Læsetid: 9 min.

1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.

Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.

Ullstein Bild - Meller Marcovicz

24. maj 2018

»Gaden ser ud som en slagmark. Mellem politi og demonstranter er der opstået håndgemæng, og det må med beklagelse meddeles, at politiet giver et ret nervøst indtryk. De har pryglet enkelte personer, ikke kun med gummiknipler, men også med spark.«

Stemningen var oprørt, men ikke ude af kontrol, den dag i Berlin, den 2. juni 1967, da Radioen i den Amerikanske Sektor (RIAS) rapporterede fra demonstrationerne mod den persiske shahs besøg.

Hvis ikke en pressefotograf havde været på pletten få minutter senere, ville studenteroprøret måske være forløbet mindre radikalt. Men fotografen stod lige i nærheden, da den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt i hovedet på klos hold af en politibetjent, der først årtier senere skulle vise sig at være Stasi-agent. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt og gav næring til de oprørske tyske studenters mistanke: at den vesttyske stat stadig var gennemsyret af fascisme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Ungdomsoprøret i Vesttyskland var velgørende for udviklingen i det tyske samfund og helt nødvendig.

Men trist, at der var afløbere til Bader Meinhof og venstrefløjsterrorisme.

At erindre nogen fakta om det vesttyske samfund på daværende tidspunkt.

Den tyske forbundskansler Willy Brandt var udsat for en hadekampagne, fordi han opfordrede til udsoning med de østeuropæiske lande specielt Polen, Tjekkoslovakiet og det daværende DDR. Der var på daværende tidspunkt grupper i det vesttyske samfund, som ikke ville acceptere den nye grænse mellem Polen og DDR Oder Neisse linien.

Nazitiden var tabuiseret. Mange af den ældre generation havde personlige oplevelser og involvering med NSDAP og hele magtapparatet, som var med til at skabe en tys tys kultur om Tysklands hovedansvar for den 2 Verdenskrig og for hele den enestående forbrydelse med mordet på jøderne i hele Europa.

I datidens Tyskland var mange af de rettigheder, som vi andre betragter som en selvfølge ingen rettighed.

Eksempel Kvinder skulle spørge deres ægtemand, om de måtte have et arbejde eller om de måtte oprette en personlig bankkonto.

Skilsmisse og enlige forsørgere blev der kigget på med fordømmelse og afstandtagen. Den danske velfærdsstats institutioner eksisterede ikke i det daværende Vesttyskland eksempelvis offentlig børnepasning.

Moderniteten ramte Vesttyskland med studenteroprøret, og dets udtryk blev betydeligt mere radikalt og voldsomt end i Danmark, fordi der var store forskelle mellem det liberale og den gang frisindede Danmark og det dybt konservative Vesttyskland. Jeg vil gå så langt som til at sige, at samfundet: Tyskland var traumatiseret af katastrofens eftervirkninger fra NSDAP´s brutale styre fra 1933-1945.

Idag kan vi glæde os over, at Forbundsrepublikken Tyskland gennem en lang periode har tilnærmet sig de nordiske landes levevis og samfunds systemer dog stadigvæk med betydelige forskelle. Tyskland er idag et solidt funderet demokrati med en velfungerende retsstat og en stærk og stabil økonomi bygget op om ideen om europæisk integration. Tillykke Tyskland og tyskere med den lange rejse fra kaos, ideologisk nulpunkt og total ødelæggelse i 1945 til nu år 2018 vejen tilbage i det europæiske fællesskab af nationer. Hvad der ikke lykkedes i Weimar tiden fra 1919-1932 er lykkedes nu.

David Joelsen, Ole Bach, Nike Forsander Lorentsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Vesttyskland var et helt specielt land. Så sent som 1951 var 66 procent de ledende medarbejdere tideligere medlemmer af nazipartiet.
I Justitsministeriet var tallet endnu højere. Man forstår godt, at børnene begyndte at stille spørgsmål.

Per Torbensen, Flemming Berger, Ole Bach, Anne Mette Jørgensen, Nike Forsander Lorentsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Desværre er der ikke off. hjælp til børnepasning.
Stadig stopper mange tyske kvinder med at arbejde efter børnefødsler. At vi så i dag i DK, er på kollisionskurs vedr. dette er bare trist.

Anne Mette Jørgensen

Mange forhenværende stasi ansatte lever i dag i bedste velgående i Vest Berlin.