Læsetid: 9 min.

Irakerne går til parlamentsvalg med et håb om at komme sekterismen til livs

Problemet er, at fordelingen af magten i Bagdad fortsat er bygget op om et sekterisk kvotesystem. »Men alligevel er der grund til optimisme,« siger ekspert
»Sekterismen er blevet umoderne som mobiliseringsfaktor i irakisk politik,« siger Fanar Haddad, Irakforsker ved Middle East Institute i Washington D.C. Her er der vælgermøde i Bagdad.

»Sekterismen er blevet umoderne som mobiliseringsfaktor i irakisk politik,« siger Fanar Haddad, Irakforsker ved Middle East Institute i Washington D.C. Her er der vælgermøde i Bagdad.

Oliver Weiken

8. maj 2018

Den mest omtalte mand på de sociale medier i Irak i disse dage er den sekulære parlamentariker Faiq Ali.

I en opsigtsvækkende tale i det irakiske parlament, hvor han blandt andet langede ud efter de islamistiske sunni- og shiamuslimske partier, appellerede Ali til et meget specifikt segment i det irakiske samfund: landets alkoholdrikkere.

»Kære drukkenbolte,« indledte parlamentarikeren ironisk iført jakkesæt med tre Irak-kort hængende bag sig.

»Nævn mig et menneske i Mesopotamiens 8.000-årige historie, som har kæmpet for jeres rettigheder. Der er ganske enkelt ingen før mig! Jeg vil repræsentere jer, fordi I drukkenbolte er noble mennesker, som elsker livet. I er livsnydere og ikke ligefrem typerne, der sprænger sig selv i luften. Nu skal I stå bag mig, for jeg er den eneste i Irak, der tør vogte over jeres rettigheder,« sagde Ali.

Den 12. maj skal irakerne til stemmeurnerne ved det første parlamentsvalg efter krigen mod Islamisk Stat (2014-1017). Om Faiq Ali vil høste de nødvendige stemmer for at blive genvalgt, er ikke til at vide på nuværende tidspunkt.

På de sociale medier har nogle udpeget parlamentarikeren som symbol på den korrupte politiske elites endegyldige forfald, mens andre har hyldet ham som en Dionysos – vinens Gud i græsk mytologi – der blot ønsker at gøre oprør mod det konservative politiske klima i landet.

Ifølge Alwaleed Alwan, en af Iraks mest respekterede digtere, er parlamentarikerens usædvanlige valgløfte sigende for valgstemningen i Irak i øjeblikket. I modsætning til tidligere undlader mange politikere nemlig at puste til de religiøse, sekteriske konflikter i landet.

»Irakerne er trætte af chauvinistiske og sekteriske politikere, der dæmoniserer og opdeler i ’dem og os’ i stedet for at forholde sig til konkrete emner,« siger Alwan til Information.

Siden den amerikansk ledede invasion i 2003 har sekterismen været altafgørende for den politiske mobilisering i landet. I dag – knap et år efter nedkæmpelsen af IS i Mosul i juli 2017 – har den sekteriske retorik været tæt på fraværende op til parlamentsvalget den 12 maj.

Fanar Haddad, Irakforsker ved Middle East Institute i Washington D.C. og forfatter til den anmelderroste bog Sectarianism in Iraq: Antagonistic Visions of Unity, mener, at noget har ændret sig i Irak efter krigen mod IS. Sunnierne, shiaerne og kurderne drømmer om forandring, og det har magthaverne i Bagdad tilsyneladende forstået.

»Jeg tror, at sekterismen er blevet umoderne som mobiliseringsfaktor i irakisk politik. Jeg tror, man kan sige, at identitetspolitik har lidt et nederlag efter krigen mod IS. Det, vi ser i valgkampen er et skift fra identitetsbaseret politik, til en mere emnebaseret politik,« forklarer Haddad.

Irak

  • Føderal republik med godt 39 millioner indbyggere
  • Iraks befolkning består af 75 procent arabere og 15 procent kurdere, mens 10 procent udgøres af assyrere, turkmenere, yazidier og shabaker.
  • 65 procent af Iraks befolkning er shiamuslimer, 31 procent er sunnismuslimer, mens fire procent tilhører en anden trosretning.
  • Ved valget 12. maj kæmper 7.000 kandidater om 329 sæder i parlamentet.
  • Den nuværende premierminister, Haider al-Abadi, er fra det islamistiske shiamuslimske Dawa-parti
  • Efter den amerikansk ledede invasion i 2003 blev et kvotesystem indført, der skulle fordele magten bedre mellem Iraks forskellige etniske og religiøse grupper. Men kvotesystemet tilgodeser primært den shiitiske majoritet, lyder kritikken.

Alle taler om sammenhold

Traditionelt har Iraks sunnier, shiaer og kurdere stemt efter sekteriske skillelinjer. Men op til valget er der tilsyneladende opstået en enighed om, at irakerne bør arbejde for mere sammenhold.

Flere kurdiske kandidater stiller op på den shiitiske premierministers liste, og nogle af de sunnimuslimske politikere, som i 2014 udtrykte sympati for IS, indgår i dag i koalition med ledende shiamuslimske partier, som var med til at marginalisere sunnimuslimerne inden krigen mod IS. I den tidligere IS-højborg Fallujah, hvor majoriteten af indbyggerne er sunnimuslimer, har kandidaten Mohammed Yasin eksempelvis allieret sig med Iraks shiitiske premierminister, Haider al-Abadi.

»Fortiden har lært os, at vi bør samarbejde. Der er ingen vej udenom længere,« skriver han til tv-kanalen al-Sumeria.

Meningsmålinger findes ikke i Irak. Derfor er det svært at få et fingerpeg om, hvem der stemmer i Irak, og hvad de stemmer på. Men flere irakiske og internationale medier – herunder Wall Street Journal – har rapporteret om, at kløften mellem landets sunni- og shiamuslimer er mindsket på det seneste.

Anerkendte Irak-eksperter som Kirk Sowell, der står bag magasinet Inside Iraqi Politics, spår de mere konservative shiamuslimske figurer som den tidligere premierminister Nuri al-Maliki tilbagegang ved valget den 12 maj.

Samtidig har den respekterede shiamuslimske storayatollah Ali al-Sisitani – en mand, som sjældent blander sig i irakisk politik – opfordret irakerne til ikke at stemme på »allerede afprøvede figurer«. En opfordring, som mange analytikere mener er rettet mod de konservative shiapolitikere, der gennem årene har marginaliseret sunnimuslimerne.

Apatiske Mosul

I de sunnidominerede provinser, som var under Islamisk Stats kontrol, menes premierminister al-Abadi i dag at nyde stor popularitet blandt de lokale. Et forhold, som var utænkeligt for blot nogle år siden.

»Siden 2003 har sunni- og shiamuslimerne følt, at de har udkæmpet en eksistentiel kamp mod hinanden. Begge grupperinger har været kompromisløse i deres forsøg på at definere Iraks identitet. Men efter to borgerkrige er irakerne måske ved at indse, at de er nødt til at bo under samme tag,« siger Fanar Haddad fra Middle East Institute.

I Mosul – byen, som er hårdest ramt af krigen mod IS, og som i særlig grad har lidt under Bagdads sekteriske politik under daværende premierminister Maliki – er der tilsyneladende også en del opbakning til moderate shiafigurer som premierminister Haider al-Abadi.

Mange i Mosul mener, at den moderate premierminister mere end nogen anden shiapolitiker har rakt hånden ud til sunnimuslimerne, forsøgt at kontrollere de shiitiske militser, tøjlet Irans stigende indflydelse i landet og oprigtigt forsøgt at bekæmpe korruption.

»Mange i Mosul er apatiske, når det kommer til politik. De er ligeglade med, hvem der leder provinsen eller nationen, så længe de kan få lov til at leve i fred. Men der er en del, som støtter al-Abadi frem for de lokale sunnimuslimske politikere, som flygtede til Tyrkiet, da IS erobrede byen,« siger Riyadh al-Hamdani, lokaljournalist fra Mosul til Information over telefon.

I Kurdistan ses samme tendens. Ifølge en rapport fra tænketanken Carnegie Endowment har mange kurdere mistet tiltroen til deres lokale politiske elite. De mener ikke, at lederne i de to kurdiske magtcentre i Erbil og Sulaymaniyyah har levet op til forventningerne. Korruption, faldende levestandarder, dårlig økonomi, undertrykkelse og ikke mindst uopfyldte løfter om selvstændighed har gjort kurderne desillusionerede.

»Jeg tror, at jeg vil boykotte det kommende valg. Jeg bryder mig ikke om nogen af politikerne, men hvis jeg tvinges til at stemme, vil jeg nok stemme på Abadi, for han er den mindst ringe,« siger restaurantchef Kaka Hama til Information over telefonen fra Erbil.

Oliver Weiken

’Fortsat sekterisk’

Irakernes ønske om mindre sekterisme og flere konkrete politiske tiltag er de seneste uger blevet hyldet i og uden for Irak som et skridt i den rigtige retning. Men selv om flere politikere, kommentatorer og eksperter udtrykker forsigtig optimisme, forholder mange sig stadig skeptisk til forestillingen om, at Irak er ved at lægge sekterismen bag sig.

Jaber Al Jaberi, sunnimuslimsk parlamentskandidat fra Ramadi, erkender, at sekterismen er på tilbagetog, men understreger samtidig, at de nye toner under valgkampen først og fremmest skyldes den nye magtbalance i Irak efter krigen mod IS.

»De arabiske sunni’er og kurderne lider politisk, socialt og økonomisk efter krigen. De er krigens store tabere og kan ikke udfordre de shiamuslimske partier. I stedet må de samarbejde med shiapartierne for at blive en del af systemet. Og når shiapartierne står stærkere, har de ikke brug for det sekteriske kort,« forklarer al-Jaberi til Information over telefonen.

