Læsetid: 2 min.

Putin har fået bygget et monument over det, han har gjort for Rusland. Det er en bro

Det er ikke en overdrivelse, når den russiske præsident selv fremhæver det som en historisk bedrift, at Krim nu er blevet landfast med Rusland
19. maj 2018

Hvis billedet skulle have været fuldendt, skulle Putin have siddet på hesteryg i bar mave og iført kosakhue, da han som den første krydsede den nybyggede bro fra det russiske fastland til Krim. I stedet satte den russiske præsident sig i en orange lastvogn, som han lige skulle kæmpe lidt for at få i gear, men symbolikken var tydelig nok alligevel. Krim er blevet landfast med Rusland, og det er Putins skyld.

Det er ingen overdrivelse, når han selv kalder det en historisk bedrift. Det har ikke været nemt, og det har ikke været billigt at bygge den bro. Men hvis de har bygget den ordentligt, vil den stå som et monument over Putins tid, længe efter at han selv har forladt magten.

Når man kommer fra et brobegejstret land som det danske, kan det være svært at forstå udfordringen i at bygge en bro over så relativt smalt et farvand som Kertjstrædet, der forbinder det Asovske Hav med Sortehavet. På det smalleste sted, hvor færgen går, er der kortere end fra Helsingør til Helsingborg, godt fire km. Når man står der, føles det, som om man kan svømme over.

Ideen om en bro har da også været på tegnebrættet i mere end 100 år. Bogstaveligt talt. Som Putin selv fremhævede i sin tale ved åbningen, har man siden tsartiden drømt om at bygge den bro. Men farvandet er noget mere lumskt end Øresund, og gang på gang har projektet måttet opgives.

Tyskerne gik naturligvis i gang med en bro, da de havde besat Krim under Anden Verdenskrig. Den Røde Hær gjorde den færdig, men den holdt kun i seks måneder, inden den blev revet væk af de anseelige mængder smeltende is, der passerer gennem strædet hvert forår.

Stærk vind og strøm tvinger ofte færgen til at aflyse afgange. Og havbunden er i sig selv et mareridt af finkornet siltaflejringer, som adskillige floder konstant skyller ud i havet, og som er noget nær umulige at bygge på.

47 milliarder kroner

Men med Ruslands annektering i februar 2014 blev Krim isoleret fra omverdenen. Vesten indførte sanktioner, og resten af Ukraine, som halvøen deler sin eneste landgrænse med, afskar effektivt de eksisterende forsyningslinjer. Pludselig skulle alt sejles eller flyves ind, og det kunne mærkes på priserne og levestandarden på Krim.

Planerne om en bro blev hurtigt genoplivet, men sigende for den vanskelige opgave begyndte byggeriet først i februar 2016. Det endte med at blive Putins gamle judomakker, Arkadij Rotenberg, der mere eller mindre frivilligt påtog sig opgaven. I modsætning til de lukrative vinter-OL-byggerier i det nærliggende Sotji, som Rotenberg også fik andel i, spekuleres der i, at han faktisk ikke har tjent det store på den helt ekstremt hurtigt byggede bro.

For at undgå strædets udfordrende forhold er det endt med en 19 km lang bro – den længste i Europa og Rusland – til godt 23 milliarder kroner (nogenlunde det samme som Øresundsbroen, omregnet til 2018-priser). Når hele projektet inklusive motorveje på begge sider af broen står færdigt i 2023, vil det efter planen have kostet godt 47 milliarder kroner.

Adskillige vestlige medier har allerede haft travlt med at påpege, at broen slet ikke får særlig stor økonomisk betydning for Krim, og at det bedre havde kunnet svare sig at styrke færgeforbindelsen. Men igen: Penge er ikke alt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu