Feature
Læsetid: 5 min.

Iraks Moqtada al-Sadr er gået fra ballademager til kongemager

Moqtada al-Sadr er blevet kaldt radikal, utilregnelig, og socialt handicappet. I lørdags vandt hans fraktion flest stemmer ved parlamentsvalget i Irak. Og selv om hans navn engang var synonymt med sekterisk vold, håber mange irakere nu, at landet kan bevæge sig mod en politik, der er mere fri af de gamle shia-sunni-skel
Den irakiske politiker og tidligere militsleder Moqtada al-Sadr har gennemgået flere politiske transformationer i løbet af et relativt kort liv. I dag fremstår han som kritiker af Iraks sekterisk opdelte politiske system. Og det er populært.

Den irakiske politiker og tidligere militsleder Moqtada al-Sadr har gennemgået flere politiske transformationer i løbet af et relativt kort liv. I dag fremstår han som kritiker af Iraks sekterisk opdelte politiske system. Og det er populært.

Haiar Hamdani

Udland
16. maj 2018

Inden Moqtada al-Sadr begyndte at beordre sine krigere til at slå koalitionsstyrker ihjel ved hjælp af vejsidebomber i det sydlige Irak efter invasionen i 2003, var han blandt mange irakere kendt som den socialt handikappede Hr. Playstation.

En historie går om, at mens Moqtadas far – den respekterede storayatollah Mohammed Sadeq al-Sadr – langsomt forsøgte at rejse en shiamuslimsk opstand i 1990’erne mod Saddam Husseins regime, foretrak Moqtada al-Sadr at hoppe rundt med sin punggrævling i Crash Bandicoot på sin spillekonsol.

I hvert fald var den 26-årige Moqtada al-Sadr ikke med på bagsædet med sin far og to brødre den dag i 1999, da Saddam Husseins mænd snigmyrdede hans familie i den hellige by Najaf. Moqtada selv blev sat i husarrest, da Saddams efterretningstjeneste angiveligt ikke så nogen nævneværdig trussel i den unge al-Sadr. Han var stille, sky og reserveret. 

I Irak har ayatollaher altid været levende helgener, men Moqtada al-Sadrs far var ikke en klassisk ayatollah, der sad med koranen i skødet og udstedte ligegyldige fatwaer om, hvordan mennesker skulle efterleve islam i dagligdagen. Blandt den shiamuslimske underklasse fik han en mytologisk heltestatus, der måske kun kan sammenlignes med den, Che Guevara fik for mange venstreorienterede verden over.

I stedet for at gemme sig i moskeen som andre religiøse lærde gik den ældre al-Sadr på gaden med en stok og tordnede mod Saddams Baath-styre, mens han lyttede til irakernes klager over tilværelsen. Den ældre al-Sadr blev aldrig nævnt ved navn, men ofte bare kaldt for ’Den Hvide Løve’ grundet sin ydmyghed, ærlighed, frygtløshed og kompromisløshed over for Saddams regime.

»Hans excellence ayatollah Mohammed Sadiq al-Sadr gav os håb om frelse i en svær tid, hvor irakerne knap nok turde hviske Saddams navn af frygt for efterretningstjenesten. Han skabte en massebevægelse. Han gav os en identitet og en tro på bedre tider. Da Saddam blev væltet, forventede vi alle, at Moqtada skulle overtage faderens rolle,« siger Jafar al-Aboudi, en 39-årig tilhænger af Moqtada al-Sadr.

I stedet var Moqtada al-Sadr med sin berygtede Mehdi-milits i den grad med til at destabilisere Irak efter invasionen i 2003. Han bekæmpede både koalitionsstyrker, sunni-militante og andre shiamuslimske grupper, herunder centralregeringen med premierminister Maliki i spidsen, og blev tillagt skylden for en god del af landets problemer. 

I lørdags kunne al-Sadrs mænd så til stor forbløffelse for mange iagttagere notere sig den største opbakning fra befolkningen til det irakiske parlamentsvalg. Men for mange af hans gamle tilhængere er det ikke nogen overraskelse, at al-Sadr står til at blive kongemager for en kommende regering.

»Alle i Irak ved, at Moqtada har forvandlet sig fra at være den her vrede unge mand til at være den mest progressive og antisekteriske stemme i Irak,« siger tilhængeren Jafar al-Aboudi.

En transformeret leder

Den nu 45-årige Moqtada al-Sadr har haft sine op- og nedture i irakisk politik. Hans modstandere har i årevis anklaget ham for at være psykisk ustabil og ude af stand til at administrere faderens massebevægelse, som primært består af underprivilegerede shia-irakere.

»Ingen havde indsigt i, hvordan al-Sadr tænkte, eller midlerne til at påvirke hans tænkning, for hans sind var som kviksand,« siger den anerkendte Irakforsker Nibras al-Kazimi.

I 2008 indledte daværende premierminister Nouri al-Maliki en omfattende militæroperation med støtte fra amerikanerne, som havde til formål at afvæbne Mehdi-militsen. Hele sadrist-bevægelsen så al-Maliki som en forræder, der ønskede at legitimere amerikanernes tilstedeværelse. 

Efter seks dages gadekrig kollapsede Mehdi-militsen, og Moqtada al-Sadr drog i eksil i Iran indtil amerikanernes tilbagetrækning i 2011.

Da han vendte tilbage til Irak i 2011, var det en mere raffineret al-Sadr, der trådte ind i irakisk politik, konstaterer Irakforsker Ranj Alaaldin i en rapport for tænketanken Brookings. Et år forinden havde kandidater fra hans sadrist-bevægelse allerede vundet 40 sæder i parlamentet og sad på i alt syv ministerier. Al-Sadr var tilbage.

I den efterfølgende tid genopbyggede al-Sadr Mehdi-militsen fra bunden for at udviske militsens plettede ry. I stedet for at jagte uskyldige sunnimuslimer blev militsen en græsrodsbevægelse, der primært leverede sociale ydedelser for udsatte irakere – også i sunnimuslimske områder i Irak.

Selv hans fjenders forsøg på karaktermord har han håndteret på en ny facon. Til rygtet om al-Sadrs kærlighed til mænd udsendte han en elegant pressemeddelelse i juli 2016 som modsvar, hvori han fordømte statslig og ikkestatslig vold mod bøsser, lesbiske og transvestitter. Et udsagn, som er blevet hyldet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

I Irak er det dog især efter krigen mod IS, at Moqtada al-Sadr har vundet folkets hjerter. Siden 2014 har al-Sadr taget afstand fra sekterismen, som han mener er skyld i Iraks problemer. Han har opbygget alliancer med Iraks kommunister, liberale, og sekulære. Al-Sadr har rakt hånden ud til Saudi-Arabien og andre sunnimuslimske golfstater og udtrykt stor utilfredshed med Irans og USA’s stigende indflydelse i Irak. Og så har han kritiseret politikernes omfattende korruption.

I dag udtrykker selv vestlige Irak-analytikere respekt for al-Sadrs linje.

»Uden den slags transformativ nationalistisk og professionel antikorruptionspolitik, som al-Sadr foreslår, vil Irak fortsat stå over for en cyklisk krise, der ikke bare vil destabilisere Irak, men også dets naboer og de amerikanske interesser i regionen«, skriver Thanassis Cambanis i sin omfattende rapport om al-Sadr og de tilbagevendende konflikter mellem sunnitter og shiitter.

»Kun al-Sadr kan«

I femten år har irakisk politik været karakteriseret af politisk fragmentering, hvor sekterismen har været den altdominerende mobiliseringsfaktor. Nu håber irakerne, at al-Sadrs mænd efter parlamentsvalget kan rette op på Irak som nation

»I femten år er vi blevet regeret af sekteriske og korrupte politikere, der har været i Iran og USA's tjeneste. Vi håber, at al-Sadr kan vise, at Irak ejes af irakerne og ingen andre,« siger digteren Alwaleed Alwan.

Den første udfordring bliver at forme en regering. Historisk set har regeringsdannelsen i Irak ofte været præget af udenlandsk indblanding, hvor især Iran og USA har været kraftigt involveret i processen. I 2010 tog processen flere måneder.

Mange irakere er klar over, at det ikke bliver nemt at regere et land som Irak. Selvom al-Sadrs kandidater har sejret ved valget, står shiamilitsernes kandidater også stærkt efter valget. Alligevel udtrykker mange optimisme.

»Irakiske politikere er kyniske og vil forsøge at sabotere ethver forsøg på reformer. Men det vigtigste er, at vi har givet vores stemme til en mand, der ønsker at aflive sekterismen og korruption. Det er det første og vigtigste skridt. De næste kampe tager vi bagefter,« siger Alwaleed Alwan.

Også i de internationale medier er parlamentsvalget i Irak blevet hyldet som et skridt i den rigtige retning. Washington Post skriver, at valget lørdag måske viser sig at blive den mest signifikante udvikling i et tumultarisk år i Mellemøsten.

»Valget var konkurrencedygtigt, retfærdigt og stort set frit for vold – en bemærkelsesværdig præstation for et land, der for nylig kæmpede mod Islamisk Stat,« skriver Washington Post i en leder, hvor al-Sadr også hyldes for sin rolle:

»Sadr er i stigende grad blevet mere pragmatisk gennem årene og har dannet en tværsektarisk valgalliance, der foretrækker irakisk nationalisme over loyalitet over for Iran og amerikansk militær og politisk støtte. Han er også gået imod strømmen af shia-politikere ved at kritisere Irans indblanding i Syrien«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her