Læsetid: 4 min.

Nicolás Maduro genvalgt i Venezuela – møder massiv fordømmelse fra omverdenen

Det omstridte præsidentvalg i Venezuela endte som forventet med genvalg af den siddende præsident, Nicolás Maduro. Det internationale samfund afviser at anerkende resultatet, og oppositionen kræver omvalg
Det omstridte valg i Venezuela søndag sikrede som ventet Nicolás Maduro seks år mere ved magten. Han står dog over for enorme udfordringer i form af dalende olieproduktion, galoperende inflation – og risiko for skærpede amerikanske sanktioner.

Det omstridte valg i Venezuela søndag sikrede som ventet Nicolás Maduro seks år mere ved magten. Han står dog over for enorme udfordringer i form af dalende olieproduktion, galoperende inflation – og risiko for skærpede amerikanske sanktioner.

Meridith Kohut

22. maj 2018

Natten til søndag dansk tid blev den siddende venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, genvalgt. Dermed sikrer han sig seks år mere i spidsen for et land, der lider under hungersnød og tårnhøje inflationsrater.

Valget blev gennemført trods massive opfordringer til boykot fra Venezuelas store oppositionsalliance, Mesa de la Unidad Democrática. Flere partier var helt er udelukket fra at stille op, ligesom en række af oppositionslederne i landet sidder fængslet. Af samme årsag havde USA, EU og størstedelen af Venezuelas nabolande opfordret præsident Nicolás Maduro til at aflyse valget.

Den såkaldte Limagruppe (Grupo de Lima), en sammenslutning af 14 amerikanske stater, har i en fælles udtalelse mandag erklæret, at medlemslandene »ikke anerkender legitimiteten af valgprocessen«, da den »ikke lever op til internationale standarder for en demokratisk, fri, fair transparent proces«, som der blandt andet hedder i udtalelsen.

Den amerikanske FN-repræsentation har kaldt valget »en fornærmelse mod demokratiet«, og den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har afvist resultatet som illegitimt.

»Spanien vil sammen med sine europæiske partnere træffe de nødvendige foranstaltninger og fortsætte med at arbejde for at lette venezuelanernes lidelser«, skrev Rajoy på twitter.

Henri Falcón, Nicolás Maduros eneste reelle modstander ved søndagens valg, meddelte også fremmødte journalister, at han ikke anerkender valgprocessen som gyldig. Særligt regeringens placering af næsten 13.000 teltstande nær valgstationerne landet over, hvor venezuelanere efter at have stemt kunne registrere sig i håb om at vinde ’præmier’ udlovet af Maduro, har vakt harme. Falcón har anklaget Maduro for at købe stemmer ved at udnytte befolkningens armod.

»For os var dette ikke et valg. Vi er nødt til at afholde et nyt valg i Venezuela. Det er ikke et forslag, men et krav,« sagde Henri Falcón, der opnåede 1,8 millioner stemmer ifølge den venezuelanske valgkommission, og altså langt færre end Nicolás Maduros godt 5,8 millioner stemmer.

Valgresultatet er imidlertid omdiskuteret. Ifølge tal fra valgkommissionen nåede valgdeltagelsen op på 46 procent, men kilder citeret af Reuters peger på et fremmøde i omegnen af 32 procent. Til sammenligning lå valgdeltagelsen på 80 procent ved valget i 2013. Det pauvre fremmøde har fået repræsentanter fra Venezuelas parlament, hvis indflydelse Maduro sidste år stækkede og erstattede med et nyt parlament med titel af »forfatningsudvalg«, til at erklære, at Maduro »ikke var i stand til at fortolke det venezuelanske folks ønske«:

»Folket sagde nej. Vi accepterer ikke hans tilgang,« sagde parlamentsmedlemmet Juan Pablo Guanipa ved et fælles møde for oppositionspartierne umiddelbart efter valget.

Få venner i verden

Den nationale og internationale fordømmelser har ikke afholdt Nicolás Maduro fra at betegne resultatet som »historisk« og »en ægte, folkelig sejr«.

»Demokratiet har triumferet. Valget har været forfatningsmæssigt og juridisk legitimt,« bedyrede han blandt andet i sin sejrstale foran præsidentpaladset i hovedstaden Caracas.

På valgdagen kunne han dog ikke undgå at forholde sig til den manglende internationale anerkendelse af valget:

»Det er en fornærmelse af det venezuelanske folk at sige, at her hersker diktatur, når vi har et land med frihed og et land, der vælger med afstemninger,« sagde Maduro til den fremmødte presse, umiddelbart efter selv at have afgivet sin stemme.

»Vi beder til, at den hårde kampagne fra internationale medier stopper. Vi fortjener respekt, og vi er en garanti for stabilitet. Det er forbryderisk, hvad nogle regeringer byder det venezuelanske folk,« fortsatte Maduro.

Maduro nyder fortsat opbakning fra enkelte statsledere i regionen.

»Det suveræne venezuelanske folk har igen sejret over militærkuppene og det nordamerikanske imperiums interventionisme. Frie folk underkaster sig aldrig,« skrev den bolivianske præsident Evo Morales på Twitter i en hyldest til sin »broder« Maduro. Lignende lykønskninger faldt fra præsidenterne for El Salvador, Salvador Sánchez, og Cuba, Miguel Díaz-Canel.

Amerikansk trussel

Maduro står trods sin magtkonsolidering over for store udfordringer. Faldende olieproduktion og galoperende inflation har efterladt store dele af befolkningen i fattigdom, og manglen på mad og medicin får titundvis af venezuelanere til dagligt at flygte ud af landet. 

Nicolás Maduro har ved flere lejligheder tilskrevet venezuelanernes armod amerikanske sanktioner mod venezuelanske virksomheder, mens USA omvendt har truet Venezuela med at indføre forbud mod import af venezuelansk olie, hvis valget blev gennemført.

Råolie står for omkring 95 procent af landets eksportindtægter, så det ville være en effektivt våben at straffe Maduro med, mener Carlos Salas Lind, der er lektor ved Copenhagen Business School og forsker i latinamerikansk politik og økonomi:

»Samtidig vil det være en mulighed for Trump til at vise, at han engagerer sig i demokratiet i regionen – noget, han ikke har brugt meget tid på indtil nu,« siger Carlos Salas Lind. 

»Omvendt bliver det økonomisk dyrt for USA. USA har igennem tiden nydt godt af den venezuelanske olie, selv dengang Hugo Chávez og George W. Bush var på kant med hinanden. Derfor er det en svær afvejning for Trump.« 

Den nu fuldendte afmontering af det venezuelanske demokrati er ikke alene præsident Maduros (billedet) værk, men bør også tilskrives hans forgænger, Hugo Chávez.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aha. Demokrati i Venezuela er altså lig med amerikansk overtagelse af den venezuelanske olie.