Læsetid: 4 min.

Med Giuseppe Conte bliver Italiens premierminister ’degraderet til talsmand’

Hans navn har ikke været på en stemmeseddel, og han er fuldstændig uden politisk erfaring. Giuseppe Conte, der formentlig bliver Italiens næste premierminister, skal gennemføre et projekt, han ikke selv har været med til at udforme
Giuseppe Conte bliver formentlig Italiens nye premierminister. I landets medier bliver han beskrevet som en nikkedukke, der vil blive styret af koalitionens to ledere.

Giuseppe Conte bliver formentlig Italiens nye premierminister. I landets medier bliver han beskrevet som en nikkedukke, der vil blive styret af koalitionens to ledere.

Silvia Lore

23. maj 2018

CERCIVENTO, Italien – Hvem er Giuseppe Conte? Spørgsmålet runger på forsiderne af de større italienske dagblade, efter at den 54-årige juraprofessor blev udpeget som kandidat til premierministerposten i landets kommende regering.

Han er ukendt for langt de fleste italienere, er fuldstændig uerfaren som politiker, er ikke valgt, og han har ingen magtbase. Men nu skal han forsøge at manøvrere i et politisk minefelt som den nominelle leder af en koalition bestående af det højrenationale parti Lega og protestpartiet Femstjernebevægelsen.

Han gør ikke selv meget for at introducere sig bedre til den italienske befolkning. Siden de to koalitionspartnere præsenterede hans navn for præsidenten sent mandag eftermiddag, er han gået i flyverskjul. Det er ikke lykkedes de italienske medier at få ham i tale.

En bekendt af Conte, som avisen La Repubblica har talt med, citerer dog en samtale, de to har haft:

»Det, der er mit positive karaktertræk, er, at jeg er i stand til at mægle selv under meget svære omstændigheder,« skulle premierministeren in spe have sagt.

Og det kan meget vel blive en overordentlig vigtig evne at besidde for Conte. Han skal få det til at fungere mellem Lega og Femstjernebevægelsen, der langt fra er naturlige samarbejdspartnere, og som har indgået svære kompromisser for at kunne danne regering sammen. Han vil være klemt mellem de to partiers ledere, Legas Matteo Salvini og Femstjernebevægelsens Luigi Di Maio, der begge ønskede at blive premierministre, men som nedlagde veto mod hinanden.

Desuden skal Conte stå i spidsen for forsøget på at implementere det kontroversielle regeringsprogram, som er blevet aftalt mellem Salvini og Di Maio, uden at han selv havde en plads ved forhandlingsbordet.

Uden autoritet

I italienske medier bliver Conte derfor slet og ret set som en nikkedukke, der vil blive styret af Salvini og Di Maio.

Som avisen Corriere della Sera skriver i en forsideleder: »Han er underlagt et regeringsprogram, som andre end ham selv har underskrevet, og han risikerer at blive en meget svag premierminister.«

»Hvilken autoritet vil han have, når han skal mødes med Angela Merkel og Emmanuel Macron?« spørger La Repubblica.

En hård velkomst lyder der også fra politiske modstandere. »Det er første gang i republikkens historie, at kandidaten til premierministerposten er blevet degraderet til rollen som talsmand,« siger Andrea Marcucci, en senator fra det hidtidige regeringsparti PD, ifølge nyhedsbureauet Agenzia Nova.

Det er imidlertid endnu ikke fuldstændigt sikkert, at Conte bliver premierminister. Lega og Femstjernebevægelsen har informeret præsident Sergio Mattarella om, at han er deres foretrukne kandidat. Præsidenten har magt til at afvise nomineringen. Hvis han giver grønt lys, så kan Conte begynde at udpege ministre, hvorefter hans regering skal igennem en tillidsafstemning i parlamentet.

Sandsynligvis vil han dog ikke engang selv have meget at sige, i forhold til hvem der skal være med på ministerholdet. Det har Salvini og Di Maio, der begge forventes at indtage tunge ministerposter, formentlig forhandlet på plads selv.

Ekspansiv finanspolitik

Conte blev født i en lille landsby i hælen af den italienske støvle, den syditalienske region Apulien. Han skulle både være en passioneret fodboldfan og stærkt religiøs, og han er en separeret far til en tiårig dreng.

Hans cv fremviser en imponerende karriere indenfor jura. Han har været tilknyttet prestigefyldte universiteter i både Europa og USA, og i dag underviser han i Rom og Firenze, samtidig med at han har sit eget advokatkontor.

Hvis han bliver godkendt, og som politisk uprøvet får lov at gå direkte igennem hovedporten til premierministerens residens, Palazzo Chigi i Rom, skal han gennemføre den ekspansive finanspolitik, som regeringsprogrammet lægger op til.

De stærkt EU-skeptiske koalitionspartnere er bl.a. blevet enige om markante skattelettelser, borgerløn og en bekostelig tilbagerulning af en pensionsreform. De vil gøre op med EU’s stramme finanspolitik.

At det stærkt forgældede Italien nu ser ud til at ville skrue endnu mere op for de offentlige udgifter, har ført til uro på finansmarkederne, og EU-kommissærer og fremtrædende europæiske politikere har udtrykt nervøsitet for, at italienerne vil føre en uansvarlig budgetpolitik.

»Lad os først komme i gang med arbejdet, så kan I kritisere os senere,« sagde Di Maio mandag som reaktion på bekymringerne. Og Matteo Salvini forsøgte at forsikre om, at udlandet ikke har »noget at være nervøse for«.

En ubetydelig person

Kort før valget den 4. marts blev Giuseppe Conte nævnt af Di Maio som et muligt emne i en kommende regering, hvor han som minister ville kunne få til opgave at sløjfe unødvendig lovgivning og gøre landets berygtede bureaukrati mere strømlinet.

Conte har tidligere sagt til italienske medier, at hans »hjerte traditionelt banker for venstrefløjen«, men han har siden bakket op om Femstjernebevægelsen. »Jeg plejede at stemme til venstre. Men i dag mener jeg ikke, at det 20. århundredes ideologier længere slår til.«

Ifølge en meningsmåling bragt i La Repubblica støtter cirka 60 procent af Italiens vælgere en regering bestående af Lega og Femstjernebevægelsen.

Alligevel melder nyhedsbureauet Ansa, at præsident Mattarella tøver med at godkende den nye koalition. Han skulle være bekymret over de to regeringspartiers EU-skepsis og økonomiske politik. Og også skeptisk overfor Contes styrke som regeringsleder.

Som den tidligere så kontroversielle og skandaleramte italienske premierminister Silvio Berlusconi, ifølge avisen il Giornale, beskrev manden, der sandsynligvis bliver landets næste premierminister: Han er un signor nessuno, en ubetydelig person.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Giuseppe Conte, den 3. professor siden 2007 som italiensk premierminister efter Prodi og Monti.

Det kan man da vist kalde professorvælde...

David Zennaro

Nu har Italien vist en af de højeste procentsatser af universitetsuddannede, så der er selvfølgelig også mange professorer at tage af...