Læsetid: 5 min.

Vil gengældelse tæmme Trumps protektionisme eller vil indrømmelser virke bedre? Det er der uenighed om

USA’s handelsminister antydede i går, at EU ikke kan forvente at blive undtaget for told på eksport af stål og aluminium til USA, når tidsfristen for en dispensation udløber fredag. Det uafgjorte spørgsmål er, hvilken form importrestriktionen vil antage, og hvordan EU bør svare
Intet tyder på, at præsident Trump vil undtage de nære europæiske allierede for den universelle told på stål og aluminium, som USA indførte i marts. Her er det en arbejder på et stålvalseværk i den tyske by Salzgitter.

Intet tyder på, at præsident Trump vil undtage de nære europæiske allierede for den universelle told på stål og aluminium, som USA indførte i marts. Her er det en arbejder på et stålvalseværk i den tyske by Salzgitter.

David Hecker

31. maj 2018

Den Europæiske Union bør sætte hårdt mod hårdt og slå igen, hvis Trump-regeringen undlader at give permanent dispensation for en straftold, der efter planen vil blive pålagt import af stål og aluminium fra EU-landene fra den 1. juni.

Det mener økonomen Jacob Kirkegaard, der er seniorstipendiat og specialist i transatlantiske økonomiske relationer på Peterson Institute for International Economics i Washington, D.C.

»Hvis EU ikke sætter et eksempel, vil Trump bare eskalere. Det så vi i sidste uge med hans trussel om at hæve toldsatsen på import af biler fra EU fra fem til 25 procent. Der kommer ikke noget ud af at være eftergivende over for denne præsident. Han vender bare tilbage med nye krav,« siger Kirkegaard.

Intet tyder på, at præsident Trump vil undtage de nære europæiske allierede for en universel told på stål og aluminium, som USA indførte i marts. På det tidspunkt gav USA midlertidig dispensation til en række lande, herunder Canada, Mexico, Australien, Argentina og Brasilien samt EU.

Men USA-allierede Japan slap ikke, og Sydkorea blev tvunget til at acceptere en kvote på 70 procent målt efter sin ståleksport i perioden 2015-17. Sydkorea er tredjestørste og Japan syvendestørste eksportør af stål til USA. Kinas direkte ståleksport til USA er ubetydelig. Landet ligger på en 10. plads. Tyskland er på en ottende plads.

Præsident Donald Trump har tidligere erklæret, at de midlertidige dispensationer udløber i morgen. EU’s handelskommissær Cecilie Malmström gentog i går på en konference i OECD i Paris sit standpunkt: at EU-Kommissionen ikke vil forhandle med USA med trusler om straftold hængende over hovedet. Også selvom Tysklands handelsminister Peter Altmaier under pres fra tysk industri foreslår, at EU bløder sin holdning op.

De to transatlantiske partnere står således langt fra hinanden. Malmström antydede da også i Paris, at EU forventer at blive nægtet en dispensation fra Trump-regeringen. USA’s handelsminister Wilbur Ross kritiserede samtidig EU i sin tale ved OECD for at afvise at gå ind i forhandlinger.

»I marts måned pålagde vi Kina told på ståleksport, og kineserne er stadig villige til at forhandle med os. Så hvorfor kan EU ikke gøre som Kina,« spurgte den amerikanske handelsminister.

Frygt for kvotestrid i EU

Omfanget og karakteren af EU’s gengældelse afhænger af, hvilken form Trumps handelsrestriktion antager. Ifølge handelsøkonomer ville det værste udfald være en straftold på 25 og 10 procent for henholdsvis stål og aluminium. En blødere landing ville være en kvote svarende til 100 pcrocent af USA’s import fra EU i 2017 med en straftold lagt på al eksport over det loft.

Dog kan det blive en kompleks sag for EU-Kommissionen at håndtere en importkvote. Det skyldes, at flere medlemslande end Tyskland eksporterer stål og aluminium til USA. På listen står også Italien, Frankrig, Benelux-landene, Østrig og Sverige.

»Det er ikke så underligt, at EU helst undgår en frivillig kvoteordning. Det er relativt simpelt for et enkelt land at fordele en kvote mellem tre til fire koncerner, men når det gælder en handelsblok som EU, bliver det straks kompliceret og genstand for strid,« siger Brad Setser, seniorstipendiat i international økonomi i Council on Foreign Relations i New York.

EU-Kommissionen har bl.a. truet USA med at hæve toldsatser på import af landbrugsvarer. Det ville ramme præsident Trump på et ømt politisk punkt. Amerikanske farmere stemte under valget i 2016 i overvældende tal på den republikanske præsidentkandidat i håbet om, at han ville øge adgangen til oversøiske markeder – især i Asien og Latinamerika.

Meningsmålinger viser, at udsigten til en straftold pålagt amerikansk eksport af korn og sojabønner til EU, Kina og andre handelspartnere allerede har prikket hul i landbrugernes opbakning til Trump.

Præsidentens politiske stilling kan blive yderligere forværret i 2019, hvis USA’s handelsunderskud over for dets store handelspartnere fortsætter med at stige, forudser Jacob Kirkegaard.

»Man må gå ud fra, at Trumps skattelettelser fra sidste år vil øge amerikanernes forbrug betydeligt, når de træder endeligt i kraft næste år. Det er godt for økonomien, men det fører til mere import og derfor et større handelsunderskud,« siger handelsøkonomen.

Kirkegaard vurderer, at et højere handelsunderskud bliver en kæmpe politisk bet for Trump i 2020, når der er genvalg til præsidentposten.

»Derfor må vi forvente yderligere protektionistiske tiltag fra Trumps side i de næste år. Så det giver ikke mening for EU at slå en handel af med USA nu. Det får EU intet ud af,« siger han.

Trump bruger valgkampsretorik

Trumps straftold på import af stål og aluminium risikerer også at give bagslag fra amerikansk industri, der er økonomisk afhængig af lavere priser på importerede metaller. Der er en risiko for, at tabte arbejdspladser i disse erhverv vil overstige nyskabte job i metalindustrien.

»Der kan meget vel blive tale om et nettotab af arbejdspladser i USA som følge af straftolden. Det peger på, at der absolut ingen nationaløkonomisk begrundelse er for Trumps protektionisme. Det er valgkampsretorik,« vurderer Jacob Kirkegaard.

Det uafgjorte spørgsmål er, hvordan USA og EU undgår en handelskrig. Her kan man argumentere, at den eneste konstruktive fremgangsmåde er at sætte lederne omkring et bord og søge at finde en løsning på alle tvister i det transatlantiske forhold. Det gælder f.eks. Iran-sanktionerne såvel som byrdefordelingen inden for NATO, mener Brat Setser fra Council of Foreign Relations.

»I handelspolitikken ville det på lang sigt ikke være en dårlig idé at tale om lavere toldsatser eller måske toldfri transatlantisk handel med industrigoder, som tyskerne ønsker. Tyskland foreslår også at øge EU’s import af flydende naturgas fra USA. Det ville mindske EU’s afhængighed af Rusland.«

Setser mener endvidere, at EU ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at sænke told på import af amerikanske personbiler til samme niveau som amerikansk told på europæiske bilimport – fem procent.

»Det ville være en fin gestus.«

Han tilføjer: »Det er også svært at komme uden om, at Tyskland og andre nordeuropæiske lande har handelsoverskud med USA, fordi de fører en stram finanspolitik. Hvis den blev lempet bare lidt, ville det øge den indenlandske efterspørgsel og dæmpe på eksporten. Det ville Trump også tage som en fin gestus.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stakkels Merkel! Hun krænkede Trump, da hun blev udnævnt til at være vestens sande leder, af medierne. Nu bliver hun ydmyget med tariffer og håbløs Iran-deal.

Når Trump finder ud af at han - uanset Korea-deal - ikke vil få Nobels Fredspris, vil der falde brænde ned i Oslo......

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar