I et officielt brev publiceret i den spanske onlineavis eldiario.es onsdag erklærer den baskiske militariske gruppering ETA sin endelige opløsning. Dermed sætter organisationen punktum for sin 60 år lange historie, der ifølge tal fra de spanske myndigheder tæller mere end flere tusinde terroranslag og 853 dræbte, herunder halvdelen civile.
»ETA har besluttet at annoncere afslutningen på sin historiske cyklus og sin rolle og bringer dermed sit virke til ende,« står der blandt andet i brevet, der oprindeligt var adresseret til en lang række af de baskiske institutioner og civilsamfundsgrupper.
Organisationen skriver videre, at den har »opløst alle sine strukturer« og »erklæret sin afslutning som politisk initiativ«.
ETA, som er en forkortelse for Euskadi ta Askatasuna, der betyder Baskisk Land og Frihed, blev grundlagt i 1959 som en bevægelse med ønske om at fremme traditionel baskisk kultur, men udviklede sig op gennem 60’erne til en paramilitær separatistgruppe med det erklærede mål at etablere en uafhængig baskisk stat i Nordspanien og Sydfrankrig.
ETA nød en vis folkelig opbakning frem til 1975 grundet modstanden mod General Francos regime, men efter Spaniens demokratisering fortsatte organisationen sin voldelige kamp for baskisk selvstændighed. Et terrorangreb i 1987 rettet mod et supermarked i Barcelona med 21 dødsofre til følge og mordet på en unge lokalpolitiker Miguel Ángel Blanco ti år senere sendte millioner af spaniere på gaden i protest mod ETA. Først i 2011, efter 40 års væbnet konflikt med de spanske myndigheder, nedlagde ETA endegyldigt våbnene.
På trods af den nu officielle opløsning understreger organisationen i brevet, at ønsket om baskisk selvstændighed er intakt:
»Denne beslutning markerer afslutningen på en historisk æra, men det er ikke afslutningen på konflikten mellem det baskiske fædreland og Spanien og Frankrig. Konflikten startede ikke med ETA og vil ikke blive afsluttet ved dens opløsning,« skriver ETA i brevet.
Officiel undskyldning
Allerede i slutningen af april proklamerede ETA, at den ville ophøre som organisation og udsendte ved samme lejlighed en uforbeholden undskyldning for sine handlinger og sit »direkte ansvar« for mange års blodsudgydelser i Spanien.
»Vi ved, at vi har forårsaget en masse smerte i den lange periode med væbnet konflikt, herunder skader, der aldrig kan omgøres,« skrev ETA i en officiel erklæring.
»Vi ønsker at vise vores respekt for dem, der blev dræbt eller såret af ETA og dem, der er blevet ramt af konflikten. Vi beklager dybt.«
Undskyldningen er af den spanske regering officielt blevet tolket som et bevis på, at organisationen var blevet besejret af »demokratiets våben og retsstatens styrke«. Den spanske indenrigsminister, Juan Igniacio Zoido, understregede efterfølgende, at organisationens opløsning ikke vil føre til straffrihed for de nu tidligere ETA-medlemmer.
»ETA fik ingenting (benådning, red.) da de stoppede med at dræbe, og de kommer ikke til at få noget ved at melde ud, at de nu opløser sig,« sagde Juan Igniacio Zoido dengang til avisen El Mundo.
»Det skylder vi de mere end 800 myrdede, de 7.000 pårørende og alle andre, der led under deres afpresning og tvang.«
Zoido har samtidig understreget, at de 243 medlemmer af terroristgruppen, der i øjeblikket sidder fængslet i øvrige dele af Spanien ikke vil blive overflyttet til myndighederne i Baskerlandet, som mange i regionen ellers har efterspurgt.
