Læsetid: 5 min.

Meget tyder på, at Rusland står bag angreb med nervegift, men et faktum er det ikke

Det er ’uomtvisteligt’, at Rusland står bag angrebet med nervegift mod en tidligere russisk agent i det sydlige England, siger Lars Løkke Rasmussen. Men indtil videre er der ikke blevet fremlagt klare beviser i sagen
Meget peger på, at Putin og konsorter står bag giftangrebet i Salibury, men hvis den britiske regering ikke fremlægger mere overbevisende argumenter, end den har gjort indtil nu, kan det danne grobund for konspirationsteorier

Meget peger på, at Putin og konsorter står bag giftangrebet i Salibury, men hvis den britiske regering ikke fremlægger mere overbevisende argumenter, end den har gjort indtil nu, kan det danne grobund for konspirationsteorier

Ben Stansall

5. april 2018

15 år efter skandalen om de ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak hævder vestlige ledere nu, at Rusland står bag giftangrebet mod den afhoppede russiske spion Sergej Skripal og hans datter i den sydengelske by Salisbury. Og det har fået alvorlige konsekvenser. Storbritannien, USA og en lang række andre vestlige lande, heriblandt Danmark, har udvist russiske diplomater, og en større diplomatisk krise er blevet udløst.

Der er god grund til at mistænke det autokratiske styre i Kreml for at have bestilt angrebet, men med fare for at blive slået i hartkorn med diverse Putin-apologeter må man stille spørgsmålet, om det indtil videre er godtgjort på betryggende vis, at Rusland faktisk står bag.

Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke i tvivl. »Det er uomtvisteligt,« siger han til Ritzau. Men når statsministeren skal argumentere for sin bombastiske konklusion, bliver han mere vag: »Vi har holdt os orienteret via de kanaler, vi har. Der kan ikke gives en anden forklaring, end at det er Rusland, der har en finger med i spillet,« som han siger.

Det kunne lyde som en slags udelukkelsesmetode: Det er svært at regne ud, hvem andre end Putin, der skulle stå bag angrebet, så derfor må det være Putin.

Lignende logik kommer fra EU-præsident Donald Tusk, som i en erklæring har udtalt, at »der ikke er nogen plausibel alternativ forklaring«.

I det britiske parlament har premierminister Theresa May forklaret, at Rusland »højst sandsynligt« står bag angrebet. Hun kom med følgende argumenter: Nervegiften er blevet identificeret som den såkaldte novichok, der oprindelig er udviklet i Sovjet; Rusland ville stadig være i stand til at fremstille den; Putin-styret har tidligere udført likvideringer; og det er den britiske vurdering, at styret anser afhoppere for at være legitime mål for likvideringer.

Premierministerens argumenter er vægtige og giver god grund til at mistænke Putin-styret. Men som britiske Channel 4 har afdækket i en grundig gennemgang af sagen, er det ikke nødvendigvis kun russerne, der har fremstillet novichok. Og onsdag kom det frem, at det britiske forsvars forskningslaboratorium, Porton Down, ikke har været i stand til at afgøre, om nervegiften, der blev brugt i Salisbury, stammer fra Rusland.

Det var den russiske kemiker Vil Mirzayanov, der tilbage i 1991 hævdede, at han havde været med til at fremstille den overordentlig kraftige nervegift for det sovjetiske militær. Først gik han til New York Times med sin historie, og siden skrev han en bog om sit arbejde med nervegiften, hvor han også offentliggjorde diagrammer over novichoks kemiske struktur. Påstanden er aldrig blevet bekræftet, men der synes at herske en vis enighed blandt eksperter om, at oplysningerne fra Mirzayanov er korrekte.

De britiske myndigheder beslaglægger en varevogn i Salisbury, hvor den tidligere russiske agent Sergej Skripal og dennes datter blev forgiftet med nervegas den 4. marts.
Læs også

Over for Channel 4 peger flere eksperter på, at andre stater end Rusland meget vel kan have udviklet novichok, blandt andet på baggrund af Mirzayanovs oplysninger om nervegiften i hans bog. »Jeg kan ikke forestille mig, at Rusland som de eneste har teknologien til at fremstille Novichok,« udtaler den tidligere våbeninspektør Jerry Smith og fortsætter: »Hvis man vil sikre sig, at man er beskyttet imod en gift, som har været omtalt – og faktisk er dens kemiske struktur sågar på internettet – må man forestille sig, at det formodentlig er en sikkerhedsforanstaltning.«

Desuden har Mirzayanov tilbage i 1995 i New York Times udtrykt bekymring for, at sikkerheden omkring Ruslands kemiske våben var så ringe, at de risikerede at blive stjålet. Og at forskere med viden om udviklingen af de dødelige giftstoffer blev fyret og var »desperate efter penge«.

Ikke desto mindre fastholder Theresa May, at Rusland »højst sandsynligt« står bag angrebet i Salisbury, og fra denne vurdering af sandsynlighed når hun frem til en entydig konklusion ved følgende manøvre: Storbritannien har bedt Rusland forklare, hvordan novichok er havnet i Salisbury, hvis ikke de selv står bag, og som premierministeren allerede annoncerede på forhånd: »Skulle der ikke være noget troværdigt svar, vil vi konkludere, at denne handling udgør en ulovlig magtanvendelse fra den russiske stats side mod Storbritannien.«

Her er der åbenlyst tale om omvendt bevisførelse. Storbritannien skulle ikke bevise, at Rusland er skyldig; Rusland skulle bevise sin uskyld. Og da Rusland ikke kom op med nogen god forklaring på anvendelsen af den dødelige nervegift i det sydlige England, konkluderede den britiske regering, at Putin-styret stod bag drabsforsøget.

Den ubekendte faktor i sagen er, hvilke efterretninger den britiske regering støtter sig til og har delt med sine partnere blandt vestlige lande for at overbevise dem. På flere måder har den britiske regering antydet, at det britiske efterretningsvæsen har leveret en del af grundlaget for dens vurderinger. Men hvor stærke efterretninger, der er tale om, er uklart.

Tættest på hvad efterretningerne kan indeholde, synes den britiske ambassadør i Moskva at være kommet, da han sidst i marts briefede udenlandske diplomater. Talen har ikke fået meget omtale, men en transskription af den er blevet offentliggjort af den britiske regering, og her omtaler ambassadøren kort oplysninger om, at Rusland »inden for det seneste årti« har undersøgt mulighederne for at benytte nervegift til likvideringer.

 
Læs også

En del af dette forehavende skulle ifølge ambassadøren have med fremstilling af novichok at gøre, men tættere kommer han det ikke.

Der er tradition for, at regeringer holder tæt med, hvilke efterretninger de baserer deres beslutninger på. Det er der gode grunde til, men der kan også være gode grunde til i visse tilfælde at fremlægge så meget, som det er muligt uden at afsløre efterretningstjenesternes kilder og metoder.

Sagen om giftangrebet i Salisbury kunne være et af disse tilfælde. Meget peger på, at Putin og konsorter står bag, men hvis den britiske regering ikke fremlægger mere overbevisende argumenter, end den har gjort indtil nu, kan det danne grobund for konspirationsteorier. Og der er jo det ved konspirationsteorier, at de ikke bare underminerer tilliden til magthaverne.

Af og til viser de sig også at være rigtige. Det så vi blandt andet for femten år siden, da den amerikanske og den britiske regering og deres efterretningstjenester vildledte verden med påstanden om de irakiske masseødelæggelsesvåben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Randi Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Bettina Jensen
  • Henrik Leffers
  • ingemaje lange
  • Per Klüver
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Erik Karlsen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Anders Graae
  • Søren Veje
  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Poul Erik Riis
Kim Folke Knudsen, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Bettina Jensen, Henrik Leffers, ingemaje lange, Per Klüver, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Anders Graae, Søren Veje, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til dem der mangler beviser. Hvad skulle den britiske regering vinde ved at vise beviser?

1. Russerne afviser det bare alligevel.
2. Det vil fortælle russerne hvordan de er blevet opdaget.

Hvem skulle have en interesse i at fortælle russerne hvilke fejl de har lavet? Ud over de åbenlyse selvfølgelig.

Jens Thaarup Nyberg

"... Hvad skulle den britiske regering vinde ved at vise beviser?"
Troværdighed.

Jens Thaarup Nyberg

David Graub
" ... interessesfære betyder et område hvor man dominere."
javist :
"The Monroe Doctrine was consistently a goal to be pursued. I like George Friedman's heirarchy of American interests. It is probably the clearest geopolitical analysis of why America acts like that. We have been brutally and spectacularly successful in realizing our interests over time.

The five goals, in ascending order:

1. Control of the North American continent.
2, Control over both ocean approaches to the North American continent
3. Pre-eminence in the Western Hemisphere
4. Control over the world's oceans and traffic
5. Preventing the rise of any power or coalition of powers on Eurasia which might challenge the previous four goals.

(5) in particular explains a lot of our "pointless" wars and interventions. We don't need to win - we just need to make sure nobody else wins. That's why so much of the world looks chaotic. It's in our interest."

Hans Aagaard, Palle Yndal-Olsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Ja, du kan finde masser af eksempler på løgn og bedrag, også i Storbritannien - og alle mulige andre steder. Den helt afgørende forskel er, at løgn og bedrag som regel kommer for en dag i nogle lande, mens magthaverne i andre lande har det privilegium, at kunne agere uden ret megen offentlig indsigt og demokratisk kontrol. Det er i høj grad tilfældet i Rusland, hvilket selvsagt er med til at skabe et korrumperet og magtfuldkomment politisk miljø."

René Arestrup, jeg beklager at du føler dig patroniseret, men din vægring mod at anerkende at briterne rent faktisk kan have indtil flere motiver bag at fremføre anklagerne mod russerne og at det er historisk veldokumenteret at britiske myndigheder og politikere før har løjet lodret for offentligheden i både civile og militære, politiske anliggender giver indtryk af at du ikke ønsker en sagligt funderet debat om sagen. Jeg har direkte skrevet at russerne per se tilhøre kredsen af mistænkte (qua at russerne har produceret Novichok og at Skripal er (tidligere) russisk (efterretningsansat), men at briterne også må tilhøre kredsen, givet omstændighederne (nemlig at der hverken foreligger beviser eller sammenhængende indicier ... og at briterne uden at lade sagen undersøge anklager russerne og stiller krav om indrømmelse/forklaring).

Det er muligvis korrekt at risikoen for offentlig afsløring af politisk kriminalitet er højere i UK end i Rusland, men er samtidig må det konstateres at opdagelsen af britiske politikeres embedskriminalitet ikke medfører straf for britiske politikere, når det kommer til f.eks. Blair, som veldokumenteret har løjet for Underhuset og det britiske folk om bl.a. Irak-krigen. Adskillige andre politikere og højere embedsmænd har gjort det samme - uden at blive straffet. En del af dem blev og bliver opdaget, ja - men ikke nødvendigvis straffet. Og hvis du idag spørger Blair, så siger han at han med glæde ville gøre det samme igen; næppe et tegn på at han har oplevet særligt negative konsekvenser af at føre den folkelige opinion bag lyset og bidrage til krigsforbrydelserne i Irak.

Toke Andersen, Charlotte Bæk, Hans Aagaard, Palle Yndal-Olsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tro hvad I vil. Jeg tror 100% på briterne i denne sag. Rusland er under Putin forvandlet til en slyngelstat der blander sig i alt, undergraver alt internationalt samarbejde og lyver for at skabe forvirring.

Skyldig. Skyldig. Skyldig.

Dejligt at se amerikanerne komme med flere lækkerier i form af sanktioner mod oligarker (tyveknægte) i dag.

Ja. Amerikanske oligarker (tyveknægte) sanktionerer russiske oligarker (tyveknægte)

Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Hans Aagaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Torben hvem stjæler den amerikanske kongress fra? Uddyb venligst.

Stine. Ja det er dejligt de har det godt. Uprofessionelt af den russiske efterretningstjeneste men ok de gode agenter er sku nok for længst hoppet fra det pinlige projekt de har gang i derovre.

Jens Thaarup Nyberg

"The Russia-China strategic alliance; the progressive de-dollarization of the world’s economy; and the success of defeats of Anglo American plans in Ukraine, North Korea and elsewhere indicate that the geopolitical balance of the world is changing rapidly. The challenge will be to discourage the increasingly desperate crazies who inhabit Western centres of power from embarking upon a war to try and reverse the inevitable destruction of their rapidly failing plans for “full spectrum dominance.” "
https://off-guardian.org/2018/04/07/the-rapidly-evolving-skripal-story-e...

Toke Andersen, Palle Yndal-Olsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

At sagen er ved at smuldre er vidst kun på RT. I resten af medierne har man bedre forstand end det.

Russerne klynker fordi deres uprofessionelle angreb slog fejl og de må tage konsekvenserne af deres kriminalitet. De opføre sig som totalitære stater altid har gjort og det er aådan set fint at få bekræftet hvor lavt et plan de opererer på.

Kim Folke Knudsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Stine Frie
'Jeg nærer en virkelig dyb mistro til Storbrittanien og USA, men jeg ville sgu blive rigtig glad for at få troværdigt beviser på det modsatte.'
Ja, din mistro er helt åbenbar. Og muligvis med god grund. Men at du omvendt nærer en betydelig højere grad af tillid til regimet i Kreml, er mig en gåde.
Jeg gider ikke at stå på mål for briternes - og slet ikke amerikanernes - slyngelstreger gennem historien, men jeg vil fastholde, at det er uendelig meget sværere for både briterne og amerikanerne at slippe afsted med deres slyngelstreger uden skrammer end det er for Putin og co. Og det gør altså en forskel. I hvert fald for mig.

Kim Folke Knudsen, Thomas Bindesbøll og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Jo Stine det har de. Fordi vigtige agenter som afhopper og derefter snigmyrdet sender et vigtigt signal til andre potentielle afhoppere. Det vil en 5-årig kunne konkludere men hvis man er russofil har russerne åbenbart ingen interesser mere. Det er ret imponerrnde så faktafornægtende man bliver ligepludselig.

Kim Folke Knudsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar

Og Stine tak. Jeg er glad for at du finder mig charmerende. Jeg gengælder desværre ikke interessen og finder dig derimod totalt ucharmerende.

Nej jeg synes ikke at det er godt at Syrien har brugt kemiske våben. Hvilket underligt spørgsmål. Det siger meget om dig at du stiller sådanne spørgsmål.

René Arestrup

For at illustrere mine pointer ovenfor:
Det er meget få emner i nyere international politisk historie, der er blevet diskuteret så intenst og har afstedkommet så megen politisk ravage som den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003. Det har kostet politiske liv og nærmest gigantiske tab af troværdighed blandt tidligere regeringsledere og topembedsmænd i diverse regeringskontorer. Og af gode grunde.
Rusland har gennem de seneste år gennemført talrige terrorbombardementer i Syrien - for at teste nye våben og for at hjælpe deres kriminelle allierede, Assad. Det har stort set ikke medført nogen større offentlig debat i Rusland, endsige ført til en svækkelse af regimet i Kreml. I et statsautoriseret russisk narrativ er det tilsyneladende hverken opsigtsvækkende eller interessant, at russiske bombefly smadrer hospitaler og dræber civile i flæng, endsige at deres nære allierede, efter al sandsynlighed, står bag en række giftgasangreb, stik imod alle internationale konventioner om brug af kemiske våben.
Putin bliver ikke konfronteret med noget som helst. Han skal ikke stå til ansvar eller svare for sig, og al kritik, der kommer udefra, bliver pure afvist som antirussisk propaganda. Benægtelse er en rutine-disciplin i Kreml. Fordi det er nemt - og bekvemt.

Kim Folke Knudsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Stine Frie
Det forekommer futilt, at have en diskussion med en person - in casu dig - som helt og holdent, og tilsyneladende ganske ukritisk, har solgt sin sjæl til et regime, som, uanset hvordan du vender og drejer kendsgerningerne, er mindst lige så pilråddent som noget, du kan finde i vesten. Det er efter min overbevisning udtryk for en blindhed, der ikke fører nogle vegne.
Derfor stopper jeg her. Men tak for udvekslingen.

Jo mere jeg følger debatten i de danske medier, jo mere enig er jeg med Professor i medievidenskab ved TU Berlin Norbert Bolz, der taler om sindelagsjournalistik og mener, at journalisten aldrig skal gøre sig til et med den gode sag (99,9 % af de danske journalister sig skyldig i denne fejl).

Stine oprørerne kan få giftgasser fra Saudiarabien og Israel? Hvad med aliens eller eller orker? Eller ved at sejle til et af jordens fire hjørner? Jorden er som bekendt flad. Eller det vil du nok postulerer hvis det i et splitsekund kunne benyttes til dine barnlige forsøg på at skabe forvirring.

Der er intet der er mere sandsynligt end at de to diktatorer Putin og Assad i uhellig forening står bag og det til trods for din ynkelige afvigelsesmanøvrer.

Hvis du er så bekymret for pben krig burde du nok finde et andet medie og henvende dig til Putinisterne i stedet. Du siger jo selv at standarden er lav her på Information. Så hvorfor så ivrig? Mangles der rekrutter på trollefarmen i St. Petersborg?

Jens Thaarup Nyberg

whatabout ....
"Der er intet der er mere sandsynligt end at de to diktatorer Putin og Assad i uhellig forening står bag "
Jo, det bringer begge i det internationale fedtefad, så sandsynligheden er større for, at de der vil ha´ dem der, står bag.

Jens. Ja også det faktum at det bare er pisse oplagt at det er de to. Det hjælper også lidt ik. At de er to slyngler der har gjort det før.

Trump skal bare bombe hurtigst muligt.

Jens Thaarup Nyberg

David Graub
Nej det hjælper ikke.
"The most important thing is that the Skripal case might have got dovetailed with the “anti-Trump” project of the Washington establishment. In particular, was this the swan song of Lt. Gen. HR McMaster (who was expecting dismissal for the past several weeks)? Is it a counterattack by the “Deep State” to keep Trump off balance just when he began making moves to put together a new team in his cabinet with a view to force his will on foreign policies?"
http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2018/04/02/a-trump-putin-summit-is...

Andrew Mogensen

Enig med Graub i at det er orker der har udført angrebet. Mon ikke vi snart ser den forklaring udbredt på RT ;)

Thomas Bindesbøll

@ Stine Frie,

At anbefale en hjemmeside, tilhørende en gammel tidligere forbenet norsk stalinist, som Pål Steigan, er ikke ligefrem troværdigt.
https://no.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5l_Steigan

Selvom manden nu - som alle smarte "tidsskiftere" - naturligvis i dag er blevet en smart og velnæret "IT-manager...

Men sådan er der så meget - desværre er der vist visse "refleksmønstre" , også i hele denne diskussion:
= Kort sagt, visse mennesker kan - eller nok snarere vil? - åbenbart ikke "se" hele verden.
De er kun optaget af at Vesten altid og pr. definition "må" være de onde, mens en folkemorder som Putin går fri for større kritik (trods senest flybombe.-statsterror i Syrien og tidligere Tjetjenien, som alle altid glemmer, inklusive Pål Steigan(? ... 200.000 dræbte...

https://en.wikipedia.org/wiki/Second_Chechen_War_crimes_and_terrorism#Do...

Revealed: Russia's worst war crime in Chechnya
Vladimir Putin is the new hero of Russian democracy, courted by Western leaders. He is also responsible for one of the most savage atrocities since the Second World War.
John Sweeney is the first journalist to reach the devastated village of Katyr Yurt, where 363 people were slaughtered by Russian forces
https://www.theguardian.com/world/2000/mar/05/russia.chechnya

Vi andre halvgamle anti-imperiallster, der begyndte vores demonstrationer imod USAs beskidte krig i Indokina, eller Kissingers og Nixons svinestreger mod Chile, etc.... foretrækker derfor stadig at huske ALLE slyngelstreger, begået af forbryderiske regimer, det være sig i Vest som i Øst. Også i dag.
Hvorfor kan nogen såkaldte "progressive" derfor overhovedet "forsvare, forstå eller undskylde" en slyngel og stats-mafiosi som Putin ? Undskyld mig - og jeg har stillet samme spørgsmål med jævne mellemrum herinde på Informations kommentarspåor og i artikler, siden år tilbage.

Så brug dog begge øjne - tak !

Putin er en krigsforbryder - hans regime kom til magten på en løgn (de såkaldte lejlighedsbomber i 1999 i Moskva og andre større russiske byer:
"Finally, We Know About the Moscow Bombings"
http://www.nybooks.com/articles/2012/11/22/finally-we-know-about-moscow-...

Een af dem, der som en af de første førte afgørende beviser for denne utrolige forbrydedelse, begået af den russiske stat mod egne befolkning var den til UK afhoppede eks-KGB-officer Aleksandr "Sasja" Litvinenko.
Som bekendt myrdet af russiske agenter i London "allerede" i 2006.
Jeg har set beviserne i denne sag. De er glasklare og ubestridelige.
(Side 13-22)
http://udenrigs.dk/wp-content/uploads/2014/02/1-2007.pdf

OG en engelsk ret har efter mange års juridisk tovtrækkeri omsider og endgyldigt dømt de to udsendte gift-mordere, og peget fingeren på, at både den daværende chef for FSB, Patrusjev, samt højst sandsynligt Putin himself, stod bag ordren om at 'likvidere' arme Litvinenko:
Litvinenko 'probably murdered on personal orders of Putin'
Public inquiry concludes there is ‘strong probability’ two Russian agents were ordered by FSB to poison former spy:
https://www.theguardian.com/world/2016/jan/21/alexander-litvinenko-was-p...

Når en masse mennesker herinde på kommentarsportet nu pladrer løs om der ingen "beviser er" i tilfældet Skhripal & datter, så siger jeg bare: Husk Litvinenko - eller husk for den sags skyld is-øksemordet på Trotskij (!)

Vi har at gøre med en bande kynikere i Kreml, der selv vælger hvornår de "ønsker" at slå sine kritikere ihjel. Indenlands som udenlands.

Hvis nogen ellers skulle have glemt det. Suk... !

Martina Kastoft

Der er godt nok nogle russofile her der har fået virkeligheden gal i halsen. Det er så åbenlyst for ethvert tænkende mennesker at russerne lyver som det driver og ikke har styr på hvad de laver.

Kim Folke Knudsen

Det er fuldstændig usandsynligt, at GB eller USA skulle stå bag nervegiftangrebet på Sergei Skripal og hans datter.

Det er meget nærliggende at antage, at kræfter i Rusland har et ønske om at tage livet af Sergei Skripal.

Den russiske Regering har indtaget en særdeles fornærmet og arrogant holdning over de første antydninger af beviser for, at de stod bag mordforsøget. Tænk hvis russerne havde reageret ved at svare. Det mener vi bestemt ikke vi gør, men vi undersøger sagen her i landet for at klarlægge om der er en sammenhæng.

Frie demokratier og nationer som GB og USA, ja Den frie Verden: Vi kan ikke se stiltiende på, at fremmede magter tillader sig at benytte sig af selvtægt på andre landes territorier. Anvendelsen af nervegift er en særdeles alvorlig sag. Det er borgere i en anden nation, som er blevet bragt i fare ved denne terroraktion.

Tænk hvis briternes svar havde været. Det vil vi ikke røre ved. Måske er der tale om dobbelt eller firedobbelt konspiration, så vi agter ikke at foretage os mere i sagen med nervegiftangrebet.

Så ville jeg personligt først blive rigtig bekymret på demokratiets og de britiske borgeres vegne.

Hav venligst et minimum af tillid til det Storbritannien vores allierede, som gennem mange år har stået vagt om demokratiet og ytringsfriheden. Jeg har ikke glemt Winston Churchill. Ja det er et spørgsmål om tillid. Jeg er ikke i tvivl om, hvor min tillid ligger.

Jens Thaarup Nyberg

Kim Folke Knudsen
"Det er fuldstændig usandsynligt, at GB eller USA skulle stå bag nervegiftangrebet på Sergei Skripal og hans datter."
Hvorfor er det usandsynligt ?

Salisbury og Douma er gode tegn på at det var en fejl at lade Stalin slippe efter tyskernes nederlag. Operation Unthinkable var i lyset af de problemer vi siden har haft med Sovjet og nu Rusland en god løsning for fremtiden.

Sider