Læsetid: 4 min.

Europa vil næppe kunne afvende den truende handelskonflikt med Trump

Fredag udløber Donald Trumps forlængede ultimatum for indførelsen af straftold på stål- og aluminiumsprodukter. EU afviser at lade sig afpresse, men kan få problemer med at navigere i de forskellige nationale interesser
31. maj 2018

Egentlig skulle de være indført 1. maj. Men efter den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkels adskilte og frugtesløse møder med den amerikanske præsident Donald Trump tidligere på måneden i Washington, foregår der i disse dage et sidste forsøg på at undgå, at Trump indfører den planlagte men udskudte straftold på 25 procent på stål- og aluminiumsprodukter fra EU fra 1. juni.

Rammen for forhandlingerne er et OECD-møde i Paris, hvor bl.a. de tyske og franske økonomiministre, Peter Altmaier og Bruno Le Maire, mødes med deres amerikanske kollega Wilbur Ross.

Selvom »de sidste 40 års handelspolitik står på spil«, håbede den tyske økonomiminister Altmaier onsdag på en diplomatisk udvej. EU-handelskommissær Cecilia Malmström har udvist mere pessimisme. Den blev bekræftet i Paris af Wilbur Ross, der med henvisning til Kinas mere pragmatiske linje kritiserede Malmströms udtalelse om, at EU først vil forhandle nye handelsregler, »hvis USA tager pistolen fra europæernes tinding«, altså når de sikrer europæerne en permanent undtagelse fra de truende toldsatser.

Målrettet nedbrud

Josef Braml, politolog og USA-ekspert ved tænketanken ECFR, tror ikke, at Trump hverken vil lade sig lokke af mere langsigtede aftaler eller skræmme af EU’s trussel om lignende straftold på en række amerikanske produkter som whiskey, jeans og motorcykler til en samlet værdi af cirka 20 mia. kroner. Trump tænker nemlig ud fra bilaterale magtpositioner og ikke multilateralt ud fra gensidige afhængigheder og fordele, mener Braml.

»Ved at udsætte indførelsen af straftolden har Trump bare holdt fast i sit pressionsmiddel, så han kan spille EU og Kina ud mod hinanden og aftvinge flere europæiske indrømmelser,« siger Josef Braml.

»Desuden bruger Trump bevidst argumentet om den ’nationale sikkerhed’ for straftolden. Ved at blande handels- og sikkerhedspolitik nedbryder han målrettet WTO’s regler. Europæerne kan kun overbevise Trump om, at de er sande allierede og har fortjent USA’s beskyttelse, hvis de køber amerikanske våben, som både opretholder den teknologiske afhængighed og mindsker det store amerikanske handelsunderskud.«

Som i mange andre tilfælde er Trump næppe til at omvende fra sin tro på, at en toldkrig ikke vil skade USA selv, mener Braml.

»I lande med en negativ handelsbalance opstår der en opfattelse af, at udlandet afpresser deres industri, og så tror folk på den her falske illusion om, at protektionisme kan hjælpe,« siger han.

»Det virker måske oplagt, men at reagere på USA’s toldmure med mere straftold, ville være brandfarligt. Hvis det eskalerer, vil det ikke mindst skade eksportorienterede lande som Tyskland. Det ville være klogere politisk og økonomisk at anerkende og handle på, at der eksisterer nogle uligheder i handelsbalancerne,« siger han med henvisning til Tysklands enorme handelsoverskud over for USA.

Et muligt område er her at sænke de europæiske toldsatser på biler. Generelt ville en udligning i Bramls øjne ikke bare øge konkurrencen, men også – i kraft af en større ligevægt – skabe nye perspektiver og mere uafhængighed for Tyskland og Europa, som samtidig bør sørge mere for sin egen sikkerhed.

Ingen europæisk splittelse

Mens Malmström og EU officielt tilstræber en hård linje, er det især i de tyske eksportverdensmestres interesse at skabe mindre deals om toldfri handel med industrigoder mellem EU og USA – tiltag som allerede er døbt ’TTIP light’, og som bl.a. den tyske EU-kommissær Günther Oettinger og den tyske økonomiminister Altmaier har antydet opbakning til.

Den slags åbenlyse tyske interesse kan svække EU-Kommissionens principstyrede linje og blive vand på Trumps mølle, mener Josef Braml.

»Trump kunne godt splitte europæerne, så de bedre kan beherskes. Omvendt burde EU-landene på det her punkt se chancen for at skabe et større sammenhold ud over de nationale interesser.«

Handelseksperten Sabine Stephan fra Institut for Makroøkonomi og Konjunkturforskning (IMK) taler samstemmende om »meget forskellige interesser« i et Europa, hvor f.eks. den franske handelsbalance med USA omtrent går i nul, mens Tyskland sidste år havde et handelsoverskud på cirka 375 mia. kroner over for USA.

»De enkelte lande lægger forskelligt pres på EU. Altmaier har vist forhandlingsberedskab, mens Macron bekræfter, at vi ikke forhandler med en pistol for brystet. Men forhandlingsmandatet ligger entydigt ved EU-Kommissionen,« siger hun.

»Det er et konfliktpunkt, men jeg ser ikke en alvorlig europæisk splittelse for mig. Der vil heller ikke være protester, hvis EU-Kommissionen gør alvor af truslen om gengældelsestold.«

Isoleret betragtet er Sabine Stephan rolig i forhold til toldtruslerne. For det første udgør stål- og aluminiumseksporten kun en meget begrænset del af den europæiske eksport til USA. Ifølge Ifo-Instituttet vil det koste den tyske økonomi knap 40 mia. kroner om året, hvilket er overskueligt ud af en samlet eksportvolumen på 9.700 mia. kroner.

For det andet vil de mulige europæiske modsvar, som hun er imod, nærmere have en symbolsk karakter. Og for det tredje kan Trump hurtigt blive tvunget til at afslutte eksperimentet, fordi det måske vil hjælpe den amerikanske stålindustri, men gå ud over f.eks. bilindustrien.

Værre ser det ud med den onde cirkel, det kan sætte i gang. Det gælder bl.a. Donald Trumps trussel om at pålægge europæiske biler en told på 25 procent som reaktion på den eventuelle europæiske straftold.

»Trump holder faktisk ord. Han vender sig bort fra de multilaterale aftaler og afviser WTO’s rolle. Og han sætter konsekvent sine forhandlingspartnere under pres. Ligesom over for f.eks. Mexico og Sydkorea laver han små nålestik med den her slags aktioner og trusler, og ser, hvor EU er villig til at forhandle, og hvor smertegrænsen går,« siger Sabine Stephan.

Hun tror, at EU som kompromis ender med at måtte acceptere øvre eksportkvoter på stål og aluminium.

»Men Trump har ikke den store plan eller en ny, stor handelsaftale med EU i kikkerten.«

Uden at angive en overbevisende begrundelse tøvede Donald Trump mandag med at starte en handelskrig mod EU og andre ståleksporterende lande. Udsættelsen af en straftold med 30 dage kan tolkes som et svaghedstegn. USA’s økonomi er ikke stærk nok til, at Trump kan få USA’s handelspartnere til at makke ret gennem trusler
Læs også
Over en bred kam kritiserede amerikanske politikere fra begge partier, tidligere diplomater og udenrigseksperter Trumps beslutning, som isolerer USA fremfor Iran og støder de europæiske allierede fra sig. Normalt besindige eksperter forudsiger bombeangreb på Iran, hvis landet genoptager berigelse af uran
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Måden Matthias Sonne udvælger sine kilder på giver et realistisk billede af EU´s problemer med Trump og hans "bryd ned og byg op fra scratch"-politik - på alle områder på een gang. Det virker tilsyneladende. Tak til Sonne.