Læsetid: 6 min.

Rusland strammer grebet op til VM i fodbold

De russiske myndigheder slår hårdt ned på oppositionsgrupper og mistænkte ballademagere op til næste måneds VM i fodbold. I en sag om en gruppe antifascister i Sankt Petersborg, der angiveligt planlagde at sprænge bomber både under præsidentvalget og fodboldturneringen, anklages den russiske efterretningstjeneste for tortur
22. maj 2018

Med mindre end en måned til Verdensmesterskabet i herrefodbold har de russiske myndigheder øget presset på landets politiske opposition. Præventive anholdelser, tortur og blokering af krypteret kommunikation er nogle af værktøjerne, fortæller Tanya Lokshina, der er landechef for Human Rights Watch i Rusland.

»De seneste måneder er der kommet ny, repressiv lovgivning og et massivt antal arbitrære anholdelser af fredelige demonstranter. Myndighederne forsøger også at blokere for den krypterede chattjeneste Telegram. Det er et meget alvorligt angreb på menneskerettighederne,« siger Tanya Lokshina.

Hen over efteråret og vinteren er adskillige systemkritikere blevet anholdt. En gruppe antifascister fra blandt andet Sankt Petersborg er blevet anholdt og anklaget for at ville fremprovokere en opstand ved at sprænge bomber under det russiske præsidentvalg i marts og under VM i fodbold, der afholdes i Rusland i juni og juli. Det skulle angiveligt være planlagt af en gruppe ved navn Netværket, fremgår det af anklageskriftet, som det russiske medie Republic, har fået adgang til.

Ifølge de anholdtes egne forklaringer er de blevet udsat for tæsk, elektriske stød og andre former for fysisk afstraffelse for at tvinge tilståelser ud af dem. Torturen er tilsyneladende begået af den russiske efterretningstjeneste FSB, fremgår det af en rapport fra en civil vagthundorganisation i Sankt Petersborg, ONK, der holder øje med forholdene for indsatte i de russiske fængsler. Ligesom de tiltaltes advokat har den haft mulighed for at besigtige de anholdtes skader.

»Adskillige brændemærker fra elektrisk stød på hele overfladen af højre hofte. Blodansamling på højre ankel. Brændemærker fra elektriske stød i brystregionen,« lyder observationerne i ONK’s rapport fra det første fængselsbesøg hos Viktor Filinkov, som blev anholdt i januar.

Anholdt i lufthavnen

I Pulkovo-lufthavnen lidt uden for Sankt Petersborg havde den 23-årige Viktor Filinkov checket ind på sin afgang til Kijev i Ukraine og afleveret sin bagage. Men da han gik igennem sikkerhedskontrollen blev han stoppet.

Derefter blev han med egne ord ført ind i en blå VW-Transporter. Forrest i minibussen sad officerer fra FSB, den russiske efterretningstjeneste. Bag i minibussen sad tre maskerede mænd rundt om Viktor. De kørte ham rundt i op mod fem timer og en af de maskerede mænd begyndte at slå ham, mens de krævede at han skulle tilstå at være en del af en terrorgruppe, har Viktor Filinkov siden fortalt til det russiske medie Mediazona.

privat foto

»Jeg gik i panik, det var meget uhyggeligt. Jeg sagde, at jeg ikke kunne forstå det, hvorefter jeg fik det første elektriske stød. Det var ubærligt smertefuldt. Jeg begyndte at skrige, min krop strakte sig. Manden med masken beordrede mig til at holde kæft og holde op med at ryste,« skriver Viktor Filinkov i Mediazona.

»Jeg gav op næsten med det samme, i løbet af de første ti minutter. Jeg råbte: ’Fortæl mig, hvad jeg skal sige, og jeg vil sige hvad som helst!’ Men volden stoppede ikke.«

Da han havde erkendt sin skyld, krævede mændene, at han lærte en præfabrikeret tilståelse udenad.

Ifølge Viktor Filinkovs egen forklaring, sagde en af FSB-officererne, at de tæsk han fik nu, var »en light-udgave af, hvad der ville ske«, hvis han trak tilståelsen tilbage, og truede ham med at anbringe ham blandt tuberkulosepatienter i fængslet.

Forsvundet

Dagene efter anholdelsen var lange for Viktor Filinkov, men også for hans pårørende. Hans pludselige forsvinden blev hurtigt opdaget, men ingen myndigheder vidste officielt, hvor han var. De pårørende kontaktede næste dag organisationen ONK.

ONK forsøgte at henvende sig til både fængsler, anklagemyndighed og efterretningstjeneste, men ingen ville fortælle, hvor han var.

To døgn efter anholdelsen kom svaret. En pressemeddelelse fra retten i Sankt Petersborg afslørede, at han var anholdt og varetægtsfængslet efter begæring fra FSB.