Zmkan A. Saleem, lektor i Internationale Forhold ved universitetet i Sulaymaniyyah i Irak, er enig. Både sunnimuslimske og kurdiske partier kæmper i øjeblikket interne magtkampe. De sunnimuslimske provinser er hårdt ramt af krigen og præget af politisk, socialt og økonomisk kaos. Det samme gælder kurderne, som efter folkeafstemning om selvstændighed i efteråret endte med at miste oliebyen Kirkuk til centralregeringen.

»Ved at knuse IS militært og ved at knuse kurdernes drøm om selvstændighed, har shiapartierne opnået total dominans over Irak,« skriver Zmkan A. Saleem i sin seneste analyse for Washington Institute for Near East Policy.

Jaber Al Jaberi, parlamentskandidaten fra Ramadi, mener desuden, at det politiske system, som blev indført efter den amerikanskledede invasion i 2003, fortsat er bygget på et kvotesystem, der giver shiamuslimske partier lov til at dominere irakisk politik.

»Det kan godt være, at vi er vidner til mindre sekterisk retorik, men vores politiske system er grundlæggende sekterisk,« forklarer al Jaberi.

I Irak er alle sekter repræsenteret i parlamentet. Problemet har siden 2003 været, at antallet af parlamentssæder er vægtet i forhold til den pågældende gruppes andel i den samlede befolkning. Da shiamuslimerne i Irak udgør cirka 65 procent af befolkningen, vil de til enhver tid dominere landets politiske system.

»Systemet skal reformeres, ellers vil shiapartierne altid definere landets identitet,« siger Al Jaberi.

’Grund til optimisme’

Fanar Haddad fra Middle East Institute er enig i kritikken af Iraks kvotesystem. Alligevel ser han lyspunkter: For fem år siden var det svært for sunnimuslimerne overhovedet at acceptere en shiamuslim ved magten, forklarer Haddad. I dag er det blevet normalt.

»Lad os ikke glemme, at Irak var ved at kollapse som stat, da IS stormede en tredjedel af landet i 2014. Om en uge skal de stemme igen, og mange spår Haider al-Abadi gode chancer for at blive siddende på premierministerposten med blandt andet stemmer fra de sunnimuslimske provinser,« siger Haddad.

Forskeren tror ikke, der bliver nogen strukturel ændring i det politiske system efter parlamentsvalget, men der er især to grunde til at være optimistisk. Først og fremmest vil fraværet af den sekteriske retorik formentlig give rum til flere substantielle diskussioner om det irakiske statsapparats natur.

»Kvotesystemet er faktisk ikke længere helligt i den indenrigspolitiske debat. En stor del af irakerne – inklusive shiamuslimer – har siden 2015 protesteret mod kvotesystemet, og partierne diskuterer livligt, om det er på tide at gøre op med kvoterne. Jeg tror ikke, at vi vil se en afvikling af systemet i den nære fremtid, men vi kan håbe på, at en stærk regeringen kan indføre nogle reformer i de kommende år,« siger Haddad.

Den anden er grund til optimisme er, at politikerne i Irak rent faktisk frygter vælgerne og kæmper om vælgernes gunst. Politikerne arbejder døgnet rundt for at høste stemmer. De rejser til krigsramte områder, deltager i tv-debatter, holder valgmøder, går på de sociale medier og overbyder hinanden med valgløfter.

»Samtidig er de irakiske vælgere blevet skånselsløse over for politikerne,« siger Haddad.

I den hellige shiaby Najaf forsøgte en shiaregeringstalsmand at holde en tale ved åbningsceremonien af byens fodboldstadion i søndags. 30.000 tilskuere rejste sig op og nedgjorde talsmanden og hele den politiske elite med taktfaste råb.

»I er alle tyveknægte!« lød det fra tilskuerne med reference til politikernes korruption.

Men der er mulighed for forandring i Irak efter parlamentsvalget den 12 maj, mener Fanar Haddad.

»Godt nok er den irakiske stat bundkorrupt og dysfunktionel. Men der foregår rent faktisk en seriøs debat i offentligheden modsat andre steder i regionen. Kig bare på Egypten, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran. De steder virker ret håbløse for tiden. Irak er måske det eneste sted i regionen ud over Tunesien og Israel, hvor der holdes nogenlunde fair valg, og hvor vi faktisk ikke kender resultatet på forhånd,« siger Haddad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Thomas Tanghus
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Espen Bøgh, Thomas Tanghus, Christian Skoubye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

sekterisme tror vi hører fattigere lande til.

Men som Trump sagde under valgkampen i 2016: I could stand in the middle of 5th Avenue and shoot somebody and I wouldn't lose voters. De hvide ville selvfølgelig stadig stemme på ham. Det er sekterisme så det basker.

Espen Bøgh, David Joelsen, Thomas Tanghus, Christian Skoubye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og de kommer ikke sekterismen til livs før de tager religionen ud af styringen af landet. Og det kommer ikke til at ske.

Nils Bøjden

"religionen optræder kun som stedfortræder for alle andre interesser."

Delvist enig. I tilfældet Iran er det delvist Revolutionsgarden som er ved at tiltage sig den økonomiske magt og delvist præsterne.

Tilsammen former de et militær diktatur med privilegier til Revolutionsgarden og præsterne.