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne«. Kravet fra Follow This var »urimeligt«, skrev Shell (seks procent af Shells aktionærer stemte for Follow This’ forslag).

Milieudefensie mener, at Shells klimaambitioner er utilstrækkelige. Miljøorganisationen henviser blandt andet til en tale, Shell-direktør Maarten Wetselaar holdt i april 2017. Her argumenterer han for, at firmaet må arbejde »utrætteligt på at følge åbningerne af de nye gasmarkeder«. Med sådan en udtalelse ignorerer firmaet helt den kendsgerning, at 52 procent af de kendte gasreserver skal blive i undergrunden, hvis de vedtagne klimamål skal indfries, mener Milieudefensie.

Shell investerer mellem en og to milliarder dollars om året i det, firmaet selv kalder new energies. Det indbefatter naturgas, biobrændstof, hydrogen, CO2-opbevaring, vedvarende energi og elektrificeret transport. Investeringerne svarer til cirka 5,5 procent af Shells samlede investeringsportfolio på 25-30 milliarder dollars om året. Og selv om alle seriøst udformede scenarier for klimaudviklingen konkluderer, at der er behov for øjeblikkelig handling, har Shell ikke planer om at gøre sin ’grønne afdeling’ til en »vækstprioritet« for 2020’erne.

»Vi har ingen umiddelbare planer om, at den samlede CO2-udledning skal være nul inden for en investeringshorisont på 10-20 år,« skriver Shell i et strategipapir. De næste 10 år vil den største vækst komme fra skifergas, sagde administrerende direktør Ben van Beurden til Financial Times i januar.

Udfordringerne

Et af de helt afgørende spørgsmål i søgsmålet er, om oliefirmaer som Shell virkelig kan siges at have en juridisk ’omsorgspligt’. Ifølge Milieudefensie har Shell været bekendt med konsekvenserne af den fortsatte udledning i 30 år – og i hvert fald siden Parisaftalen fra 2015.

»Hvis man er bevidst om, hvad der kræves af en,« bekræfter juraprofessor Ivo Giesen, »har man en konkret omsorgspligt«. Men Ivo Giesen ser dog også markante forhindringer på vejen mod en eventuel dom til Shell.

»I Urgenda-sagen kunne dommeren sige: ’Staten har underskrevet diverse konkrete klimaaftaler med konkrete forpligtelser. Dem skal staten overholde. Men det har Shell aldrig gjort. Det er mere kompliceret at kræve erstatning af et privat selskab. Hvor regeringer har en klar forpligtelse over for almenvellet, er private firmaer først og fremmest sat i verden for skabe profit,« siger Ivo Giesen.

Lykkes det Milieudefensie at overbevise retten om, at Shell beviseligt udsætter mennesker for uacceptable risici, selvom det har – og har haft – mulighed for at drive virksomhed på en anden måde, har organisationen en chance i sagen.

Advokat og direktør for Center for Environmental Law ser klare paralleller til søgsmålene mod tobaksindustrien, der begyndte allerede i 1950’erne. Tobaksfirmaerne vidste, at deres produkt var farligt, men såede bevidst tvivl om den kendsgerning og endte med at skulle udbetale store erstatninger. På samme måde spredte amerikanske energiselskaber misinformation om klimaforandringer i 1990’erne. Shell deltog i de vildledende kampagner i USA. Der er én forskel: »Det tog tre årtier, før en dommer endelig gav sagsøgerne medhold i sagerne mod tobaksindustrien. Men klimaforandringer udvikler sig langt hurtigere. Sagsøgerne har allerede et væld af beviser. Det kan man ikke bare ignorere.«

En talsperson for Shell forsikrer, at Shell-koncernen længe har anerkendt klimaforandringer og bakker op om Parisaftalens mål.

»Men vi mener, at klimaforandringer er en kompleks samfundsmæssig udfordring, som ikke bør klares af domstole, men gennem en sund regeringspolitik og en kulturændring i retning af at fremme CO2-lave valg hos virksomheder og forbrugere.«

© De Correspondent og Information. Oversat af Mathias Sindberg og Henrik Brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Dina Hald
  • Karen Grue
Morten Lind, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Dina Hald og Karen Grue anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne vi ikke også få Bjørn Lomborg, Anders Fogh & omegn på anklagebænken?
De har ikke blot spredt misinformation, de har også ødelagt eller bremset en udvikling i Danmark, som var enestående, og som kunne have bragt vores land langt.

Morten Lind, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Dina Hald og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det er en sag Shell ikke kan tabe. De burde tabe med et brag, men der er så meget på spil, at en dom aldrig kommer til at pege på producenten men alene på slutbrugeren. Og da det er os alle sammen, vil en sådan dom ikke få nogen betydning, for så er det ‘fordi der ikke er nogle andre muligheder pt’.

Når ‘vi så alle’ har vasket hænder, fortsætter vi som før, fordi det er nemmere end at udvikle nye energiformer og meget nemmere end at ændre vaner.

Så sov ganske roligt Shell, i har allerede vundet! (Desværre)

Morten Lind, Christian Larsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er muligt at ledelsen hos Royal Dutch Shell burde komme ind og ruske tremmer for deres løgn og bedrag, om deres gode intentioner om CO2 udledning, men de bør gøres omgående selskab, af omtrent hele folketinget og deres presse, for deres totale misinformation af befolkningen.

For Danmarks vedkommen, hvis medregnet alle de vare vi forbruger i Danmark, men hvor i dag, meget af produktionen er flytte ud af landet til børnearbejdere, med den politiske velsignede globalisering og medregnet luftfart og skibstrafik, hvor skibstrafik, hvilket Danmark har meget af, der er udeladt af energiregnskabet globalt, så er det formodentlig omkring de 98% af Danmarks energi forbrug, der kommer fra olie, gas og kul afbrænding, med andre ord, Danmark er muligvis ‘samlet set’, verdens mest CO2 udledende land, målt på den enkelte indbygger i 2018.

EU og den lokale klimaminister beskæftiger sig altid med elektricitet, når der er skåltale for dansk bæredygtig udvikling og uskylden i klimaflygtninge problematikken, men læs her om sandheden og de svindende politikere.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad.

Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Fra link:
Folketinget, Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
http://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betale...

Forbruget der ikke er indregnet.
Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30, den 27. oktober 2013.

"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.
Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Den store løgn fra folketing om de gode intentioner.
"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Philip B. Johnsen

Der skal etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika er Europa og Nordamerika og Sydamerika, det er naboer og naturlige bæredygtige handelspartner, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden, men i langt mindre grad rentabelt på breddekredsen af jorden.

Det lyder helt vildt ikke sandt?

Det er sandheden!

Det er omfanget af svigtet fra vores politikere, som får det til at lyde mærkeligt, man skal meget langt tilbag for at finde ærlige og redelige politikere.

"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

Ja det ville være dejlig belejligt og nemt, hvis vi kunne løse CO2 problematikken ved at smadre Shell, fordi du og jeg har jo ikke noget ansvar for klimaforandringerne ?