Sagen startede allerede i efteråret 2017, hvor flere andre mistænkte, alle unge mænd fra den antifascistiske bevægelse, blev anholdt i Penza i det sydvestlige Rusland og sigtet for at tilhøre ’Netværket’. To dage efter Viktor Filinkovs anholdelse blev en anden antifascist, Igor Shishkin, anholdt i samme sag.

Flygtet til Finland

Torturen har skræmt de pårørende. Viktor Filinkovs kone, Aleksandra Filinkova, er flygtet til Finland, hvor hun har søgt politisk asyl. Hun har ikke været i Rusland siden anholdelsen, hvor hun allerede var rejst i forvejen til Kijev på ferie for at vente på sin mand, fortæller hun over telefonen til Information.

Både Viktor og Aleksandra har været meget aktive i den venstreradikale bevægelse i Rusland.

»Han var en del af den antifascistiske bevægelse, støttede fagbevægelsen, protesterede mod besættelsen af Krimhalvøen og tropperne i Ukraine,« fortæller Aleksandra Filinkova. Desuden bidrog han til open source-miljøet omkring styresystemet Linux.

Om sig selv siger hun:

»Jeg var aktiv i den antifascistiske og anarkistiske bevægelse, gik til demonstrationer og møder og protesterede mod indsættelsen af Putin.«

Grov tortur

ONK besøgte i ugerne efter anholdelserne Viktor Filinkov og Igor Shishkin flere gange. De gennemførte flere interviews med de to og besigtigede sår og skader på deres kroppe. Efterfølgende har ONK udgivet en seksten sider lang rapport om torturmistankerne.

På Viktor Filinkovs hofte, observerer de i hvert fald 33 brændemærker. Tolv af dem er afsat i par med præcis fire centimeter mellem de to mærker. Han har tydelige mærker efter stramme håndjern, en fem centimeter lang flænge på kinden og et blåt mærke på den ene ankel.

privat foto

I Igor Shishkins tilfælde er der tale om et stort blåt mærke ved venstre øje og blodrester i øjenkrogen, skader på venstre kind, sår på læben, brandsår på den ene håndryg og et blåt mærke, der fylder en tredjedel af hoften. Desuden er »hele overfladen« på hans ryg fyldt med brændemærker, der vurderes at stamme fra elektrisk tortur.

Konklusionen i rapporten lyder, at »det kan bekræftes, at FSB-officerer har udsat de to anholdte for tortur«.

Udbredt fænomen

Det er ikke første gang, at den russiske efterretningstjeneste har udsat mistænkte for tortur.

»Det er et udbredt problem, at der bruges tortur for at få folk til at tilstå. Det er især udbredt i det nordlige Kaukasus, hvor det nærmere er reglen end undtagelsen, når personer med jihadistrelationer anholdes,« fortæller Tanya Lokshina fra Human Rights Watch.

I den konkrete sag vejer det tungt, at den uafhængige, civile kontrolkommission ONK bekræfter, at torturen har fundet sted.

»Det er især bekymrende, når det kan verificeres af kommissionen,« siger Tanya Lokshina og henviser til, at ONK er uafhængig af myndighederne, selvom den er oprettet ved lov.

»Så er det ikke kun de tiltalte og deres advokater, der siger det.«

I april afviste et russisk undersøgelsesudvalg at rejse sag på torturanklagerne i Filinkov-sagen, skriver Mediazona. I FSB’s version af historien, forsøgte Viktor Filinkov at flygte fra minibussen, og udvalget har ikke fundet bevis for brug af elektriske stød.

Viktor Filinkov sidder nu i husarrest, foreløbig frem til 22. juni. Men straffen kan blive meget længere, skriver han selv i et nyt indlæg i Mediazona:

»Enhver mistanke om, at jeg skulle være involveret i samfundsfarlig kriminalitet, er fornærmende for mig. Jeg forventer, at statsanklageren vil kræve, at jeg får noget nær maksimal straf. Jeg nægter at acceptere et tilbud om en treårig fængselsstraf fra disse forbrydere, og jeg vil give mit liv to gange for at forsvare mit navn og gøre det muligt for jer at læse disse linjer,« skriver Viktor Filinkov i Mediazona.

Aleksandra Filinkova fortæller fra sit eksil i Finland, at torturen mod hendes mand og hendes egen flugt har tæret på hende.

»For at være ærlig, så er jeg virkelig træt. Det tager meget energi.«

På spørgsmålet om, hvorvidt hun nogensinde vender tilbage til Rusland, siger hun:

»Det håber jeg ikke. Jeg tror ikke på frihed i Rusland.«

Aleksandra ønsker ikke at få sit rigtige efternavn frem af hensyn til sin sikkerhed. Information er bekendt med hendes fulde navn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Veje
  • Eva Schwanenflügel
Søren Veje og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er uden tvivl korrekt, og Rusland vil selvfølgelig slippe godt fra dette også. For det er jo sådan, at fodboldfans og den internationale fodboldorganisation er totalt ligeglade med demokrati, menneskerettigheder og arbejdskamp.

Og det gælder tydeligvis også prins Frederik og hans arbejde i IOC .