Læsetid: 3 min.

Italienerne stemte for forandring. Det får de nu

Italiens nye regeringskoalition lover at gøre det stik modsatte af tidligere regeringer. Det er netop det, som mange italienere ønsker – og det, EU frygter
Lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, og Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, nærede begge drømme om at få topposten, men de valgte en tredje til premierminister: den lidet kendte Giuseppe Conte, en 54-årig juraprofessor uden politisk erfaring.

Lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, og Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, nærede begge drømme om at få topposten, men de valgte en tredje til premierminister: den lidet kendte Giuseppe Conte, en 54-årig juraprofessor uden politisk erfaring.

ALESSANDRO DI MEO

22. maj 2018

CERCIVENTO, Italien – Italien er nu blot et strøg med en tændstik fra at få en ny regering. Elleve uger efter parlamentsvalget er det politiske system så godt som klar til at tænde den ild, der skal sende hvid røg op gennem skorstenen i Rom og formelt bekendtgøre den nye koalition, som af pessimisterne – og dem er der mange af over hele Europa – er blevet beskrevet som et mareridtsscenarie for EU.

De stærkt EU-skeptiske nye ledere af Italiens regering nummer 65 siden Anden Verdenskrig ser imidlertid sig selv som fortrop i et nødvendigt nybrud, der skal give den etablerede orden i både Italien og Europa en gedigen og veltiltrængt rystetur.

»Vi vil gøre det modsatte af det, som tidligere regeringer har gjort,« lover Matteo Salvini, lederen af det højrenationale parti Lega.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • David Zennaro
  • Toke Kåre Wagener
  • Torben K L Jensen
Morten Lind, David Zennaro, Toke Kåre Wagener og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sven Christensen

Det bliver spændende når Lega, der om nogen repræsenterer det rige Nord Italien, og femstjernen, som repræsenterer Syden skal finde en fælles kurs. Det er meget lovende hvis de to parter kan opnå en konsensus, samt forandre og samle Italien. Det bliver ikke nemt. Begge er populistiske partier med rod i utilfredshed med den herskende tilstand. Men med to meget forskellige populistiske platforme, en fra højre og en fra venstre. Hvis den nye regering kan enes om grundlæggende ændringer i Italien, kan det måske løse op for den demokratiske splittelse i Europa, og tvinge populismen til at engagere sig i realpolitik, og ikke kun leve af at pege fingre af "de andre".

Regeringsprogrammet indeholder mange progressive elementer, men er ikke klart på finansieringen. Det er imidlertid spændende at Italien nu udfordrer de store skel mellem dem der er i arbejde, og dem der ikke kan få et ordentligt job, med indførelse af borgerløn. Det bliver meget afgørende, hvordan den borgerløn føres ud i livet. Men spændende er det, for hele Europa har brug for en opblødning i arbejdsbegrebet og fordelingen af goder i samfundet. Den nuværende absurde koncentration af indkomster og ejendomsret er helt uholdbar i et demokrati. Der kan helt sikkert frigøres mange kræfter, såfremt det lykkes at involvere flere italienere i den værdiskabende samfundsøkonomi.

At Italien kræver støtte og Europæisk solidaritet på flygtningeområdet er fuldt forståeligt, landet er åbenlyst blevet ladt i stikken af resten af Europa. Tænk bare på hvordan Danmark gik sort over nogle tusinde flygtninge for et par år siden, og undgik at tage proportionelt ansvar.

Men det bliver spændende at følge udviklingen, og resten af Europa bør ikke være bange, men se på de positive muligheder for en spændende og internt udfordret koalition. At Lega og Femstjernen har mod til at prøve er faktisk opløftende for vores Europæiske demokrati.

Svend Vendelbo Nielsen, Morten Lind, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Den italienske statsgæld er enorm, næsten ligeså stor som den græske. Men modsat Grækenland får Merkel og Macron sit hyr med at banke Italien på plads. I denne EUs tredjestørste økonomi vil Italiens farvel til euro'en få fatale konsekvenser for hele EU-projektet. Euro'en ses jo af rigtig mange italienere som årsagen til deres lave økonomiske vækst i de senere år. Hvad vil Frau Merkel egentlig gøre, hvis Italien vælger at betale deres gæld tilbage i en ny og devalueret lire? Sætte hæren ind, eller hvad?