Baggrund
Læsetid: 6 min.

For ni måneder siden forbød Kenya plasticposer – resultaterne er lovende

Renere gader, bedre toiletkultur, øget miljøbevidsthed, mindre vandforurening og bedre folkesundhed hører til gevinsterne af Kenyas forbud mod plasticposer – til gengæld lider dele af erhvervslivet under den nye emballagepolitik
En ibis går ved siden af en pige, der er i gang med at vaske op i Victoria-søen. Det kan blandt andet ses i vandet i Kenya, at landet sidste år indførte et forbud mod plasticposer.

En ibis går ved siden af en pige, der er i gang med at vaske op i Victoria-søen. Det kan blandt andet ses i vandet i Kenya, at landet sidste år indførte et forbud mod plasticposer.

Jenny Matthews

Udland
23. maj 2018

Kenyas vandløb er blevet renere, fødekæden er mindre forurenet af plastik – og der er kommet mange færre af de såkaldte ’flyvende toiletter’ – som betegner en praksis med at besørge i en plasticpose, slå en knude på den og kaste den ud ad vinduet.

Et år efter at det østafrikanske land bekendtgjorde verdens mest vidtrækkende forbud mod plastikposter, og ni måneder efter at forbuddet trådte i kraft, proklamerer landets myndigheder, at det har været en succes – og nu påtænker andre nationer i regionen – Uganda, Tanzania, Burundi og Sydsudan – at følge trop.

Lige så klart er det dog, at forbuddet har fået en del negative økonomiske følger for Kenyas forretningsliv og arbejdsmarked, ikke mindst i form af tab af arbejdspladser.

Men dette mere end opvejes af miljøgevinsterne, insisterer David Ong’are, leder af National Environment Management Authority (NEMA) – den myndighed under landets miljøministerium, der står for at håndhæve forbuddet.

»Vores gader er generelt blevet renere, og det har ført til et øget generelt velvære hos folk. Vi ser ikke længere plastposer flyve rundt på blæsende dage. Også vandforureningen er klart aftaget. Ved kysten og i Victoria-søen får vores fiskere nu langt færre plastikposer i deres net.«

Ong’are fortæller, at hvor tilsynet i slagtehallerne før forbuddet konstaterede plastik i tarmene på tre ud af ti slagtedyr, er det nu kun et ud af ti. NEMA har nu sat gang i en omfattende analyse, der skal måle forbuddets samlede effekter for det kenyanske samfund.

Fængselsstraffe

Det drakoniske forbud blev gældende fra 28. august 2017. Overtrædelser af det kan medføre op til fire års fængselsstraf eller bøder på 40.000 dollar for enhver, der producerer, sælger eller bare benytter sig af plastikposer.

I Nairobis slumkvarterer har en effekt af forbuddet været et næsten totalt ophør for brugen af ’de flyvende toiletter’ – et klart fremskridt for folkesundheden.

»Jeg husker ikke, hvornår de første flyvende toiletter kom, men de var hæslige,« siger Johnson Kaunange, en kørestolsbruger.

»Man vidste aldrig, hvor de landede, når folk kastede dem, eller hvad der sker med dem, når det blev regnvejr. Mange gange kom jeg til at køre over dens slags poser med min kørestol, så de blev ødelagt, og så kom hjulene til at stinke afskyeligt.«

I Mathare, en slumkvarterbydel af Nairobi med godt en halv million indbyggere, er der ingen, der savner de flyvende toiletter – heller ikke selv om de nu er henvist til at benytte de kommunale toiletter, hvilket koster penge: Fem kenyanske shilling pr. toiletbesøg (svarende til 30 danske øre) eller 100 shilling (6 kr.) om måneden for et såkaldt ’familiepas’.

Kommunale toiletter er opstillet flere steder, især langs bydelens travle hovedfærdselsåre, der fører ned i Mathare-dalen. En af toiletordningens administratorer, Caleb Omondi, glæder sig over, at der er kommet flere kunder.

»Jeg havde før 300 besøgende om dagen på mine toiletter, nu er der over 400. Jeg er rigtig glad for forbuddet, her er blevet renere, og vi tjener mere.«

Kenyanerne ser ud til at efterleve forbuddet. I menneskemasserne på hovedstrøget møder The Guardian kun to personer, der bærer eller sælger plastikposer.

Dyre erstatningsposer

Elijia, en ung mand, hedder den ene af dem – sit efternavn ønsker han ikke frem. Han siger, han er nødt til at bruge en plasticpose til at opbevare sit elskede khat, der hurtigt ville tørre ud i en papirspose.

»Jeg er selvfølgelig bange for politiet, men jeg er ikke nogen dårlig person,« siger han.

Den anden er Esther, der sælger stegte kartofler fra en bod for 20 shilling pr. portion. Hun sukker, da The Guardian bringer emnet på banen. Bag hende hænger en mængde røde, grønne og orange poser, der dog viser sig at være fuldt lovlige biologisk nedbrydelige fiberposer. Anskaffelsen af de nye poser gør et stort indhug i hendes i forvejen ikke alt for store fortjeneste. De er seks gange så dyre som de plasticposer, hun før brugte. Kunderne vil ikke betale merprisen, og offentlige tilskud er der ingen af, så hun må selv bære de ekstra omkostninger.

»Jeg er ikke imod plasticforbuddet,« siger hun, »men der burde være et billigt alternativ.«

Ubehagelige scener har der dog været i forbindelse med håndhævelsen af forbuddet.

I de otte måneder, hvor det har stået ved magt, har de kenyanske medier dækket kampagnen mod ’plastickpose-pushere’ intensivt. I februar blev over 50 anholdt under politirazziaer i Mombasa, Kisii, Keroka og Bomet. Myndighederne har også valgt at lukke Nairobis Burma-markedsplads som følge af massive overtrædelser af forbuddet.

I Mathare blev en lokal gadesælger ved navn Onya arresteret, da politiet greb ham på fersk gerning i færd med at sælge kyllingehoveder i plasticposer. Dommeren idømt ham en bødestraf på 15.000 shilling (940 kr.) – klart under maksimalgrænsen, men for Onya et stort beløb svarende til seks ugers indtægt.

»Det virker hårdt for en ny lov,« siger en af hans kunder.

Sælgere i nogle gadeboder beder nu deres kunder om selv at medbringe plastskåle eller traditionelle poser fremstillet af sisalfibre. Det har medført klager, for det er let at spilde indhold fra skåle, og sisalposerne er dyre, fordi de agaveplanter, som de fremstilles af, er blevet fortrængt af mere profitable afgrøder.

Sagsanlæg mod staten

Juridiske tilbageslag har der også været. Den 1. marts lagde Hi-Plast, en plastikposefabrikant, sag an mod den kenyanske regering med krav om kompensation og påstand om selektiv implementering af forbuddet.

»Forbuddet har rystet kenyansk økonomi. I flere grene af erhvervslivet ligger forretningsaktiviteterne nu helt stille,« hævder Samuel Matonda, talsmand for den kenyanske industriforening, som har beklaget sig over, at forbuddet ikke blev implementeret i etaper.

Han hævder, at 80 procent af de kenyanske virksomheder i dag er påvirket økonomisk negativt af forbuddet, og at tæt på 100.000 personer har måttet opsiges fra deres stilling, fordi forbuddet fortolkes bredt som et forbud mod alle former for plasticemballage, og det har ramt de fødevare- og blomsterproducenter, der leverer til store vestlige kæder som Tesco, Walmart og Carrefour. Også agrokemisk og farmaceutisk produktion skal være ramt.

Matonda har nu fået plads i det panel, der skal evaluere erfaringerne med forbuddet for Kenyas regering, bl.a. med henblik på mulige undtagelsesbestemmelser og bedre metoder til bortskaffelse og genbrug af affald.

»Men forbuddet har haft stor stimulerende effekt,« anerkender han.

»Det har utvivlsomt skabt en større offentlig opmærksomhed omkring nødvendigheden af et rent miljø. På et halvt år er vi kommet længere end i de fem foregående år.«

Øget miljøbevidsthed

Også i miljøministeriet har man hæftet sig ved den forandrede attitude.

»Virksomhederne forsøger nu af egen drift at udvikle alternative løsninger,« siger Ong’are og pointerer, at et muligt kommende forbud mod også plastflasker nu har ført til systematiske bestræbelser på indsamling og genbrug af plast.

Der er stadig lang vej at gå. Forbuddet kan føre til problemer – ikke kun for de store producenter, men også for de fattige lokalsamfund, hvis der ikke fra politisk hold gøres noget for at fremme udbredelsen af billigere alternativer. Men i Mathare er en genåbnet fodboldbane, der før var dækket under et næsten to meter højt lag af plasticaffald nu et vidnesbyrd om de fordele, der følger af et renere miljø.

Som i andre lande med tilsvarende forbud bliver politikken stadig finjusteret med mulighed for undtagelser, men internationalt er der stor opbakning fra eksperter.

»Det her burde anspore andre lande i verden og ikke kun i Afrika til at forbyde plasticposer og andre former for engangsbrug af plastik,« siger dr. Arnold Kreilhuber, leder af FN’s kontor for international miljøjura

»Det er bare vigtigt, at offentligheden tages så meget med på råd som muligt, så implementeringen kan ske ved en glidende overgang. Der er kæmpegevinster at hente i et plasticforbud, men det er kun begyndelsen. Vi har brug for bedre faciliteter til affaldshåndtering for at sikre kenyanerne et rent og sundt miljø.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Åååhh - håb. :)

Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Christian Skoubye, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Er det meningen, at vi skal have sympati og forståelse for erhvervslivet fungerer bedst, hvis det må ødelægge miljøet?
Ong'are har en forståelse for Jordens tilstand, som journalisten mangler. Hvis erhvervslivet ønsker at tjene penge ved at ødelægge miljøet, begår de en alvorlig forbrydelse mod menneskeheden og burde straffes.

Eigil Hansen, Henrik L Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar