Læsetid: 4 min.

Trump er under pres for at slå hårdt igen imod Assadstyret efter nyt giftgasangreb

USA’s præsident kan ikke nøjes med at gentage sidste års krydsermissilangreb mod en syrisk flyvebase, der efter alt at dømme ikke afskrækkede Assad fra at bruge giftgas mod civile. Der er alternativer, men konsekvenserne er uforudsigelige
10. april 2018

Efter giftgasangrebet i Damaskusforstaden Douma natten til søndag er præsident Donald Trump kommet under voldsomt pres fra politisk hold og konservative medier, der stiller krav om en militær straffeaktion.

Det gennemgående refræn lyder: USA taber ansigt og indflydelse i Mellemøsten, medmindre præsidenten handler resolut og anvender effektiv militær slagkraft mod det syriske styre.

»Dette her er et afgørende øjeblik i Trumps præsidentskab,« betonede den republikanske senator og høg Lindsey Graham fra South Carolina i et tv-interview søndag.

Graham opfordrer Trump til at iværksætte et massivt angreb mod det syriske flyvevåben.

»Det er ikke et tilfælde, at de (det syriske militær, red.) bruger kemiske våben. De har bemærket, at USA’s engagement i Syrien har fortaget sig,« siger senatoren.

Selv har Trump med en tweet søndag givet næring til spekulationer om en mulig straffesanktion mod de formodede ansvarlige.

»Præsident Putin, Rusland og Iran er ansvarlige for at støtte udyret Assad. Der bliver en høj pris at betale,« lød advarslen fra den amerikanske præsident.

Som det er vanligt med USA’s præsident ved ingen, om budskabet i hans tweet var strategisk velovervejet eller en spontan og følelsesmæssig reaktion på videobilleder af børn, der hiver efter vejret med fråde om munden.

Men bordet fanger med tweeten, mener senator Graham.

»Hvis dette her er en betydningsløs tweet uden konsekvenser, så har Trump skadet sin stilling vis-à-vis Nordkorea. Og hvis han ikke gør alvor af sin trussel i tweeten, vil han fremstå som en svækling i Ruslands og Irans øjne,« lyder det fra den republikanske senator.

I dag bor syriske Depp Mattock i Danmark. Men den 21. august 2013 var han vidne til giftangrebet i Ghouta. Angrebet fik Syrien på dagsordenen, USA forberedte en intervention og det forandrede radikalt Depp Mattocks liv. Han genfortæller nu det dramatiske døgn i den syriske krig.
Læs også

Kritikken af Trumps Syrienpolitik er stærkere i en leder i The Wall Street Journal.

»Det er ikke nok at tilintetgøre en halv snes bombefly på en syrisk base, som han gjorde efter giftgasangrebet for et år siden. Trump burde have ødelagt hele Assads flyvevåben med et slag,« mener den konservative avis.

Lederskribenten konstaterer: »Trump vil gerne ses som en stærk præsident, der modsat Obama tør straffe Syrien for at benytte giftgas, men samtidig har han ladet regimet anvende klorinbomber i månedsvis uden at reagere.«

En gennemgang af litteraturen om Syriens kemiske våbenprogram viser, at USA kunne vælge nålestiksangreb frem for en massiv ødelæggelse af Syriens flyvevåben – en aktion, der vil fremkalde en voldsom reaktion fra landets to nærmeste allierede, Rusland og Iran. En konsekvens kunne blive et angreb på de amerikanske styrker, der er blevet udstationeret i kurdiskbesatte områder i det nordlige Syrien.

De mulige mål for amerikanske krydsermissiler eller kampdroner er f.eks. Syria Scientific Studies and Research Center, der fremstiller nervegasserne sarin og klorin, samt Syrian Artillery and Missile Directory og de væbnede enheder i flyvevåbnet, der er beskyldt for at nedkaste tønder med klorinbomber og nervegassen sarin over civile områder.

Men de kemiske våbenlaboratorier er placeret i kvartererne Barzeh og Jamraya i Syriens hovedstad Damaskus, hvilket betyder, at utilsigtede skader på civile er yderst vanskeligt at undgå i forbindelse med et raketangreb.

Alternativt kan Trump beordre bombardement af de militære enheder, der udfører giftgasangreb. Den letteste, men mindst attraktive løsning, ville være at bombe flyvebaser, hvorfra helikoptere og bombefly – der menes at transportere kemiske våben – er placeret.

Det var netop denne type angreb, Trump gav ordre til i april sidste år, efter giftgasangrebet på Khan Sheikhoun i det nordvestlige Syrien, hvor ca. 100 civile omkom.

På det tidspunkt blev det fastslået via satellitbilleder og andre efterretningskilder, at giftgasangrebet var udgået fra en flyvebase i nærliggende Shayrat, der skulle være i besiddelse af logistikken til at læsse giftgasbomber på helikoptere og kampfly.

Det amerikanske gengældelsesangreb i april sidste år var ikke alene en straffeaktion. Formålet var primært at afskrække det syriske militær fra at benytte kemiske våben i fremtiden. Men siden april 2017 er der talrige gange blevet brugt klorinbomber mod civile i den syriske borgerkrig, og fordi Syrien har ekspertise til at fremstille den type giftgas, er mistanken primært faldet på det syriske militær.

Weekendens giftgasangreb i Douma skulle drøftes på et møde i Sikkerhedsrådet i går indkaldt af USA. Men det forventes ikke, at en resolution med fordømmelse af angrebet og pålacering af ansvar vil blive vedtaget. Rusland, der er fast medlem, har vetoret og har ad officielle kanaler afvist, at Syrien skulle stå bag weekendens angreb.

Ikke desto mindre vil man kunne hævde, at en amerikansk militær aktion mod den syriske stat har hjemmel i international lov. Det skyldes, at Syrien i 2013 valgte at underskrive FN’s konvention om kemiske våben, der forbyder produktion og benyttelse af giftgasvåben. Inspektører fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons i Haag har ifølge konventionen beføjelser til at få adgang til Douma og Syriens militær.

Syrien blev presset til at underskrive konventionen efter giftgasangrebet på Damaskusforstaden Ghouta (1.000 omkomne) i august 2013. Assadregimet gik samtidig med til udsende alle kemikalier,  der kunne bruges til at fremstille giftgas, til Rusland. Intet tyder på, at syrerne har efterlevet denne aftale, der blev indgået mellem USA og Rusland.

Men det forventes ikke, at Trumpregeringen vil afvente en rapport fra inspektørerne, som det kan tage månedsvis at udarbejde. I går sagde præsidenten, at han vil træffe en beslutningen inden for de næste to døgn.

»Det var barbarisk. Det var forfærdeligt. Dette her handler om menneskeheden, og vi kan ikke lade den slags ting ske,« sagde han til reportere i Det Hvide Hus.

Om ansvaret for giftgasangrebet sagde Trump:

»Vi skal nok finde ud af, om det er russerne, syrerne, iranerne eller dem alle sammen.«

Det er første gang, Trump direkte kritiserer Rusland og dets præsident Vladimir Putin. Det kommer oven på USA’s annoncering i fredags af økonomiske sanktioner mod en række russiske oligarker, af hvilke flere står Putin nær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

BBC World transmitterer netop nu debatten i FN's Sikkerhedsråd om en Syriensresolution.

Det kommer der selvfølgelig ikke noget som helst ud af; men ....
jeg hørte bl. a. indlægget fra USA's ambassadør - det var godt nok "strong medicin".

Nikki Haley må spås en stor fremtid i amerikansk politik.

Charlotte Bæk

"Ikke desto mindre vil man kunne hævde, at en amerikansk militær aktion mod den syriske stat har hjemmel i international lov. Det skyldes, at Syrien i 2013 valgte at underskrive FN’s konvention om kemiske våben, der forbyder produktion og benyttelse af giftgasvåben. Inspektører fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons i Haag har ifølge konventionen beføjelser til at få adgang til Douma og Syriens militær."
Mig bekendt er der ingen steder i FN-pagten, som tillader en militæraktion på denne baggrund. Så vidt jeg husker er det kun lovligt i tilfælde af en resolution vedtaget i Sikkerhedsrådet (og det sker næppe), eller artikel 51, som tillader at et land anvender militær magt i selvforsvar, uden at en resolution er blevet vedtaget. Men så skal behovet være virkelig, og Sikkerhedsrådet er forpligtet til at vurdere hændelsen efterfølgende.
Dvs., ingen land må anvende magt enstemmigt - uden en resolution som udtrykkeligt tillader det. Eller har jeg overset noget?

Touhami Bennour

"Nogen har overset noget": der er en konflikt mellem de to supermagter, dette kan løses ved at ændre på "Verdens orden". Hvis det foregår i Mellemøsten fordi de to sidder på beviserne, Mellemøsten råder stadig af 60% af verdens olie reserver og på fastsættelse af pris. På trods af mange danskere der mener,at Mellemøsten,det er et sted bland mange, Mellemøsten har noget specielt geopolitiske. Den anden WWII begyndte i Egypten i den store slag i "Al alamein". Se på verden kortet den ligger i midten af alle kontinenter og har forbindelse til alle tre kontinenter. Amerika ligger langt væk. Og speciel for USA er området vigtigt på grund Israel,og dollar rolle i verden. Israel er realiteten en amerikansk stat, Arabere og især Egyptere siger noget mere vigtigt om Mellemøsten, men det er en anden sag.

Ib Christensen

Lyder som den omvendte Irak krig.
Det er ikke noget vi ved, det er noget vi tror!

Torben Skov, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeg synes, at de sidste 30 års fejlslagne indblandinger i Mellemøsten, viser at vi skal passe meget på med at bruge militær magt. Beviser er ofte ikke entydige men anbragt eller frembragt af personer med interesse i konflikt, beskyttelse eller indflydelse.
Jeg undrer mig over, at modstandsbevægelserne mod Assad bliver ved, trods de sammen med regeringens hær allerede har smadret deres land. Hadet er ubeskriveligt stort og umuligt at fatte i vores fredlige lille verdenshjørne. Jeg undrer mig tillige over mødre stadig føder børn under de umenneskelige forhold.
Endnu mere trist er Syrien ved at være glemt og lidt ligegyldigt. Vi har accepteret forfærdeligheder.

Morten Poulsen

Michael Friis - Vi hører jævnligt om Syrien, selvom vi mest af alt bare lader stå til. Yemen på den anden side er stort set fraværende.

David Joelsen, Hans Aagaard og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Jeg undrer mig over mødrene der føder børn under det umenneskelig forhold". Nogen er sikker på at det han set er virkelig. Den Russiske udenrigsminister siger "russiske militær experter har ikke set børn ramt af kemiske våben, og de har slet set nogen børn på hospitaler i Douma". Syriske mødre er som danske mødre hverken mere eller mindre. Det er meget nemt at finde på noget om araberne, helt gratis, "eller a la carte"

Touhami Bennour

De to supermagter er nogenlunde lige, begge er supermagter på grund nuclear våben. Den klassiske amerikanske våben arsenal er meget ilde behandlet og viste dens grænser i Irak krig; så man skal ikke forvente meget med den klassiske militær, Den afgørende rolle vil blive i den atomare, og begge supermagter er lige effektive.