Læsetid: 9 min.

Italiens krise udstiller det akutte behov for reformer i EU

Det seneste år er betingelserne for at nå til enighed om væsentlige økonomiske reformer i EU blevet drastisk forværrede. Euroen bliver først robust den dag, medlemslandene hæfter solidarisk for hinanden – men forinden kræver Nordeuropa ordnede forhold i syd
»Italien er trods politiske og økonomiske problemer eurozonens tredjestørste økonomi næst efter Tyskland og Frankrig. Skulle det kommende topmøde blive lammet af en politisk krise i Italien, vil det være et stort slag for reformprocessen, ikke mindst i forhold til den del af det, der handler om at komme i mål med den europæiske bankunion.« skriver Jakob Vestergaard.

»Italien er trods politiske og økonomiske problemer eurozonens tredjestørste økonomi næst efter Tyskland og Frankrig. Skulle det kommende topmøde blive lammet af en politisk krise i Italien, vil det være et stort slag for reformprocessen, ikke mindst i forhold til den del af det, der handler om at komme i mål med den europæiske bankunion.« skriver Jakob Vestergaard.

Riccardo Antimiani

30. maj 2018

På denne tid sidste år var Emmanuel Macron netop valgt til præsident i Frankrig med en ambitiøs europapolitisk dagsorden. Macron tog straks til Berlin, hvor Merkel tog imod ham, og her erklærede de deres fælles tilslutning til et tæt samarbejde om fortsat europæisk integration. Få uger efter lancerede EU-Kommissionen et ambitiøst visionspapir for reformer af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), der udgør fundamentet for euroen.

Vi befandt os i et europæisk forår – med fornyet optimisme for Europa efter adskillige år med finansiel og økonomisk krise og stigende bekymring i den politiske elite for den stadigt større opbakning til elitekritikere og populister, som man så rundt om i medlemslandene.

Om mindre end en måned skal der efter planen træffes bindende beslutninger om de reformer af ØMU-samarbejdet, som det politiske establishment i Bruxelles har arbejdet på siden 2012. Men de politiske muligheder ser alt andet end gode ud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Olsen
  • Kurt Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Christian Skoubye
  • Espen Bøgh
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Thomas Olsen, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Christian Skoubye, Espen Bøgh, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Der er tale om et noget værdiladet ordvalg, når det fremstilles sådan, at stater fører politik på finansmarkedernes nåde, og at finansmarkederne har magt over de europæiske nationalstater.

Bortset fra, selvfølgelig, når der er tale om egentlig valutaspekulation mod enkelte landes valuta, og det sker jo regelmæssigt, eller der er tale om, at et land har bragt sig i en meget kritisk situation på grund af en uansvarlig økonomisk politik fra skiftende regeringers side.

Ville man bruge de samme formuleringer om den almindelige dansker, der ønsker et lån i sin bank til et bestemt formål eller at tegne en forsikring hos sit forsikringsselskab? Det er vel rimeligt nok, at banken eller forsikringsselskabet gør opmærksom på, at du skal opfylde visse betingelser, for at opnå visse lån til en bestemt rente, eller opfylde visse betingelser med hensyn til sundhed og livsstil, for at få adgang til en forsikring på særligt favorable vilkår? Vil man her tale om, at borgerne i et land lever på bankernes og forsikringsselskabernes nåde?

Når Mark Rutte - alliancen stiller krav til de øvrige medlemslande i EU, med henblik på øget europæisk integration, er det vel fuldt forståeligt. Meningen kan jo ikke være, at nogle medlemslande skal have lov til at føre økonomisk politik på andre medlemslandes bekostning.

Øget europæisk integration må forudsætte overholdelse af en række fælles regler, så enkelte lande f.eks. ikke på baggrund af en uansvarlig populistisk politisk kultur fører en økonomisk politik og løber en række risici, der samtidig indebærer, at hvis det så med en øget sandsynlighed går galt for landet, så kommer de andre og betaler regningen.

Det er vel fuldt forståeligt, at der stilles krav i retning af "styr på deres banksektor, "styr på offentlige finanser", "strukturelle reformer og ansvarlig finanspolitik" og "risikoreduktion i hvert enkelt medlemsland".

Når der stilles krav fra finansmarkederne til lande i EU og fra Mark Rutte - alliancen er det klart, at kritikken, direkte og indirekte, er rettet mod forholdene i et land som Italien, der har en statsgæld på omkring 135%, og hvor det kommende regeringsgrundlag, med de to populistiske partier i spidsen, på økonomiens område lovede lavere skatter, borgerløn og sænkning af pensionalderen.

Samtidig med at man bekendtgjorde, at man var lige glade med, at man ikke kunne overholde EUs budgetregler, og at man ville øge den samlede offentlige gæld.

På en række områder er Italien et land, der står i vejen for en øget økonomisk integration i EU.
https://www.information.dk/udland/2017/06/eu-giver-italien-lov-redde-to-...

John Christensen

Bjarne Toft Sørensen..........alle ord der er beregnet på at cementerer EU´s, og finansmonopolernes magt over nationalstaterne og deres befolkninger - er i den grad grad værdiladede.

Ellers havde folk for længst lugtet lunten, og fundet Guillotinen frem.

Torben K L Jensen

Italien - "et land der står i vejen for øget økonomiske integration" Sig mig Bjarne - har du tabt sutten ?
Det er sgu da Tyskland der blokerer for Macron´s reformer af det indre marked og den fælles valuta - euroen. Med et handelsoverskud på 800 mia. euro er balancen mellem nord og syd ikke eksisterende - netop hvad Macron prøver at gøre op med ved at indføre fælles hæftning for gæld med euro-bonds (euro-obligationer) og udligningsordninger som man har i USA mellem nord og syd. Alt det som er galt med euro-zonen. I øvrigt mener jeg at euroen skal opgives hvis de nødvendige reformer ikke kan gennemføres.

Henrik Peter Bentzen, Ole Bach og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Husk at renten nede i den lokale bank ikke er den samme for alle kunder.
De mere tvivlsomme betalere tilbydes selvfølgelig en højere rente, som følge af større risiko.
Sådan er det også på nationalt plan, selvom valutaen er den samme.
Surt for italienerne, men retfærdigt.
De har jo selv lånt pengene- og brugt dem.

Kurt Nielsen

Eliten kritiserer elitekritikerne for at være populister. På trods af efterhånden 1½ til 2 års debat har eliten simpelthen - på trods af deres elitære fortrin - endnu ikke fattet, at det er eliten, der er problemet og ikke populismen.

Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Claus Kristoffersen anbefalede denne kommentar

"Macron valgt på ambitiøs europapolitisk dagsorden" - du milde Moses. Jakob Vestergård, tag dig sammen, tak.
Det er pinligt, tragikomisk, latterligt, ja snotdumt ... at skrive europapolitisk, når det så åbentlyst handler om EU-politisk!
Macron har aldrig sagt, at han vil reformere Europa. - Gøre Europa til en del af USA eller Afrika?? - Løsrive Frankrig, Tyskland og de latinske lande fra Europa??
Visse-Vasse-Vrøvl !!
Macron vil reformere EU sammen med Merkels Tyskland!
--> Så skriv dog EU i stedet for Europa!
Den samme politisk forvirrende fejl hørte jeg tre gange i forgårs på DR2 og TV2.
- Melder England sig ud af Europa / eller EU?!
- Skal vi stemme til Europa- /eller EU- parlamentsvalget i maj 2019?!
Europa er meget andet end EU, tak!

Thomas Petersen, Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Torben K L Jensen: Principperne om fælles hæftning af gæld og en form for udligningsordning mellem nord og syd er en fin målsætningen at have, men forudsætningen for at den kan gennemføres er, at sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland viser en vilje og evne til at implementere de reformer, der allerede er vedtaget vedrørende ØMUen og bankunionen.

Hvis nogle lande siger "ja" til reformer og i praksis ikke gennemfører dem, fordi det vil udfordre magtfulde økonomiske interesser i de pågældende lande, f.eks. inden for banksektoren, går det ud over troværdigheden og tilliden landene imellem. Især hvis det samtidig følges af en misvisende fremstilling til EU systemet af, hvad der reelt foregår. I begge de nævnte lande findes en "økonomisk elite", der i praksis har en stor indflydelse på, hvilken EU - lovgivning der bliver implementeret på økonomiens område, og hvilken der ikke gør.

Jan Skovgaard Jensen

Så kunne det være lidt interessant at høre fra 5 stjernerne eller Liga eller manden det hele handlede om finansministeren som ikke blev Finansminister Paolo Savona. Hvorfor valgte de ham og hvorfor insisterede de?

For at høre det sædvanlige kor af EU-jubeloptimister udlægge, hvad dem de ikke kan lide, gør, er sku fordummende..