Læsetid: 4 min.

Tyske SPD får sin første kvindelige leder – men hun er næppe den rette til at genrejse det slagne parti

Efter dramaet om den tyske regeringsdannelse blev Andrea Nahles søndag valgt som første kvindelige leder for SPD i partiets historie – dog med et skuffende lille flertal. Som barn af de store koalitioner vil det næppe lykkes hende at give partiet en ny profil, antyder blandt andre finansminister Olaf Scholz
»Man kan godt forny et parti, der sidder i regering. Det vil jeg begynde at bevise fra i morgen,« lovede Andrea Nahles på partidagen.

»Man kan godt forny et parti, der sidder i regering. Det vil jeg begynde at bevise fra i morgen,« lovede Andrea Nahles på partidagen.

Bernd von Jutrczenka

23. april 2018

Uanset om man er den socialdemokratiske bevægelse venligt stemt eller ej, kan det ikke benægtes, at de tyske socialdemokrater i SPD har spillet en afgørende og progressiv rolle for Tysklands og Europas udvikling i det 20. århundrede. Partiet rejste i 1890’erne kravet om kvinders valgret, og i 1919 kunne en socialdemokrat som den første kvinde nogensinde tage ordet som folkevalgt i et tysk parlament med ordene:

»Mine herrer og damer«.

Det var derfor på høje tid, at partiet 154 år efter sin grundlæggelse søndag fik sin første forkvinde i skikkelse af den rutinerede partisoldat og magtpolitiker Andrea Nahles – omend hun ved partidagen i Wiesbaden kun høstede skuffende 66 procent af stemmerne. Hendes modkandidat, Flensborgs overborgmester, Simone Lange, var som ventet ikke i nærheden af at opnå flertal efter en valgkamp, hvor Lange har søgt at iscenesættet sig som det reelle alternativ til SPD’s nuværende kurs.

Trods det skuffende resultat viser valget af Nahles, at oprørets tid er slut i SPD, også selv om Andrea Nahles retorisk kan finde på at give modstanderne »nogle på kæften« og »at brække sig over« outsourcing i løndumpingens navn.

Og selv om Andrea Nahles ynder at slå i bordet som på partidagen i Wiesbaden i weekenden, og som da hun forsvarede en ny GroKo-regering (altså grosse Koalition, betegnelse for bredt regeringssamarbejde mellem kristendemokraterne i CDU/CSU og SPD, red.) under Merkel ved SPD’s partidag i januar.

Denne kampånd har fået mange vælgere til at se den 47-årige sydtysker som lidt af en Nervensäge (direkte oversat ’en nervesav’, altså én, der går én på nerverne), mens de fleste nærmere ser hende som autentisk og slagkraftig.

Ikke desto mindre viste meningsmålinger op til partidagen, at kun en tredjedel af tyskerne og blot halvdelen af SPD-vælgerne tror på, at Nahles kan hive SPD op af den nuværende sump, hvor partiet ligger med blot 17-18 procent af vælgernes opbakning.

Deres skepsis er forståelig.

Andrea Nahles, der var arbejds- og socialminister i Merkels forrige GroKo, har i denne omgang ikke fået en ministerpost, fordi hun som forkvinde skal stå i spidsen for den fornyelse af SPD, som partiledelsen lovede som gengæld for at acceptere rollen som fortsat juniorpartner under Merkel.

Socialdemokratismens fremtid

SPD-ledelsen har talt og skrevet meget om en »demokratisk åbning af partiet« og om »en programmatisk fornyelse«, der skal »definere det 21. århundredes socialdemokratisme«. Men hidtil har der ikke været meget handling bag ordene.

Som modkandidaten, Simone Lange, har påpeget, har den pinagtige regeringsdannelse ikke bare tæret på Nahles’ troværdighed. Efterfølgende har der stort set heller ikke været nogen intern debat om partiets fremtid, hvilket er påfaldende op til et kampvalg om lederposten i et kriseplaget parti.

Efter den spektakulære hype om SPD’s afgående formand, Martin Schulz, og hans efterfølgende lige så spektakulære deroute, går en del af SPD’s strategi ud på ikke at bedrive personkult, men derimod satse mere på konkrete politiske emner. De er svære at få øje på. Andrea Nahles selv har hidtil ikke markeret sig, hverken ved at gå imod regeringslinjen eller ved at formulere større mål eller en ny retning for SPD.

Ved partidagen betonede Nahles »manglen på solidaritet i en globaliseret, neoliberal og turbo-digitaliseret verden«. Men hverken hun eller den øvrige SPD-ledelse har antydet deres overordnede bud på enorme udfordringer som digitalisering, integration og klima.

Partiet har godt nok bidraget til, at der skrues lidt op for de haltende offentlige investeringer i Tyskland, og udenrigsminister Heiko Maas har antydet en hårdere Rusland-politik, hvilket blev åbent kritiseret på partimødet. Men ellers har der ikke været meget at glæde sig over for de mange GroKo-kritikere, som har frygtet en blot og bar fortsættelse fra sidste valgperiode.

Tæmmet rebel

Den eneste konfliktladede debat, som SPD har vovet sig ud i siden regeringsdannelsen, har handlet om den berygtede Hartz IV – den tyske kontanthjælp – som netop SPD var hovedkraften bag i Gerhard Schröders tid.

Blandt andre Berlins socialdemokratiske overborgmester Michael Müller har talt for en »solidarisk basisindkomst«, og også Simone Lange har udtalt sig kritisk mod Hartz IV. Andrea Nahles, der i sin ungdom var en af de argeste kritikere af Schröders reformer, nøjedes på partidagen med at understrege, at kritik ikke er en løsning i sig selv.

Den tidligere rebel fra SPD’s venstrefløj virker således i høj grad tæmmet – måske fordi hun, som Simone Lange spidst har formuleret det, »altid har defineret sit arbejde ud fra den store koalition«.

Her viser en anden lille forskel, nemlig den mellem navnene Schulz og Scholz, at Nahles får en uhyre svær opgave med at skabe det håbede opbrud for SPD. Den faldne Martin Schulz forsøgte med sin stærkt proeuropæiske linje at gøre op med sparepolitikken i både Europa og Tyskland.

Den ny socialdemokratiske finansminister Olaf Scholz’ linje ligner derimod en fortsættelse af Wolfgang Schäubles. Scholz har bl.a. skudt debatten om Hartz IV ned, og han betoner gerne, at »det sorte nul« – altså ingen ny gældsoptagelse – er en del af regeringskontrakten med CDU/CSU. Overordnet ser han ud til at holde fast i en økonomisk model, der gavner disse års tyske succesmodel, men ikke de millioner af lavtlønnede tyskere, som stadig sjældnere stemmer socialdemokratisk.

Netop Scholz bliver Andrea Nahles’ vigtigste mod- og medspiller i SPD.

Lige nu ligner de to i øvrigt partiets mest sandsynlige kanslerkandidater ved næste valg. Men med 17-18 procents opbakning til SPD og et skuffende valgresultat for SPD’s første forkvinde nogensinde skal der nærmest ske mirakler for Andrea Nahles, hvis ’kanslerkandidat’ skal være andet end en tom titel for socialdemokraterne ved næste valg.

»Man kan godt forny et parti, der sidder i regering. Det vil jeg begynde at bevise fra i morgen,« lovede Nahles på partidagen.

Mere konkret blev det ikke. Så selv efter partidagen i SPD er det lige så svært at se, hvordan det skal ske, som det var før partidagen. Selv med en kvinde i spidsen.

Den afgående SPD-leder Martin Schulz har stødt mange i det tyske socialdemokrati, inklusiv den siddende udenrigsminister Sigmar Gabriel (til højre), hvis post han egentlig skulle overtage i den nyforhandlede GroKo-koalition. Nu er det hele lidt op i luften, ikke mindst Schulz’ fremtid.
Læs også
»Et stort flertal har fulgt ledelsens anbefaling,« udtalte den tydeligt lettede og udmattede konstituerede partileder Olaf Scholz (th.) i en propfyldt SPD-particentral i Berlin.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Mismod,stilstand og politisk angst for gennemgribende forandringer har alle dage været SPD´s achilles-hæl. De er bange for magten og det bliver deres død. Som alle de andre socialdemokratier i Europa.

Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ligesom det danske Socialdemokrati må SPD igang med at genopfinde sig selv. Det handler ikke om at fravælge magten. Det handler om, hvad vil Vi socialdemokrater præge vores samfund med.

Gør det: Genopfind Jer selv og søg tilbage til de gode ideer om fællesskab og solidaritet, som skal tales ind i den nye tid.

Lad være med at overlade det til Alternative Für Deutschland at formulere det projekt, for deres dagsorden er helt anderledes og ikke tillidsvækkende for et demokratisk Tyskland.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@ Torben K L Jensen,

Jeg er da ret sikker på, at rigtig mange syntes, at Gerhard Schröder viste alt for meget initiativ, da han var Forbundskanzler. Har huskes absolut best for sin; Kommission für moderne Dienstleistungen am Arbeitsmarkt, der førte til de menneskefjendske Harz-reformer.

Men trods sin barndom og opvækst var han jo nok heller ikke socialdemokrat af overbevisning, for ham var det nok mere en velegnet karriereplatform.

Carsten Hansen

Villy Brandt og Helmuth Schmidt ligger omtrent lige så langt tilbage som Jens Otto Krag og Anker Jørgensen.

Måske skal Socialdemokraterne kigge lidt tilbage når de skal finde på noget til fremtiden ?