Læsetid: 6 min.

I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.

Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.

Yann Gamblin / Paris Match via Getty Images

15. juni 2018

»Vi var ankommet til Prag med tog aftenen før, den 20. august 1968. Vi boede midt på Wenzelspladsen og hørte dem allerede om natten – militærflyene og panserkøretøjerne. Men vi tænkte ikke videre over det, før vi næste morgen blev vækket og fik at vide: Tjekkoslovakiet er besat. Det ændrede alt, ikke mindst for min far.«

René Böll viser en række af de fotos, som han de følgende dage tog som 20-årig i Prag i 1968. På et foto ligger en tønde på en russisk panservogn, hvor demonstranter har ridset et hagekors ind, mens oprevne mennesker i baggrunden har forsamlet sig i de brændende gader. 

Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav om økonomiske reformer og den konkrete gennemførelse af mere pressefrihed og større politisk frihed, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned. Alle lande på nær Rumænien og Albanien parerede ordre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Måske det var en god ide at stoppe med betegnelsen "kommunisme". Marx og Engels Kommunistiske Manifest har aldrig været efterlevet, men er anvendt som undskyldning for oligarki.

Karsten Aaen, Erik Karlsen, John S. Hansen og Klavs Hansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg har mødt kommunister i et arabisk land og i Europa. Jeg er taknemmelig over for skæbnen at jeg har mødt dem. Det var rigtig entusiastiske og har også smittet på mig. Jeg er glad at jeg har mødt dem. Men desværre de var ikke født i proletarisk milijø men småborgelig kan man sige, Og nogle af dem havde ansvar i bevægelsen og tog beslutninger i dets navn. Men for mig var de Nye mennesker, det må jeg sige. Den kommunistiske Bevægelsen var også skabt af intellektuelle som var revolutionnaire, Marx og Lenin.Rosa Luxemburg og jeg nævner en arabisk revolutionnaire og legendarisk leder "Baghdach" fra Syrien. Det, det undre mig er at de brænder for arbejdernes revolution. Det var noget nyt og usædvanligt at det var et mirakel at der opstå Sovietunionen, og trods fejl mange savner Soviet idag,

Henrik Pedersen

Marx var en plattenslager, hvis forrykte ideer har medvirket til ca. 100 millioner menneskers alt for tidlige død i den syge ideologis navn.

På det personlige plan var Marx en udbytter, der levede på nas hos venner og bekendte. Han havde ingen problemer med at franarre sin gamle mor for hendes surt tilkendte enkepension.

Mere aktuelt. Jeg fulgte med på TV i studenterforeningen i Prag i forhandlingerne mellem Dubzek og Breznev i grænsebyen Cierna kort før invasionen.

Når Rene Böll skriver: ”Vi boede midt på Wenzelspladsen og hørte dem allerede om natten”, anser jeg det som en ”overdrivelse”.

Der var ingen beboelser på Wenzelspladsen, hverken i dagene før eller under sovjet-svinenes invasion.

Touhami Bennour

Marx har desværre glemt at gå til "arbejdsformidling" for at søge arbejde og vennerne har ikke mindet ham om.

Jens J. Pedersen

Henrik Pedersen
Nu er det ikke Marx, der er skyld i menneskers liv, så ville Vorherre være skyld i meget, meget mere. Det er måske også tilfældet, eller det er tilfældet!
Ingen har fulgt Marx! Men Marx har udarbejdet gode analyser, der stadig gælder!