Læsetid: 8 min.

»Vores forældre og bedsteforældre har altid lært os, at vi ikke skulle komme for tæt på grænsen. Men det tør vi nu«

De palæstinensere, som i disse dage løber ubevæbnede imod israelske snigskytter ved Gazas grænsehegn, er unge uden fremtidsudsigter. Efter mere end et årtis blokade er Gaza i en hidtil uset økonomisk og humanitær krise. FN og nødhjælpsorganisationer frygter et snarligt systemkollaps
Grænseprotesterne er udtryk for en desperat situation for de unge i Gaza. Arbejdsløsheden er mere end 65 procent for unge, og FN melder om en stærkt stigende tendens til selvmordstruende adfærd.

Grænseprotesterne er udtryk for en desperat situation for de unge i Gaza. Arbejdsløsheden er mere end 65 procent for unge, og FN melder om en stærkt stigende tendens til selvmordstruende adfærd.

Ashraf Amra

9. april 2018

Der gik ikke en dag fra, at Amr Abu Komsan var blevet skudt i låret, til at han var tilbage ved protesterne langs Gazas grænse til Israel. Selvom kuglen satte sig faretruende tæt på knæet, har den 30-årige lige siden forrige fredag humpet rundt på krykker ved teltlejren nær Gaza City et par hundrede meter fra bufferzonen op til grænsen.

»Jeg bliver her, for jeg er villig til at ofre mig selv for mit land,« siger han.

Indtil videre ser det israelske militærs reaktion på masseprotesterne ikke ud til for alvor at afholde de unge palæstinensere fra at nærme sig Gazas grænsehegn.

Inden denne fredags demonstration havde israelske militærtalsmænd meldt ud, at man ville følge samme fremgangsmåde som ugen forinden, hvor 17 blev dræbt og 700 sårede. Alle, der kom for tæt på grænsehegnet, ville være i risiko for at blive skudt. Alligevel mødte omkring 20.000 mennesker op.

Ni er siden meldt dræbt og 300 sårede af skud, hvilket bringer det samlede antal dræbte op på 29, siden ’Den Store March for Tilbagevenden’-kampagnen begyndte forrige fredag.

»De ikkevoldelige demonstrationer gør hele verden opmærksom på palæstinensernes sag igen,« siger Amr Abu Komsan.

Ligesom så mange andre af de unge mennesker, der har frekventeret teltene den seneste uge, er han arbejdsløs. Det har han været, lige siden han færdiggjorde sin uddannelse i 2011. Arbejdsløsheden i Gaza har for nyligt ramt en hidtidig rekord på 47 procent, og tallet er langt højere blandt de unge.

»Vi er vokset op indespærrede i flygtningelejre. Vi har intet håb. Så folk har ikke meget at miste,« supplerer en anden tilstedeværende ved protestlejren, 24-årige Ahmed Helles.

Følg Gaza

Gå ikke glip af, hvad vi skriver om Gaza. Følg emneordet ’Gaza’ på mail. Så får du automatisk en påmindelse i din indbakke, når vi har nyt om området. Meld dig til her

Demonstranters dødsønsker

Omkring 400 meter fra grænsen, lige inden bufferzonens begyndelse, sidder 80-årige Mahmoud Jendiah i et lætelt af plastikpæle og tykke tæpper og holder øje med det lille stykke jordbrug, hvor han dyrker okraplanter. Det israelske militær har bestemt, at der i dette område ikke må vokse noget, der bliver højere end en meter, for at det kan bevare udsynet til grænseområdet. Nærmere grænsen må der slet ingenting vokse.

Ashraf Amra

Kampvogne har flere gange ødelagt Mahmoud Jendiahs afgrøder under de tre krige, som Gaza har gennemlevet de seneste ni år. Men siden sidste uge har han siddet vagt for, at de mange tusinde palæstinensiske demonstranter ikke skulle løbe ind over de spæde planter, som er alt, hvad der forsørger hans familie i øjeblikket.

»Det er palæstinensernes ret at demonstrere mod grænsen, for Israel har taget så meget af vores land,« siger han og hentyder til, at March for tilbagevenden-kampagnen er lagt mellem ’Land Day’ forrige fredag og Nakba-dagen den 15. maj, der henholdsvis markerer israelsk ekspropriering af palæstinenseres land i 1970’erne og Israels oprettelse i 1948, hvor 750.000 palæstinensere blev fordrevet.

»Men de unge kaster sig mod grænsehegnene. Jeg tror, de tænker, at hvis de dør, så kommer de ud af den her elendige situation. Og hvis de bliver skadet, så er der i det mindste nogle andre, der tager sig af dem,« siger Mahmoud Jendiah.

Ingen drømme

Efter mere end ti års israelsk-egyptisk blokade har Gaza i øjeblikket elektricitet fire timer om dagen, vandet er udrikkeligt, og Gazas middelhavskyst er så forurenet af et nedbrudt kloaksystem, at FN advarer om spredning af epidemier. For tre uger siden udtalte FN’s særlige koordinator for fredsprocessen, Nickolay Mladenov:

»Vi er på kanten til et komplet systemkollaps i Gaza med et fuldstændigt økonomisk sammenbrud«.

Donald Trump besluttede tidligere på året at tilbageholde mere end 80 procent af USA’s bidrag til FN-organet UNRWA, som driver skole-, sundheds- og madprogrammer i Gaza, hvor mere end 80 procent er afhængige af humanitær bistand. Mens den israelske regering støttede Trump, har israelske militærtalsmænd opsigtsvækkende advaret imod beslutningen, som de mener, kan føre til en total nedsmeltning i Gaza og dermed true Israels sikkerhed.

At flere palæstinensere bliver dræbt og såret under protesterne, synes ikke at afskrække folk fra at møde op langs grænsen mellem Gaza og Israel.
Læs også

At grænseprotesterne blandt andet er udtryk for desperation blandt Gazas unge, bekræfter Atef Abu Saif, der er palæstinensisk forfatter og medlem af koordineringskomiteen for ’March for tilbagevenden’-kampagnen, hvor han repræsenterer Fatah. Til dagligt underviser han i statskundskab ved Gazas Al Azhar Universitet.

»Når jeg spørger mine studerende, hvad deres drømme for fremtiden er, svarer de ’ingenting’,« siger han.

»Jeg har lige nu en ekstremt dygtig studerende, som er fantastisk at diskutere politik med og burde have en akademisk karriere foran sig. Men til de skriftlige eksamener, fik hun en lav karakter. Da jeg spurgte hende hvorfor, svarede hun bare, at hun var ligeglad. Hun ville jo alligevel ikke kunne få et job eller en tilladelse til at rejse udenlands,« siger han.

Blandt nyuddannede mænd er arbejdsløsheden i Gaza omkring 65 procent, blandt kvinderne er den 85. Kun en forsvindende lille del af befolkningen får israelsk eller egyptisk tilladelse til at rejse ud af det lille område på størrelse med Langeland.

Et forkasteligt menneske-eksperiment

Efter krigen i 2014 estimerede WHO, at op til 20 procent af Gazas befolkning led af behandlingskrævende psykiske lidelser, og over de seneste to år har blandt andre FN advaret om en stærkt stigende tendens til selvmordstruende adfærd blandt især Gazas unge.

»I de første to måneder af 2017 fik vi indberettet mere end 120 selvmordsforsøg,« fortæller Yamen Al Madhoun, der er koordinator for monitorering af menneskerettigheder i den palæstinensiske NGO Al Mezan.

»Det er en enorm stigning. Selvmord er virkelig stigmatiseret og har nærmest været uhørt i Gaza før i tiden,« siger han og tilføjer, at tallene for vold og skilsmisser også er i vækst.

Mens vi taler på Yamen Al Madhouns kontor, er der en konstant summen fra israelske droner et sted i luften over os. Kigger man ud af vinduet, kan man ikke se dem, men lyden er svær at abstrahere fra.

»Vi bliver presset både fra luften, på land og i vandet,« siger Yamen Al Madhoun og beskriver, hvordan palæstinensiske fiskere jævnligt bliver antastet eller beskudt af både den israelske og egyptiske flåde, hvis de sejler mere end halvanden kilometer ud fra kysten.

»Gaza er som en slags forkasteligt menneske-eksperiment: Hvor længe kan folk fungere normalt, hvis du presser dem til det yderste både psykologisk, politisk, økonomisk og socialt?« siger Yamen Al Madhoun.

40.000 arresteret for gæld

Gazas økonomi er degenereret siden blokadens indførsel i 2007, men over det seneste år er den nået en krisetilstand, som brancheforeningen for Gazas forretningsdrivende i en udtalelse forrige måned kaldte »uden fortilfælde«.

I de tætbebyggede gader ved Gaza Citys Sheja’ea-marked sælger Ahmed Hassaneen tomater, løg og kartofler fra en lille bod under en parasol. For syv år siden havde han en større butik og et overskud på 340 kroner om dagen.

»Og se hvad jeg har solgt for i dag,« siger han og tømmer sine lommer ud i sin hånd. Der ligger lidt over en tiendedel af den tidligere omsætning.

Samme udmelding kommer fra Ahmed Abu el Ata, der har en slagterbutik på den anden side af gaden.

»Jeg er bare heldig, at jeg ejer butikken,« siger han.

»For dem, der lejer, ender i fængsel. De har udskrevet checks, som de ikke kan betale nu.«

Fra palæstinensisk side bliver begivenhederne langfredag kaldt en ’massakre’ på fredelige civile, mens man fra israelsk side fastholder, at soldaterne reagerede helt korrekt på trusler fra stenkastende demonstranter.
Læs også

I løbet af 2017 har Hamas arresteret mere end 40.000 palæstinensere i Gaza for ikke at kunne afbetale deres gæld, og mere end 600 sidder i øjeblikket i fængsel af den grund. Importen til landstriben er på to kvartaler faldet til en tredjedel af normalen, hvilket analytikere tolker som udtryk for en voldsomt dalende købekraft.

Gazas økonomi blev forværret, da den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi kom til magten i 2014 og gjorde en indsats for at bombe og oversvømme smuglertunnellerne mellem Gaza og Egypten.

Over det seneste år er krisen blevet kraftigt forstærket af, at Hamas og det palæstinensiske selvstyres forsoning igen er mislykkedes. For at presse Hamas har selvstyret både nedsat deres finansiering af Gazas elektricitet og skåret en tredjedel af lønningerne til de 60.000 tjenestemænd i Gaza, som er på selvstyrets lønningsliste.

Det virker til at være de færreste i Gaza, som i øjeblikket har noget godt at sige om den palæstinensiske regering i Ramallah.

»Det helt store skifte skete, da Abu Mazen (selvstyrets præsident Mahmoud Abbas red.) skar i lønningerne. Forretningerne har ingen kunder,« siger grønthandleren Ahmed Hassaneen.

Hamas’ rolle

Mens intern palæstinensisk splid i øjeblikket koster folk i Gaza dyrt, er forsoning mellem de forskellige fraktioner et stort tema i protestlejrene langs grænsen.

Den israelske hær og flere internationale medier hævder, at det er Hamas, der leder ’March for tilbagevenden’-initiativet. Israel fastholder at have efterretninger om, at Hamas vil forsøge at udnytte et eventuelt brud på grænsehegnet til at sabotere konstruktionen af den nye delvist underjordiske grænsemur, der skal omringe Gaza, eller endda kidnappe en israelsk soldat.

Fredag indledte 30.000 palæstinenske demonstranter ’Den store March mod Tilbagevenden’, der vil fortsætte frem til den 15. maj.
Læs også

Alle dem, Information møder omkring teltlejrene, siger, at initiativet først kom fra grupper af unge, der var aktive på sociale medier efter Donald Trumps udmelding om at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem. Ifølge både organisatorer og deltagere er der nu tale om en sjælden fælles front blandt de palæstinensiske politiske partier.

Nogenlunde samme svar kommer fra menneskerettighedsorganisation Al Mezan, der plejer at være villige til åbent at kritisere Hamas, og fra Atef Abu Saif, der repræsenterer Fatah i kampagnens koordineringskomite.

»Hamas kan ikke mobilisere så mange mennesker alene. I koordineringen har vi repræsentanter fra civilsamfundet, fra Fatah, Hamas, PFLP og Islamic Jihad. Du kan også se på de afdøde demonstranter, at de kommer alle mulige steder fra,« siger han.

Ashraf Amra

Under alle omstændigheder ville demonstrationerne ikke kunne lade sig gøre uden Hamas’ billigelse, og Hamas-folk er bestemt at se mange steder omkring teltene. Strategien med en bred folkelig og ubevæbnet opstand vækker mindelser til den første intifada i 1980’erne. Flere kommentatorer peger på, at det kan være en ny strategi for Hamas’ ledelse, der i øjeblikket står stort set uden udenlandsk støtte.

– Kunne det ikke tænkes, at Hamas vil forsøge at kapre kampagnen og monopolisere de folkelige protester?

»Jeg er da glad for, at Hamas nu støtter strategien om at række ud til det internationale samfund gennem ikkevoldelige protester. Men det er en folkelig bevægelse. Jeg har siddet i Hamas’ fængsler, og jeg er blevet tortureret af Hamas. Vi lader ikke dem ikke overtage kontrollen med protesterne,« siger Atef Abu Saif.

Kulminerer ved ambassadeflytning

Ved protesterne nær den store Jabaliya-flygtningelejr får lyden af skud fredag menneskemængden til at sprede sig. Mindst 30 unge mænd forbliver i bufferzonen, hvor nogle ruller brændende bildæk i retningen af grænsehegnet og kaster med sten, mens andre søger dækning bag en lille forhøjning.

Lørdag offentliggjorde det palæstinensiske sundhedsministerium navnene på de dræbte demonstranter, som viser, at der var en 16- og en 17-årig dreng iblandt.

Både demonstrationernes arrangører og det israelske militær forventer, at protesterne vil vokse og kulminere den 15. maj, dagen for Israels oprettelse, hvor Trump har annonceret, at den amerikanske ambassade vil blive flyttet til Jerusalem.

»I dag sender vi en besked til verden om, at vi findes,« siger 29-årige Im Mohammed, der står midt i menneskemængden fredag.

»Vores forældre og bedsteforældre har altid lært os, at vi ikke skulle komme for tæt på grænsen. Men det tør vi nu,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Hans Larsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Hans Larsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu