Læsetid: 2 min.

Korspligt i Bayern udløser heftig debat om identitet, religion og statens neutralitet

Bayerns nye ministerpræsident Markus Söder har pålagt alle offentlige myndigheder, at de skal have det kristne kors hængende synligt. Med brugen af korset som ’valgkampslogo’ er Söder kommet i strid modvind fra både kirkelig og politisk side
5. maj 2018

Efter et regeringsmøde i forgangne uge greb Bayerns ny ministerpræsident, Markus Söder fra CSU, selv hammeren og hængte et kors op i statsministeriet i München. At der var pressefotografer til stede var næppe tilfældigt. For at skærpe CSU’s konservative profil op mod det bayerske landsdagsvalg i oktober havde partiet nemlig besluttet, at der fra 1. juni skal hænge et synligt kors ved alle statslige myndigheder i delstaten med ca. 13 mio. indbyggere.

Som »synlig bekendelse til grundværdierne i rets- og samfundsordenen i Bayern og Tyskland« skal korset ifølge Söder vise og udfolde sin »identitetsskabende og formende virkning på vores samfund«.

Hvis medieopmærksomhed var målet, virkede strategien – ikke kun i Bayern, men i hele Tyskland har debatten rullet i denne uge. Bl.a. har lederen af den tyske biskopkonference, kardinal Reinhard Marx, på det skarpeste frabedt sig den ny lov.

»Hvis korset kun ses som et kulturelt symbol, har man ikke forstået det. Så eksproprieres korset i statens navn,« har han udtalt til Süddeutsche Zeitung, hvor han også anklagede Markus Söder for at »spalte, splitte og stifte uro«. En række andre kirkeoverhoveder har samstemmende kritiseret Söder for politisk misbrug af det religiøse symbol, idet han bruger korset som »valgkampslogo« i stedet for som en opfordring til at handle efter Kristi ord.

Personlig magtgestus

I Frankfurter Rundschau udtaler teologiprofessor Hans-Joachim Sander:

»Oprindelig var korset politisk. Som henrettelsesinstrument for romerne var det udtryk for imperialistisk magt. I kraft af den kristne tro på den korsfæstede bevægede det sig over i det religiøse område, hvor det snart skulle blive erobret af en ’kristen politik’,« mener teologiprofessoren.

»Men Söder bruger symbolet på menneskelig afmagt som tegn på statslig magt, ja, endda som personlig magtgestus.«

Den kirkelige kritik fik Söder til at krybe til korset og indrømme, at det »i første række er et religiøst symbol«. Endnu stærkere har kritikken fra politisk side været. Det gælder f.eks. det liberale FDP’s leder Christian Lindner, der i Der Spiegel har kritiseret, at Söder så demonstrativt blander politik og religion sammen.

»Når vi kritiserer Tyrkiet for at gøre det samme, så burde tyske politikere også holde fingrene fra den blanding,« mener Lindner, der plæderer for religionsneutralitet i den liberale stat.

Han bakkes op af avisen Die Zeit, der korser sig over Söders sammenblanding af politik og religion med kommentaren »Gud vil tilgive Söder. Men det vil forfatningsdomstolen næppe.«

I de godt tusind kommentarer til artiklen er langtfra alle enige. Også andre medier som magasinet Cicero har energisk forsvaret Söder i det synspunkt, at »religiøse symboler nu om dage især står for kulturel identitet og historie«.

Valgtaktisk ser Söder ud til at vinde stemmer med sit korstog. 64 procent af tyskerne er ifølge en repræsentativ meningsmåling godt nok direkte imod denne brug af korset. I Bayern ligger landet anderledes. Her bakker 56 procent op om den ny lov, i landdistrikter endda 66 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu