Læsetid: 3 min.

Tyske terrorspekulationer fik frit løb

Det fatale selvmordsangreb i Münster og en falsk mediehistorie om et afværget terrorangreb på et halvmaratonløb i Berlin fik debatten til at koge i de tyske redaktionelle og især sociale medier, hvor informationshullerne lynhurtigt blev fyldt med brugernes egne agendaer
14. april 2018

Reaktionerne kom prompte efter sidste lørdags melding om, at et folkevognsrugbrød var styret ind i en menneskemængde i den tyske by Münster, hvor to mennesker døde på stedet, mens føreren af bilen tog sit eget liv.

Politiet bad ellers indtrængende medier og brugere på sociale netværk om ikke at udtale sig spekulativt om gerningsmandens baggrund eller motiv for hændelsen, der vakte mindelser om terrorangrebene med biler og lastbiler i bl.a. Nice i 2016, i Berlin i 2016 og i London i 2017.

Mens de større tyske medier generelt holdt sig til dette budskab og leverede forbeholdne nyhedssløjfer, fik spekulationerne frit løb på de sociale medier.

Mest opsigt vakte Beatrix von Storch fra AfD, der efter få minutter kædede begivenheden sammen med Angela Merkels flygtningepolitik. Parallelt så man tusindvis af tweets og facebookopslag med formodninger og anklager om, at myndigheder og medier bevidst slørede gerningsmandens etnicitet og motiv. Det gjaldt også, efter at politi og medier samstemmende havde bekræftet, at gerningsmanden var en psykisk syg Jens R. af tysk oprindelse, der uden ideologiske motiver havde begået »udvidet selvmord«.

»Fredens religion«

Også i dansk kontekst satte bl.a. de Nye Borgerliges Pernille Vermund sarkastisk begivenheden i sammenhæng med »fredens religion« islam på Facebook. Hun slettede senere opslaget og indrømmede over for DR, at det overvejende handler om at være hurtig for at tiltrække sig opmærksomhed.

På samme måde skabte det et nyt ekko i både redaktionelle og sociale medier, da Beatrix von Storch den følgende morgen halvvejs trak i land på Twitter ved at kalde Jens R. for »en efterligner af den islamistiske terror«.

Den påstand bliver dog gendrevet i en artikel i Der Spiegel med et historisk oprids af fænomenet: »Det er sandt, at sådanne angreb – oftest forbundet med sprængladninger – tidligt blev opdaget af oprørere og terrorister som en simpel metode til at sprede død og ødelæggelse. Men angreb med biler eller påkørsler var i årtier før da gerninger udført i affekt eller af psykisk syge.«

»Under de aktuelle mediebetingelser tilspidses grundkonflikten i alle medier mellem tempo og præcision i højeste grad,« kommenterer denne uges udgave af Die Zeit.

»Information går hurtigt – sandhed tager tid.«

»Skarpslebne knive«

Informationskrigen og debatkampen på de sociale medier handler ikke bare om racistiske eller relativerende generaliseringer, mener Die Zeit. Det handler også om stadig hurtigere ’meta-meta-kommunikation’, der fuldstændigt løsriver sig fra det oprindelige indhold, men alligevel forsøger at fylde informationsvakuummet med fordomme og frit opfundne påstande.

Allerede dagen efter hændelsen i Münster så mange sig bekræftet i deres ret til at formode et terrorangreb, da seks formodede islamister blev anholdt i Berlin på grund af terrormistanke under et halvmaraton med 36.000 deltagere.

Indtil mandag morgen florerede overskriften »Politiet forhindrer terrorangreb på halvmaraton i Berlin« – en ordlyd, som også en lang række danske medier citerede avisen Die Welt for. Die Welt refererede en anonym ’højtstående politifunktionær’, der hævdede, at det »formentlig var tæt på«, at terroristerne havde angrebet publikum og deltagere med »skarpslebne knive«.

At man havde afværget et angreb, eller at der skulle have bestået akut fare, blev samme dag dementeret af det berlinske politi. Efter ransagelse af de seks mistænktes lejligheder blev alle løsladt mandag uden begæring om varetægtsfængsling. Trods løsladelsen høstede det berlinske politi ifølge avisen TaZ ros i hele det politiske spektrum for deres præventive omhu i en tid, hvor det tyske indenrigsministerium fortsat advarer om »meget høj terrorfare«.

Adspurgt om politiet er nervøst, svarede talsmanden for det berlinske politi: »Nej. Medierne er nervøse.«

Den erkendelse tog Süddeutsche Zeitung konsekvensen af ved at levere en pædagogisk guide til brugere af sociale netværk. Avisens hovedkonklusion er simpel: Vent på mere vished og flere kilder, før du deler eller kommenterer aktuelle begivenheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu