Læsetid: 4 min.

Italiens nye regering vil have borgerløn og gøre op med sparepolitikken - hvorfor elsker venstrefløjen den ikke?

Italiens nye regering kunne ligne en venstreorienteret drøm med sine forslag om borgerløn og opgør med EU’s sparepolitik. Men der er snarere tale om et nyliberalt mareridt, mener den britiske forfatter og venstrefløjsdebattør Paul Mason. Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis er også kritisk
24. maj 2018

»Borgerløn på 780 euro om måneden, finanspolitisk stimuli, en national investeringsbank og en fuckfinger til EU, hvis de skulle vove at stå i vejen. Der er meget i regeringsprogrammet fra den nye italienske regering, som venstrefløjen kan synes godt om. Men det bliver serveret med racisme, nationalisme og konservative familieværdier – samt et løfte om krig mod udokumenterede migranter og romaer,« skriver den fremtrædende britiske forfatter, venstrefløjsdebattør og Corbyn-støtte Paul Mason i et indlæg i det britiske magasin New Statesman. Der sker, efter at italienerne i løbet af weekenden blev præsenteret for en EU-skeptisk regeringskoalition bestående af protestpartiet Femstjernebevægelsen og det højrenationale parti Lega.

Paul Mason hører til blandt dem, der mener, at venstrefløjens manglende appel blandt vælgerne bunder i, at det ikke er lykkedes at skabe et politisk program, der appellerer til både den progressive, kreative klasse i storbyerne og arbejderklassen i de fattigere provinsområder, der er kritiske over for indvandring.

Det var, hvad det græske venstrefløjsparti Syriza gjorde, har han påpeget, bl.a. i et interview med Information:

»De dannede en koalition mellem meget utilfredse mennesker og de nationalkonservative. Og selv om de nationalkonservative kun fik én minister, var det nok til, at hele resten af venstrefløjen i Europa og USA beskyldte dem for antisemitisme – det var latterligt og udokumenteret,« forklarede Mason dengang.

Men det er altså ikke den nye regeringskoalition, man skal sætte sin lid til, hvis man ønsker at bygge bro mellem indvandrerkritiske grupper og en progressiv middelklasse, mener Mason. Koalitionen er i hans øjne først og fremmest en slags neoliberalt mareridt. Mindre stat og mere frit marked »eller det første europæiske eksempel på ’neoliberalisme i ét land’,« fortsætter Mason i New Statesman med henvisning til ideen om socialisme i ét land, Sovjetunionen, hvor forestillingen om en verdenskommunistisk revolution blev afløst til fordel for kommunismen som et nationalt projekt.

Det nye regeringsprogram indeholder også løfter om flad skat og tilbagerulning af en upopulær pensionsreform. Hvis det gennemføres, vil det sandsynligvis føre til, at den italienske statskasse går bankerot, skatteunddragelse i stor skala, stigende underskud og en stigning i den offentlige gæld, som allerede er på 134 pct. af BNP, spår den britiske venstrefløjsdebattør. 

Frit markeds racisme

Frygten er, at det vil udløse konflikt med EU og Den Europæiske Centralbank. Og programmet er ifølge Mason netop udformet med henblik på at skabe konfrontation og sammenbrud, hvilket viser, at det er det højrenationale Legas leder, Matteo Salvini, der trækker i trådene med sin fremmedfjendske nationalisme og neoliberale økonomiske politik.

»Salvinis 'frit markeds racisme' har måske nok kun vundet 17 procent af stemmerne, men det resonerer med sjælen i de brede lag af det italienske højre,« skriver Mason.

I EU’s klemme

Den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis, der som en del af koalitionen mellem venstrefløjspartiet Syriza og det højreorienterede Anel i 2015 gik til angreb på græske kreditorer og havde planer om at forlade euroen, afviser selv på det skarpeste nogen form for sammenligning med den nye italienske regering og Syrizas sejr i Grækenland.

Varoufakis måtte efter et halvt år forlade den græske regering, fordi han nægtede at acceptere eurolandenes reformkrav til Grækenland som modydelse for en økonomisk redningspakke fra EU, og blev senere medstifter af den paneuropæiske bevægelse Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25) der arbejder for at demokratisere EU.

I et interview med den italienske avis La Stampa, der er lavet, inden regeringskoalitionen blev en realitet, og som ligger i en engelsk version på Yanis Varoufakis’ hjemmeside, siger han, at der overhovedet ikke er noget sammenfald mellem det italienske valgresultat og Syriza.

»Syriza var et proeuropæisk parti, der red på en bølge af håb og positivitet. Lega, Berlusconi og de mindre partier på den italienske højrefløj har fået stemmer på basis af frygt, pessimisme og fremmedangst. Den eneste forbindelse mellem vores to lande er, at begge er i klemme i en systemisk europæisk krise, som det europæiske establishment afviser at anerkende som systemisk,« siger Yanis Varoufakis i interviewet, hvor han også tager afstand fra Femstjernebevægelsen som et nyt venstrefløjsparti, fordi partiet har »omfavnet fremmedhadet«.

Desuden mener den tidligere græske finansminister, at bevægelsens forslag om en garanteret minimumsindkomst er blevet forvekslet med borgerløn. Sidstnævnte bliver udbetalt uden betingelser, hvorimod det italienske forslag kræver, at man registrerer sig på en arbejdsformidling, kan dokumentere, at man er jobsøgende og tager imod eventuelt ledige job.

»Femstjernebevægelsen foreslår et sikkerhedsnet, der er standard i de fleste nordeuropæiske og mellemeuropæiske lande. Mange italienere behøver den form for ydelse for at se et glimt af håb, derfor skal vi ikke kritisere det. Om det vil gavne de fattige italienere, afhænger af implementeringen, og særligt hvilke andre ydelser, f.eks. til handicappede og børn, der vil blive beskåret,« siger Yanis Varoufakis.

Guiseppe Conte bliver ny regeringsleder i Italien på trods af, at han er et mere eller mindre ubeskrevet blad i politik. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvorfor i al verden skulle venstrefløjen støtte en ny-fascistisk regering bare fordi de gør som Mussolini og Hitler gjorde i henholdsvis 20´ og 30´ernes Europa ved at føre keynesiansk ekspansiv pengepolitik for at få ram på det store arbejdsløshed i tiden med den store depression ?
Noget som Roosevelt forresten også gjorde med sin "New Deal" i USA.

Flemming Berger, David Engelby og Ole Bach anbefalede denne kommentar

Fordi regeringen er enormt populistisk, mangler professionel tyngde. Den er et sammenrend af pseudo-venstre (5-stjerne-bevægelsen) og Lega - DF i italiensk aftapning. Arven fra Mussolini er tydelig, begge parter har relationer til fx Casa Pound, og ingen af dem tør røre storkapitalen.
Derfor er der ingen (?) på venstrefløjen, der har fidus til den regering, og da slet ikke til M5S.

John Christian Mogensen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar