Læsetid: 7 min.

Gas er et godt politisk våben. Det er bare ikke Putin, der bruger det

Nogle EU-lande frygter, at Rusland kan bruge Nord Stream 2 som politisk våben mod Europa. Men i virkeligheden er det omvendt, mener firmaerne bag rørledningen: Det er EU, der bruger gassen som våben over for Putin. Information har været på charmetur med den russiske gas' europæiske venner
Rusland vil ikke bruge gasrørledningen, Nord Stream 2, som politisk våben, lyder det fra folkene bag projektet. Rørledningen koster 70 mia. kr. og vil sende 55 mia. kubikmeter gas ind i Europa om året.

Rusland vil ikke bruge gasrørledningen, Nord Stream 2, som politisk våben, lyder det fra folkene bag projektet. Rørledningen koster 70 mia. kr. og vil sende 55 mia. kubikmeter gas ind i Europa om året.

Peter Nygaard Christensen

7. maj 2018

»Jeg tænker, at vi lige taler os varme sammen, før vi begynder på interviewet,« siger Jens Müller, talsperson for det russiske gasfirma Nord Stream 2 AG. Vi sidder en gruppe journalister i en bus på vej til en gasterminal i Rotterdam, inviteret af folkene bag den kommende russiske gasrørledning, Nord Stream 2 (NS2), der efter planen skal krydse dansk farvand.

På bussens bagsæde udvikler den 'uformelle dialog' sig hurtigt til et 20 minutters forsvar for den 12.000 kilometer lange rørledning, der sidste år blev viklet ind i det stadigt mere anspændte forhold mellem Rusland og EU. Det er derfor, de har inviteret Information og en række udenlandske medier til selv at konstatere, at NS2, som de kalder den, vitterligt kun er et kommercielt projekt. Og for i øvrigt at give »et indblik i EU’s indre gasmarked«. 

»Det er åbenlyst, at dette gasprojekt er et brugbart redskab til at skabe et politisk pres,« siger Jens Müller fra NS2. Men modsat den udbredte europæiske frygt for, at Rusland kan bruge gassen som våben, henviser Jens Müller til de vestlige lande, der i hans optik har taget gasprojektet som gidsel i en storpolitisk konflikt.

»Det sker både i debatter i Bruxelles og i debatter om potentielle sanktioner fra USA,« siger han.

Bag NS2-projektet står det russiske statsejede Gazprom, men det er de vestlige investorer i gasledningsprojektet, herunder tyske Uniper og hollandske Shell, der faciliterer den nøje tilrettelagte tur.

Østeuropa og Polen frygter, at Rusland kan anvende gasrørledningen som et politisk pressionsmiddel mod EU, ligesom da der blev lukket for gassen til Ukraine i 2014 og igen i februar i år.

Men NS2 vil ikke gøre EU mere afhængig af russisk gas, understreger vores guider igen og igen.

Den største modstander af projektet, Polen, har mindst grund til at kritisere det, mener Jens Müller.

»Polen kan allerede i dag få 90 procent af sin gas fra andre lande end Rusland gennem en LNG-terminal (flydende form for naturgas, red.) med gasstrømme mellem Tyskland og Tjekkiet. Via den baltiske rørledning kan de måske ovenikøbet selv blive gasudbydere for deres nabolande i fremtiden,« forklarer han med henvisning til et andet, dansk-polsk projekt, der endnu er på tegnebrættet.

Peter Nygaard Christensen

Samarbejde sikrer dialog

Der er ingen tvivl om, at NS2 og dets europæiske medinvestorer har sat alle kræfter ind for at overbevise den vestlige presse og de europæiske politikere om, at der ikke er russisk sikkerhedspolitik på spil, når den planlagte gasrørledning til 70 mia. kr., efter planen vil sende 55 mia. kubikmeter gas ind i Europa om året, svarende til omkring 10 pct. af det nuværende forbrug.

Udover at være spækket med NS2-positive oplæg om gasindustrien og den fremtidige konkurrence byder turen på overdådige måltider, en overnatning på et firestjernet hotel og en lille souvenir i form af et udskåret stykke gasrørledning i stål.

Der optræder ikke en eneste russer blandt de 15 eksperter og repræsentanter fra NS2-projektet.

Klaus Schäfer, der er direktør for den tyske medinvestor Uniper, mener, at det er forkert at rette kritik mod Rusland gennem NS2-projektet.

»Fra et politisk standpunkt er jeg langtfra glad for, at situationen er, som den er. Derfor har jeg stor respekt for de politiske spændinger og problemer, som vi alle kender til,« siger han.

Han ser generelt gasledningen som et potentielt stabiliserende og fredsskabende projekt.

»I Tyskland har vi modtaget gas fra Rusland siden 1970’erne, hvor der blev sat nye atommissiler op langs grænserne. Det var en tid, hvor Berlinmuren stadig stod der, og der var et koldkrigsscenarie. Men alligevel strømmede gassen fra Rusland til Tyskland,« siger Klaus Schäfer.

Til spørgsmålet om, hvorfor nogle EU-lande er bange for, at Rusland kan udnytte gasrørledningen som politisk våben, svarer talspersonen Jens Müller:

»Kigger vi på den nuværende situation, så har vi en fornemmelse af at være selve termometeret, der tager temperaturen på den geopolitiske situation.«

Alex Barnes, der er ansvarlig for NS2's regeringsforbindelser, er enig med sin kollega i, at »modstanderne af projektet prøver at stoppe det ved at lægge pres på enten projektet eller Rusland«.

Gasstrømmen er ifølge ham mere vigtig for Rusland end EU, så risikoen for, at Putin anvender projektet som våben er »nærmest ikkeeksisterende«, da Rusland ingen interesse har i at lukke for gassen.

»Rusland er afhængig af at eksportere både olie og gas for at tjene penge. Hvis man er et ressourcerigt land som Rusland, skal man sikre sig, at man kan levere sin gas til markedet. Gassen har ingen nytte i den russiske undergrund, men bliver nødt til at blive solgt og transporteret til Europa. Og derfor er NS2’s infrastruktur så vigtig,« siger han.

Legitimt at presse Rusland

På en måde har NS2-folkene en pointe, siger Christian Egenhofer, der er chef for energi- og klimaforskning ved den uafhængige europæiske tænketank CEPS. Han er enig i analysen af, at det er de europæiske Ruslands-kritiske lande, som udnytter gassen til et politisk formål, og ikke omvendt.

»Polen forsøger at bruge gasenergien som et våben mod Rusland. De har selvfølgelige nogle egeninteresser, herunder at fastholde den nuværende gasinfrastruktur i Polen og at skabe et dårligt ry for gas, så de har en rigere mulighed for at brænde deres kul,« forklarer han. 

Men Christian Egenhofer mener også, at det er helt legitimt, at der tages særlige sikkerhedspolitiske forbehold. EU bør ligefrem styrke den kritiske linje over for Rusland, mener han.

»Udenrigspolitisk må man stille sig selv spørgsmålet om, hvordan man bør behandle Rusland. Om man vil følge den gamle tradition og handle med gas og håbe på, at det afstedkommer en politisk dialog, selvom den russiske dialog kun er formel, da de ikke siger meget og aldrig lever op til, hvad de lover,« siger han.

Jakub M. Godzimirski, seniorforsker ved Norsk Udenrigspolitisk Institut, mener også, at diskussionen om NS2 handler om, i hvilket omfang man ønsker at lade Rusland drage økonomisk fordel af det europæiske gasmarked.

»Især når Rusland udfordrer Vesten på en masse andre områder, såsom sikkerhedspolitikken, konflikten i Syrien eller undermineringen af de demokratiske institutioner i USA og Europa via propaganda,« siger han.

Han påpeger, at sandsynligheden for at Rusland vil bruge NS2, som et politisk værktøj mod Vesten er minimal:

»Rusland har indtil videre været meget tilbageholdende i forhold til at anvende Nord Stream 2, som et politisk værktøj, da det ville skabe et tveægget sværd, fordi det ikke kun er EU, der er afhængig af russisk gas. Rusland er også afhængige af de indtægter, der er forbundet med dets gaseksport.«

Peter Nygaard Christensen

Danmark er tilbageholdende

Danmark har været meget tilbageholdende med at tage stilling til gasprojektet, da landet har stået i en prekær situation. På den ene side ønsker regeringen ikke at skuffe Tyskland, en EU-allieret og en vigtig handelspartner, der fastholder, at projektet alene er et handelsforetagende. På den anden side ønsker regeringen heller ikke at modarbejde USA, den vigtigste NATO-allierede, som er imod projektet, da det ifølge amerikanerne udgør en forsvars- og sikkerhedspolitisk trussel.

Derfor anmodede Danmark og Sverige sidste år EU-Kommissionen om at gå ind i sagen, ligesom et enstemmigt Folketing ændrede lovgivningen på energiområdet med tilbagevirkende kraft. Fremover skal Energistyrelsen ikke alene skele til miljømæssige hensyn, men også inddrage sikkerhedspolitiske vurderinger fra Forsvars- og Udenrigsministeriet, inden de udsteder byggetilladelser til oversøiske energiprojekter såsom NS2.

»I øjeblikket går rørledningen igennem dansk farvand, og den rute er baseret på de råd, som de danske myndigheder kom med i forbindelse med den første rørledning Nord Stream 1. Ruten, som vi følger, er den bedste set fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv. Eftersom vi løber igennem, så skal vi have en tilladelse af landet. Det består Danmarks relevans i,« forklarer Alex Barnes fra NS2.

En af de danske bekymringer har handlet om frygten for, at Rusland kunne installere overvågningsudstyr på gasledningen for at monitorere den danske flådeaktivitet i Østersøen ved Bornholm.

Den bekymring har Jens Müller fra NS2 svært ved at tage seriøst, da enhver udokumenteret installation åbenlyst ville sætte hele projektet i fare.

»Man skal forholde sig til vores ansøgning, som omhandler en gasrørledning, der består af stål og en betonisolering. Det er dette, som skal godkendes af den danske regering. Ingen vil sætte så mange milliarder på spil ved at installere nogen form for meningsløs teknologi,« siger han.

Behandlingen af Nord Stream 2-ansøgningen ligger hos Udenrigsministeriet og Energistyrelsen, men der foreligger intet officielt tidspunkt for, hvornår en dansk beslutning kan være klar.

Den danske regering arbejder i øjeblikket på at søge opbakning til, at EU taler med en fælles stemme i forhold til opførelsen af den russiske gasrørledning, der vil løbe gennem Europa. For som situationen ser ud nu, kan Danmark ikke forhindre ledningen på egen hånd.

»Vi har ingen juridiske muligheder for at forhindre det her projekt. Men vi har i givet fald en juridisk mulighed for at forsinke det, fordi vi vil kunne forhindre en linjeføring tæt syd om Bornholm,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sit statsbesøg hos den tyske kansler Angela Merkel i Berlin i sidste måned.

Rejse- og opholdsomkostninger for Informations tur til Düsseldorf og Rotterdam var finansieret af gasfirmaet Nord Stream 2 AG.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Hvis det forholder sig som skrevet står at Rusland for mest ud nord stream 2 forstår jeg slet ikke politikerne og måske specielt EU ikke bruger muligheden aktivt til presse endsige fortælle PUTIN at ruslands opførsel i Ukraine ikke kan accepteres kommer der ikke penge i kassen kan oligarkerne ikke fodres !

Jeg skal ikke vurdere, hvem der eventuelt kan finde på at benytte dette våben, der er lammende for civilsamfundet.

Men Rusland har faktisk brugt dette "våben" mere end en gang. Og de vestlige lande med Forbundsrepublikken i spidsen er blevet ramt mindst 2 gange.

Og hver gang har Rusland beklaget, og undskyldt sig med, at man ikke kunne ramme Poland (1 gang) og Ukraina (mindst 1 gang), uden at det påvirkede andre aftagelande. Og mindst en gang mente Rusland, at de vestlige aftagerlande burde straffe??? - Ukraina.

I øvrigt så jeg i eftermiddags tidligere SPD-medlem, tidligere Forbundskanzler og tidligere Gerhard Schröder sidde på de fine pladser under Vladimir Putins indsættelses-show. Det var på RT (Russia Today), der er Vladimir Putins personlige propaganda-kanal der også sikrer "det frie ord" i verden. Det så ud til, det var meget vigtigt for Putin og RT, for der var hele tiden fokus på en tidligere Hr. Schröder.

Henrik Leffers

Hvis Rusland skulle overveje at overlade Krim til Ukraine, så bliver Putin afsat og der kommer en meget værre i stedet! Krim har aldrig været en del af Ukraine, og bliver det heller aldrig igen! Så før EU indser, at en så lille grænseændring (efter sammenbruddet af verdens største land!) er i alles interesse, så fortsætter USA (eller rettere kapitalfonde i USA, der reelt styrer landet!) med at bruge Ukraine til, at forsøge at splitte EU og Rusland. -Fordi en alliance mellem Rusland og EU ses som den største trussel mod USAs verdensdominans, som entydigt er i USAs interesse, og derfor dyrkes meget i medier i USA.

Morten Voss, morten rosendahl larsen, Espen Bøgh, Stine Frie, Thomas Jørgensen, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Per Torbensen, Anders Graae, Hans Aagaard, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Gert Romme
Kunne du ikke redegøre lidt mere for Ruslands brug af det ”våben”? Er det noget med at Ukrainske firmaer skyldte for gas og endog stjal fra ledningen? Jeg har hørt mange påstande fra begge sider, men du synes at kende til sagerne?

Morten Voss, Alvin Jensen, Per Torbensen, Anders Graae, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Mogens Brolin

Henrik Leffers du har tilsyneladende ingen historie kundskaber. Krim ER en del af Ukraine og har været det ret så længe endda.

David Joelsen

@Henrik Brolin man skal ikke kalde andre uvidende, hvis man selv får noget galt halsen.

Samtlige trykte leksikoner jeg har kigget i siger at Krim er Russisk. Wikipedia har dog siden 2014 ændret i sin tekst og nævner en masse andet?

Hvis Rusland ikke siden 1500 tallet have bekriget Krim, ville Østeuropa unægteligt have set anderledes ud i dag. Prøv at sige Tatar til en slavisk person, og se hvordan alvoren kommer op. Specielt den ældre genneration. Tartarene hærgede nemlig regionen gennem flere hundrede år og var frygtede.

Dette er i hvert fald ikke gas.

Nils Bøjden

"Samtlige trykte leksikoner jeg har kigget i siger at Krim er Russisk. "

Jeg sidder og kigger i Den Store Danske Encyklopædi, og der står at Krim er en autonom del af Ukraine.

Henrik Leffers

Krim blev overført til provinsen Ukraine i Sovjet-tiden, som betaling for lederen af kommunistpartiet i Ukraines støtte til et forslag, der var lidt strid om! Så da Sovjet faldt fra hinanden kom Krim "med" til Ukraine. Men da over 80% af befokningen på Krim ser sig selv som russere, og taler kun russisk, var der fra starten stor modstand mod det. Men der blev lavet en aftale om, at kontrollen med Sevastopol (Ruslands vigtigste flådebase!) i 30 år skulle deles mellem Rusland og Ukraine, med 20.000 russiske soldater placeret i Sevastopol. Men den aftale brød Ukraine i forbindelse med det man må kalde Meidan-kuppet, hvor den folkevalgte Rusland venlige præsident blev afsat. Det kup var betalt af 4.5 milliarder $ fra USA! Det er det den aflyttede samtale mellem USAs ambassadør og kup-præsidenten viser! Der blev holdt en folkeafstemning på Krim, og den gav præcist det resultat, som også alle medier i Vesten havde forudsagt (80% for at blive en del af Rusland). Den afstemning EU bør anerkende!

Morten Voss, David Joelsen, Flemming Berger, Jens Bryndum, Torben K L Jensen og Stine Frie anbefalede denne kommentar

Det er jo tyskerne som ønsker gas fra Rusland, så mon ikke problemet i virkeligheden er at USA ikke kan lide at der udvikles for stærke synergier mellem Tyskland og Rusland? Her kan Danmark bruges som en snublesten for projektet. Anna LIbak havde sidste sommer nogen spøjse programmer med titlen "Truslen fra Øst" eller noget i den dur...Her sagde hun bl.a at meningen med NATO altid har været "at holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede"... Det var faktisk en nyttig lille opsummering, som man bør have i tankerne når man prøver at forstå forholdet melle Rusland USA og forskellige europæiske lande. Det kan være med til at forklare hvorfor Danmark har så store kvababbelser med den gasledning og hvorfor vi generelt er så utroligt servile overfor amerikanerne. Der er en vis logik i at et lille land som Danmark ønsker at det store naboland Tyskland biver holdt lidt i skak og at vi synes det er nemmere at forholde os til en "storebror", som er længere væk , altså USA. Men der er grænser for hvor langt man kan følge den strategi uden at omkostningerne bliver for store...hvis Rusland bliver trængt ind i et hjørne økonomisk og/eller militært kan det blive ekstremt ubehageligt for de fleste nordeuropæiske lande.

Morten Voss, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Henrik Leffers og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Mogens Brolin

Krim tilhører ultimativt Krim-tartarerne og så er det for så vidt fuldstændigt ligegyldigt at Stalin fordrev dem for snart 80 år siden.

Krim kan aldrig tilhøre Rusland logesom Finland eller de Baltiske lande heller ikke kan.

Putinister og andre russofile kan bare ikke greje at deres store (fysisk lille) helt i Moskva er en grum diktator der myrder og fængsler på livet løs.

Mogens Brolin

Og Stine jeg ved ikke hvot mange tyskere du kender men de fleste jeg har talt med ville fravælge russisk gas hvis det stod på beholderen at det kom derfra. De er udenærket bekendt med hvad Putin er ude på og de vil i øvrigt meget hellerr have geøn energi. Noget der ikke engang findes i Rusland.

Stine Frie har lidt fakta til begrundelse for sine synspunkter:
55% af tyskerne ønsker en fjernelse af sanktionerne mod Rusland. Næsten 90% af den tyske befolkning ønsker at russiske interesser bliver mere tilgodeset i den tyske udenrigspolitik.
Kilde: ARD tagesthemen 22:15 Uhr, 07.05.2018
Det Kommunistiske Parti udgør den næst største gruppe på 10 – 20%. Et vestligt liberalt parti ligger på 0-10% takket være Vestens politik i 90erne, samt Vestens arrogante holdning i 00erne.

Mogens Brolin

Selvfølgelig har palæstinenserne ret til at vende hjem. Hvor underligt overhovedet at stille det spørgsmål!

Mogens Brolin

Og nej jeg klikker ikke på links. Der er ingen der poster så mange links som de russofile... af en eller anden grund. For en gangs skyld er det dog ikke en ynderlig blog fra en eller anden der mener at alt ondt i Syrien er briternes eller amerikanerns kyld så i det mindste tak for det.

Mogens Brolin

Ruslands vedvarende energier ikke relevant da de stadig har en kulsort økonomi og ingen nævneværdi produktion eller udvikling ud over gas- og olieeksport. Primitivt. Derfor skal vi lukke Nordstream 2 ned. For at udelukke sort russisk energi og dermed russisk indflydelse her i den frie verden.

Mogens Brolin

Og er der nogen som kan Rusland siger du? Du mener vidst er der nogen der historisk har været truet af russerne så er det finnerne! Og ja det er korrekt, finnerne har aldrig fået lov til at være i fred for russerne. Mannerheim fik dog skolet Stalin noget så grundigt i løbet af Anden Verdenskrig :) Nok krigens største taktiker og en klar vinder hans lands lilleputstørrelse taget i betragtning. Nu er balterne så også endeligt frie fra Moskva og det kan vi jo så glæde os over. Jeg gør i hvert fald :)

Jamen Hr. Brolin, links er jo bare som dokumentation...hvis du stoler på mig behøver du ikke checke:-)

Men her er nu et andet link som dokumenterer en nyhed som vil glæde dig - bestilling av Ruslands første store vindmøllepark:

https://www.windpowermonthly.com/article/1454438/russias-first-commercia...

Parken er et samarbejde mellem et russisk, finsk og kinesisk firma...mon ikke Vestas skulle se at komme op af hullerne? Eller det må de måske ikke pga sanktioner? Og er det så i givet fald en god eller dårlig ting? Det er naturligvis frivilligt at svare på dette spørgsmål og/eller læse linken ...

Mogens Brolin

Jeg stoler hverken på dig eller dine links :) men tak for tilbuddet.

Jeg kender desværre ikke til Vestas begrænsninger i forhold til sanktioner mod Putins undertrykkende diktaturregime. Igen du kan bruge google eller andre værktøjer hvis du vil vide noget omkring det du spørger om. Jeg ved ikke hvorfor du har en eller anden underlig fetish for at stille mig dine underlige spørgsmål og dine retoriske spørgsmål.

Mogens Brolin

Det står dig i øvrigt også frit for at kontakte Vestas. Jeg er sikker på de gerne vil hjælpe til med hvad jeg antager er et led i din uddannelse. De plejer at være meget behjælpelige vedr. studerende.

Nils Bøjden

" Men da over 80% af befokningen på Krim ser sig selv som russere, og taler kun russisk"

Ja selvfølgelig. Alle de oprindelige beboere blev tvangsforflyttet. Som i alle sammen.