Læsetid: 8 min.

Britisk minister skrider ind over for studerende, der vil gøre universitetslivet krænkelsesfrit

Britiske universitetsstuderende forbyder sexistiske popsange og nægter taletid til feministiske talere, som drager kønsopererede transkønnedes kvindelighed i tvivl. Det skal beskytte minoriteter imod krænkende ytringer. Men de studerendes kamp for minoriteterne er gået for vidt, mener den britiske universitetsminister, Sam Gyimah
Ved en ’Free Speech’-demonstration i Boston i sommeren 2017 mødte tusindvis op for at protestere imod racisme og hadefulde ytringer, og på flere universiteter formåede studerende at stoppe talere fra at tale.

Ved en ’Free Speech’-demonstration i Boston i sommeren 2017 mødte tusindvis op for at protestere imod racisme og hadefulde ytringer, og på flere universiteter formåede studerende at stoppe talere fra at tale.

Ritzau Scanpix

28. maj 2018

Den frie og åbne debat, hvor studerende får skærpet deres kritiske tænkning ved at blive introduceret til modstridende synspunker, er under pres på de britiske universiteter.

Det mener den britiske regerings universitetsminister Sam Gyimah, der i begyndelsen af maj annoncerede, at han er på vej med nye retningslinjer til universiteterne.

Hvis Sam Gyimahs planer går igennem, kan universiteterne blandt andet se frem til både anmærkninger og bøder, hvis ytringsfriheden knægtes på campus.

Retningslinjerne skal med ministerens ord råde bod på, at »visse studenterforeninger har skabt en institutionel fjendtlighed« på universiteterne over for »upopulære og umoderne, men fuldt lovlige synpunkter«.

Sam Gyimah peger på, at udviklingen skyldes, at der er gået inflation i nogle studenterforeningers brug af to fænomener: safe space-politik og no-platforming.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jensen

John Stuart Mill:
He who knows only his own side of the case knows little of that. His reasons may be good, and no one may have been able to refute them. But if he is equally unable to refute the reasons on the opposite side, if he does not so much as know what they are, he has no ground for preferring either opinion...

Eva Schwanenflügel, christian christensen, Teis Iversen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Matthias Smed Larsen

Denne passage er utroligt malplaceret i forhold til resten af indholdet:
»Blandt andet er Robin Thickes popsang ' Blurred Lines' blevet forbudt på 30 studenterforeninger, fordi den har problematiske sexistiske strofer om sex og tilsagn til samme.«

Resten af artiklens problemstillinger kan man have en fornuftig samtale om (om end det er lidt morsomt at en ressortminister hos en atommagt skal beskæftige sig med en problemstilling der er forårsaget af måske 500 elever tilsammen og burde kunne håndteres af universiteternes ledelse), men det er da helt legitimt at en studenterforening vælger hvilke sange der er på playlisten til et arrangement? Er det også en krænkelse af ytringsfriheden at der ikke længere spilles disco fordi det er gået af mode, skal der sikres positive rettigheder for musikere så de har ret til at blive afspillet etc.?

Generelt mener jeg at "censur-problemstillingen" er blæst fuldkommen ud af proportioner. Er der forsøg på at fratage folk muligheden for at tale? Ja, men de kommer fra en gruppe der nok ikke er specielt repræsentativ for den bredere gruppe af folk der går på universitetet, især hvis man kigger på diverse undersøgelser om unges holdning til ytringsfrihed. Ydermere er mange af anekdoterne om censur forkerte: Eksempelvis var der en studenterteatertrup i USA der stoppede med at opføre "The Vagina Monologues", angiveligt af hensyn til transkønnede, hvilket førte til et ramaskrig om politisk korrekt censur, problemet var bare at det var teatertruppen selv der havde valgt at gøre det, hvilket er brug af -deres- ytringsfrihed. Der er også den gode gamle skrøne om studerende der vil fjerne hvide mænd fra pensum, på trods af at det mest populære eksempel (opreklameret af det højrelibertære medie Reason) var elever der blot ville have et mere varieret pensum.

tl;dr: Der skal mere end anekdoter om højtråbende mindretal til før at dette kan anses som et problem der kræver intervention fra statsmagten.

Nils Bøjden

Så religion bliver forbudt da det virker utroligt krænkende på nogle. Og demokrati bliver forbudt fordi der virker krænkende på nogle. Og maænd og kvinder i samme rumbliver forbudt da det virker krænkende på nogle.

Alle kan finde noget at blive krænket over. Derfor bliver alt forbudt. Tåber.

christian christensen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar