Læsetid: 6 min.

Rusland, Kina og Tyrkiet har også opdaget vakuummet på Balkan. Derfor åbner EU døren på klem ved dagens topmøde med Vestbalkan

EU’s ledere mødes torsdag med regeringscheferne fra seks lande på Vestbalkan om en mulig EU-udvidelse allerede fra 2025. Der ligger et enormt reformarbejde foran landene, som alligevel bør stilles konkrete perspektiver i udsigt, mener den østrigske Balkan-ekspert Florian Bieber
EU’s ledere mødes torsdag med regeringscheferne fra seks lande på Vestbalkan om en mulig EU-udvidelse allerede fra 2025. Der ligger et enormt reformarbejde foran landene, som alligevel bør stilles konkrete perspektiver i udsigt, mener den østrigske Balkan-ekspert Florian Bieber

Robert Atanasovski

17. maj 2018

Der er masser af gode ting at sige om menneskene, maden og naturen i Montenegro, Serbien, Makedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som samlet går under betegnelsen Vestbalkan.

Det samme kan man ikke sige om deres generelt korrupte, oppositions- og pressefjendtlige statsapparater og eliter.

I hvert fald ikke hvis man spørger EU-Kommissionen, der i februar 2018 fremlagde en på én gang stærkt kritisk og dog progressiv ’Strategi for Vestbalkan’, hvor der er opstillet konkrete kriterier for, hvordan regionen ad åre kan blive en del af den europæiske klub.

For landene Serbien og Montenegro er årstallet 2025 endda faldet som en realistisk mulighed, selv om det straks vakte protester i flere europæiske lande og partier.

Denne strategi vil blive omdrejningspunktet, når de europæiske regeringschefer og EU’s spidser torsdag tager imod regeringsrepræsentanter fra de seks lande ved EU-topmødet om Balkan-udvidelsen i bulgarske Sofia.

»EU-Kommissionen er gået til problemerne på Vestbalkan uden diplomatisk omsvøb,« fortæller den velrenommerede Balkan-ekspert Florian Bieber, der er professor ved Center for Sydøsteuropæiske Studier ved Graz Universitet i Østrig.

»Med rette, for der er en udbredt korruption. Selv i et foregangsland som Montenegro er pressefriheden stækket, og oppositionen lever under svære kår.«

Derfor betegner han EU-Kommissionens strategi som »overraskende progressiv«.

»De vil tydeligvis genoplive optagelsesprocessen, som har ligget ret stille siden topmødet om Vestbalkan i 2003, hvor landene fik stillet medlemskaber i udsigt. Men det er også tydeligt, at de med EU’s interne problemer i bl.a. Østeuropa i baghovedet opstiller hårde kriterier for optagelsen.«

Russiske alternativer

Alle seks lande på Vestbalkan har allerede associeringsaftaler med EU, som er deres suverænt største handelspartner. Men samtidig har de hvert år et milliardstort handelsunderskud over for især Italien og Tyskland, og de kæmper både med udvandring, en svindende middelklasse og en stor og fattig underklasse.

Med blot 18 millioner indbyggere med en forholdsvist ringe købekraft, står de direkte handelsinteresser ikke øverst på EU’s interesseliste for Vestbalkan, fortæller Florian Bieber.

»EU’s offensive strategi afspejler helt klart en erkendelse af, at EU har svigtet Vestbalkan i de seneste år. Samtidig har andre stater set deres chance. Kinas og Ruslands, men også f.eks. Tyrkiets engagement på Vestbalkan har kun været muligt, fordi de ledende kræfter i regionen har budt deres investeringer og deres politiske kapital velkommen,« siger Balkan-eksperten.

»Fordi et EU-optag i deres øjne ligger langt, langt ude i fremtiden, har de pragmatisk sagt ja tak til at samarbejde med og få kapital fra de her lande. EU’s genopdagelse af det vestlige Balkan hænger altså sammen med erkendelsen af, at man ikke mere er the only show in town. Rationelt betragtet virker de her alternativer måske mindre attraktive og pålidelige, men på Vestbalkan er de åbenlyst attraktive nok. Derfor kan det også blive en geopolitisk hovedpine for EU.«

Trods en fascination af Rusland ser befolkningerne på Vestbalkan ikke Rusland som hverken forbillede eller som målet for migration, understreger Bieber.

Det handler derimod bl.a. om en fascination af det autoritære, men især for Serbiens vedkommende også om hård strategi: Siden 2014 har landet haft en ’strategisk alliance’ med Rusland, der har militærbase i landet.

Da EU over de sidste årtier har ydet milliardstore indsprøjtninger til infrastruktur og demokratisk udvikling på Vestbalkan, handler genopdagelsen af regionen også om at undgå, at eksempelvis russiske eller kinesiske firmaer høster frugten af denne hjælp.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Solgt for billigt

Ifølge EU-Kommissionen er der med Balkan-strategien tale om en »en proces baseret på objektive kriterier og på landenes egne bidrag«, der skal tage udgangspunkt i seks kriterier og initiativer for deres optagelse i EU.

Her ligger vægten især på et velfungerende demokrati, en fungerende retsstat og på retssikkerhed, men det handler også om pressefrihed og en beslutsom kamp mod den udbredte korruption.

Desuden skal alle konflikter mellem landene i det tidligere Jugoslavien bilægges. Det gælder især grænsestridigheder mellem Serbien og den tidligere provins Kosovo, der erklærede sig uafhængig i 2008.

Florian Bieber ser målet som rigtigt, men han ønsker sig en mere klar linje.

»EU burde gå hårdere til de her regeringer, der misagter grundlæggende demokratiske normer,« siger han.

»På den ene side taler man i EU-Kommissionen åbent om state capture, som er et meget entydigt begreb for korrupte stater (hvor staten udnyttes til privatinteresser, red.).

På den anden side taler de unødigt pænt om og til de eliter, der er medansvarlige for dette system. Både Jean-Claude Juncker og Donald Tusk har de seneste måneder besøgt Vestbalkan, men de har stort set ikke kritiseret de lokale politiske forhold,« siger Florian Bieber.

Han tilføjer, at Tusk ligefrem kaldte Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, for sin »soul mate«.

»Det forstår jeg ikke. Dermed sælger EU sig for billigt. Jeg tror ikke, at det ville skade EU’s omdømme i befolkningerne, hvis EU solgte sig dyrere.«

Døren er åben

I 2017 bekræftede det såkaldte Balkanbarometer, at borgerne på Vestbalkan har en svindende tiltro til, at EU mener det alvorligt med den optagelse, som blev lovet på topmødet i 2003.

Her ligger hele kernen i projektet: i balancen mellem pisk og gulerod, som skal opildne landene til at skabe demokratiske standarder, som ikke vil virke undergravende i EU.

Modsat mange kritikere, som også kritiserer et for hurtigt optag af Bulgarien og Rumænien, tror Florian Bieber på, at landene kan ’europæiseres’.

»Den vigtigste mekanisme skabes ved at give befolkningerne et realistisk perspektiv for øje. Det kan skabe produktive dynamikker i de her lande, og det kan bidrage til at skabe et internt pres for politiske reformer,« mener Florian Bieber.

Han påpeger, at der nu er gået 15 år siden EU-mødet i 2003.

»Det er efterhånden lige så lang tid siden dette møde, og siden en række centraleuropæiske lande blev optaget i EU i 2004, som der dengang var gået siden kommunismens sammenbrud,« siger han.

Efter indlemmelsen af Rumænien og Bulgarien i 2007 er kun balkanstaten Kroatien kommet til i 2013, hvormed landet ikke længere betragtes som del af Vestbalkan, der er en samlebetegnelse for de resterende lande, der ikke er med i EU.

»EU kan ikke blive ved at holde de her lande hen, hvis befolkningen på Vestbalkan skal opretholde tilliden til den her proces. Derfor er det rigtigt at sætte skrappe kriterier op, men også at vise, at man herefter mener det alvorligt: Døren til EU er åben, men I skal gøre arbejdet,« siger Florian Bieber og henviser til situationen i Polen.

»Derfor er det også vigtigt at tage optagelseskriterierne alvorligt og være tålmodig. Når landene først er inde i EU, falder det her pressionsmiddel bort.«

Hensigtserklæringer

Selv om Vestbalkan i netop Polen og i lande som Østrig, Ungarn og Italien har mange fortalere for deres EU-mission, tror han ikke på dramatiske eller overraskende gennembrud i forhandlingerne på dagens EU-topmøde.

»Det bliver næppe til mere end hensigtserklæringer. Husk på, at der bl.a. er en håndfuld EU-lande som f.eks. Spanien, der ikke anerkender Kosovo som stat, og at der i andre lande er stærk modstand mod at optage lande med så svage retsstatslige og økonomiske forhold.«

Netop spørgsmålet om anerkendelsen af Kosovo kunne der komme bevægelse i, mens mødet også kunne bringe et konkret gennembrud i striden mellem Grækenland og Makedonien om navnet Makedonien, mener Florian Bieber.

»Men det håb, der mest realistisk kan opfyldes, er nok, at der sendes så entydige signaler, at landene og befolkningerne på Vestbalkan faktisk ser en EU-tiltrædelse som realistisk.«

I den østrigske professors øjne vil de fire lande Montenegro, Serbien, Makedonien og Albanien formentlig blive de første lande, som EU formelt begynder optagelsesforhandlinger med.

»Mit bud er, at de nævnte fire stater optages samlet. I bedste fald kan det smitte positivt af på Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som lige nu har meget lange udsigter,« siger Balkan-eksperten.

»Hvis du ser på den politiske og økonomiske virkelighed i alle de her lande, er 2025 urealistisk. 2030 kan jeg derimod ikke afvise for Makedonien, Albanien, Montenegro og Serbien. Men kun, hvis de virkelig anstrenger sig og foretager de nødvendige reformer.«

En lun juliaften taler Andrzej Rzepliński til de 3-4.000 tilhører på pladsen foran Højesteret i Warszawa. ’Dette er kun den første sejr. Kampen bliver stadig lang og hård,’ siger han om præsident Dudas overraskende veto mod en retsreform.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

2030 - året hvor de 4 kandidatlande kan optages i EU.
Men kun hvis de virkelig anstrenger sig med de nødvendige reformer !!

Optagelsesåret for de 2 sidste Vest-Balkanlande, Kosovo & Bosnien-Hercegovina, blæser i vinden. Bosnien-Hercegovina er ansøgerland. Kosovo har endnu ikke ansøgt om medlemsskab.

Alt sammen ifølge den østrigske professor Florian Bieber.

Det er godt nok lange udsigter for de 6 lande.