Læsetid: 5 min.

»Italiens politiske koordinater i Europa vil blive lagt på ny«

En regering med Lega og Femstjernebevægelsen vil skabe helt nye politiske prioriteringer i Italien og en hidtil uset europakritisk regering i hjertet af EU. Den vil både vende blikket mod Rusland og forstærke skellet mellem syd og nord i EU, siger europaekspert Teresa Coratella
En regering med Lega og Femstjernebevægelsen vil skabe helt nye politiske prioriteringer i Italien og en hidtil uset europakritisk regering i hjertet af EU. Den vil både vende blikket mod Rusland og forstærke skellet mellem syd og nord i EU, siger europaekspert Teresa Coratella

Ritzau Scanpix

12. maj 2018

»Selv blandt de to partiers vælgere er der en del, der ikke er glade for udsigten til den her regeringskoalition. Andre er selvsagt glade, både her i Italien og blandt euroskeptikerne i Europa.«

Sådan lyder dommen over den formodentligt kommende italienske regering mellem Lega og Femstjernebevægelsen fra Teresa Coratella, europapolitisk ekspert ved den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations’ (ECFR) afdeling i Rom.

Hermed vil der for første gang i EU’s historie nemlig sidde en antieuropæisk regering ved roret i et af de store EU-lande, der har været med til at grundlægge EU.

De to partier har flere overensstemmelser end skillelinjer, men alligevel er der mange åbne spørgsmål efter en valgkamp præget af stærk overbudspolitik, mener Teresa Coratella.

»Der er tale om en blanding af antiestablishment og antieuropæiske strømninger. Lega har helt fra sin begyndelse været klart antieuropæisk, men de blødte deres EU-kritik op i løbet af valgkampen, fordi de fornemmede, at vælgerne anede, hvilke konsekvenser det kunne få,« siger hun.

»Femstjernebevægelsen er langt mere antiestablishment. Men også de har i løbet af valgkampen relativeret deres antieuropæiske udfald. Der er mange usikre faktorer. Men det virker sikkert, at koordinaterne for Italiens europapolitik vil blive lagt på ny.«

Her er Teresa Coratellas bud på, hvad en italiensk regering bestående af de to partier vil betyde for fire centrale områder.

Euroen

Efter en valgkamp med stærkt fokus på migration, ser europolitik og økonomisk politik ud til at blive det vigtigste område for den kommende regering – også selvom Femstjernebevægelsen allerede i valgkampen bakkede ud af deres krav om en afstemning om euroen til fordel for en ændring af reglerne for eurozonen.

Et krav, som bevægelsens grundlægger Beppe Grillo dog atter luftede i den forgangne uge.

Et af de partiinterne argumenter for koalitionen har netop været, at der vil blive lagt vigtige retningslinjer for europolitikken ved EU-topmødet i juni, forklarer Teresa Coratella.

Efter ni ugers koalitionsforhandlinger ville en midlertidig teknokratisk regering og muligvis senere nyvalg nemlig blive konsekvensen af det politiske dødvande, og dermed ville Italien ikke kunne nå at modarbejde de linjer, som især Tyskland arbejder hen imod.

»Salvini (leder af Lega, red.) har åbent erklæret, at han vil kæmpe imod troikaen og stabilitetskriterierne for euroen (der bl.a. siger, at et medlemslands budgetunderskud maksimalt må være 3 procent af BNP, red.). Desuden kræver han en mærkbar sænkning af det italienske bidrag til EU-budgettet,« siger Coratelle.

»Italien har historisk set Tyskland og Frankrig som de vigtigste EU-partnere i forhold til både økonomi, sikkerhed, migration osv. Men i sin valgkamp har Femstjernebevægelsen meget højlydt kritiseret, at der er ved at opstå et første- og et andenklasses Europa. Derfor er naturlige allierede i eurospørgsmålet nærmere et land som Spanien og til dels også Frankrig,« siger Teresa Coratella.

»Det kan medføre radikale ændringer i EU, hvor der vil opstå nye alliancer. Det vil øge gabet mellem syd og nord i EU.«

Flygtninge

I valgkampen har Femstjernebevægelsen og i endnu højere grad Lega vundet stemmer på en stærk kritik af EU’s flygtningepolitik, som de betragter som dybt usolidarisk over for de sydeuropæiske lande ved EU’s ydergrænser. Herunder har Lega bl.a. lovet at udvise mere end en halv million flygtninge.

At dette løfte er så godt som umuligt at udføre i praksis, hindrer ikke partierne i at proklamere en helt ny migrationspolitik.

»I EU-sammenhæng omtales flygtningespørgsmålet stadig som en nødsituation, der skal tackles solidarisk af alle medlemsstater. Her vil det blive den nye italienske regerings største bestræbelse at ændre tonen og den politiske linje, så der er tale om forsvar og sikkerhed,« siger Teresa Coratella og refererer Legas position:

»Vi skal forsvare Italien, Italiens sikkerhed og især de italienske job, som flygtninge tager.«

Mens Lega fører en »100 procents sikkerhedpolitik«, fokuserer Femstjernebevægelsen mere pragmatisk på en stærk begrænsning af migration til den indvandring, der kan skabe merværdi.

»Hvor Lega helt afviser EU-systemet, fokuserer Femstjernebevægelsen bl.a. på hårdere sanktioner mod EU-lande, der ikke lever op til deres forpligtelser i forhold til at optage kvoteflygtninge,« siger Teresa Coratella.

»Desuden insisterer de – ligesom stort set alle italienske partier – på, at Dublin-reglerne skal revideres. Dette problem vil den ny regering hurtigst muligt smide på EU-Rådets bord, hvor de selvsagt vil appellere til de lande og partier, hvor de kan få opbakning.«

Udenrigspolitik

Økonomisk argumenterer Femstjernebevægelsen og Lega i forskellige grader for en stærkere beskyttelse af Italiens industri og landbrug med højere importtold: Italy first.

På det geopolitiske felt vil der med den forventede nye regering sidde moderate NATO-skeptikere i spidsen af Italien, som vil føre en markant mere USA-kritisk linje og til gengæld kigge mere mod øst.

I den mere dagsaktuelle politik har Lega-lederen Matteo Salvini i april fordømt USA’s, Storbritanniens og Frankrigs angreb på kemiske anlæg i Syrien og kaldt det for »vanvid«, mens både Lega og Femstjernebevægelsen skarpt har kritiseret Trumps afsked med atomaftalen i Iran.

»Begge partier ser Rusland som en nødvendig international partner, bl.a. i forsøget på at redde atomaftalen med Iran,« siger hun og gør opmærksom på, at Italien er Irans langt største handelspartner i Europa.

»Efter atomaftalen blev indgået i 2015, har Rom gjort meget for at forbedre forholdet til Teheran. Derfor har Trumps afsked vakt vrede i Italien, hvor det i begge partier vil relativere den opbakning til Donald Trump, som f.eks. Beppe Grillo har vist. Økonomisk vil Italiens forhold til USA næppe lide skade, men det kan få indflydelse på den europæiske udenrigspolitik og den voksende afstand til USA,« siger Teresa Coratella.

»Desuden vil det sætte spørgsmålstegn ved Trumps krav om et større bidrag til et NATO, som begge partier i forvejen står moderat skeptisk over for.«

Forholdet til Rusland

Både Femstjernebevægelsen og Lega ser Rusland som en afgørende aktør i både Iran, Syrien og Mellemøsten generelt – og som en vigtig handelspartner.

»Salvini har åbent vist sin beundring for Vladimir Putin, men også for Orban,« siger Teresa Coratella.

Om Italien som eurozonens tredjestørste økonomi efter Tyskland og Frankrig vil stå tættere på Budapest end Berlin, er dog for tidligt at udtale sig skråsikkert om, siger hun.

»Men det ligger fast, at Italien med denne regering vil udfordre EU’s fælles politik i forhold til Ukraine-konflikten og sanktionerne mod Rusland. Begge partier har et tættere forhold til Putin og Rusland end de øvrige europæiske kernelande,« siger Teresa Coratella.

»Men lige som på de andre politiske områder er det en skrøbelig politisk situation lige nu. Når der først er sat ansigter på de vigtigste ministerposter som udenrigs- og finansminister, kan vi bedre sige, hvilken retning det kan gå.«

Et vægmaleri i Rom skildrer den pludselige forbrødring mellem de to italienske protestpartiers ledere, Femstjernebevægelsens 31-årige Luigi Di Maio (tv.) og Legas 45-årige Matteo Salvini (th.).
Læs også
Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant artikel om nybrud i Italien og EU - med den paradoksale og groteske Stjerne-Lega regeringsalliance. Topstyrede populist- og højreekstrem nationalist- partier...!
Men Mathias Sonne, er det ikke en skrivefejl - 'europakritisk' regering ? Den ny regering vil jo ikke melde sig ud af Europa - men ud af Euroen!!
I øvrigt er det jo reelt, at EU svigter italienerne, der tynges usolidarisk som entrédøren for nødlidende 600.000 migranter over Middelhavet ind i Europa.

kjeld jensen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Her kan man tale om disruption der vil noget - Macron er en "lame duck" i forhold til Tyskland så måske et det her noget der kan få Merkel og SPD (har,har) op på naglerne hvis der bliver sådan at Emanuelle Macron bliver nødt til at vælge side. Macron burde true Tyskland med at droppe euroen sammen med Italien (2. og 3. største økonomier i euro-zonen) hvis de indbyggede fejl i valutasamarbejdet ikke bliver rettet - som han han hele tiden har talt for.

Ingrid T. Bøg

Torben du lever vidst i en alternativ virkelighed hvor fælleseuropæisk valuta ikke var en fransk idé.

Euroen holder Tyskland tilbage, ikke de andre lande.

Franskmændene brugte 50 på at være misundelige på tyskerne over deres wirtschaftswunder og bumstærke Deutschmark. De ville bland andet ikke være med til tysk genforening hvis ikke tyskerne opgav deres valuta og indtrådte i en fællesvaluta.

Lad gerne Italien udtræde. Kein problem. I hvert fald ikke i Tyskland. Italien derimod vil lide. De sydeuropæiske lande har allerede glemt den fremgang deres økonomier fik i det første årti efter indførelsen af Euro’en. Nu tyskerne ikke gider subsidiere deres økonomier mere og hårdt arbejde og reformer skal gennemføres klynker de. Enhver der husker Spanien eller Italien før Euro’en ved at de to lande ikke vil klare sig 5 minutter med deres gamle valutaer i nutiden. Men bevares, de må gå hvis de vil.

Et tysk Europa er højst sandsynligt bedre end et Europæisk Tyskland. I hvert fald hvis det sidste betyder tåbelige protestpartier som 5 stjernebevægelsen. Nogle folk er bare stålsatte på at skære den hånd af der mader dem. Go ahead! Storbritannien har rigeligt med problemer ved deres udtræden. Kun fantasien sætter grænser for hvor tragisk italiensk udmeldelse ville ende.

Steen Piper

Glimrende og tankevækkende. Ikke mindst udsigten til et bedre forhold til Rusland og en opgivelse af den (selv) destruktive insisteren på det liberale demokrati er i sandhed nye toner.

Torben K L Jensen

Ingrid - Jeg ved da udmærket at euro-konstruktionen var et fransk forlangende da de to tysklande blev forenede - jeg ved endda at konvergenslovene blev skrevet i Paris som med de 3 % og årlige 0.5 % - hvad der også blev skrevet ind var at de enkelte landes overskud på betalingsbalancen ikke måtte overskride 5 % netop på grund af den fælles valuta ikke kunne de/revalueres af de enkelte lande.
Den regel har Tyskland skidt stort og flot på i mange år - et overskud på 800 milliarder euro der svarer til det underskud resten af landene i eurozonen har er hvad det er for tiden og også det Macron vil rette op på.
PS. Det staves "vist" ikke "vidst" i den forbindelse.

Ingrid T. Bøg

Og du glemmer præcist at nævne at Frankrig OGSÅ har haft et for stort underskud. Hvorfor glemmer du at nævne det?

Grammatik kan du men din historie kender du ikke. Eller du har bare en selektiv hukommelse som så mange andre der er drevet af tidens antityske strømninger og dybe fascination af diktatoren i øst.

Torben K L Jensen

Ingrid - tilsyneladende kan du heller ikke læse : "Svarer til det beløb RESTEN af landene i eurozonen har i underskud - så "resten" indbefatter selvfølgelig også. Og jeg er ikke anti-tysk,jeg holder meget af Tyskland og deres kultur - men jeg er rygende uenig med deres destruktive økonomiske politik.