Læsetid: 4 min.

Kina vandt handelskrigen uden at løsne et eneste skud

Der bliver ikke nogen handelskrig alligevel. USA og Kina meldte i weekenden ud, at de to lande var nået til enighed om at sætte handelsstriden i bero og ikke pålægge hinanden straftold. Dermed er truslen om en handelskrig, der i de sidste måneder har domineret forholdet mellem verdens to største økonomier, afværget. Tilbage står vi med det, der ligner en sejr til Kina
Der bliver ikke nogen handelskrig alligevel. USA og Kina meldte i weekenden ud, at de to lande var nået til enighed om at sætte handelsstriden i bero og ikke pålægge hinanden straftold. Dermed er truslen om en handelskrig, der i de sidste måneder har domineret forholdet mellem verdens to største økonomier, afværget. Tilbage står vi med det, der ligner en sejr til Kina

Andy Wong

23. maj 2018

Handelskrigen er afblæst.

Netop som truslen om en handelskrig mellem USA og Kina var blæst op som en stor ballon, blev luften taget ud af den igen. Der bliver ikke nogen strid om tariffer og toldsatser på tværs af Stillehavet alligevel.

Da den kinesiske forhandler, vicepremierminister Liu He, rejste hjem med den gode nyhed, blev forhandlingerne med den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, i kinesiske medier opsummeret som »positive, konstruktive og frugtbare«. Og i et interview med den statsejede kinesiske tv-station China Global Television Network Group, CGTN, tilføjede Liu He endnu et ord: »praktisk.«

Det var en praktisk aftale, mente han. Måske især for Kina. For Kina er endt med en aftale om at  afbryde den potentielle handelskrig, der siden Donald Trumps valgkamp har hængt som en tung mørk sky over relationen mellem Kina og USA. Selv om aftalen ikke er permanent, så er der ingen tvivl om, at Kina går fra forhandlingerne som sejrsherre, siger adjunkt ved Copenhagen Business School med speciale i kinesiske forhold Nis Høyrup:

»Kina har på intet tidspunkt ønsket at involvere sig i en handelskrig, og nu slipper de alligevel afsted med at afbøde konflikten uden egentlig at betale for det med politiske indrømmelser.«

Import og større privatforbrug

De to parter er nået til enighed om det, den kinesiske partiavis, Folkets Dagblad, omtaler som »meningsfulde stigninger« i den amerikanske eksport af landbrugsvarer og energiprodukter til Kina.

Den Harvard-uddannede, 66-årige, kinesiske vicepremierminister, Liu He, der ledede den kinesiske delegation i Washington, er ansvarlig for en bred portefølje af opgaver og forventes at have styr på forhandlinger med Kinas vigtigste handelspartnere, USA og EU, samt indenrigspolitiske problemstillinger som finansregulering og reformer af statsejede virksomheder.

Forhandlingerne med Washington i sidste uge blev regnet for hans første store politiske udfordring. Efter alt at dømme har han ikke bare bestået den ved at afværge en handelskrig med USA. Han har også formået at gøre det uden at give nye løfter på Kinas vegne, men blot gentage det, Kina har gjort i et årti: øge importen til Kina ved at sikre større privatforbrug.

Liu He, der er medlem af Kinas magtfulde politiske organ Politibureaet, er blandt Xi Jinpings mest indflydelsesrige økonomiske rådgivere. Han har lige som andre kinesiske embedsmænd længe argumenteret for, at det er i Kinas egen interesse at reducere det amerikanske handelsunderskud på 337 milliarder dollar, fordi øget privatforbrug er et skridt på vejen i Kinas transition til en bæredygtig og stabil økonomi, som ikke er båret kunstigt oppe af statsinvesteringer.

På et pressemøde lørdag udtalte Liu He, at Kina er klar til at købe varer fra USA og resten af verden, og henviste til, at den voksende kinesiske middelklasse er i gang med at omdanne Kina til verdens største marked.

Groft sagt lovede Liu He ikke andet end, at amerikanske virksomheder var velkomne til at forsøge at sælge deres varer til den voksende kinesiske middelklasse, siger Nis Høyrup:

»Det er på alle måder en gratis omgang for Kina.«

Alligevel udlægger den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, aftalen som en succes og peger på, at handelsstriden med Kina blev sat »på pause«, efter at Kina gik med til at øge importen af landbrugsvarer og energi.

Men i en udtalelse, der står i kontrast til Mnuchins optimisme søndag, advarede handelsrepræsentant for den amerikanske regering, Robert Lighthizer, dog om, at USA fortsat ønsker at se substantielle ændringer i Kina.

»Virkelige strukturelle forandringer er nødvendige. Intet mindre end fremtiden for ti millioner amerikanske jobs er på spil,« sagde Lighthizer, der er kendt for sin hårde linje over for Kina. Han understregede samtidig behovet for ikke at lade sig nøjes med løfter om adgang til det kinesiske marked, men også stille krav om at få løst udfordringer med tvungen teknologioverførsel og cybertyveri.

Trump under pres

Allerede før forhandlingerne i Washington stod det klart, at Liu He sad med de bedste kort på hånden. For hvis handelsstriden mellem USA og Kina ikke var kompliceret nok i sig selv, er de bilaterale forhandlinger blevet yderligere vanskeliggjort ved det planlagte møde mellem præsident Donald Trump og Nordkoreas Kim Jong-un, hvor USA har brug for Kinas opbakning for at kunne lægge maksimalt pres på Pyongyang. Med andre ord har USA mere brug for politisk velvilje i Beijing end omvendt.

Det kom dog også som en overraskelse for den amerikanske offentlighed, da Donald Trump pludselig, få dage før Liu Hes delegation rejste til Washington, tweetede sin uforbeholdne opbakning til den kinesiske teknologivirksomhed, ZTE. Den kinesiske virksomhed var blevet ramt på produktionen, da den i sidste måned blev underlagt amerikanske sanktioner, efter at det kom frem, at den har eksporteret teknologi til både Nordkorea og Iran.

Set fra Kina er næste udfordring at sikre, at aftalen holder, når verdens to største økonomier skal forsøge at forhandle en permanent aftale, der skal løse handelspolitiske stridsspørgsmål fremadrettet. Kritiske røster i USA har allerede peget på, at Kina slap for billigt, og opfordrer Trump-administrationen til at holde fast i de indledende krav om at sikre amerikanske virksomheders intellektuelle rettigheder i Kina, samt et opgør med forfordelingen af statsejede kinesiske virksomheder på det kinesiske marked.

Selv om aftalen ikke indeholder substantielle løfter om grundlæggende forandringer af den statsstyrede kinesiske økonomi, fremstår Donald Trump alligevel godt tilfreds med aftalen om at sætte handelsstriden i bero. Han har gentagne gange søgt at berolige amerikanske bønder, der var bekymrede for Beijings trussel om at pålægge told på svinekød, soyabønner og andre amerikanske landbrugsvarer:

»Med vores potentielle aftale med Kina, vil de købe praktisk talt så meget fra vores Store Amerikanske Bønder, som vores bønder kan producere,« lød det optimistisk fra Trump i et tweet mandag.

Det er tvivlsomt, at Trump-regeringen vil lade sig påvirke af indvendinger fra USA’s landbrug og industri, hvad angår straftold på kinesiske eksportvarer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Morten Lind
  • Ruth Gjesing
  • Espen Bøgh
  • Toke Kåre Wagener
Stig Bøg, Morten Lind, Ruth Gjesing, Espen Bøgh og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Mose Pedersen

Angående ZTE mon det så ikke handler om at USA har fået smuglet nogle bagdøre ind i noget af det elektronik som ZTE exporterer til Iran og Nordkorea. Det har Trump så fået et vink om.