Læsetid: 5 min.

’Det eneste, der er mere hæsligt end Italiens politikere, det er euroen’

Den politiske tumult fortsætter i Italien, hvor Lega og Femstjernebevægelsen igen er klar til at danne regering. Blandt italienerne er tiltroen til egne politikere og euro-samarbejdet dog meget lille. Mange håber på markante forandringer, men frygter samtidig, at de er ved at få frataget deres demokratiske stemme
De to kvinder Marisa Plos og Nerina Londero er vrede – både på EU og på Italiens præsident, som for nylig afviste en italiensk regering sammensat af Femstjernebevægelsen og Lega.

De to kvinder Marisa Plos og Nerina Londero er vrede – både på EU og på Italiens præsident, som for nylig afviste en italiensk regering sammensat af Femstjernebevægelsen og Lega.

Martin Gøttske

1. juni 2018

GEMONA, ITALIEN – »Nu fik vi et håb om forandring. Vi var endelig ved at få en regering, som repræsenterer os, men så stjæler de vores sejr.«

Marisa Plos er vred. Hun har lige forladt sit keramikværksted, da ovnen fyldt med blåglaserede tallerkener gjorde hende for svedt. Hun er gået over på den anden side af gaden i den norditalienske by Gemona for at blive kølet af i venindens bogbutik. Men her er det nu i stedet indignation over den politiske situation i landet, som igen får sveden til at pible frem.

»Nu er jeg igen helt varm og rød i kinderne,« siger hun. »Situationen er også endnu værre, end vi er vant til.«

Veninden, Nerina Londero, får også hurtigt talt sig varm: »Det er jo ikke et demokrati længere, når præsidenten går fuldstændig imod folkets vilje og blokerer for den regering, vi har stemt for.«

Det går hedt for sig i Italien, hvor den politiske situation har slået adskillige kolbøtter. Sent torsdag eftermiddag var det endnu uklart om landet skal ud i nyvalg, men om aftenen meddelte Femstjernebevægelsen og Lega, de to vindere ved valget tilbage i starten af marts, at de alligevel ender med at danne regering.

Søndag blokerede præsident Sergio Mattarella ellers for en regering med netop de to partier, da han nedlagde veto mod kandidaten til finansminiterposten, den stærkt eurokritiske Paolo Savona. Præsidenten udtrykte frygt for, at en regering med Savona vil føre til et italiensk euroexit.

Beslutningen førte til voldsom vrede fra både Lega og Femstjernebevægelsen, der så det som et angreb på det demokratiske mandat, vælgerne har givet dem.

Luigi Di Maio, lederen af Femstjernebevægelsen, gik så langt som at kræve præsidenten stillet for en rigsret for forræderi. Midt på ugen trak han dog i land og erklærede sig villig til igen at forsøge at danne regering med Lega – denne gang uden den kontroversielle Savona som finansminister.

Gør problemer værre

Legas leder, Matteo Salvini, insisterede først på, at han ikke ville give slip på Savona. Han havde i stedet vist sig mere opsat på et nyt valg, da Lega står til markant fremgang – ifølge nogle meningsmålinger næsten 10 procentpoint mere end de 17 pct. ved valget den 4. marts.

Femstjernebevægelsen er ifølge målingerne faldet fra næsten 33 pct. til ca. 30 pct.

Men pludselig ændrede han også holdning. Paolo Savona er nu fjernet som finansministerkandidat.

Det forventes, at præsident Mattarella sent torsdag vil give grønt lys for regeringen. Tilbage som premierminister vil være Giuseppe Conte, Legas og Femstjernebevægelsens oprindelige valg.

At en regering bestående af Lega og Femstjernebevægelsen nu igen er en mulighed, gør den 43-årige advokat Christian Serra nervøs.

»Det vil være en katastrofe,« sagde han på en lille café på Piazza Giuseppe Garibaldi i Gemonafør nyheden om regeringen blev offentliggjort.

»De vil bruge penge, som Italien ikke har. Hvordan kan sådan et projekt lykkes? Der er mange problemer i Italien, men hvorfor skal vi gøre dem værre?«

Da Lega og Femstjernebevægelsen i midten af maj fremlagde et fælles regeringsgrundlag, der både lagde op til massive skattelettelser, tilbagerulning af en pensionsreform og indførslen af borgerløn – tiltag, som ifølge beregninger i italienske medier vil koste langt over 100 mia. euro – blev der i resten af eurozonen udtrykt stærk bekymring. Frygten var, at det kunne få Italiens allerede høje gæld til at eksplodere, og at det kunne bringe stabiliteten i hele eurozonen i fare.

Vil ud af euroen

Endnu større frygt er der blevet udtrykt for, om en eventuel regering med de to stærkt euroskeptiske partier har planer om at føre Italien ud af euroen. Det har specielt Lega tidligere været fortalere for, og Femstjernebevægelsen har også flirtet med ideen om et exit.

I årevis har politikere fra alle fløje flyttet ansvaret for Italiens ringe økonomiske forfatning over på EU og euroen. Det har været med til at gøre den italienske befolkning til den mest skeptiske i hele eurozonen over for den fælles valuta.

»Jeg vil have, at vi træder ud af eurosamarbejdet,« erklærer 53-årige Maria Cargnelutti. »Euroen har ødelagt det hele. Vi har ikke råd til noget mere. Vi er ikke i stand til at spare op. Før euroen så det meget lysere ud.«

Maria Cargnelutti arbejdede i 20 år på fabrik. Hun blev arbejdsløs sidste år og tjener nu lidt ved at gøre rent privat.

»Vi har brug for nogen, der virkelig kæmper for os italienere. De politikere, vi har haft indtil nu, har ikke kæmpet for Italiens bedste i EU, og herhjemme har de ikke gjort noget for os italienere. De har alle svigtet, og det er tid til at prøve noget nyt.«

Selvom specielt Matteo Salvini fortsætter med at tordne mod EU og den stramme, tyskdominerede finanspolitik i eurozonen, der i Italien ses som en spændetrøje, som forhindrer vækst, så har han i denne uge forsøgt at forsikre om, at Lega ikke har planer om et euroexit.

Ifølge Lorenzo De Sio, professor ved LUISS Universitet i Rom, vil det også være »meget risikabelt at gå til valg på et ønske om et italiensk euroexit. Specielt for Femstjernebevægelsen, hvis vælgere overvejende støtter eurosamarbejdet.«

Meningsmålinger, der blev offentliggjort onsdag, viser, at omkring 60-72 pct. af italienerne ønsker, at landet forbliver en del af euroen, mens 23-24 pct. vil have, at Italien dropper den fælleseuropæiske valuta.

Italien straffet

Men der er dog stor skepsis over de regler i eurozonen, som mange føler specielt er til Tysklands fordel og ikke Italiens.

»Da vi kom ind i euroen, havde vi alle en forestilling om, at livet nu skulle blive bedre hen ad vejen. Men nu kan vi se, at livet ikke er blevet bedre for den brede befolkning. Det virker mere, som om Italien bliver straffet end belønnet for at være del af euroen,« siger keramikeren Marisa Plos. »Vi har stemt på politikere, som vi håber kan ændre på EU, så vi også får en fordel af det. For vi kan jo se, at det går godt andre steder, bare ikke her, og selv om jeg vil være nervøs for konsekvenserne ved et exit, så virker det mere og mere attraktivt, som tiden går.«

Veninden Nerina Londero stemmer i:

»Måske ender vi også med at få nogle politikere, der ikke bare gør, som de dikterer i Berlin, og som finansmarkederne bestemmer,« siger hun. »Næsten alt ved Italien er smukt: havet, musikken, maden, kulturen, historien. Blot er vores politikere hæslige. Det eneste, der er mere hæsligt end vores politikere, det er euroen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Euroer trækker tæppet væk under mange. Da Tyskland gik fra Mark til Euro beholdt de priserne, nu var det blot 10 € og ikke 10 Mark.

Lars F. Jensen

"Da Tyskland gik fra Mark til Euro beholdt de priserne, nu var det blot 10 € og ikke 10 Mark"

Nej det gjorde de ikke. Du kan finde enkelte små eksempler, men prisstabiliteten som sådan led ingen skade ved Tysklands overgang til Euro og når den betegnes "Teuro" er det ren politisk vrøvleri.

I andre lande - som fx Grækenland lod man inflation og løn-inflation løbe for lånte penge incl oversmarte lån, medens man ikke reformerede skattesystem, arbejdsmarkedet, offentlig arbejdspladser eller pensionsalderen.
Det er mange af de samme problemer Italien has skabtr for sig selv.

niels astrup

Lars - jeg boede i Berlin på det tidspunkt. Kæresten og jeg havde en fast rutine: Hver morgen satte vi os ned på den lokale cafe og læste alle aviserne. Min Milchkafee kostede 3 DM. Da Euroen blev indført var prisen fremover 3 Euro - og jeg droppede cafeen. Fornemmelsen af at blive taget i røven var allestedsnærværende.

Spiegel lavede en undersøgelse - gulerødder, lokumsbesøg og gouda kostede det samme i Euro og DM.

http://www.spiegel.de/wirtschaft/preissteigerungen-die-haessliche-seite-...