Læsetid: 7 min.

Klimaprofessor: »Du skal handle allerede i dag, hvis vi skal undgå klimakaos«

Det er forkert at tro, at Vestens borgere kan fortsætte deres forbrug som hidtil, advarer professor Kevin Anderson. Han peger på, at den radikale omstilling skal ske inden for tre til fem år, ellers bliver konsekvenserne af klimaforandringerne fatale
Ifølge professor og klimaforsker Kevin Anderson gør vi slet ikke nok for at modvirke klimaforandringerne, og selv et land som Danmark, der regnes for et foregangsland, gør i virkeligheden forsvindende lidt. Her er det orkanen Irma, der rammer Miami sidste efterår.

Ifølge professor og klimaforsker Kevin Anderson gør vi slet ikke nok for at modvirke klimaforandringerne, og selv et land som Danmark, der regnes for et foregangsland, gør i virkeligheden forsvindende lidt. Her er det orkanen Irma, der rammer Miami sidste efterår.

Sean Rayford

2. maj 2018

Alt for længe har det komfortabelt lydt, at den grønne omstilling er i fuld gang, at det ikke kommer til at betyde det store for vores måde at leve på – at CO2-afkoblet vækst allerede er en mulighed, og så længe vi har Parisaftalen fra 2015, er verden stort set sikret.

Men det er en gammel løgn. Der er ikke god tid, vi er ikke på rette vej, og hvis ikke der vendes op og ned på den måde, vi tænker værdier, succes og fremskridt på, kan vi allerede om tre til fem år skyde en hvid pind efter Parisaftalens smukke hensigtserklæring om at holde klodens temperaturstigning på under to grader gennemsnitligt og så tæt på 1,5 grad celsius som muligt.

Det siger professor Kevin Anderson, der under titlen Kejserens nye klæder taler hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om det han kalder »28 års fejslagen indsats for klimaet«.

»Parisaftalen er langt mere udfordrende, end både videnskaben og politikere vil indrømme, når de taler foran en mikrofon,« siger professor Kevin Anderson og pointerer, at allerede om tre til fire år er målet ikke længere opnåeligt.

»Vi tror, at det vi ikke tager hånd om i dag, det klarer vi i morgen, og det er nok det største problem i forhold til klimaforandringerne; at vi helt fundamentalt – og helt bevidst, vil jeg sige – misforstår dét, videnskaben bag klimaforandringerne fortæller os.«

Udledningerne fortsætter

Siden 2004 har Kevin Anderson trods et stort globalt engagement med mange konferencer ikke rejst med fly, men udelukkende benyttet mere klimavenlige transportformer som tog, bus og færge. Han begyndte sin professionelle karriere som ingeniør indenfor den petrokemiske industri, i dag er han professor ved både Uppsala Universitet i Sverige og professor og leder af instituttet for energi og klimaforandringer ved University of Manchester.

»Den første rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, kom i 1990, så i 28 år har vi vidst det, vi ved om klimaet, men intet gjort. Faktisk har vi gjort værre end ingenting,« siger Kevin Anderson og peger på, at siden 1990 er de globale udledninger af CO2 steget med 60 procent, og at de stadig stiger:

»Fra 2016 til 2017 steg udledningerne fortsat med 1,5 procent. Og det skyldes, at vi stadig baserer vores løsninger på forrige århundredes tankegang,« siger Anderson, som peger på flere problemer med den forældede politiske tankegang.

Dels er det dominerende økonomiske system ikke et, der tager højde for hverken ressourcernes begrænsning eller de negative konsekvenser ved forsat at producere og forbruge uden tanke for omgivelserne. Tværtimod synes systemet at belønne de grådige.

Samtidig er det fortsat gammel teknologi som forbrændingsmotoren, der får lov til at dominere globalt, hvorfor der ikke sker den nødvendige omstilling, og endelig, og det er ifølge Kevin Anderson det mest foruroligende, baserer alle klimamodeller sig på, at der indenfor kort tid opfindes teknologi, der kan suge den overskydende CO2 ud af atmosfæren igen.

»Vi har sat os i en situation, hvor vi er nødt til at opfinde teknologi, der kan suge CO2 ud af atmosfæren langt ind i næste århundrede – fordi vi ikke gider bekymre os om at reducere udslippene i dag.«

Men ingen ved, hvordan teknologien skal løse problemerne, påpeger Anderson.

»Det er det samme som at tro på magi. Vi baserer vores fremtid på en teknologi, der endnu ikke eksisterer.«

Danmark som godt eksempel?

For at understrege sin pointe, fremhæver Kevin Anderson Danmark, der regnes for at være et progressivt foregangsland inden for klima. Og det er netop det triste, mener Kevin Anderson. For selv om Danmark på nogle områder har været langt fremme, viser den danske førerposition også, hvor lidt der er sket globalt.

Ifølge Andersons beregninger – og de kan diskuteres, men det kan hans pointe ikke – har lande som Storbritannien, Sverige og Danmark slet ikke reduceret deres CO2-udledninger i den grad, de hævder, fordi Danmark og alle andre lande »pynter på regnskaberne« og ikke medregner skibsfart, lufttrafik og import af varer, når de opgør deres nationale CO2-regnskaber.

»Lægger vi import, skibsfart og lufttrafik ind i ligningen har Danmark ikke vist nogen CO2-reduktioner siden 1990. Og det er et af de såkaldte progressive lande.«

Når Kevin Andersons tal kan diskuteres, er det fordi, det er meget omfattende og kompliceret at opgøre CO2-aftryk på især import. Forskellige modeller viser forskellige resultater, men entydigt er det, at ingen lande tager højde for import eller trafik på hav og i luften, når de laver nationalt CO2-regnskab.

Et andet kritisk punkt når det gælder landenes opgørelser over CO2-udledning og dermed også landenes forpligtigelser til at reducere udledningerne, er, at ifølge Parisaftalen skal de rige lande bære den største byrde. Det vil sige, at lande som Danmark burde løfte over gennemsnittet i forhold til at reducere CO2.

Ifølge de fleste videnskabelige beregninger – fra blandt andre Det Internationale Energiagentur, IEA, og FN’s klimapanel, IPCC – skønnes det, at der globalt kan udledes maksimum omkring netto 800 mia. ton CO2 i atmosfæren, hvis klodens gennemsnitstemperatur skal holdes under to grader celsius. Det svarer til omkring 20 års globale udledninger med den aktuelle rate.

Det betyder ifølge Kevin Anderson, at et land som Danmark – hvis den globale byrde fordeles ligeligt og ikke efter princippet om, at de bredeste skuldre bærer mest – blot kan udlede mellem 170-360 mio. ton CO2 til atmosfæren og samtidig opfylde Parisaftalens målsætning om at holde klodens temperaturstigning til maksimum to grader celsius.

Med en årlig aktuel udledning på mellem 43 og 58 mio. ton CO2 giver det ikke de danske politikere lang tid til at reagere, hvis de fortsat ønsker at leve op til forpligtigelserne fra Parisaftalen.

»Skal Danmark leve op til dette, vil det betyde, at der skal skæres mellem 10 og 15 procent i udledningerne af CO2 hvert år, og allerede i 2025, om syv år, skal Danmark have reduceret med 75 procent. Sådanne reduktioner er der ingen politikere, der planlægger. Hverken i Danmark eller andre steder.«

Progressiv skat på flyvninger

Kevin Anderson har fra begyndelsen været kritisk over for Parisaftalen, fordi den i sig selv ikke løser problemet. De frivillige nationale målsætninger, hvert land bidrager med, er langt fra rigeligt, og aftalen risikerer derfor at blive en sovepude. Samtidig skaber togradersmålsætningen en form for falsk tryghed, mener han.

»To graders stigning gennemsnitligt og globalt lyder måske ikke af meget på de nordlige breddegrader. Men det betyder altså en fem til seks graders stigning ved polerne, og der vil være meget store regionale forskelle.«

»Vi må ikke lade som om, at to grader er sikkert, det er det ikke. Det er også derfor, mange forskere insisterer på at fokusere på de 1,5 grader i stedet.«

Skal det lykkes at nå målet, skal hele vores måde at leve på gentænkes allerede i dag, mener Anderson, der peger på, at der helt overordnet skal ske to ting, hvis Parisaftalen skal efterleves.

For det første skal befolkningerne i den rige del af verden øjeblikkeligt ændre adfærd. De rige skal udlede en brøkdel af den CO2, de udleder i dag. Og så skal udviklingslandene gå uden om den teknologi, der har drevet verden fremad de seneste 150 år. De skal ikke ind i et eventyr med fossile brændsler.

»Vi skal gentænke vores værdier, vores succeskriterier, og hvad udvikling og fremskridt egentlig vil sige.«

»Fremskridt må ikke ses som bare mere forbrug. Den tankegang må vi ændre, og vi skal begynde i dag, for hele omstillingen skal være afsluttet om tre årtier. Jeg siger, vi har tre til fire år til fundamentalt at ændre på vores måde at leve på,« siger Kevin Anderson.

Derfor skal ikke mindst Vestens borgere ifølge Kevin Anderson indstille sig på at føre et helt andet liv, end de er vant til. Han peger blandt andet på, at der burde indføres et moratorium på både havne og lufthavne, altså et forbud imod nye havne – han foreslår også, at alle nye konstruktioner fremover opføres CO2-neutralt, »når nu det sagtens kan lade sig gøre«. Og så burde der være progressiv CO2-skat på alle de fornøjelser, der ikke umiddelbart er en god klimaløsning på, eksempelvis flyrejser.

»Jo mere du flyver, des dyrere bliver den næste flyvning. Flyver du for fjerde gang på et år, skal prisen ganges med fire,« foreslår Anderson.

Og selv om budskabet gælder alle, gælder det især dem, der udleder mest CO2, siger Kevin Anderson. Det vil sige, de bedst uddannede og mest oplyste, de rigeste og dem med mest overskud. Eller som Kevin Anderson siger:

»Hvis du går op i klimaet, er du højst sandsynligt en af dem, der udleder rigtig meget CO2.«

–Det lyder jo som en del af Informations læsere – mig selv inklusiv. Hvad vil budskabet til os være?

»At alt, hvad vi foretager os, skal testes op imod Parisaftalens målsætning om 1,5 grad celsius. Holder det sig ikke inden for rammerne af den, duer det ikke.«

»Så tænk på, at det er alt det, du gør og foretager dig, der afgør dine børn og børnebørns fremtid. Bekymrer du dig om deres fremtid, er du nødt til at gøre meget anderledes allerede i dag.«

Information talte med Kevin Anderson i forbindelse med hans forelæsning på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Forelæsningen kan ses på diis.dk/node/14133.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Benno Hansen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Carsten Munk
  • Henrik Leffers
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
  • Alvin Jensen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Marianne Bjerg
  • jørgen djørup
  • Christian Estrup
Troels Holm, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Benno Hansen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Carsten Munk, Henrik Leffers, Britta Hansen, Katrine Damm, ingemaje lange, Alvin Jensen, Peter Knap, Ejvind Larsen, Marianne Bjerg, jørgen djørup og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Enhedslisten har svaret. 10000 kr om året bare for at parkere sin bil på kommunal vej i KBH. Har du egen parkeringsplads på privat grund er det "gratis'. Et ægte skabsarbejder parti har svaret!

Jan Weber Fritsbøger

hvis dit forbrug er højere end det kan være for samtlige beboere på jorden på en gang og i al fremtid, uden at skade klimaet eller miljøet, er dit forbrug for højt, ville samtlige voksne på jorden kunne være bilejere på ovennævnte vilkår er det ok at være bilejer, hvis ikke medfører det i sig selv et for stort forbrug at være bilejer, og det er dermed umoralsk at være bilejer, dette er et faktum og det viser i hvor høj grad verden har et problem med overforbrug, og det viser sådan set også at vi i de rige lande mener vi har ret til at holde de fattige i fattigdom da de jo umuligt kan opnå samme forbrug som os uden at alt kollapser i løbet af få år, jeg har en cykel og er forholdsvis sikker på at det ville alle kunne have uden problemer.

Jens Bryndum, kjeld jensen, Lillian Larsen, Ole Bach og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Globalisering og frihandel er en kæmpe miljømæssig belastning. Gad vide, hvor meget CO_2-udledning der kunne undgås, hvis vi alle handlede lokalt og undlod at rejse?

Dorte Haun Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, kjeld jensen, Jan Weber Fritsbøger, Hanne Pedersen og Kirstine Rosenberg anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Ad frivillighedens vej sker der intet væsentligt ift artiklens skræmmebilleder. Det skal komme fra oven.
Men når Paris-landene og vores egen grønne regering alle svindler med co2 beregningerne, er der virkelig lang igen - og så forsent - siger Anderson.
Jeg ser to veje : Lovmæssig adfærdsregulering og økonomisk motivation.

Det går mod nationalistisk minimalstat, forstået på godt dansk : Vi kan selv, vi skal selv, vi bestemmer selv, vi skal leve i askese, vi skal gå og cykle, vi skal ta`på ferie ved Vestkysten og på Himmelbjerget.
Eller noget i den retning.

Svend Erik Sokkelund

»Jo mere du flyver, des dyrere bliver den næste flyvning. Flyver du for fjerde gang på et år, skal prisen ganges med fire«
Det bliver vores børn og børnebørn, der kommer til at betale prisen for vores, stadig hæmningsløse, overforbrug. Vi har simpelthen for mange penge til overflødigt forbrug her i det Nordeuropæiske smørhul.
Hver gang du forbruger, hvergang du køber, skal du overveje, om det nu også er nødvendig.

Torben K L Jensen, Kirsten Lindemark, kjeld jensen, Randi Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, Hanne Pedersen, Henrik Leffers og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Desværre er klimaet ikke den eneste udfordring menneskeheden står overfor. Vi mangler også fosfor, udleder for meget kvælstof, ødelægger biodiversiteten, mangler en reel erstatning for fossile brændstoffer, for lige at nævne de rigtigt fæle.

Det skyldes primært en ting: Med den måde vi fungerer på, er vi simpelthen for mange mennesker. Det er et tabu emne, men alle som arbejder med de her ting, ved det dybest set godt.

Et andet kæmpe problem er moderne vækst økonomi, og den driver Verden, ligeså sikkert som tyngdekraften får et æble til at falde nedad. Den findes der alternativer til, men hvis folk havde det lidt svært med planøkonomi, så levner jeg helt ærligt ikke cirkulær økologisk økonomi de store chancer. Hvis vi alle skal leve bæredygtigt, skal vi skære RADIKALT ned på vores levestandard. Jeg kender godt alle de gode idéer, men helt ærligt ligner det en utopi. Specielt fordi penge er magt.

Noget tredie er at tingene ændrer sig gradvist, og derfor er de sværere at få øje på. Det her er ikke noget som sker med et brag om 30 år. Det sker nu, og det bliver bare værre og værre. Et realistisk bud på en løsning er at reducere Jordens befolkning meget. Der er forståeligt ingen som vil beslutte noget sådant, men alternativet er en eller anden form for Maltusisk Katastrofe, og bagefter et liv som i filmen The Road. Men bare rolig, det sker ikke i dag eller i morgen, så det går jo nok altsammen...

Torben Bruhn Andersen, Hanne Pedersen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Endnu en desperat professor, som vrøvler.

Udover "»28 års fejslagen indsats for klimaet«." er en mild underdrivelse, kan det konstateres, at mange af de, der nu kræver omgående handling, havde lige så meget indflydelse på 28 eller 40 år siden, som de har nu. I realiteten kræver de, at det, de ikke selv kunne eller ønskede at gøre, nu skal gøres af nogle andre. I det mindste kunne de professorer, som har været aktive i klimadebatten i årtier, fortælle åbent, hvordan de fejlede indtil nu, og hvorfor vi skal tro på dem denne gang. Det kommer næppe til at ske.

Henrik Leffers

Vores demokratiske system KAN IKKE løse de problemer, vi og især vores efterkommere kommer til at stå med! Fordi alle ser så kortsigtet på verden, at problemer om 10-20 år ingen rolle spiller i vores opfattelse af "vores verden"! For at løse de meget alvorlige problemer der SKAL løses, er det nødvendigt, at "nogen" tager nogen beslutninger, som alle SKAL følge! Det vi burde diskutere er, hvem det ubestemte "nogen" er! -Problemet er jo, at det ikke kan være "demokratiet", fordi et flertal ikke kan se problemerne, især hvis det betyder, at "vi" skal opgive vores biler og vores ferierejser!

Torben K L Jensen, Kirsten Lindemark, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, Leo Nygaard og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Hvorfor Kvotekonger og landbrugslobby? Hvorfor alt det løgn og bedrag?

Det er de samme politikkere som satte Lomborg på finansloven, og gav ham 100 millioner for at sige, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved klimaforandringerne.

Det er de samme politikere som siden i 2015 og efter Parisaftalen, har bildt os ind at målet er en temperaturstigning på 1,5 grader. Sandheden er at politikerne i Danmark sigter efter en stigning i temperaturen på 3,7 grader. Der skal en enorm omlægning til hvis Parisaftalen skal overholdes, hellere ofre kloden end taburetterne.

Finansvæsenet ejer store dele af landbruget, og de skriver selv lovene via to ministre og lobbyorganisation. Det er bedre at landbruget sprøjter med pesticider end at sælge økologiskt. Vi spiser kun 10 % af det kød som vi producerer, resten eksporteres med transport og derfor stor forurening. Finansvæsenet sørger for at politikerne får lukrative lån, så de ikke behøver at røre deres egen løn. En fjerdedel af politikerne fortsætter som lobbyister.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Knud Chr. Pedersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Vi kunne gå foran og knytte statens indtægter sammen med en målrettet "klimaskat" på flere områder.
Jamen, så stiger priserne jo - især for de laveste indkomster, siger man. Men husk så, at hver krone til klimaafgift er sparet i skat på flittige hænders arbejde.
Og vi få vrøvl med EU, som vil opfatte det som told på import. Men husk så at sige til EU : Enten er I med os - eller I er mod os. Your choise !
Tusind års visdom : Beskat grådigheden - frihold fliden.

Jan Weber Fritsbøger

lad os som et tankeexperiment fjerne 3 mia af jordens befolkning, ville dette afhjælpe problemet ? såfremt vi tager dem fra den fattige ende, (deres liv er jo alligevel ikke værd at leve) ville det ikke hjælpe en fis, men vi kunne jo også fjerne fra den anden ende, nemlig de mest grådige så ville problemet nok kunne løses med at fjerne ½ mia eller færre, og faktisk ville det kunne løses uden at fjerne nogen blot ved at sætte en øvre absolut grænse for forbrug, altså er problemet IKKE for mange mennesker men blot et for højt forbrug, og dem som insisterer på vi er for mange, insisterer i virkeligheden på at de har ret til deres overforbrug.

Troels Holm, Christian Nymark, Morten Balling, Flemming Berger, kjeld jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Bare rolig, Jan Weber Fritsbøger. Klimaforandringerne skal nok fjerne det nødvendige antal! Direkte og indirekte. 3 mia. er sikkert underdrevet!

Henrik Brøndum

Jeg tænker på om jeg kan øge mit forbrug så meget, f.eks. ved at flytte ind i en flyvemaskine med hele mit følge, at jeg personligt kan stå for så stor en del af CO2 belastningen, at min død næsten vil løse problemet?

Enten kan jeg så ofre mig og håbe, at nogle vil give mig et lækkert mausoleum med marmor og guldbogstaver, eller nogle ansvarsfulde farisærer kan eksekvere mig offentligt og lade fuglene hakke?

Morten Balling

@Jan Weber Fritsbøger

Når jeg skriver "Med den måde vi fungerer på, er vi simpelthen for mange mennesker." er det bla. i erkendelse af at mennesker lader til at være genetisk kodede til at tænke som Henrik. Jeg skal ikke være hellig selv. Jeg har f.eks. en bizar kærlighed til forbrændingsmotoren.

Det er korrekt at vi fordeler ressourcerne ulige, og at det prmære forbrug sker i den rige del af Verden, men penge er bare papir, så en anden måde at anskue tingene på, er at vi har x ressourcer som skal divideres med y mennesker. Hvis vi nu som tankeeksperiment fjernede en halv milliard mennesker i Vesten, tror du så at historien ikke ville gentage sig? Tror du at de tilbageværende 7,1 milliard mennesker ville kunne fordele ressourcerne, leve bæredygtigt og tage hensyn til biosfæren?

Helt sikkert! ;)

Et realistisk bud er at planeten kan holde 1-2 milliarder mennesker i live uden at slide ressourcerne ned. Selv dét tal er måske en smule optimistisk:

https://afternewton.files.wordpress.com/2014/06/widnes_smoke.jpg?w=672&h...

Peder Bahne

Hvis den dystopiske spådom er sand, og hvis det lykkes os at bringe vores fossile energiproduktion tæt på nul, vil den globale temperatur følge co2 indholdet i atmosfæren og falde til det niveau, vi havde i sidste halvdel af det nittende århundrede. Så skal vi igen til at frygte svensken, og det vil nok gå en smule ud over dansk landbrugs eksport af fødevarer og den danske varmeregning, altså hvis og hvis.

Morten Balling

@Peder

Hvis? Det er der vist ikke ret mange forskere, som er i tvivl om, med mindre de får penge for at sige noget andet, eller de ikke kan regne.

Som du selv er inde på er løsningerne ekstremt komplekse.

Vi ved at vi løber tør for fossile brændstoffer før eller siden. Derfor skal vi finde en alternativ energi kilde. Her er vedvarende energi oplagt, men da vi har sovet i timen, er vi ikke klar med en løsning til at lagre energi fra f.eks. vindmøller. Det arbejder nogen på, men løsningen er ikke lithium batterier, da vi er ved at løbe tør for både lithium og kobolt, begge grundstoffer vi ikke kan producere selv.

I mellemtiden satser vi på biobrændsel. Det er umiddelbart en besnærende idé, fordi det kulstof man bruger til at lave biobrændsel, får planterne man benytter som biomasse fra CO2 i luften. Som Hank Green siger "It's a cycle!!! :)"

Problemet er bla. at planterne skal have landbrugsjord til at gro i, og den har vi begrænsede mængder af. Jorden vil vi også gerne benytte til at producere fødevarer. Så dybest set står valget pt. mellem global opvarmning, eller noget at spise.

For at gøre tingene endnu mere komplicerede, så skal jorden gødes med fosfor (et grundstof), som vi er ved at løbe tør for. I stedet kan vi bruge møg som gødning, men så falder produktiviteten, og det giver mindre mad eller energi. Samtidig betyder den temperaturstigning vi allerede har skabt, at der bliver mindre frugtbar jord. Oveni det bliver vi konstant flere mennesker. Byerne vokser, og det optager endnu mere plads, som tidligere var opdyrkelig jord.

Hvad så med brint? Når vi brænder det af, producerer vi energi og vand du kan drikke, men produktion af brint medfører uvægerligt at der kommer mere brint i stratosfæren, hvor den bla. ødelægger ozonlaget. Derudover er brint svært at håndtere på en sikker måde (Hindenburg f.eks.).

Atomkraft? Ja det løser CO2 problemet (lidt), men Uran er også et grundstof, som vi har meget små mængder af, og derudover er der affaldsproblemet.

No free lunch, som man siger. Det er bla. derfor jeg lyder lidt kynisk og mener at den eneste brugbare løsning jeg indtil nu har fået øje på er at nedbringe befolkningstallet. Den får vi svært ved at udføre i praksis, så derfor arbejder vi videre på at finde løsninger, så Moder Natur ikke tager over og rydder op for os.

Planeten og biosfæren skal nok overleve. Den har overlevet ting som var næsten lige så alvorlige tidligere i Jordens historie, men det medførte f.eks. at du sjældent ser dinosaurer i dag. Sidste gang temperaturen for alvor gik amok (for 250 millioner år siden) udryddede det 96% af alle marine arter og 70% af de landlevende. Der var stadig liv bagefter, men menneskeheden havde ikke overlevet noget tilsvarende i dag. Dengang steg temperaturen globalt ca. 8 grader. Hvis vi selv hæver temperaturen til en vis grænse, klarer naturen (methan) resten.

Henrik Leffers

Befolkningstallet vækst er den største trussel mod alles fremtid! Uanset hvor lidt forbrug (næsten) alle på et tidspunkt vil blive tvunget til at indrette sig efter, så vil bare antallet af mennesker føre til (næsten) alles undergang, hvis det fortsætter. Men ingen politikkere overhovedet (heller ikke Enhedslisten!) våger at foreslå, at Danmark skulle sætte et mål om, at den danske befolkning skal reduceres, eller i det mindste ikke vokse mere! Fordi vi har sat stigning i BNP som et mål for hvor rige vi er i DK, så alle politikkerne råber på mere vækst! Men hver dansker forbruger over 100 X mere end en inder, så bare et lille fald i antallet af danskere, vil have en stor effekt! -Men hvis vi turde have et mål om at blive færre danskere, så ville det blive et eksempel på, at befolkningsvæksten skal stoppes nu, som vil nå ud til hele verden!

Morten Balling

Der er et mylder af grunde til at befolkningstilvækst er tabu. Nogle af dem er:

Det er svært at løse problemet uden at nogen dør, og hvis der er noget som er mere tabu end befolkningstallet er det døden. At forhindre nyt liv er at sidestille med død for mange.

Prævention og abort er stadig fy i store dele af Verden.

Rent økonomisk er flere mennesker lig med mere billig arbejdskraft og flere forbrugere. Begge dele er nødvendige for at holde den økonomiske vækst i gang.

Den største befolkningstilvækst sker i fattige lande såsom Nigeria og Indien. Det er dårlig stil at sidde i det rige Vesten og sige til folk i fattige lande, at de skal stoppe med at få børn. Og det er det vitterligt.

Folk forstår ikke problemet, og de forstår slet ikke eksponentiel vækst.

Vi er biologisk kodet til at formere os, og at overleve.

Liv er helligt. Mere liv er mere helligt.

Det regnes som politisk eller videnskabeligt selvmord at omtale tabuet.

Det vækker minder om udryddelseslejre og tvangssteriliseringer.

Leo Nygaard

Alle dyrearter regulerer sig selv efter omstændighederne. Hvornår og hvordan regulerer menneskeheden sig, er det store spørgsmål - op og ned.