Læsetid: 8 min.

Nu begynder den europæiske kamp om de syv tusind milliarder kroner

Onsdag indleder EU-Kommissionen den store kamp om EU’s enorme ’flerårige finansielle ramme’ fra 2021 til 2027, og det tegner til at blive mere dramatisk end nogensinde før, fordi hullet efter Brexit skal lukkes
Emannuel Macron ønsker, at eurozonen danner fortrop i EU med et selvstændigt eurozone-budget, der kan blive en makroøkonomisk magtfaktor.

Emannuel Macron ønsker, at eurozonen danner fortrop i EU med et selvstændigt eurozone-budget, der kan blive en makroøkonomisk magtfaktor.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

2. maj 2018

»Så starter teatersæsonen i EU. Skuespillet, der hedder ’budgetforhandlinger’, opføres hvert syvende år. Det sætter giverlandene op mod modtagerlandene i EU, og de reformivrige mod de konservative. Efter aktørerne er blevet helt udmattede af at bluffe, mobbe, afpresse og bedrage, enes alle om nogle minimale forandringer.«

Sådan har økonomiprofessor Jean Pisani-Ferry fra den europæiske tænketank Bruegel formuleret det skuespil, som officielt begynder onsdag, når EU-kommissær for budget, Günther Oettinger, på vegne af EU-kommissionen præsenterer sit første forslag til EU’s næste ’flerårige finansielle ramme’, der vil løbe fra 2021 til 2027, og som i sidste periode omfattede svimlende 7.800.000.000.000. kroner – altså knap otte tusind milliarder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

"»Så starter teatersæsonen i EU. Skuespillet, der hedder ’budgetforhandlinger’, opføres hvert syvende år. Det sætter giverlandene op mod modtagerlandene i EU, og de reformivrige mod de konservative. Efter aktørerne er blevet helt udmattede af at bluffe, mobbe, afpresse og bedrage, enes alle om nogle minimale forandringer.«"

En understregning af at EU-systemet reproducerer alle de dårligdomme, vi kender fra de hjemlige, nationale parlamenter og som får almindelige mennesker til at resignere, blive frustrerede og apatiske ... og give op overfor det politologiske, undskyld politiske. Og dermed forstærkes afviklingen af det helt nødvendige, folkelige engagement og kontinuerlige bidrag til demokratiudvikling.

Espen Bøgh

Man bliver helt rundforvirret af disse svimlende talstørrelser, der fordi vi er medlem af EU skal lægges oveni vore egne landes økonomiske størrelser, der skal betales via skattekronerne fra det arbejdende folk.

Dertil kommer såvel tidshorisonten for omtalte budget 2021-27, der så igen skal sættes i relation til dets forelæggelse allerede nu i 2017 - 4 år før det skal træde i kraft.

Det er som at sige; "her i EU arbejder vi meget meget langsom", og ikke nok med det; " her i EU skubber vi demokratiet væk, ved at vedtage budgetter så langt ud i fremtiden, at borgerne ikke kan få indflydelse på det, eller huske hvem der stod for hvad, så vi kan risikere ikke at blive genvalgt, for vore handlinger"!

EU er blevet den mest udemokratiske institution i Europæiske politik, som borgerne skal lade være med at stemme på næste gang, der er valg til EU, det er nemlig det eneste demokratiske vi som borgere kan gøre, og som giver politikerne den modstand de fortjener for dette udemokratiske væsen de har ført med sig.

Der er jo snart intet folkeligt i den måde de teer sig på overfor borgerne.

Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Bettina Jensen og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Så kan vi da lægge den med at EU er fredens projekt i graven..

EU er skabt af landbrugs- og andre industriinteresser..

Hvis man bor i et land, der stort set mangler alle den primære sektors mineraler og andre råstoffer, er man nødt til at eksportere varer eller/og service, for at kunne importere - i øvrigt bl.a. også råstoffer til eksportproduktion.

Og medens f.eks. USA er en udenrigshandel på mindre end 11% af al USA-handel, har Danmark altså udenrigshandel for 87%.

Og hvis man er borger et råvarerfattigt land med en såkaldt "lille åben økonomi", tror jeg, at man har fordel af en toldunion som EU udgør.

Det betyder absolut ikke, at EU på en række områder ikke kan fungere bedre. Men samarbejdet koster altså penge, nogle til drift og herunder beskyttelse af de ydre grænser, men flest penge går der til støtte for landbruget. Danmark står for 6,2 mia. DKK. til EU, men da det skal vejes op mod et BNP på mere end 2.000 mia. DKK, må det jo siges at være pebernødder - eller 0,31% af BNP..

Touhami Bennour

Man skal lægge de tilskud Norge gav til palestinæsisk ONG organisationer og som er stoppet, så bliver det 11 tusind milliarder plus, siger vi, 200 millioner norske kroner.